Havenyt uge 28

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Dyrkhaven.dk

Det varme og tørre vejr fortsætter, selvom vi er begunstiget med et lille lavtryk, som giver lidt skyer og spredte byger. Der er dog ikke meget vand i dem, og solskin fra en blå himmel vender tilbage i den sidste del af ugen. Skal haven overleve de mange tørre måneder, skal der derfor fortsat vandes.

Krukkerne skal vandes dagligt, hvis de ikke er store nok i forhold til planterne, og i drivhuset er fordampningen tårnhøj, hvis der ikke er jorddækket. Planterne kan klage sig, men de vokser alligevel imponerende, og solen giver hurtigt tomaterne den røde farve, ligesom det vælter frem med agurker. Men varmen kræver meget vanding, og der skal i denne sommer ekstra meget vand til.

Er der tid til overs efter alt den vanding, kan man bruge tiden på hyggelige sysler som at plukke løs af de mange modne bær i haven. De kan spises friske eller syltes og gemmes til vinteren. Man skal heller ikke glemme at nyde de mange roser, stokroser, sommerblomster og stauder, som blomstrer smukt på trods af tørken – eller på grund af hjælp fra en udholdende haveejer med vandslange.

Efterårshindbærrene er begyndt at modne. Her er det den gule sort Fallgold, som har en meget mild hindbærsmag. Foto: Heidi Kirk Nissen

Trods tørken kan der høstes mange dejlige grøntsager i køkkenhaven lige nu, men både salat, ærter og gulerødder er bedst, hvis de er blevet passet med vanding. Dilden er desværre så stresset af sol og varme, at den går i blomst næsten med det samme, så her er ikke andet at gøre end så et nyt hold samtidig med de nye hold af salat.

Beskær timian efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke på nøjagtig samme tid, men fælles for dem er, at man bør skære dem tilbage efter blomstring, så de bruger energien på at sætte nye skud. Der er ingen grund til, at de bruger den på at sætte frø, medmindre man vil høste frø til at så af.

Hvis timianplanterne ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje og bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække. Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, og der skal være mange nye skud til at vokse op.

Sommerbeskæring af buske og træer

Sommerbeskæring af buske og træer foregår bedst i perioden fra starten af juli til midten af september. Det gælder større beskæringsarbejder i de træagtige grene. I sommerperioden lukker træet bedre og hurtigere sårene efter beskæringen til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelettet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og se, om det giver den lys og luft, som ofte er årsagen til at man begynder at beskære i det hele taget.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende over flere omgange ved at klippe i de grønne, urteagtige skud og dermed over tid få den form, man stræber efter.

Læs mere i artiklen »Beskæring af træer om sommeren« >

Høst løgene når de knækker nakken

Her i juli skal løgene høstes, det gælder både hvidløg, skalotteløg og zittauerløg. Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst.

Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne lidt mere og dermed få større løg. Men de skal ikke visne helt ned, før de høstes.

Er det stadig tørt vejr, når løgene tages op, kan de lægges på jorden og tørre i 10–25 dage. Kommer der regnvejr, kan de lægges til tørre på et stativ med trådnet eller hænges op i mindre bundter under et halvtag.

Husk at vande hindbærrene

Hindbær og brombær kan man kun få i perfekt kvalitet, hvis man kan gå ud i sin egen have og plukke dem. I hvert fald hvis der med perfekt menes, at de er friske, fuldmodne og uden stødpletter. Tilmed er bærrene gratis, når først planterne står der.

Hvis man ikke allerede har hindbær i haven, bør det overvejes. De er nemme og på få kvadratmeter kan man få rigtig mange bær. Hvis man normalt ikke er hjemme i juli, er det en god ide at vælge efterårshindbærrene, som giver bær fra hen på sommeren og langt ind i efteråret. De har ikke helt samme fyldige smag som sommerhindbær, men de er til gengæld normalt helt fri for larver.

Lige nu, hvor hindbærrene vokser i størrelse og modner, må de ikke mangle vand. Vandmangel går ud over både størrelse, kvalitet og mængde af bærrene. Der skal vandes 1–3 gange om ugen. Man kan nedsætte vandingsbehovet, hvis man lægger en siveslange ud i bedet og dækker den med jorddække.

Sidste chance for at så gulerødder og bønner

Når man høster løs i køkkenhaven af kartofler, gulerødder, løg eller kål eller nedlægger et gammelt jordbærbed, kommer der bar jord, som man for eksempel kan så til med enten gulerødder eller bønner.

Sår man bønner senest midt i juli, vil det give høstmodne bønner først på efteråret. I milde efterår kan man høste bønner hen i oktober. Bønnerne spirer hurtigt i den varme jord, men de skal vandes godt ved såning i en 6–8 cm dyb sårille og passes med vanding efterfølgende.

Gulerødder der sås nu, kan nå at give lækre små nye gulerødder sidst på efteråret. Her skal man så hurtigudviklende sorter, som eksempelvis de Nantes sorter, man sår i foråret til sommerbrug. Gulerødder spirer hurtigt og godt midt på sommeren, hvis man husker at holde sårillen let fugtig til fremspiring. Det er en god ide at holde gulerødderne dækket med insektnet, da det er lige før, at 2. generation af gulerodsfluen begynder at lægge æg.

Få hjælp af nyttedyrene

I en varm juli måned kommer der masser af skadedyr i haven. Heldigvis er der også mange nyttedyr, som æder skadedyrene.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder, at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Et andet velkomment insekt i haven er guldøje, hvor hunnen lægger sine æg i bladlusekolonier. Dens larver er grådige, og de æder betragtelige mængder bladlus. Bladlus ædes også i stort antal af larverne af svirrefluer og mariehøns.

Hvis man bruger sprøjtemidler i haven, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen også har udryddet havens nyttedyr, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens spiselige planter. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Læs mere om ulemperne ved at bruge sprøjtemidler i haven i artiklen »Skal jeg sprøjte i min have?« >

Hjælp de større nyttedyr med vand

Mange af de større nyttedyr i haven som pindsvin, tudser o.l. tørster og har svært ved at finde vand i den tørre sommer. Hjælp dem ved at stille skåle med vand ud i haven. Vælg lave skåle, så de nemt kan få adgang til vandet. Fyld skålene op mindst én gang hver dag, da vandet hurtigt fordamper i varmen.

Gør kål på kållarverne

De første spidskål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og fintskårne rå i salaten. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe dem.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af ens temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen og fjerne æggene. Man kan også overdække kålbedet med insektnet, men her skal man de første 3 uger efter overdækningen løbende tjekke planterne, så man sikrer sig, at man ikke har overset en klynge æg, der på et par uger udvikler sig til massevis af nye, bittesmå og meget sultne kållarver.

Læs mere i artiklen »Bekæmpelse af kållarver« >

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på tallerkenen. Det er også stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, bør også de dækkes med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarvernes brutale hærgen, men også for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner helt hen.

Læs mere om kålfluer i artiklen »Lille kålflue« >

Hold øje med kartoffelskimmel

I sidste halvdel af juli får vi næsten altid kartoffelskimmel, og det er en god idé at holde øje med kartoffeltoppene.

I løbet af få dage kan kartoffelskimmel ødelægge bladene på alle kartoffelplanterne, og hvis ikke toppen fjernes, vil skimmelsporene vandes ned og inficere knoldene, så de ødelægges. Det gælder dog ikke de sorter, som er restistente for knoldskimmel, som for eksempel sorten Sava. Her ødelægges toppen kun.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at kartoflernes vækst standses, og kartoflerne ikke bliver større. Men på nuværende tidspunkt er kartoflerne ved at være rimelig store, og der er et godt udbytte under, hvis man fik sat sine forspirede kartofler midt i april og har husket vande.

Men hold øje med kartoffeltoppene og fjern dem, så snart du er sikker på, at det virkelig er kartoffelskimmel. Hvis du er i tvivl, så snak med mere erfarne haveejere i nabolaget. Kartoffelskimmel kommer i næsten alle haver i et nabolag på samme tid.

Læs mere om sygdommen i artiklen »Kartoffelskimmel« >

Tomatplanter kan også blive angrebet af kartoffelskimmel, og for frilandstomater er det ofte helt ødelæggende. Skimmelsporerne kan også komme ind og angribe tomater i drivhuset, men her kan man normalt holde angrebet nede ved at fjerne de angrebne blade, så snart de opdages.

Brug krydderurter mod bladlus

Lige nu blomstrer persille, dild, løvstikke, koriander, merian, græsk oregano og isop og de mange forskellige mynter. De blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og nyttige insekter.

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, kan det være en idé at plante nogle af disse krydderurter i nærheden af de angrebne planter til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne.

Mere Liv i Haven-festival

Hvert år afholder Landsforeningen Praktisk Økologi en vidensdelingsfestival. Vi kalder den for Mere Liv i Haven-festival.

I år er det den 27. oktober i Kolding, og det bliver en ganske særlig fest, da det er 30 år siden, at Praktisk Økologi så dagens lys. Det bliver fejret med en kombineret festival og jubilæumsfest.

Man kan vælge at deltage i det hele, eller kun i enten festivalen eller jubilæumsfesten. I festivalsdelen har man mulighed for at deltage i 5 forskellige værksteder (workshops) ud af 30 mulige og et fælles foredrag med Frank Erichsen, hele Danmarks »bonderøv«. Jubilæumsfesten om aftenen er for ALLE, der vil være med til at fejre foreningen, det bliver med festmiddag, taler, sang og musik.

Kan du noget helt specielt, og har du lyst til at inspirere andre med din viden til festivalen? Kan du for eksempel fortælle passioneret om surdej, podning, hønsehold, eller er du fabelagtig til at slå med le? Så er det måske dig, vi mangler som værkstedsholdet til dette års festival!

Læs mere om jubilæumsfestivalen her >

Ugens Havenyt holde sommerferie

Redaktøren af Havenyt.dk holder sommerferie i de kommende tre uger. Der vil fortsat komme nyhedsbrevet Ugens Havenyt, men det vil være i et begrænset ferieformat. De normale nyhedsbreve starter igen tirsdag den 7. august.

I ønskes en rigtig god sommer indtil da!

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 28

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider