Havenyt uge 36, 2018

Vi er officielt trådt ind i efteråret, og det kan godt mærkes. Det er mørkere om morgenen, og det er slut med de lange aftener, hvor der arbejdes i haven. Duggen ligger i skyggen tungt på blade og græs langt op på dagen, og selvom sandaler derfor skal udskiftes med gummistøvler, så er det dejligt med væde efter den lange, tørre sommer.

Vejret er klassisk blandet efterårsvejr med byger vekslende med lune timer med sol. Det giver gode muligheder for at komme ud i haven, hvor ukrudtet rigtig er kommet i gang igen, så der skal hakkes og luges.

Vækstsæsonen er ellers ved at stilne af. De flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal deles og plantes stauder og høstes frø.

Det er også tiden til at overveje, hvilke nye løg der skal købes. Løgene kan både være spiseløg til overvintring og tidlig høst fra sidst i maj eller blomsterløg, der skal gøre haven forårskøn.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi gnasker løs af æbler og pærer, der er stadig bær at plukke, og i køkkenhaven kan der både høstes sommergrønsager som bønner, tomater, chili og de sidste majs, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder.

Nyd de smukke sensommerblomster

Her ved indgangen til efteråret, er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne.

Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige jorde. Men efterårets dominerende et-årige blomster er nu engang tobaksblomster, jernurt, tagetes, olieplante, rævehale og ikke mindst asters, som står fyldt med masser af blomster.

Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede i talrige kraftige eller douche farver og store, flotte blomster. De bliver næsten flottere hen over efteråret – lige indtil en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Se natblomsten springe ud

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men til gengæld kan man opleve at se blomsten natlys åbne et nyt hold af de store citrongule blomster, når tusmørket sænker sig over haven. På den her tid af året passer det gamle navn »Klokken otte blomst« ganske godt, da blomsterne springer ud omkring klokken 20. Her i efteråret kan man også om morgenen nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys – Oenothera biennis – er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også »Toårig natlys«, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige.

Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en anden have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år.

Forbered forårets blomsterhave

Foråret er lig med traditionelle løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner.

Vil man have noget andet, er der også mulighed for at sætte mange andre spændende forårsløg som eksempelvis vibeæg, hundetand, dorothealilje, våriris, perlehyacint, skilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Blomsterløgene er allerede fremme i supermarkederne, hvor de lokker med deres flotte billeder. Vil man have et større udvalg og mere specielle arter, sorter og farver, er man nødt til at tage forbi planteskolerne eller købe på nettet. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter.

Find frøfirmaer i Forhandlerguiden >

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Køb stikløg nu

I velassorterede havebutikker og på nettet kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de for eksempel bestilles hos frøfirmaet Solsikken.

Stikløgene skal sættes fra midt i september og senest i efterårsferien. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de eventuelt lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gør klar til hvidløg

Hvis man alligevel skal købe stikløg, kan man samtidig købe hvidløg til sætning her i efteråret. Man kan dog fint bruge egne fed hvidløg til sætning, hvis man har høstet masser af store, fine og sygdomsfri hvidløg.

Hvidløg bliver størst, når hvidløgsfeddene sættes i oktober og i den første del af måneden i landets mest frostudsatte områder. Hvidløgene skal nå at danne gode rødder inden vinter, men ikke top.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >

Hvis man har sat nye rækker jordbær med minimum 40 cm afstand, kan man sætte hvidløg mellem rækkerne.

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg i efterårets køkkenhave, så lad nogle af dem stå vinteren over.

De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret. Til foråret sætter de hurtigt nye grønne småblade, og man kan løbende plukke af de nye grønne blade til drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye forårsløg, og nogle år kan man høste fine, små forårsløg sammen med de allerførste nye kartofler.

Så tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter i starten af september. Om det lykkes, afhænger i høj grad af vinteren. Bliver den mild, skulle der gerne være store planter til udplantning under plastik engang i marts.

Så frøene i potter udenfor først i september, og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god idé at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et potentielt sent hold kållarver, som hurtigt kan nå at ødelægge de små planter.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. Velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling og desuden Salarite, som er halvt savoykål. Gode blomkålssorter er King, All Year Round eller andre tidlige sorter.

Hæv græskarrene fra jorden

Der er mange flotte græskar ude i haverne, men fugtigheden i jorden kan desværre få de store græskar til at rådne nedefra.

Det er derfor en god idé at lægge græskarrene op på en forhøjning, så de hæves fra jorden, indtil de er modne og kan høstes. Man kan eksempelvis lægge dem op på mursten, mindre fliser e.l.

Omlæg og tilplant staudebedet

September er også tidspunktet at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som er blevet kedelige og bare i midten.

På den her årstid er nætterne så lange, og der falder så meget dug, at de nyplantede planter normalt fint kan klare nogle varme efterårsdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke bobler luft op, inden de kommer i jorden.

Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver god jordkontakt. Hvis september skulle blive ekstra solrig og tør, kan der være behov for efterfølgende vanding med jævne mellemrum.

Jo hurtigere man får plantet i september, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Så det er bare om at gribe spanden, og lige nu er jorden tilmed dejlig fugtig at plante i.

Del overskuddet af stauder

Når man går i gang med at omlægge et staudebed, bliver der ofte mange planter i overskud. Dem kan man eventuelt dele med andre ved at gå ind på Del Jorden og oprette et opslag med tilbud om at folk i området kan komme og hente overskudsplanter.

Det er en dejlig måde at få gjort nytte af overskuddet fra egen have, og modtagerne er altid glade for at få nye planter, der tilmed har haft det rigtig godt i jorden i haven, fremfor at have groet på begrænset plads i en potte.

Man skal være opmærksom på, at man kan få dræbersnegle med, når man deler stauder, men i et lokalområde er der som regel mere eller mindre den samme mængde dræbersnegle i haverne. Man bør dog altid spørge til sneglestatus, inden man aftaler at hente planter, hvis man endnu ikke selv er blevet invaderet.

Hjælp Havenyt.dk

Havenyt.dk eksisterer på grund af gavmilde læsere, som hvert år i september vælger at støtte og dermed sikre fremtiden for Havenyt.dk.

Det er dem, der gør, at hjemmesiden kan være gratis for alle, der er interesserede i den haveviden og inspiration, som man kan finde i de godt 4000 artikler, det aktive forum og nyhedsbrevet her, som når ud til mere end 10.000 læsere hver eneste uge året rundt.

Der er kun meget få og relevante reklamer på Havenyt.dk. Sådan vil vi gerne have, at det forsætter, men det kræver, at vi bliver godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne, hvilket er af stor betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.

For at blive §8A godkendt skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Vi håber derfor, at der er rigtig mange, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et gavebidrag på mindst 200 kr., så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt.

Det er muligt at trække dit gavebidrag fra i skat. Se hvordan du gør det ved at klikke på linket nedenfor.

Hjælp Havenyt.dk med et gavebidrag her >