Havenyt uge 46, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Arbejdet i haven foregår i november som oftest i de få lyse timer sidst på eftermiddagen eller i weekenden. Der er stadig en del, man kan tage sig til, og efterårets havearbejde er ikke så vejrafhængigt eller tidspresset som forårets såning og plantning. Man kan derfor give sig god tid og nyde havens sidste efterårsfarver, mens man graver georginer op, rengør drivhuset eller river blade sammen til vinterskyttelse af de sarte planter.

Nu er vinteren nemlig så småt på vej. Bladene drysser af træerne, og snart står haven vinterbar. De fleste har også haft den første frost sidst i oktober, og natten til lørdag kommer der igen nattefrost i det meste af landet. Så det er nu, man skal tænke igennem, om man har fået lavet de nødvendige forberedelser til vinteren.

Hold jorden dækket

Novemberhaver kan se meget forskellige ud. Nogle haveejere har det bedst med en ryddelig have, hvor alle visne blade og staudetoppe er fjernet, og køkkenhaven efterårsgravet, så jorden ligger brun og øde hen. I andre haver er havens prydbede dækket af gule og brune blade, mens køkkenhavens bede er dækket af grøn efterafgrøde. I år er den slags bede mange steder stadig grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er faldet sammen.

Det er en god idé at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået for eksempel kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om det meste efterafgrøde ødelægges af frosten, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.

Visne blade er guld værd

De nedfaldne blade er guld værd i haven. Har man ikke sået efterafgrøde, kan de bruges til at dække bar jord, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet og til at isolere jorden omkring rodfrugterne, så de er nemme at grave op i vinterperioden.

Det kan være svært at få blade nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er der en chance, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget værdien af visne blade og gerne vil af med dem.

Når man skal vinterdække havens bede, er de mange nedfaldne blade en stor hjælp. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man mangler mere dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk. Regnen vil hurtigt få halmen til at falde sammen.

Hvis man har mange blade, så gem eventuelt nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet her bliver tit både for vådt og uden nok strukturstof om vinteren, hvor omsætningen næsten går i stå.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smittestoffer – som skurv -, der kan overvintre og angribe træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle blade til at gemme der.

Beskyt de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret barfrost og blæst.

Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger. Derfor kan 8–10 cm bladdække, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder.

Hvis der er problemer med, at bladene blæser væk, så kan man stikke grangrene ned til at skabe den fornødne læ, så de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er efterhånden meget populært, men planterne er mere udsatte end ved dyrkning i jorden. Hvis man vil være sikker på, at krukkeplanterne overlever vinteren, skal deres rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af plantearten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart planteart, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten slet ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit.

Tag georginerne op

Georginerne har været imponerende flotte i år, men med nattefrost i vejrudsigten er det ved at være helt slut.

Det er vigtigt at få georgineknoldene taget op, inden frosten når ned i jorden og ødelægger dem. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde, som ikke tåler frost, eksempelvis gladiolus.

Få tips til nem overvintring af georgineknoldene her >

Har man ikke gode opbevaringsforhold til georgineknolde, kan man tage chancen og grave dem ned i jorden i drivhuset over vinteren. Jorden skal være til den tørre side, men ellers kan man blande godt med grus i. Der skal være 20 cm jord over knoldene. Isoler jorden med et tykt lag blade e.l.

Chokoladecosmos dyrkes ofte som en-årig sommerblomst, men den kan godt overvintre, hvis den opbevares frostfrit. Foto: Heidi Kirk Nissen

Læs mere i artiklen »Overvintring af chokoladecosmos« >

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset. Måske er der stadig lidt tomater, som dog ikke længere kan modne helt. Hvis man ikke allerede har gjort det, er det derfor tid til at rydde drivhuset for dette års planter og blade, så sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor også en god idé at vaske drivhusets glas rene for alger, inden vinteren sætter ind.

Flyt alt inventar og krukkeplanter ud og dæk alle faste planter i drivhuset af med plastik, inden der med en stiv børste vaskes med varmt sæbevand pisket af krystalsæbe. Skyl efter med rent vand og vask også inventaret og krukkerne, da der kan gemme sig mange skadedyr i krogene.

Få tips til rengøringen i artiklen »Klargøring af drivhuset« >

Vinterliv i drivhuset

Det rengjorte drivhus er godt til at vinteropbevare de mere sarte planter og krukkeplanter i. Det er vigtigt at nedgrave potteklumpen, inden der kommer rigtig frost. Dækker man med 1–2 lag fiberdug i frostperioder, kan rosmarin, citronverbena og laurbær overvintres på den måde i en ikke alt for barsk vinter.

Timian er mere hårdfør, men det er en god idé at sætte en eller flere timianplanter ind i drivhuset, så det er let at hente frisk timian om vinteren. Så er man også sikker på, at der er timianplanter til at tage stiklinger af i foråret, hvis man har gode sorter, man gerne vil bevare.

Har man småplanter stående i drivhuset af salat, mizuna, tat soi mv. som er sået i september, kan man plante dem ud i bedene, Med vinterdække i form af to lag fiberdug i frostperioder, kan de forhåbentlig overvintre og give tidlig salatgrønt allerede i marts. Står der selvsåede små planter af den flerårige vilde rucola »Diplotaxis tenuifolia« så prøv også at plante dem i overvintringsbedet. De sætter nye blade tidligt og kan i øvrigt dyrkes året rundt i drivhuset, hvor de giver fine blade.

Mizuna sået i drivhuset i september har nu en pæn størrelse til udplantning. Skal de ikke plantes ud, kan de friske blade bruges i salatskålen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Giv praktisk økologi i julegave

Julen og dens gaver er så småt begyndt at dukke op i tankerne hos mange. Vil man gerne give et anderledes gave, som modtageren kan have glæde af i et helt år, kan et gavekort til et medlemskab af Praktisk Økologi være en god idé.

Udover 6 numre hen over året af det populære medlemsblad med masser af inspirerende artikler, får modtageren også mulighed for at få gratis haverådgivning til sin have af en havementor, deltage i lokale netværk med frøbytte, havedage mv., være aktiv på årsmødet eller bare lytte til det inspirerende foredrag, som i år var med Camilla Plum, og rabat på Mere Liv i Haven festivalen, hvor man på den ene dag får både nye haveinteresserede venner og mere ny viden, end man kan læse i adskillige havebøger.

Som en ekstra bonus kan man for 100 kr. købe 3 flotte plakater, et haveforklæde eller hele årgange af tidligere års medlemsblade.

Læs mere om fordelene ved et medlemskab af Praktisk Økologi og køb gavekortet her >

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 46, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider