Havenyt uge 51, 2018

Julevejret er gråt og vådt, og der er ikke meget, som tyder på, at haverne dækkes af hvid sne til juleaften, selvom der har været lidt om det snak i medierne. Men vi skal være heldige, hvis det sker. Chancerne for en landsdækkende hvid jul er kun 8%, og langt de fleste år er juleaftensdag både grå og mild.

Det samme tyder det på, at vi får i år. Det skaber ikke den store julestemning, men til gengæld kan vi med større sindsro tage væk og fejre julen andre steder uden at spekulere over, om vandet til fuglene fryser til, mens vi er af sted, og uden at skulle efterse og øge beskyttelsen af de frostfølsomme planter eller flytte opbevaret grønt og frugt til frostfrie steder.

I det hele tager har de færreste ret meget tid til haven her i den sidste uge op til jul. Der er mere fokus på julemenuer, julegaver, værtindegaver til juledagene, juletræer og juledekorationer.

Det er et fåtal, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde pyntelige materialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.

Et personligt præg kan man også sætte på julemiddagen og julefrokosterne, hvis man bruger sine egne hjemmedyrkede grøntsager, frugter og bær. Nogle af dem kan endda stadig hentes friske i haven og vil nemt udkonkurrere supermarkedernes udvalg i friskhed og smag.

Hent julemaden i haven

Haverne ser lidt triste ud her i årets mørkeste uge, der ovenikøbet præges af gråvejr. Men ude i køkkenhaverne lyser grøntsagerne op. Der er stadig flotte grønkål i flere farver, og rosenkål og porrer står grønne og strunke. Mange steder har der været så lidt frost, at selv sommer- og efterårssorter endnu står friske. Rodfrugterne har også klaret sig fint med bare lidt dække, og selv uden dækning har de næppe taget stor skade i den milde vinter, vi har haft hidtil.

Der er masser af grøn persille, og det vokser stadig lidt. I nogle haver kan man endda høste lidt fine, små og grønne blade af vårsalat, brøndkarse og rucola. Måske er der stadig også både friske små spinatblade, lidt dild og sprøde stængler af bladselleri og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod nattefrosten, eller de står i drivhus eller drivbænk.

Der er dog meget forskel på, om man har en have inde midt i Jylland, der har fået en del nattefrost, og eller en have nær kysten, hvor der kun har været let frost og i beskedent omfang.

En grøn decemberhave

Måske skal man ligefrem nyde, at haven står snefri, og det er mildt i vejret. Har man satset og sået overvintrende kål, kan man for eksempel glæde sig over at se dem udvikle sig, som de gør i England, hvor de kan høste de første bladkål i februar og de første spidskål i marts eller april.

Kigger man lidt nærmere i blomsterbedet, så er der også primula i knop og blomst. Det er jo dejligt med blomster på den her årstid, men det giver ikke den kriblende fornemmelse som i foråret, når de første primula springer ud. Forskellen er nok, at der er to vintermåneder imellem. Vi ved, at det fremspirende hurtigt kan dø i frost og sne.

Der er også selvsåede voksurt, som er spiret frem i sensommeren. I de milde egne af landet står de nu høje og blomstrer, indtil frosten kommer for alvor og ødelægger dem.

En anden ting, der også blomstrer, er ukrudtet. Trænger man til at komme væk fra julestuens varme og udenfor i den kølige luft, kan man overveje at tage et lugejern med og fjerne det værste ukrudt.

Hjemmedyrket julemenu

I alt juletravlheden kan vi godt komme til at glemme, at der gemt i kældre og skure, er både grøntsager og frugter, som kan bruges til julemiddagen og julefrokosterne i de efterfølgende helligdage.

Til selve julemiddagen kan man bruge de gemte æbler til at fylde i andestegen, og har man en kasse kartofler stående, er det nemt at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler, men andre kogefaste sorter kan også bruges.

Er der stadig rødkål tilbage, er det overskueligt at koge en gang rødkål, som smager meget bedre end dem, der købes på glas. Man har samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på smagen, så den bliver lige præcis så mild eller krydret, som man ønsker det. Tilsat saft af egne ribs bliver den ekstra god.

Har man kirsebær i fryseren fra sommerens høst, vil de også gøre sig perfekt som saucen til ris a la manden.

Grøn julemad

Selvom julens er traditionernes tid, så kan det også være rart med lidt nyt til helligdagenes julefrokoster. Måske noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Nogle af de grønne retter kan måske ligefrem blive til nye traditioner for de yngre generationer, som ikke altid er vilde med sylte og andre lidt tunge juleretter.

Brug en ledig julestund på at gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasserne.

Hvis det ikke allerede er spist, kan der stadig være løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I sylteglas eller fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner og ærter.

Ude i haverne kan der stadig høstes kinesiske radiser og ræddiker, som er fine nyhøstede. De er knasende sprøde og har en dejlig stærk radisesmag, der kan vække smagsløgene, hvis man serverer dem som helt tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er glaskål i tynde stænger, de er både sprøde og saftige.

Måske er der stadig et glas syltede figner på hylden eller nogle bagte i fryseren. Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også populære at kunne stille på julebordet.

Æbleflæsk er en gammel ret, der både kan spises til julefrokosten og resten af året, hvis man falder for den. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves, og det smager dejligt.

Hvor det er passende, kan man drysse lidt friske krydderurter på toppen af retten. Der er som nævnt masser af grøn persille i haven. Salvien står også med grønne blade, og timian kan man stadig høste af. Rosmarin og ikke mindst friske laurbærblade til flæskestegen kan hentes fra drivhuset, eller hvor planterne er sat til vinteropbevaring.

Juleborde med havepynt

Der kan hentes meget flot pynt i haverne til at dekorere julens borde. Der er smukke grene af kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere.

Måske er der også grene med farve som hvid kornels knaldrøde grene eller pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der visne staudetoppe af eksempelvis af iris, hosta og merian.

Værtindegaver fra haven

Hvis man skal rundt til familie og venner i juledagene, har mange en lille værtindegave med. Blomster og chokolade er tit velkomne, men man kan også lave en mere personlig værtindegave.

Hvis man har mange syltede rødbeder, asier, græskar eller drueagurker eller fine glas med hjemmelavet marmelade eller gelé lavet af sommerens bær og frugter, så er det værtindegaver, der altid modtages med stor glæde – særligt hvis værtinden ikke selv laver den slags.

Har man mange gode æbler eller valnødder liggende, kan man også lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning, hvor man også kan bruge stedsegrønt, bær og andre flotte naturmaterialer fra haven.

Husk fuglene i julen

Havens fugle har på den her årstid kun ganske få lyse timer til at finde føde, og når kulden på et tidspunkt kommer, og jorden fryser, bliver det ekstra svært.

Har man fodret fugle i længere tid, så husk at fylde fuglenes fodringspladser op, inden man tager på juleferie. De er afhængige af de steder, hvor de plejer at finde føde. Få eventuelt naboen eller den, der ser efter huset, til at fylde op med foder, hvis man er væk i mange dage.

Korte nyhedsbreve på helligdage

Udsendelsen af nyhedsbrevet Ugens Havenyt falder de næste to gange på en helligdag, hvorfor nyhedsbrevet vil komme i en meget kort version. Fra tirsdag i uge 2 vil Ugens Havenyt igen komme i sin vanlige form med masser af aktuelle havetips.

Kender du nogle, der ville blive glade for at få Ugens Havenyt som inspiration til haven året rundt, kan du tippe dem om, at de kan tilmelde sig det gratis nyhedsbrev her >