Havenyt uge 7

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi og vikar på Havenyt.dk

Vinterens blomster må være skabt af noget ganske særligt. De finder sig i hvad som helst fra vejrgudernes side. Skiftevis tø og frost, som vi oplever for tiden, er derimod hårdt ved grønsagerne i køkkenhaven. Så hvis man havde persille et beskyttet sted eller palmekål og savojkål, er de væk nu. De skal afhængig af vejret helst spises før jul.

Der er indimellem nogle flotte dage, hvor det ligner, at en kæmpehånd har sprayet haven til med fint, hvidt pulver. Foto: Mia Stochholm

Løg- og knoldvæksterne er de første på banen

De fleste løg- og knoldvækster er forårsplanter. De har energien ophobet i løget/knolden under jorden, som du bruger til at skyde i vejret med, så snart der er det mindste sol. De har således et forspring og er mindre afhængige af at skaffe næring fra jorden. Både krokus, vintergækker, erantis, perlehyacint og påske- og pinseliljer er velegnede til at vokse i en græsplæne. Husk blot, at plænen ikke må klippes, før blomsterne er visnet helt ned og dermed har samlet nok energi i løget til at kunne skyde igen året efter. Det er oftest i juni måned. Læs her, hvordan man etablerer en løgplæne.

Purløg er så småt på vej. Hvis man graver en lille klump op, kan man drive den frem indendørs i en potte, og høste før den er klar ude i haven. Foto: Mia Stochholm

Også de spiselige løgplanter er igang. Efterårssatte hvidløg fortsætter væksten, hvor de slap i efteråret, og purløg og ramsløg er også til at få øje på nu. Vær opmærksom på, at bladene fra ramsløg kan forveksles med bladene fra høsttidsløs eller liljekonval, der begge er meget giftige. Når planterne ikke er i blomst, kan det være svært at kende forskel. Et sikkert kendetegn er dog, at ramsløg og andre løg lugter af løg, når man gnider dem mellem fingrene.

De seje rødder

Vintergulerødder, pastinakker, skorzonerrødder, havrerødder og jordskokker klarer vinteren med et dække af halm. De bevarer smagen, sprødheden og holder sig i det hele taget bedst under jorden. Derfor er det en skam, at der ikke må være jord på de rodfrugter, vi køber i butikkerne. Det gør meget ved holdbarheden på især gulerødder, at de får en lidt hårdhændet behandling i en kæmpe vasketromle, før de pakkes i poser. Fine ser de ud, men smagen og holdbarheden af friskopgravede rødder med jord på er usammenlignelig. Alle rodfrugterne kan holde sig minimum april med under jorden, hvis de holdes dækket, så temperaturen holdes stabil. Til foråret vil skorzoner- og havrerødderne skyde med spiselige blade og sætte blomster og frø, hvis ikke de høstes.

Køkkenhaven ser helt død ud på denne årstid. Men under dækket af møg og halm gemmer sig et væld af regnorme og mikroorganismer, der er klar til at trække i arbejdstøjet, når temperaturen stiger. Så skal der omsættes! Organisk materiale bliver på magisk vis til planteføde. Foto: Mia Stochholm

Kompost er en langsigtet investering i jordens frugtbarhed

En kompost er motoren i køkkenhaven. Det er det, der driver grønsagerne og sikrer, at man år for år kan høste sunde afgrøder. I en skov falder de visne blade på jorden, hvor de omsættes og igen giver næring til træerne. I en køkkenhave fjerner vi næring i form af grønsager, og da det er de færreste af os, der genbruger vores egne efterladenskaber (som jo er grønsagernes endestation) i køkkenhaven, skal der næring ind udefra. Hvis det er første år, man dyrker køkkenhave, kan man naturligvis købe gødning ind i sække, men det er ofte meget koncentreret og giver ikke meget at arbejde med for livet i jorden.

Har man en stor køkkenhave, kan man hvert år lade ét af bedene være et kompostbed. Nogle bede trænger til en dyrkningspause, enten fordi de er tømt for næring, eller fordi jorden er knoldet eller våd eller på anden måde umedgørlig. Foto: Mia Stochholm

Det mest effektive og langsigtede er at have sin egen motor til køkkenhaven. Det kan være et hjørne af græsplænen, der får lov at vokse sig lang, og som man slår med en le et par gange om året. Materialet kan enten komposteres sammen med det mere næringsrige husholdningsaffald eller anvendes direkte i bedene. Har man husdyr, er det straks lettere at være selvforsynende med næring. Der er sjældent langt til hestemøg i Danmark, ellers kan man stå på spring, når naboen muger ud ved kanin eller marsvin. Kompostbinker af dyremøg, der lægges direkte på jorden skal ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen dækkes med kompostdug eller presenning for at undgå nedsivning af næringsstoffer. Læs her, hvordan man laver sin egen varmekompost. Har man ikke pladsen til det, kan man altid hente kompost på genbrugspladsen eller efterlyse noget på Del Jorden.

Såning i hjemmelavet såjord

De mest entusiastiske chilidyrkere har været igang siden før jul med alverdens installationer i form af ekstra lys og varme for at være sikre på, at deres chilier får tid nok til at opnå fuld modenhed. Men hvis man kun har begrænset plads i vindueskarmen og ikke er alt for ambitiøs, kan man sagtens vente med at så chili 1–2 uger endnu. Tomater bliver meget hurtigt ranglede ved mangel på lys, så her er det bestemt en fordel at vente til midt i marts.

Mens man venter på at kunne så, kan man forberede sig med at få styr på spirebakker og jord. Kødbakker og frugtemballage (fra eksempelvis vindruer) er meget velegnede som spirebakker. Husk blot at lave huller i bunden, så vandet kan sive ud, ellers vil frøene rådne. Jord kan købes til alverdens formål i mange butikker, men at skulle købe noget så håndgribeligt som jord, kan virke lige så paradoksalt som at købe vand på flaske. Langt det meste jord, man kan købe i plantecentrene, indeholder spagnum og er kommet til verden under miljøbelastende omstændigheder. Spagnum udvindes af højmoserne, som er en truet naturtype, der ikke sådan uden videre genetableres. Det er et ret enestående produkt med en svampeagtig struktur med høj vand- og luftkapacitet, men det gavner mere i naturen end i krukker og potter, hvor vi lige så godt selv kan spare pengene og blande jorden selv.

Når man blander sin egen jord til såning og potning, får man efterhånden en god fornemmelse for blandingsforholdene og materialerne. Foto: Anders Schâfer

Bland velomsat kompost med groft sand (kornstr. 1–2 eller 2–4 mm) og havejord renset for ukrudt i forholdet en tredjedel af hver. Bladkompost er mest ideelt. Såjord skal som udgangspunkt være noget mindre næringsrig og finere i strukturen end pottejorden. Er såjorden for næringsrig, svides de små nye rødder, og er den for grov i strukturen, får frøet ikke jordkontakt, og spiringsprocessen går ikke i gang. Komposten i jordblandingerne må aldrig være smattet, ildelugtende og sort. Det gælder altså om at bruge sanserne, når der blandes jord. Stik ikke bare fingeren men også næsen og øjnene i jorden. Læs mere om materialer til såjord og pottemuld for at være sikker på det rigtige blandingsforhold til forskellige formål.

Nyt koncept til gavn for afsætning og køb af lokalt avlede varer

Der er et stort behov for at relokalisere landbrugsproduktionen. Strukturudviklingen med stadig større gårde på færre hænder øger afstanden fra forbruger til landmand, og i den proces forsvinder også en del tillid til produkterne.

Et nyt initiativ, Madsamling, ønsker netop, at lokale forbrugere og fødevareproducenter kan møde hinanden. Konceptet er oprindeligt fransk, men har nu spredt sig til flere lande i Europa. En gang om ugen mødes de lokale avlere for at dele ud af deres varer, som forbrugerne har bestilt gennem hjemmesiden www.madsamling.dk. På denne måde ser forbruger og avler hinanden i øjnene henover friske, lokale varer. Det er gratis at melde sig til, og man betaler kun for det mad, man køber.

Ny bog om permakultur

På Samsø har Birgit Rothmann forvandlet en tilgroet have til en frodig oase med både danske og eksotiske planter, der giver mad året rundt. I bogen Den spiselige Permahave – med naturen som læremester (Muusmann’Forlag, 2017) følges et år i Birgits have (Kærbakkens Permahave). Undervejs er der vejledninger til tiltag som ormetårn, urtespiral, banancirkel, mandalahave og beskrivelser af dyrkning af flerårige grønsager, træer, buske og trøffel- og svampedyrkning. Bogen er let at gå til og formidler permakulturen med en smittende entusiasme.

permakultur-danmark.dk kan man læse mere om permakultur og Birgits have, som er en del af et nationalt lærings- og demonstrationsnetværk for permakultur kaldet LAND.

Tag til havemesse i Malmö

Den 1.-4. marts afholdes Malmö Havemesse. Der er et alsidigt program med både foredrag, workshops og udstillere, der tilbyder produkter og ydelser til haven.

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 7

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider