Havenyt uge 12

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Regn, kulde og blæst har holdt havefolket indendøre i et frustrerende stykke tid. Det er marts, og det river i kroppen for at komme ud i haven. Det bliver dog lunere i den kommende tid, og der kommer også mere solskin. Solen vækker straks drømmen om, at nu er foråret her for alvor, og man får lyst til at kaste sig over det hele: sætte kartofler, så gulerødder, plante georginer, beskære roser…

Det pibler frem med liv og forårsblomster alle vegne. Selv mellem fliserne kommer små, blå skilla op. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man er dog nødt til at tøjle utålmodigheden, og heldigvis er der også meget andet, man kan tage sig til.

Indendørs kan man være godt beskæftiget med forkultiveringen. Det spirer og gror lystigt, og der skal jævnligt sås nyt og måske både prikles og ompottes, hvis man har været tidligt i gang.

Haven er også fantastisk at nyde lige nu. Der er fine forårsblomster i både dæmpede farver som julerosernes og påskeklokkernes og klare farvebomber som krokus, iris og hyacinterne, som åbner sig lige om lidt. Minipåskeliljerne er sprunget ud på lune steder, og påskeliljerne står også klar til at åbne de første blomsterknopper.

Rekordvåd marts

Allerede i sidste uge blev en 41 år gammel vejrrekord slået. Ikke siden 1978 kom der så meget regn i marts måned. Det gør jorden godt våd, og man kan kun ønske sig sol og blæst, så man snart kan komme ud og arbejde med den. Det hjælper naturligvis, at vi er på vej mod lysere dage med længere dage end nætter, men selv her omkring forårsjævndøgn er natten stadig næsten 12 timer lang.

Samtidig er jordtemperaturen kun 3–5 grader, og selvom den heldigvis er opadgående, er det stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven.

Men hvis man etablerer nogle bede med overdækning med klar plastik, kan jorden her måske blive varm nok til, at der kan sættes kartofler lidt tidligere. I drivhuset eller i drivbænke kan man også godt så nogle af de frø, der spirer ved lave temperaturer.

Så i drivhuset

Jorden i et ikke-opvarmet drivhus er nogle få grader varmere end udenfor, og det er lige nok til, at nogle få grøntsager kan spire. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6 graders varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere.

Læs mere i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild.

Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan for eksempel sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god idé at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastikdække øger jordtemperaturen

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plastik over. Det kan man gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger give en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Det er ikke nok at have haft klar plastik over jorden i flere uger. Temperaturen skal op på mindst 8 grader, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Kartofler, der er lagt i for kold jord, giver en meget lille topvækst og dermed lavt udbytte.

Går man efter de helt tidlige kartofler, skal de snart i jorden, så hold øje med jordtemperaturen. Som altid er det en god idé kun at sætte en del af de tidlige kartofler i marts og vente med resten til først i april. Det giver også en længere sæson med små nye kartofler.

Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >

Løg, løg, løg

Foråret er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. De behøver ikke ret mange graders varme for at komme i god vækst.

Purløg har haft fart på her i marts, og det vil ikke vare mange dage, før man kan klippe lidt grønt drys til en rugbrødsmad. Hvidløgstoppe er også gode til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende deres tykke løgtop op. Måske står de allerede med store blade efter en så mild vinter.

Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vintrene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud.

Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner 1–6 forårsløg. Antallet afhænger af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Læs mere i artiklen »Forårsløg og pibeløg som flerårige« >

Hvidløgene er kommet godt gennem vinteren og er allerede i god vækst. Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg, er de på vej op nu, men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg.

Er der hvidløg, man ikke har fået taget op sidste sommer, så står de nu ret med flotte grønne blade, som man kan høste af til at drysse i eller på maden eller salaten. Hvidløgs vækstsæson starter nu, og de skal gødes her i det tidlige forår, med mindre de er blevet sat i en godt gødet jord i efteråret.

Forkultiver flere tidlige afgrøder

Tomater, chili og auberginer er godt i gang i vindueskarmen, hvor de står med små grønne blade og lyser op. Måske er de allerede store, hvis man har sået tidligt med tilskudslys.

Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne.

Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har de muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Der er ingen fordel i at have sået tidlige tomatplanter, hvis man ikke har pladsen til dem. En sådan lille spire, bliver hurtigt til en stor tomatplante, og som oftest forkultiverer man mere end en enkelt tomatplante. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20 grader. Sellerifrø skal have lys for at spire.

Hvor mange planter er der plads til?

Man har lige nu en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Men inden man kaster sig ud i det, skal man huske på, at der er lang tid til, at det såede kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Arter, som kan flyttes ud i drivhuset omkring 1. april, kan man godt så nogle potter af, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge den. Det er en god idé at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april.

De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- og kålhoved ude i haven.

Krukker med forårsblomster

Man bliver glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ind i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne.

De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse kulde, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu.

Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Man behøver ikke nødvendigvis at købe ny jord til krukkerne. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.

Kom med til en inspirerende lørdag i smukke omgivelser

Formanden for Praktisk Økologi, foreningen bag Havenyt.dk, har sendt denne opfordring til læserne af Ugens Havenyt. Del den gerne med venner og bekendte, som kunne tænke sig en dejlig og inspirerende lørdag i det skønne Søhøjland.

Fuglene synger, og solen skinner, og haven lokker os med alle dens muligheder. Det har desværre smittet af på lysten til at bruge en hel weekend til årsmøde og generalforsamling i Praktisk Økologi.

På grund af den manglende tilslutning har bestyrelsen derfor besluttet at korte årsmødets program ned til en dag, så det hele nu afholdes lørdag d. 30. marts på den skønne Himmelbjerggård udenfor Silkeborg.

Vi lægger ud med en gang dejlig økologisk frokost fra kl. 11.30–12.30. Derefter vil Maria Ehlert fra Byhaver lære os om bokashikompostering – en super effektiv og lugtfri metode til at omdanne dit husholdningsaffald til kompost under køkkenvasken på blot 5–6 uger ved hjælp af fermentering.

Kl. 13.30 til ca kl. 15.00 fejrer vi demokratiet med generalforsamling, kaffe og kage. Dernæst er der rundvisning på Himmelbjerggården, frøbytte og hyggesnak.

Kl. 16.00–17.00 vil viceborgmester i Århus, Camilla Fabricius, gøre os klogere på, hvordan de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling sætter en ramme om det, vi allerede gør som praktiske økologer, og hvordan vi sammen kan dreje verden i en mere bæredygtig retning.

Til slut er der mulighed for at spise lidt let aftensmad sammen og deltage i netværkssnak, inden vi siger farvel og tak for denne gang.

Jeg håbe, at du vil deltage og jeg glæder mig meget til at se dig!

Grønne hilsner, Signe Schrøder, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Læs mere om dagen og tilmeld dig her >

Der er tilmeldingsfrist indtil på søndag!

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 12

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider