Havenyt uge 15

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Efter sidste uges skønne forårsvejr, hvor vi nåede en masse i haven, varsles der nu et dyk i temperaturerne. Det rammer ikke lige hårdt over hele landet, og vi må hver især vurdere, hvad vi kan lave i vores haver, når det er så koldt, at der kommer nattefrost og lokalt loves byger med slud og sne senere på ugen. Det bedste råd i denne uge er derfor at holde øje med udviklingen lokalt, og har man været i gang i haven, så dæk mod frosten.

Jordtemperaturen vil på grund af de kolde nætter med nattefrost falde til omtrent det halve. Jord der er dækket med klar plastik eller fiberdug, vil ikke være helt så udsat som bar jord. Foto: Heidi Kirk Nissen

Koldt i køkkenhaven

Lige nu er der få ting, man kan så med fordel. Jordtemperaturen har været oppe over 8 °C, men den kommende uges køligere vejr vil få dem til at falde til 4–5 °C. Dække med klar plastik eller fiberdug vil hæve temperaturen, men det er en god idé at orientere sig om den aktuelle jordtemperatur.

Et jordtermometer er en god ting at eje, men ellers er det muligt at se den aktuelle jordtemperatur og en prognose på Landbrugsinfos hjemmeside >

Mange steder, især på lerjord, er jorden heller ikke tør nok til, at man bør gå i gang med at bearbejde den med greb, kultivator, fræser osv. Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen. Lav en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

Med de lovede jordtemperaturer er der ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven lige nu, heller ikke selv om man har en let jord, som falder godt for redskaberne. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes at så under fiberdug og kun de frø, som har en lav spiretemperatur og kun en lille række af hver til tidligt forbrug. Frø med lav spiretemperatur er blandt andet dild, løg, majroe, kålroe, salat, hestebønner, persille, porrer, radiser og de tidlige skalærter.

Hvis man er i tvivl om, hvornår man kan så og udplante de forskellige ting, kan man få hjælp i tabellen i pdf’en i den nye artikel »Grøntsagers så- og plantetidspunkter« >, hvor man får en samlet oversigt over, hvad der kan sås og plantes i løbet af april til august.

Så- og planteoversigten er en tabel, som er blevet bragt i et tidligere nummer af Praktisk Økologis medlemsblad. Vil man gerne have flere af den slags nyttige redskaber til havens dyrkning, kan man blive medlem af Praktisk Økologi og få tilsendt det populære medlemsblad med posten seks gange om året.

Læs mere om Praktisk Økologi og bliv medlem her >

Prøv nogle nye sorter

Mens man venter på at kunne komme rigtig i gang med den udendørs såning, kan man finde inspiration i frøbutikkernes udvalg. Mange erfarne haveejere ved, hvad de kan lide af sorter, men det er altid spændende at prøve noget nyt, og der kommer altid frønyheder på markedet, som det er værd at kigge nærmere på.

I Havenyt.dks forhandlerguide kan man finde links til frøfirmaer, og et af dem er Frøsnapperen, hvor to af årets økologiske frønyheder er en hvid aubergine »Snowy«, som er mere fast og kødfuld end de fleste andre auberginer og har en delikat, sødlig smag samt vinterporren »Atlanta«, der har en smuk, blågrøn farve og en dejlig smag.

Find mere inspiration til nye, spændende frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er dog tre afgrøder, som det er en god idé at komme i gang med, så snart det er muligt at komme i jorden, da der gælder særlige forhold for dem.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god idé at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø, som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende betyder det, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den snarest. Så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg jo længere vækstperiode, de har inden Sankt Hans.

Det siges, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de fleste i stok. Det holder heldigvis ikke i praksis, og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Rødløg er dog i større risiko for stokløbning, så dem kan man vente lidt med og ellers generelt dække med fiberdug i kolde perioder.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Tidlige kartofler under plast

Jorden for kold til at sætte kartofler direkte på friland. Sætter man kartofler i for kold og ubekvem jord, kan man risikere at få dårlig plantevækst og få kartofler. Jorden skal stadig varmes op med overdækning under plastik, før de tidlige kartofler kan lægges, og plastikken skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op.

Pas på varmeskader under plastik

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plastik over. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan faktisk give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være parat til at lufte eller erstatte plastikken med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plastik.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage, hvor temperaturen hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af et stort temperaturspænd hen over døgnet, og nætterne er kølige lige i øjeblikket. Så luft ud om dagen, og dæk planterne med et eller to lag fiberdug om natten. Sæt alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Frostskade på bærbuske

Nattefrosten kan også godt bekymre, når man tænker på, hvor langt fremme frugttræer og bærbuske er i udviklingen. Josta og stikkelsbær er begyndt at springe ud, og solbær er også langt fremme. De helt udsprungne blomster er mest udsatte for at få skader som følge af nattefrost og det allerede ved -2,2 °C.

Josta – også kaldet Solstik – er en af de bærbuske, som er begyndt at blomstre. Foto: Heidi Kirk Nissen

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne. Her kan der ske skader ved bare nogle få graders frost. Men det udviklingstrin, de er omkring nu, er tæt klynge (de små blade rundt om knoppen foldes ud), og her er grænsen ca. -5 °C for æbler og et par grader lavere for pære, kirsebær og blomme.

Forårets første høst

Men trods forårsvejrets udsving, er der masser af forår i haven, og i køkkenhaven er det muligt at hente den første, lille forårshøst.

De første rabarberstilke kan snart høstes, og de er høstklar mange steder, hvor de har været drevet frem. Til salatskålen er der plukklar spinat fra efterårssåningen og nye blade af blandt andet havesyre, vårsalat, purløg og ramsløg. Persille og snitselleri skyder også små, friske blade. Salatskålen kan eventuelt pyntes på toppen med blomsterne af de orientalske kål eller andre kål, der er gået tidligt i blomst.

Gør plænen forårsklar

Græsplænen ser mange steder forfærdelig ud, især hvis den er blevet brugt flittigt i vinterens løb til færdsel eller leg. Hvis der er bare pletter, hvor græsset er helt væk, så er det her nødvendigt at reparere ved at så græsfrø, men det kan ikke lade sig gøre, før hen omkring 1. maj, når det bliver lidt varmere.

Er græsset helt væk på et større stykke, så kan man overveje at bestille rullegræs til at erstatte det manglende græs med. Men igen først når vejret bliver lidt varmere, og græsset kommer i groning. I foråret kan der være risiko for, at der kan blive kø for at få leveret rullegræs, så bestil nu. Ikke mindst, hvis man skal have et større areal, måske helt ny plæne.

Græsset er vokset lidt i den milde vinter, og måske har man allerede slået det første gang. Hvis ikke, så start med at rive grene, kviste og eventuelle små sten af græsset, så den er klar til at blive slået. Vent gerne til den har en længde på mindst 8 cm. Det er vigtigt ikke at slå den for tidligt, da den skal have lov til at vokse og sætte nye rødder, inden den brutalt får kappet toppen af ved første slåning.

Det ser uordentligt ud med en lang græsplæne, men det vidner om, at man ved, hvad der er godt for plænen på sigt. Slå første gang lidt højt til en græslængde på 6 cm, og derefter de sædvanlige 4,5 cm.

Man skal heller ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, før græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Topdressing skal man også lige vente med, til græsset har godt gang i væksten.

Krukker med forårsblomster

Der skal selvfølgelig krukker i gården, ved indgangen og på terrassen nu, hvor foråret er her. Men der er ikke det store udvalg, som kan tåle det omskiftelige aprilsvejr, og de frostnætter som vi får i den kommende uge og muligvis også senere i april.

Stedmoderblomster i alle farver kan købes på stort set hvert et gadehjørne lige nu. Lige fra gule, orange, mørkeblå, lyseblå, rødlige til næsten sorte. Man kan også få en række stenbedsplanter, som kan bruges, men de kommer først i blomst i maj. Er de i blomst ved køb, så er de drevet frem og tåler udplantningen dårligere.

Hvis man kan få det, så køb forglemmigej. De springer snart ud og blomstrer overdådigt med lyseblå blomster lige til, vi er klar med sommerblomsterne i anden halvdel af maj. Når man fjerner forglemmigejplanterne, så læg dem et sted, hvor de må kaste frø. Med lidt held, så spirer der en masse planter frem, som overvintrer og kan bruges til næste års forårskrukker.

Inspiration til selvforsyning for begyndere

I det kommende nummer af medlemsbladet fra Praktisk Økologi, er der både artikler for den erfarne havedyrker og for den, der er ny i haven. Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk, og vi har valgt i denne og næste uge at bringe et uddrag af et par af artiklerne i det nye medlemblad til inspiration.

Den ene artikel handler om, hvordan man kan blive selvforsynende med grøntsager fra slutningen af juni og resten af året, selvom man har en travl hverdag med job og børn. Hemmeligheden er at dyrke nogle afgrøder, der fungerer i en hverdag, hvor der ikke er mange timer til haven hver dag.

Få inspiration til gode afgrøder i den nye artikel »Selvforsyning i en travl hverdag« >

Vil du gerne have hele artiklen og alle de andre spændende artikler i medlemsbladet, så kom med i Praktisk Økologi og få bladet sendt til din postkasse.

Bliv medlem af Praktisk Økologi her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 15

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider