Havenyt uge 17

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Påskeugen bød på gode muligheder for at være ude i haven, hvor man både kunne nyde det flotte vejr og få lavet en masse. Der er blevet plantet stauder, lagt løg, kartofler, sået salat, dild, spinat og måske også sommergulerødder, og i både vindueskarmen og drivhuset spirer og gror det, så det er en lyst.

Vejret ændrer sig i denne uge, hvor det bliver mere blæsende, og vi også får noget tiltrængt regn. Jorden er knastør og DMIs tørkeindeks er farvet i nuancer af orange og rødt, der varsler forøget og høj risiko for tørke. Hvor meget regn, der kommer, vil variere hen over landet, og hvor det ikke er nok, må man supplere med vanding. Særligt ved plantning, såning og fremspiring er det væsentligt at holde jorden fugtig.

Det blomstrer og vokser i haven

Heldigvis er der ikke nattefrost i vente lige med det samme, og med sol og regn er det godt aprilsvejr for havens planter. Stauderne vil lige om lidt begynde at vokse i rekordfart, og vi kan høre de flittige insekter summe blandt alle de blomstrende vækster i haven.

Magnoliaerne har åbnet deres hvide og rosa blomster, og de hvidklædte blomme- og kirsebærtræer tager over efter de japanske kirsebærtræers lyserøde show. Forsythiaen står stadig gul, og ribes lyser op med sine røde og lyserøde blomsterklaser.

Selvom det sker hvert eneste forår, bliver man altid overrasket over, hvor smukke de blomstrende frugtræer er. Her er det de søde kirsebær, der er sprunget ud. Foto: Heidi Kirk Nissen

I blomsterbedene er det tulipaner, kærmindesøster, blåpuder og påskeliljer, som dominerer med klare farver i rød, blå, gul og lilla. I den elegante afdeling er det vibeæg, juleroser og perlehyacinter, man lægger mærke til.

I køkkenhaven kigger de første aspargesskud op ad jorden. Rabarberstilke vælter frem på de tidlige sorter, og har man givet den overvintrende spinat et lag fiberdug, så er der også fine nye spinatblade. Måske er der også stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok.

Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke forringes i kvalitet, selvom de sætter ny top.

I bladafdelingen sætter persillen nye fine blade, og purløg fremdrevet under syltetøjsglas, er der masser af. Har man glemt at tage alle hvidløg op sidste år, er der også flotte, grønne toppe, som er gode som drys over maden.

Der er også friske blade af havesyre og vårsalat. Der går ikke lang tid, før vårsalaten begynder at gå i blomst, så den skal spises nu. Vinterportulakkens tykke grønne, sukkulentagtige blade bør også nydes, inden den går i blomst. Har man overvintret ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn-røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring. Her i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Med udsigt til en uge med jordtemperaturer over 8 °C og regn, er det en god idé at få sået sommergulerødder. Men også frøene til persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og det første hold rødbeder kan komme i jorden i denne uge.

Det er en fordel at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Når det er sagt, kan skorzonerrod, pastinak og persillerod godt vente med at blive sået til første halvdel af maj. Man kan i princippet også snart så vintergulerødder, men de holder sig bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås i den sidste del af maj.

Læs mere i artiklen »Gulerødder året rundt« >

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at så rodfrugter på. De skal have mindst 8 °C for at spire godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da frøene af især gulerod, persillerod og pastinak er længe om at spire. Det øger risikoen for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Et tyndt lag revet jord på overfladen vil samtidig medvirke til, at fordampningen fra jordoverfladen mindskes.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde – vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Køb kun tomatplanter til opvarmede drivhuse

Selv om vi kun er i april, er de første tomatplanter dukket op i butikkernes salgsstativer. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før midt i maj, og der er masser af både tomatplanter og andre drivhusplanter til salg til den tid. Om kort tid er der sikkert også mulighed for, at du får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Har du overskud af planter eller savner nogle, kan du lave et opslag på Del Jorden >

Overvej altid, om planter i butikkerne kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man aldrig købe.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende uger, at man skal købe planterne. Inden man køber dem, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i fugtige aviser e.l.

Læs mere i artiklen »Anlæg et aspargesbed« >

Når man køber aspargesplanter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte året efter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet. Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter. Det kræver dog, at man har tålmodighed med høsten 1–2 år længere.

Del og plant i staudebedet

Lige nu er et godt tidspunkt at flytte stauder og plante nye. Stauderne har endnu ikke så meget top, og jorden er ved at være så varm, at de hurtigt danne nye rødder. Men de skal selvfølgelig vandes godt ved plantningen, og de skal passes med vanding, indtil de er veletablerede.

De forårsblomstrende stauder bør man helst ikke dele og omplante nu, de omplantes bedst sidst i august og først i september. Derimod er de næste par uger den bedste tid til at dele og omplante de efterårsblomstrende stauder.

Man genplanter de yderste og mest vitale dele af en staude. På den måde kan man ud af en enkelt plante få mange ny planter. Selv om jorden senere på ugen er fugtig, skal man altid vande godt lige efter, at man har plantet, så rødderne får god jordkontakt. Og de skal passes godt med vand de næste måneder, til de har genetableret et god rodnet.

Skal der lidt nyt til i staudebedet, er de kommende uger også et godt tidspunkt at plante nye stauder. Det er sjovere at købe store, flotte planter, som ser ud af noget i bedet med det samme, men de er enten importerede, eller er blevet drevet, inden de blev sat til salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner dine egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Se forhandlerguiden for planteskoler og havecentre med spændende stauder >

Anmeldelse af ny havebog

I marts udkom Claus Dalbys nyeste bog »Små haver – Store drømme«.

Som titlen angiver, handler den om indretning af små haver, og der gives i bogen mange beskrivelser og inspirerende billeder af gode indretningsidéer, som man kan overføre til sin egen have, om den nu er stor eller lille.

Når det drejer sig om indretning af haver, er det godt at have konkrete eksempler at tage udgangspunkt i, og som altid er Claus Dalbys bog fuld af flotte billeder. Der er både oversigtstegninger, billeder af forskellige hyggelige kroge og rum i haverne og forslag til en lang række planter med hver deres fordele.

I bogen føres man gennem 16 haver i størrelsen 70 til 400 kvadratmeter, lige fra den lille byhave med høns over den frodige rækkehushave til den farverige kolonihave og den sirligt anlagte kysthave.

Der er tale om en inspirationsbog, og vi præsenteres for en række meget forskellige haver, så enhver skal nok kunne finde en yndlingshave at forelske sig i. Samtidig er der så mange kreative indretningsforslag i hver enkelt have, at man ikke kan undgå at plukke en idé her og en anden der og på den måde skabe sig en liste af idéer til ens egen have.

Bogen »Små haver – Store drømme« er på 288 sider og udkommet på forlaget Klematis.

Vinderen af påskekonkurrencen

Sidste uge startede vi en påskekonkurrence, hvor man kunne vinde bogen »Slip haveglæden løs« ved at svare på spørgsmålet »Hvad er haveglæde for dig?«.

Der er kommet mange gode svar lige fra de helt korte:
»Haveglæde er lig med havearbejde«
fra Thomas i Korsør

til de mere poetiske:
»Haveglæde er en tid i haven
hvor jeg ikke har nogle særlige planer
men bare bevæger mig fra det ene til det andet
og inden jeg har set mig om
er der gået timer
og der er jord under neglene
og jeg har fået lavet 1000 ting
og ingenting
fået nye ideer
set en spætte
har glemt at spise frokost
men nu sætter jeg mig midt i det hele
med en kop kaffe
og nyder bare
at have en have«
fra Inga i Haderslev.

Fælles for alle svar er en inspirerende, levende og stor haveglæde, som tager mange former rundt om i haverne.

Vinderen af lodtrækningen af bogen blev Bjarne fra Karup, der får sendt »Slip haveglæden løs«, så der er læsning i pauserne i haven.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler du et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Nye haveejere har brug for viden om havedyrkning

Hvis man er helt ny haveejer, har man et næsten umætteligt behov for viden om, hvordan man gør tingene i praksis. Det er godt at skabe sig et overblik ved at læse nogle bøger om haver fra ende til anden, så man får en god all-round viden. Man kan også søge viden og inspiration blandt de tusindevis af artikler her på Havenyt.dk og få nyhedsbrevet her, som giver råd til haven uge for uge.

Hvis du kender nogle nybagte haveejere, så kan du sende dem et link til Havenyt.dk og opfordre dem til at tilmelde sig vores nyhedsbrev >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 17

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider