Havenyt uge 42

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det bliver en dejlig lun, men også våd efterårsferie. Det handler om at bruge de gode stunder til at nyde efterårshaven og få lavet en masse havearbejde. De for årstiden lune temperaturer gør, at nattefrosten holder sig væk i denne uge, og vi kan nyde at plukke søde, solmodne tomater i drivhuset og lækre, sprøde bønner på friland midt i oktober. Men haven er ellers ikke længere sommerlig, men tydeligt en efterårshave.

Efterårsferien kan også bruges på at blive inspireret til næste års havedyrkning. Tag for eksempel på et besøg i Økologiens Have i Odder, og se hvordan de bruger uldtotter til at holde rådyr og harer væk fra køkkenhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den bedste taktik på denne årstid er at flytte gøremålene i haven lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven. Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren. Solen står lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det, kan man jo altid gå i drivhuset og begynde at rydde op hvis man har et. Drivhuset er tit redningen, hvis det regner i flere dage.

Cykle- eller gåture i efterårsskoven eller ved stranden er også en mulighed, hvis det er for vådt at arbejde i haven. Træer og buske har endnu de fleste blade i behold, så der er dejlig læ, og mange af bladene er så småt ved at komme i efterårsfarver. I haver og parker er der ofte plantet særlige arter og sorter, som har et mere farvestrålende løv end de danske træer i skovene, så en tur i parken kan også være inspirerende.

Efterårets grønne køkkenhave

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står i det lune oktobervejr stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Efterafgrøde sået i sensommeren dækker nu bede, der ellers ville stå med bar jord, med flotte grønne flader. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med knopper og blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil eftrafgrødeplanterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.

Dæk den bare jord

Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >>

Lad gulerødderne stå i jorden

Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen.

Denne metode kan man også forsøge med de andre frostfølsomme rødder, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder.

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål er efterhånden blevet populære i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kraftige pink nuancer og mere afdæmpede farver. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er en flot kål. Det er en grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål.

‘Nero di Toscana’ også kaldet palmekål er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle og buklede blade. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som vårsalat under.

Palmekål er ikke kun smuk, den er også en fantastisk god spisekål. Foto: Heidi Kirk Nissen

Vores almindelige grønne krusede grønkål er iøvrigt også meget smuk i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn og i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke. Sørg for at få en stor rodklump med. Lykkes flytningen, skal man lade kålen står og blomstre i foråret, det er meget smukt. Mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.

Tid for majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.

Majroerne har en god størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste er med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være klar.

Kvæderne er modne

Æble- og pærekvæder tiltrækker sig lige nu opmærksomhed med deres meget gule frugter. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød.

Læs mere i artiklen »Kvæder og kvædebrød« >

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne, og selve kvæderne er noget, som man oftest kun finder hos særligt velassorterede grønthandlere.

Sæt hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Det er fra sidst i denne uge og de næste 14 dage, at hvidløg skal sættes. Jo mildere egn man bor i, jo senere i oktober kan man sætte feddene. Sætningen skal helst ske efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes i oktober, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm. Nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >>

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg.

Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter et antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Ukrudt med frø skal fjernes

Efteråret har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet og meget af det, som spirede i den regnfulde periode i sensommeren, er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god idé at hakke det om nu.

Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som hyrdetaske, stolt henrik, melder, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en separat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante eksempelvis græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Årets sidste græsslåning

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 4–5 cm.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden, at den er kalket sidst, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her er problemet skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.

Lav en græskar- eller roelygte

Der er stadig et par uger til Allehelgensaften og Halloween. Traditionelt er det der, man skræmmer livet af folk med uhyggelige græskarlygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.

Den oprindelige tradition her i landet var at lave lygter af roer. På Ærø skal man ikke mange år tilbage, før børnene på Allehelgensaften gik rundt med lys i de udskårne roer og bankede på folks vinduer i håbet om at få slik som tak for forskrækkelsen over det lysende ansigt udenfor ruden. Siden er roelygter blevet erstattet af græskarlygter, der både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål.

Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges. Der er jo ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs. Squash er ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er det sjovest – især hvis det er sammen med børn.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte halloween-græskar er dog ikke på højde med eksempelvis Hokkaido. Men det er fint til varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >>

Få det nye særnummer gratis

Havenyt.dk er ejet af foreningen Praktisk Økologi. En forening der arbejder for at fremme økologisk havedyrkning og levevis i hverdagen. Det gør vi ved at give vores medlemmer praktiske redskaber og viden til at leve et mere bæredygtigt og økologisk liv.

En af de mange fordele, du får ved at være medlem af foreningen, er de 6 årlige medlemsblade med inspirerende artikler til praktisk økologisk dyrkning og levevis.

Medlemsbladene er meget populære, og lige nu har vi lavet et nyt særnummer, som er et gratis eksempel på et medlemsblad.

I bladet kan du læse interessante artikler om:

  • Hvordan du kan få en have fuld af frugt og bær
  • Hvordan du kan blive mere selvforsynende i en travl hverdag
  • Hvordan du på en miljøvenlig måde kan styre angreb af bladlus
  • Hvordan du får mere humus i din jord
  • Hvordan høns kan bruges til havearbejde
  • Hvordan asiatiske bladgrønsager er glimrende vintersalat
  • Hvordan du kan gemme havens høst med fermentering
  • Hvordan der arbejdes i en stor fælleshave i Odense
  • Hvordan træspinat dyrkes
  • Hvordan du får en mere vild have med mere liv.

Læs hele særnummeret her >

Vil du gerne have flere medlemsblade, så meld dig ind i foreningen Praktisk Økologi, så får du 6 inspirerende medlemsblade om året. Samtidig har du mulighed for at købe tidligere årgange af medlemsbladet med en god rabat.

Læs mere og bliv medlem her >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 42

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider