Havenyt uge 47

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Selvom man godt kan savne lidt blå himmel og solstråler på grå og våde novemberdage, betyder det milde vejr, at man stadig kan komme i haven. Jorden er ikke frossen, den er hele 6–8 grader varm, og man kan stadig plante barrodsplanter, lægge de sidste løg, rengøre redskaber og drivhuse, vinterbeskytte sarte planter og krukker og flytte de sidste nedfaldne blade fra græsplæne og stier til havens bede, hvor de vil beskytte jorden gennem vinteren.

Den fyldte kompostbeholder kan gøres klar til vinteren med et dække af plastik. Foto: Heidi Kirk Nissen

De sidste blade er ved at forlade træer og buske, der er ved at gå i vinterdvale. Andre planter fortsætter et stykke tid endnu, og man kan stadig glæde sig over blomstrende krysantemum og lækre kål, porrer og masser af rodfrugter i køkkenhaven. Fik man dækket godt for nattefrosten, kan man måske også stadig hente salat, dild, knoldfennikel, bladselleri og røde chili.

Havens silhouetter

Haven får et langt mere åbent udtryk, når de sidste blade falder af, og træerne står nøgne. Men de mørke træsilhouetter kan både have karakter og være smukke i sig selv, og de kan oplagt være et af vinterhavens flotteste elementer. Især hvis de har fået lov at udvikle sig naturligt.

De fleste træer har fra naturens hånd en flot silhouette. Skader fra stormvejr eller sygdom, eller en hård beskæring tidligere på året, kan dog have indvirkning på den silhouette, der åbenbarer sig nu, bladene falder af.

Det kan give overvejelser, om man i prydhaven skal fælde nogle af de mest beskæringskrævende træer, som i den bladløse halvdel af året ikke er særligt kønne og i stedet plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til deres naturlige udvikling i haven.

Overvejelser om vinterhaven

Løfter man blikket til hele haven, opdager man ofte efter løvfaldet, om haven mangler den struktur, som gør haver interessante og pæne at se på i vinterhalvåret. Det er nemmere at skjule om sommeren, hvor vi kan justere ved at plante frodige planter i jorden eller krukker, hvor de kan flyttes rundt efter behov.

Det kan være, at den grimme kompostbunke eller udsigten til naboens rod, pludselig står tydeligt frem, nu buskenes blade ikke længere danner en grøn væg. Her kan man overveje om en stedsegrøn hæk eller et hegn af træ eller pileflet ville være en bedre helårsløsning.

Hække og hegn kan også bruges til at danne læ og ly. Med en bænk, hvor vintersolens stråler oftest rammer, kan man få større glæde af haven i alle årets måneder.

Når bladene forsvinder fra havens planter, vil også elementer som krukker, figurer, sten mv. træde tydeligere frem. Om sommeren overstråles de tit af frodige, farverige planter, men om vinteren ses det ekstra klart, om de passer til havens stil, og om der måske skal være nye eller flere af dem for at skabe den ønskede vinterhave.

Frostsikre krukker behøver ikke at stå tomme om vinteren. De kan plantes til med stedsegrønne eller vintergrønne planter. Nogle af dem endda spiselige som for eksempel den smukke purpurkål eller tat soi med grønne, skinnende blade. Begge vil kunne nydes både visuelt og spises frem til engang sidst i marts, hvor de udskiftes med påskeliljer eller andre forårsplanter.

Læs mere om vinterhaven i artiklen »Haver med vintertække« >

Hent vintergrønsager i haven

Porrer i lange, grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente friske porrer til aftensmaden. Måske skal der kun en enkelt eller to til en portion suppe eller i en salat. Det og deres mange anvendelsesmuligheder gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver.

Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor og skal høstes inden længe.

Kål har fået en ny opblomstring i det danske køkken, men den er stadig fravalgt i mange køkkenhaver. Argumenterne kan være, at den kan købes billigt, fylder i bedet, og at nogle slags kål kan være lidt besværlige at dyrke.

Mange haveejere ærgres også over, at de flotte, men ubeskyttede, kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store, nye, lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade, og deres små hoveder på kålstokken vokser støt.

Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået flere kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost for alvor. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det overvejende milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er nu blevet store, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne fortsat med at vokse. Det gælder også knoldselleri, pastinak og persillerod.

Pas på porrerust

Det kan også ske, at man er en af de uheldige, hvor porrerne nu står med visne og grimme yderblade. Det er angreb af porrerust, som gennem årene har spredt sig til flere og flere køkkenhaver.

Den viser sig i august, hvor de flotte porrer, der står og strutter af vækst og frodighed, pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven.

Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i enkelte haver.

Få gode råd til at undgå porrerust næste år i artiklen »Løg- og porrerust« >

Frisk spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser lidt sølle ud i bladene, skal man ikke automatisk gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side, måske gemmer der sig små nye blade nedenunder. Efter lidt tålmodig plukken får man en håndfuld friske og lækre sprøde spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte.

Vil man gerne strække sæsonen i køkkenhaven, kan det være fornuftigt at så mere spinat til efterårsbrug. Der er som regel mere ledig jord i august end i foråret til formålet, og i efteråret er der desuden mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning. Resultatet afhænger af efterårsvejret, men i milde efterår vil man kunne høste spinat i lang tid.

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger af arten, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted som langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Vintersarte planter kan overleve milde vintre i drivhuset. Foto: Karna Maj

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder eksempelvis rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men får vi en hård vinter, vil det tage livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Det er derfor fornuftigt at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis der kommer hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, må man købe nye planter til foråret.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller om de kan tåle at stå ude med jord, eller eventuelt fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Brug hortensia i dekorationer

Med julens komme nærmer sig også tiden for juledekorationer, om det er kranse til døre eller advent, kalenderlysdekorationer, gravpynt mv. Stedsegrønt er der nok af i haven, bær og hyben finder man stadig på visse roser, cotoneasteren og kristtorn. Men det kniber mere med blomsterne, som der ikke er mange af her sidst på året.

Hortensia er dog en af de blomster, som det stadig er muligt at finde i haven og bruge i en af julens dekorationer. Farverne er enten smukt falmede i rosa, creme eller lime toner eller papirstynde og brune, og de vil hver især give et forskelligt udtryk i en dekoration.

Blomsterhovederne kan plukkes og bruges med det samme i en dekoration eller krans. Her vil de langsomt tørre ind, mens de fortsætter med at se flotte ud.

I mange haver er der stadig smukke, afblegede blomster på hortensia med svage nuancer af sommerens farver. Foto: Heidi Kirk Nissen

Ny bog: Falmet skønhed

I Dorthe Kvist nye bog »Falmet skønhed« kalder hun hortensia for »dronningen af de tørrede blomster«. Det skyldes, at de er noget af det mest taknemmelige at tørre, de fås i mange nuancer og fylder godt i vaser, kranse og dekorationer.

Bogen »Falmet skønhed« er en meget smuk bog, der i flotte billeder viser inspirerende brug af tørrede blomster, blade og græsser, og hvordan man laver forskellige dekorationer og pynt trin for trin.

Blomsterne har en naturlig plads i bogen, men der er også inspiration til mere utraditionelle indslag som en sky af bregner og frøstande fra kål eller en stor buket eller opsats med grøftekantens planter og havens ukrudt.

Bogen indeholder derudover konkrete tips til, hvilke blomster der kan tørres, hvor de kommer fra, hvor meget man må samle i naturen samt metoder til at tørre og gemme.

Dorthe Kvist sætter også de tørrede blomster ind i en større kontekst, hvor hun påpeger, at man som en del af den bæredygtige tankegang kan recycle og genbruge blomster, og at tørrede blomster er en måde at spare på ressourcerne, at genbruge og at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.

De lækre jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan bruge af de mange lækre knolde. De kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente dem ad libitum.

Hentet direkte fra haven er knoldene sprøde med en let nøddeagtig smag, og de kan spises både rå og tilberedt. De er gode sprøde og fintsnittede i vintersalatskålen, men de kan også bruges i varm mad, hvor de får en anden smag og konsistens.

Jordskokker er et fast element i mange permakulturhaver, da de er nemme og flerårige. I Permakulturhaven hos Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb dyrkes den også.

I deres bog »Permakulturhaven – om flerårige grøntsager, skovhaver og gravefri dyrkning, selvforsyning og en levende fremtid« skriver de blandt andet:

»Vi anser jordskok for at være en af de bedste flerårige grøntsager, der kan dyrkes i Danmark. Den er højt ydende, let at dyrke og har flere funktioner i haven.

Jordskok har neutraliseret enkelte steder i Europa. Den er tilpasset skovkanter med frugtbar jord og gode lysforhold. Eftersom det er de forhold, man efterligner i skovhavedyrkning og flerårige grøntsagsbede, er jordskok en oplagt plante. Den er som skræddersyet til haven, der i vid udstrækning skal passe sig selv.

De fleste jordskoksorter laver rodknolde i et tæt bundt ved plantens rod. Det gør dem lette at holde til et begrænset område. Fra alle små afbrækkede rodknolde vil imidlertid vokse en ny plante. Det er en egenskab, der enten gør jordskok elsket eller forhadt.

Vi dyrker af samme årsag jordskok i kanten af haven eller i mere vildtvoksende områder, hvor væksten skaber en naturlig barriere eller læ for andre planter. Der er ingen grund til at dyrke jordskok i køkkenhaven. Her vil deres ihærdige vækst blot udkonkurrere mere følsomme grøntsager… På det rette sted vil jordskok være en værdsat grøntsag.

I modsætning til andre rodknolde som eksempelvis kartoffel, udgøres kulhydraterne i jordskok hovedsageligt af inulin, der er svært fordøjeligt. Det bevirker, at jordskok som grøntsag har et lavt indhold af kalorier… Nye studier viser ovenikøbet, at inulin styrker gavnlige bakterier i vores mave-tarm-kanal og dermed er med til at opretholde en sund krop og et godt helbred«.

Jordskok er bare én blandt mange planter, som omtales i Karoline og Tychos 284 siders lange bog Permakulturhaven. En bog, som du får ganske gratis som tak, hvis du køber et gavemedlemskab af foreningen Praktisk Økologi.

Så får du både en god og unik julegave – og en gave til dig selv. Du kan også vælge både at give medlemskabet og bogen væk i julegave, eller beholde begge dele selv.

Mulighederne er mange, men er du nysgerrig på at blive inspireret og lære at leve et mere økologisk og grønt liv, så er et medlemskab af Praktisk Økologi – og bogen Permakulturhaven – et godt sted at starte.

Vi er 4.000 medlemmer i foreningen Praktisk Økologi, og udover et stærkt fællesskab, som vi oplever både på til alle de lokale netværksarrangementer og til foreningens årlige festival, vil du som medlem også have fordel af at kunne få en erfaren havenmentor ud og hjælpe dig i gang med at dyrke din have økologisk. Samtidig vil du få seks medlemsblade om året, som er smækfulde af inspirerende artikler til at dyrke og leve et økologisk liv.

Læs mere om foreningen og dens fordele, køb dit gavemedlemskab og få bogen »Permakulturhaven« som tak >

Her er du: Forsiden > 2019 > Havenyt uge 47

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider