Havenyt uge 14

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Fuglene synger lystigt, de første bier summer rundt mellem forårsblomsterne, solen skinner fra en blå himmel, og det eneste der mangler, er lidt lunere temperaturer døgnet rundt, så vi uden nagende mistanke om at være for tidligt på den, kan gå i gang med alt det, som vi så gerne vil i haven– gøre køkkenhavens jord klar, så løs i drivhus og på friland, plante nye stauder, sætte tidlige kartofler og stikløg, beskære roser osv.

Forårsvejret er lunefuldt, og nattefrost og andre vinterlige indslag er aldrig langt væk. Hvor man bor har også betydning for, hvornår man kan gå i gang. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid.

Varmt er det ikke lige nu, og det er ikke mange dage siden, der lå sne i haven. Forårsblomsterne klarer frosten uden de store problemer, men har man satset og været tidligt på den i køkkenhaven, må man dække mod kulden. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler, sætte løg og så de første grønsager omkring 10. – 15. april. Meget ofte er jorden også for våd til at kunne plante og så i før omkring eller efter midten af april. I hvert fald på en god fed lerjord.

De (utål)modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens gødning eller plante nye træer, buske og hække.

Kan man gå i gang i køkkenhaven?

Noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår jorden er klar om foråret.

Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, bare fordi solen skinner.

Landmændene kan det der med at vurdere jorden, så indtil de begynder at harve markerne over en bred front, er jorden ikke tjenlig i lokalområdet.

Markjorden bliver dog ofte hurtigere tør, da den er mere udsat for sol og vind end jorden inde i haven, og den kan også være af en anden sammensætning end jorden i ens have. Så selv om man kan se de lokale landmænd i fuld gang, skal man alligevel vurdere, om havens jord er bekvem og klar til at arbejde med.

Jorden i haven skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Hvis jorden sætter sig under sålerne, så er den med garanti for våd.

Hold øje med jordtemperaturen

April er ofte en afvekslende måned vejrmæssigt. Men hvordan det påvirker ens have, afhænger i høj grad også af det lokale klima i den enkeltes have. Den garvede haveejer kender sin have og ved, hvornår det er muligt at så, sætte og plante det, der skal i jorden her i foråret.

Som ny haveejer må man kigge de erfarne haveejere over skulderen og måske stikke næsen over hegnet og se, hvad naboen gør nu. Derudover er der meget inspiration at finde i havebøger, haveblade og på internettet.

Den vigtigste faktor for såtidspunktet er jordtemperaturen. Man kan finde jordtemperaturen i sin have ved at bruge et jordtermometer. Mål den højeste og laveste temperatur på døgnet, regn middeltemperaturen ud og bruge den som rettesnor. Det er dog både lettere og mere sikkert at bruge Landbruginfos jordtemperaturmålinger, hvor der også vises en prognose nogle dage frem.

Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >

Hvis man meget gerne vil i gang med at så og sætte lidt tidlige grønsager i køkkenhaven for at kunne høste tidligere, kan man dække jorden med klar plast. Når plasten er over, kommer jordtemperaturen hurtigere op på de 8 grader, hvor mange frø kan spire, og kartofler og løg kan sættes.

Hvor tidligt kan der sås?

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur.

Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Frø er dyre at købe, så det er en god idé både at have styr på såtidspunktet, som står bag på frøposen, og spiretemperaturen. Står spiretemperaturen ikke på frøposens etiket, kan man få hjælp i linket nedenfor.

Find spiretemperaturen i artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Lige nu ligger jordtemperaturen på 3–5 grader alt efter, hvor i landet man bor. Men den kommer snart opad, og når den kommer over de 5 grader, kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg. Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.

Hvornår kan kartoflerne lægges?

Godt forspirede kartofler kan man sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på minimum 8 grader (døgngennemsnit), inden man lægger kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op, hvilket tager et par uger. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.

Jorden er endnu alt for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord, der er mindst 8 grader, under buer med fiberdug over. Men først når nattefrosten er overstået, og det bliver lidt lunere vejr. Vil man have kartoflerne i jord, er det bedre at sætte dem i store potter i drivhuset under en lun natteoverdækning. Her bliver det i det mindste lunt om dagen, når solen skinner. Er der udsigt til mere end let nattefrost, må det overvejes at slæbe dem indendørs over natten.

Gødning af køkkenhaven

Mens man venter på, at foråret bliver varmere, kan man begynde at planlægge, hvordan køkkenhaven skal gødes.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Gødning af køkkenhaven er nødvendig, fordi man fjerner langt det meste af det, man dyrker. Men er der en god næringstilstand i køkkenhavens jord, kan man dyrke gode grønsager, som disse røde bladbeder, der stadig kan høstes af her i foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Og hvad er det så lige, der skal gødes? Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Men den skal ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Her er det sikreste først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst.

Dyrk en giftfri have

Men inden man går i gang med alt arbejdet i køkkenhaven for alvor, skal man måske lige overveje, hvordan man vil dyrke haven i år med hensyn til sprøjtegifte. Der er heldigvis ikke mange, som sprøjter de afgrøder, som skal på bordet, og det er rigtig godt.

Men der er andre steder i haven, hvor der sprøjtes, og tallet for salg af sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr steg desværre fra 2017 til 2018 fra 17,6 ton til 23,7 ton. Derudover kommer salg af mosmidler, som også er pesticider. Giftresterne ender i naturen og ikke mindst i vores grundvand, som både vi og de kommende generationer gerne skulle kunne fortsætte med at drikke. Derfor bør alle overveje at holde helt op med at bruge sprøjtemidler i haven.

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi står bag initiativet »Giftfri Have«, som har til formål at hjælpe haveejere med at droppe giften i deres have. Det gælder uanset, om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen.

Man kan tilmelde sin have som giftfri, og man får ved tilmeldingen blandt andet et fagligt hæfte om at dyrke haven med naturens egne metoder, så man let kan komme i gang med de gode initiativer her ved havesæsonens start.

Tal fra sidste sommer viser, at der er tilmeldt 19.000 haver og 10.935 hektar, og enhver have stor som lille vil være endnu en hjælp på vej mod et mere giftfrit Danmark.

Tilmeld din have til »Giftfri Have« her >

Del også gerne det gode initiativ med venner og bekendte og få også dem til at tilmelde deres have.

Mængder af forårsblomster

Trods det kølige vejr er der masser af forårsløgblomster i bedene og under træer og buske. Påskeliljernes vajende blomsterhoveder dækker haverne med gule og hvide farver, mens lærkesporens mere diskrete rosa og hvide toner skaber blikfang længere nede mod jorden. Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster i lyserøde og blålige toner, og de små violer under hækken er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har foldet de lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer tålmodigt videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.

Sammen med de mange forårsblomster skaber de tidligt blomstrende prydbuske farver og liv i haven. Her er det prydbusken blodribs. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.

Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.

Vinterporrerne kan høstes og gemmes

Så snart det begynder at blive lunt, går porrerne i stok. Derfor er det en god idé at høste nogle af dem til at komme i fryseren, hvis der stadig er mange tilbage.

Porrerne skal bare ordnes, skæres i stykker og kommes i fryseren, og så er det god mad til de kommende måneder, hvor der næsten ikke er noget at hente ude i haven. Men lad nok porrer stå til et par uger, hvis det er muligt – de er bedst friske.

Undgå gråskimmel på jordbær

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret.

Læs mere om jordbær >

Forårsplantning af træer og buske

Den milde vinter har givet mulighed for tidligt at få plantet de billige barrodede planter, så de har god tid til at etablere nye rødder inden løvspring. Efter løvspring skal planten dagligt bruge vand til en større eller mindre fordampning fra bladene, afhængig af vejret, og det kræver, at der er rødder til at hente nok vand i jorden. Bliver resten af foråret tørt, skal der vandes godt.

Planter i potter er mindre problematiske at plante, da de har et større rodnet, som kan sørge for vandoptagelsen. Alligevel bør man plante snarest, så også de kan komme i gang med at etablere nye rødder hurtigst muligt.

Forårsplantede træer og buske vil kræve opmærksomhed med hensyn til behov for vanding hele sommeren. Man kan ikke tage på ferie i flere uger i en tør og varm periode uden at have nogen til at holde øje med situationen.

Hvis der opstår vandmangel, skal man grundvande arealet rundt om planten. Sjatvanding med kande lige rundt om planten vil holde den i live, men nye rødder vil blive etableret i vandingszonen i stedet for, at de søger udad og nedad og dermed giver planten et større jordvolumen at hente vand fra fremover.

Inspirerende bog om cottagehaver

Foråret er den tid på året, hvor der kommer flest nye havebøger på markedet. Det er altid spændende at se, hvad der er af nyt, og Claus Dalby er en af dem, der har udgivet en ny havebog, som nok skal blive en klassiker.

Bogens titel er »Cottagehaver – og dem, der ligner…«, og det er en billedtung sag på 336 sider, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i og blive inspireret af.

Claus Dalby har gennem flere år besøgt og fotograferet cottagelignende haver i både England, Tyskland, USA, Sverige og herhjemme i Danmark, og i bogen præsenteres 15 af disse haver. Bogen har været længe undervejs, for det tager tid at finde de bedste cottagehaver.

Men når det er sagt, så er et af cottagehavernes kendetegn netop det uperfekte. De er ikke overdrevent »designede«, men uformelle, frodige, blomstrende og kreative og ofte er der også et islæt af sparsommelighed og selvforsyning i dem. Vilde blomster og driftssikre stauder blandes med spiselige planter og med sine naturlige bede og småvilde beplantninger er der masser af levesteder og føde til insekter, fugle og andre smådyr. Som Claus Dalby selv beskriver det, handler det om at være ‘Vild med vilje’.

Bogen »Cottagehaver – og dem, der ligner…« er udgivet på Forlaget Klematis i marts 2020 og kan købes i landets boghandlere eller via forlagets hjemmeside.

Gode råd til en mere vild have

Vil man gerne i gang med at lave en mere vild haver derhjemme med det samme, kan man finde inspiration i de fem gode råd som biolog og naturvejleder Katrine Turner giver i den nyeste artikel på Havenyt.dk »5 ting du (ikke) skal gøre i haven« >

Artiklen kommer ind på, hvorfor det er en god idé at slå græsset og klippe hækken nu af hensyn til biodiversiteten i haven, hvorfor de visne blomsterstande skal have lov at blive stående, og hvorfor det er en bedre idé at tage et kig på forårsblomsterne i stedet for at rydde (for meget) op.

Artiklen er skrevet som en del af projektet »Vores Natur«, som kører i 2020. Organisationerne Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, KFUM Spejderne, og Praktisk Økologi er gået sammen om at skabe ‘Vild Natur, Hvor Du Bor’, som en del af projektet. Følg med på de enkelte organisationers hjemmesider, eller på siden Vores Natur, for at se mere og følge med i gode tips og tricks, arrangementer m.m.

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 14

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider