Havenyt uge 35, 2020

Sommer og sol fik vi i det meste af august, men nu er der kommet de første efterårstoner i vejret. Det er dog ikke nødvendigvis skidt, for vi trængte i den grad til noget vand. Det er tydeligt at se på hortensia og bladselleri, som tidligere på måneden hang, men nu efter regnen står stolte og ranke igen.

En mangfoldig høst

Men varmen var samtidig tiltrængt efter den kolde juli, og den har gjort, at vi nu kan høste mangfoldigt i haven. Det gælder både i antal og arter af grønsager, frugter og bær. Men det gælder også i de forskellige sorter, hvis vi har valgt andet end de traditionelle.

Der er en mangfoldighed af sorter i dag, og det gør det sjovt at dyrke køkkenhave, når man kan prøve nye sorter med nye farver og nye smage. Og når man også tager de mange forskellige sorter i stauder og sommerblomster med, så er der virkelig mulighed for en stor mangfoldighed i haverne.

Lige nu er der masser af søde tomater og stærke chili, og forskelligheden er stor i både farve, form og smag. Der kan endelig også spises bønner i store mængder og alle mulige farver. Kartoflerne er store, og er de afmodnede, kan man tage dem op nu. Kartoflerne kan også have flere farver både gule, røde og blå. Løg findes der også mange forskellige slags af. De kan både være fladrunde og højrunde, gule, hvide eller røde.

Det kan være en god idé at lave en note om, hvilke sorter man synes bedst om, så man kan huske at dyrke dem igen næste år. Det er en god idé også at tage frø af dem til eget brug og deling med naboer og venner, så deres haver også bliver mere mangfoldige.

Dyrk i efterår og til overvintring

Det er for sent at så det meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rucola og bladbeder, må man gerne så løs og med lille rækkeafstand. Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Ellers så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset, når det ryddes efter tomater og agurker.

Man kan stadig nå at så spinat, persille og salat til overvintring.

Læs mere om såning til overvintring i sidste uges Ugens Havenyt >

Har man flere udplantningsplanter stående af grønkål, salat mv., så plant dem ud. Alle medlemmer af kålfamilien vokser godt hele efteråret. Hovedkål får man dog ikke noget ud af, men er spidskål små, kan de sikkert overvintre og danne hoveder næste forår. Grønkål vil uden problemer vokse sig større de kommende måneder.

Så nyt efter kartoflerne

Kartoffelstykket er ved at være høstet, og der kan være god mening i at udnytte det tomme areal til såning af nye afgrøder eller efterafgrøde, så de bliver frodige og grønne, lige indtil frosten kommer. Men det skal i givet fald være snart, for efterafgrøder kan kun sås en uge ind i september, hvis de skal nå at udvikle sig godt.

Hvis kartoflerne er afmodnede og har fast skind, kan man godt tage kartoflerne op her i sidste halvdel af august. Hvis man sørger for, at de tørres godt, inden de lægges i kasser til opbevaring, kan de holde sig lige så godt, som blev de taget op flere uger senere. De skal efter optagning lægges til tørring i solen en hel dag. Det får eventuelle små sår og skrammer fra optagningen til at heles, så de holder sig bedre.

Hvis man vil gemme egne kartofler til at lægge næste år, skal man være sikker på, at de er sunde og sygdomsfri. Tag kun læggekartofler fra planter med mange gode kartofler under, og der må ikke være syge eller misdannede kartofler imellem. Kartoffeltoppen skal også have været sund og med pæne og grønne blade, så man er rimelig sikker på, at planten ikke er inficeret med kartoffelvirus.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. Man sparer ikke kun penge på indkøb af nye frø, men får også virkelig friske frø, der ofte spirer bedre end de købte, der ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal nemlig kun overholde en vis spireprocent. Frøenes alder er der ingen krav til.

De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

Masser af tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og samtidig tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og dem i butikken er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater.

Har man mange sorter, er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages, og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et langt bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Man kan have tomater til helt hen i oktober, hvis man kan undgå kartoffelskimmel og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god idé at lade drivhuset stå åbent hele døgnet rundt og vande først på dagen på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

Agurker i drivhuset

Man kan også være heldig med agurkerne. Ikke så længe som med tomaterne, men gode og sygdomsfrie planter kan fortsætte med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren.

For at få gode agurker er det en god idé at fjerne nogle af de store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og dermed give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

De tre mest almindelige grunde til, at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Læs mere om sygdomme i agurker >

Hæv græskarrene fra jorden

Græskarrene har ikke haft den bedste sommer, men er man startet med gode forkultiverede planter, så når de nok at modne, inden de skal høstes. Det afhænger helt af vejret i september og selvfølgelig af, hvor tidligt vi får den første nattefrost. Græskar tåler ikke frost.

Lige nu er jorden rimelig tør, men det kan være en god idé at lægge græskarrene op på en forhøjning, så de resten af sensommeren og efteråret får et tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan for eksempel lægge dem op på en mursten eller flise. Ligger de på fugtig jord, kan de begynde at rådne, inden de skal høstes.

Gem krydderurterne

Det har været en fornøjelse at kunne hente friske krydderurter i haven hele sommeren. Friske krydderurter er noget helt særligt, men desværre er det langt fra dem alle, der kan høstes om vinteren. Nogen kan dog som eksempelvis timian, merian, salvie, peberrod, kørvel og i noget af vinteren også persille.

Heldigvis er det muligt at gemme noget af krydderurternes overflod til de koldere tider ved at tørre eller fryse dem.

Mange krydderurter kan tørres på et luftigt, skygget og gerne mørkt sted. Det er vigtigt at høste krydderurterne på en varm og tør dag, når duggen er væk. De bør tørres ved maks. 40 °C, og det er bedst at bruge et tørreapparat til formålet, da det kan være svært at få dem tørret tilfredsstillende. I perioder med tørt, sommerligt vejr kan det dog godt lade sig gøre uden.

En anden mulighed er at fryse krydderurterne. Basilikum, dild, selleritop, kvan, estragon, fennikel, kørvel, løvstikke, anisisop, purløg og persille er alle fryseegnede.

En tredje måde at bevare sommerens smag af krydderurter er ved at lave pesto. Her kan bruges eksempelvis basilikum, løvstikke, rucola, koriander, estragon, dild, mynte, isop og merian.

Læs mere om at lave pesto i artiklen »Pesto af havens krydderurter« >

Endelig kan man prøve at opbevare krydderurter som salvie, estragon og rosmarin i olivenolie. Olie med friske krydderurter skal opbevares i køleskabet.

Pluk den modne frugt

Hvis man har flere æbler og pærer, end man kan spise friske, og man ønsker at opbevare dem, skal man begynde at holde øje med, hvornår frugterne er plukkemodne. De skal høstes lige inden, de er helt modne og falder ned af sig selv.

Plukkemoden frugt kan kendes på, at frugten giver slip, når man forsigtigt løfter den op, og vrider den lidt ud til siden. Men vær opmærksom på, at det er frugt uden orm, som der er tale om. Frugt med orm modner ca. 14 dage før, og det er dem, der falder ned først. Det kan bruges som et varsel om, at nu er det på tide at holde øje med netop den sort æble eller pære.

Frugten lægges i flade kasser eller tremmekasser i helst ét eller højst to lag. Der skal være god luftcirkulation. De bør stå ude under halvtag eller lignede så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost og skal helst opbevares frostfrit.

Bag om Ugens Havenyt

Hver uge året rundt kommer der en ny »Ugens Havenyt«-side som denne på www.havenyt.dk med aktuelle tips og gode idéer til, hvad man kan lave i haven. Man kan selv finde siden frem, men man kan også tilmelde sig nyhedsbrevet og få det sendt til sin indbakke hver tirsdag. Det er der mere end 10.000 som får lige nu.

Har du også lyst til at få Ugens Havenyt som nyhedsbrev, så tilmeld dig det her >

Bag Ugens Havenyt og www.havenyt.dk står Landsforeningen Praktisk Økologi. Det fremgår med jævne mellemrum i Ugens Havenyt, men fremover vil vi være lidt mere synlige. Vi er nemlig en god forening for dem, der er interesserede i økologisk dyrkning og levevis – og vi har plads til flere.

Vi kan hjælpe med inspiration til både dyrkning og levevis i vores populære medlemsblad, vi kan tilbyde grønne fællesskaber med ligesindede i 34 lokale netværk fordelt over hele landet, og vi kan tilbyde et gratis besøg af en havementor, der har stor erfaring med at dyrke økologisk, og kan give gode råd til netop din have og meget mere.

Læs mere om Praktisk Økologi og se, hvordan du kan blive medlem her >