Forårsvejret er lunefuldt, og nattefrost og andre vinterlige indslag er aldrig langt væk, som vi oplevede det her først på ugen, hvor sneen pludselig føg gennem luften.
Trods det kølige vejr er der masser af forårsløgblomster. Påskeliljernes vajende blomsterhoveder dækker haverne med gule og hvide pletter, mens lærkesporens mere diskrete rosa og hvide toner skaber blikfang længere nede mod jorden.
Kærmindesøsters lyseblå blomster, lungeurtens tofarvede blomster og de små violer er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har foldet de lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer tålmodigt videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.
Haverne blev ramt af snefald i går, men forårsblomsterne som disse påskeklokker er hårdføre og rejser sig hurtigt igen, når sneen smelter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan også købe sig til farve i haven, og stedmoderblomster, hornvioler og primula fås lige nu i alle farvenuancer og vil pynte i både krukker og bede. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have. Blomsterne er robuste, og selvom de lægger sig ned, hvis der kommer nattefrost, rejser de sig igen.
Forårsblomsterne er ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.
Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler, sætte løg og så de første grønsager omkring 10. – 15. april. Meget ofte er jorden også for våd til at kunne plante og så i før omkring eller efter midten af april. I hvert fald på en god fed lerjord.
De (utål)modige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens indretning og gødning.
Hvor man bor har også betydning for, hvornår man kan gå i gang. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid.
Noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår jorden er klar om foråret.
Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, bare fordi solen skinner.
Jorden i haven skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Hvis jorden sætter sig under sålerne, så er den med garanti for våd.
April er ofte en afvekslende måned vejrmæssigt. Men hvordan det påvirker ens have, afhænger i høj grad også af det lokale klima i den enkeltes have. Den garvede haveejer kender sin have og ved, hvornår det er muligt at så, sætte og plante det, der skal i jorden her i foråret.
Som ny haveejer må man kigge de erfarne haveejere over skulderen og måske stikke næsen over hegnet og se, hvad naboen gør nu. Derudover er der meget inspiration at finde i havebøger, haveblade og på internettet.
Den vigtigste faktor for såtidspunktet er jordtemperaturen. Man kan finde jordtemperaturen i sin have ved at bruge et jordtermometer. Mål den højeste og laveste temperatur på døgnet, regn middeltemperaturen ud og bruge den som rettesnor. Det er dog både lettere og mere sikkert at bruge Landbruginfos jordtemperaturmålinger, hvor der også vises en prognose nogle dage frem.
Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >
Hvis man meget gerne vil i gang med at så og sætte lidt tidlige grønsager i køkkenhaven for at kunne høste tidligere, kan man dække jorden med klar plast. Når plasten er over, kommer jordtemperaturen hurtigere op på de 8 grader, hvor mange frø kan spire, og kartofler og løg kan sættes.
Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur. Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene.
Lige nu ligger jordtemperaturen på 3–5 grader alt efter, hvor i landet man bor, og den er for nedadgående. Men den kommer snart opad igen, og når den kommer over de 5 grader, kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg. Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.
Godt forspirede kartofler kan man sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på minimum 8 grader (døgngennemsnit), inden man lægger kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op, hvilket tager et par uger. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.
Jorden er endnu alt for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord, der er mindst 8 grader, under buer med fiberdug over. Men først når nattefrosten er overstået, og det bliver lidt lunere vejr. Vil man have kartoflerne i jord, er det bedre at sætte dem i store potter i drivhuset under en lun natteoverdækning. Her bliver det i det mindste lunt om dagen, når solen skinner. Er der udsigt til mere end let nattefrost, må det overvejes at slæbe dem indendørs over natten.
Mens man venter på, at foråret bliver varmere, kan man begynde at planlægge, hvordan køkkenhaven skal gødes.
Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.
Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.
Grøngødning i form af en blanding af blodkløver og honningurt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.
Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.
Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.
Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >
Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.
Og hvad er det så lige, der skal gødes? Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Men den skal ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Her er det sikreste først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst.
Så snart det begynder at blive lunt, går porrerne i stok. Derfor er det en god idé at høste nogle af dem til at komme i fryseren, hvis der stadig er mange tilbage.
Porrerne skal bare ordnes, skæres i stykker og kommes i fryseren, og så er det god mad til de kommende måneder, hvor der næsten ikke er noget at hente ude i haven. Men lad nok porrer stå til et par uger, hvis det er muligt – de er bedst friske.
Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.
Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.
Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret.
Tiden hvor en køkkenhave bestod af et firkantet felt bar jord i græsplænen er forbi. Kreativiteten er stor, når der skal dyrkes spiselige afgrøder, og der sås og plantes i en stor variation af potter, krukker og plantekasser.
Materialevalget til plantekasser kan volde mange kvaler. Det skal helst være bæredygtige materialer, som ikke skader miljøet eller os mennesker, der skal spise afgrøderne dyrket i bedene.
Man kan selv bygge sine plantekasser og vælge ubehandlet træ som materiale, eller man kan købe dem færdige, hvor det efterhånden også er muligt at finde den bæredygtige slags. Firmaet SkovTrup sælger eksempelvis en plantekasse i miljørigtigt robinietræ fra EU Skovbrug.
Der dyrkes også på vægge og tage. Sidste år havde Praktisk Økologi i medlemsbladet 03–2020 en inspirerende artikel om vellykket dyrkning i taghaver, som er anlagt på toppen af skur og gæstehytte. Her blev der dyrket enårige grønsager til selvforsyning og opformeret flerårige planter.
Taghaver gør det muligt at udnytte mere af havens areal til dyrkning. Foto: Tycho Holcomb
Erfaringerne var blandt andet, at hvidløg, løg, kartofler og græskar egner sig glimrende til dyrkning i taghaver, da de ikke kræver meget vedligehold. Høsten af kartofler blev ganske tilfredsstillende på 45 kg pr. 6 m² bed.
Læs mere og bliv inspireret til selv at lave en taghave >
Du kan også få lov at læse hele artiklen om taghaver, hvis du melder dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi. Som et særligt forårstilbud sender vi dig nemlig det blad, som hele artiklen er trykt i.
Læs mere om bladet og artiklerne i det her >
Og du får også to andre blade fra sidste år – blad 02–2020 og 04–2020 – og vores populære særnummer. I alt fire blade ganske gratis. Så der er masser af godt læsestof og inspiration til økologisk dyrkning og bæredygtig levevis.
Bliv medlem og få de tre blade og særnummeret gratis >
Som medlem af Praktisk Økologi får du også adgang til at få besøg af en økologisk havementor, der kan give god råd til din have, mulighed for at deltage i en masse gode arrangementer med andre grønne venner i de lokale netværk, og gode rabatter på tidligere årgange af medlemsblade, haveforklæder m.m.
Sne i april er ikke usædvanligt. Men det kan give grund til bekymring, hvis man er gået tidligt i gang i køkkenhaven. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når solen skinner summer det af liv blandt de udsprungne skilla og snepryd. Foto: Heidi Kirk Nissen
Et dække af klar plast er effektivt til at hæve jordtemperaturen, men det bør holdes nede med sten, fliser, brædder e.l., så det ikke flyver af på blæsende dage. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der er ingen grund til at gå for tidligt i gang. Sår man i kold og våd jord, bliver spireprocenten lav og spiretiden lang. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hestebønner kan eventuelt sås mellem rækkerne af de lagte kartofler for at udnytte pladsen bedre. Foto: Heidi Kirk Nissen
Blodribs er ved at springe ud. Nogle bryder sig ikke om duften, men de er et flot farveindspark i haven, og de tidlige insekter besøger dem flittigt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Friskt hønsemøg er nyttig gødning, men det er for kraftigt til at gøde med direkte på jorden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kål er gødningskrævende, og der kan gødes i forbindelse med udplantningen senere på foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er blevet tid til at rydde op i jordbærbedet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Krydderurtebedet kan også trænge til en oprydning. Måske er man heldig samtidigt at finde, at der er nogle overlevende eller nye grønne blade. Foto: Heidi Kirk Nissen
Taghaver kan være ganske frodige og vandes med overskudvands fra andre tage. Læs mere i artiklen. Foto: Tycho Holcomb
Få 4 blade med i alt 144 siders godt læsestof om økologisk dyrkning og bæredygtig levevis GRATIS, når du bliver medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi.