Havenyt uge 17

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det sene og kolde forår kan være svært at navigere i for haveejere. Der skal hele tiden tænkes og overvejes for og imod, hvornår man skal gå i gang med at så, sætte og plante.

Vejret kan snyde os. Om eftermiddagen sidder man i dejligt solskin og roder i en lun jord og får lyst til at gøre en masse ting derude. Men næste morgen må man tage vinterhuen på, når man bærer tomatplanterne ned i drivhuset på dagsophold – eller beslutter at det er lidt for koldt endnu. Den konstante afvejning giver udfordringer for alle, der dyrker have.

Tulipaner og andre af forårsblomsterne hænger med hovedet efter en nat med frost. Men når solen skinner på dem, rejser de sig heldigvis hurtigt igen. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det hjælper, at foråret har vist sig i udsprungne hække, buske og træer. Ikke alle står grønklædte endnu, men en del har rullet bladene ud, og blandt blomsterne kan man finde tidlige tulipaner, vibeæg, skilla, kærmindeurt, lungeurt og andre farvestrålende blomster, som er med til at lyse haven op.

En kølig køkkenhave

I køkkenhaven er det småt med afgrøder – og så alligevel – hvis man har vinterkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem. Foråret har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Der er kålskud på vej, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne. Man kan også plukke purløg, overvintret persille samt vårsalat, og har man en tidlig rabarbersort, kan man trække til den første gang rabarberkompot. Har man givet den overvintrende spinat et dække af fiberdug, er der også nye spinatblade.

Der kan høstes af den overvintrede persille lidt endnu, men den er snart på vej i blomst. Foto: Heidi Kirk Nissen

Mens man venter på, at der kommer gang i stikløg og kartofler sat under plastik, kan man glæde sig over rækkerne med store hvidløg, at jordbærrene endelig skyder nye blade, og at der er lidt spinat og andre tidligt såede frø-forsøg på vej op under fiberdugen.

Jordtemperaturen er afgørende

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt, og noget man i år er nødt til at tage højde for. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok.

Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere.

Jordtemperaturen kan man måle med et jordtermometer. Det er selvfølgelig mest nøjagtigt at måle jordens temperatur i ens egen have, men ellers er det en god rettesnor at tjekke jordtemperaturen på kommuneniveau på Landbrugsinfo.dk, hvor der også er en prognose for de kommende dage. Den viser, at jordtemperaturen de fleste steder er omkring 6–7 grader, og at den ikke ændrer sig ret meget i den nærmeste fremtid.

Jorden bliver tør

Jorden er dejlig tør og let at bearbejde lige nu, og det skal man udnytte til at få havens bede gjort klar til såning i de kommende uger. Men den er også ved at være noget tør i det øverste lag.

Det betyder, at der skal vandes godt ved plantning og såning, da små nye planter jo kun har rødder i overfladen. Skal man sætte stikløg, kan det anbefales at vande i forbindelse med sætningen, da de så vil komme hurtigere i gang. Heldigvis skulle der komme lidt regn i denne uge, men det bliver antagelig mindre end fordampningen i ugens løb. Det hjælper dog med til at holde de såede rækker fugtige. Og det er vigtigt for de få ting, nogle har sået på friland som spinat, dild, persille, majroer og radiser.

Beskyt kartoffelplanter mod frost

Hvis man har kartofler, der er på vej op, eller forkultiverede der er plantet ud, så skal der passes på nattefrosten, hvis den rammer ens have i løbet af ugen. Kartofler tåler ikke frost, eller rettere de tåler ikke, at solens stråler rammer frosne planter. Derfor bør man beskytte kartofler mod frost ved at overdække med lystæt materiale og ikke fjerne det før senere på dagen, når planterne er tøet op igen.

Planterne må ikke røre ved overdækningen. Det undgås ved at sætte buer hen over bedet, som overdækningen lægges over. To lag fiberdug eller et stykke farvet plastik kan holde nattefrosten ude og forhindre sollyset i at skinne på planterne, hvis de skulle være nået at fryse. Det gør de heldigvis ikke altid på den her årstid, når de er dækket forsvarligt til.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. En af de laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Så lidt sommergulerødder nu

Det er dejligt at have tidlige sommergulerødder, og jordtemperaturen nærmer sig snart de 8 grader, hvor gulerødder kan spire. Man kan så et par rækker og dække med fiberdug. Så eventuelt i samme bed også lidt dild, spinat, radiser, majroer, salat. Med andre ord lidt af alt det, som kan spire ved lave temperaturer, og som man længes efter.

Det er en god idé at vente med at så resten af rodfrugterne til jordtemperaturen bliver lidt højere, og jorden har fået noget regn, da de er længe om at spire ved lave temperaturer og derfor let tørrer ud under spiringen.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og man kan sætte tomater og chili derud om dagen. Husk dog at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8 grader går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.

Solen i drivhuset kan være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter. Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage, eventuelt kun midt på dagen. Det er en god idé at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.

Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det kan ikke tilrådes, da det sætter planternes tilvækst i stå.

Har man overskud af planter, kan man dele med naboer og venner. Er der ikke umiddelbart aftagere til planterne, kan man sætte et opslag op på hjemmesiden »Del Jorden«. Der er sikkert nogen i lokalområdet, som med glæde vil komme forbi efter et antal planter. Og så lærer man samtidig en ny med haveinteresse at kende.

Del eller søg efter overskud af planter på »Del jorden« >

Et helt andet problem i drivhuset er store planter, eksempelvis salat, som er forkultiveret inde i vindueskarmen, og som nu skulle have været plantet ud på friland. Her kan en løsning være at at plante ud under buer med fiberdug over mod nattefrosten.

Køb ikke tomatplanter for tidligt

De første tomatplanter er dukket op i salgsstativerne i butikkerne. Men kun hvis man har et opvarmet drivhus, bør man købe og plante dem nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før engang midt i maj – og der kommer mange andre planter til salg til den tid.

Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som trods navnet smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad som salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel, som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland.

Græsset vokser

Græsset vokser nu, hvor jordtemperaturen er nået op på 6–7 grader, og det bliver dejligt snart at have en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme god i gang med væksten. Selvom toppen vokser, så er rødderne slet ikke med udviklingsmæssigt. De henfalder delvist i vinterperioden, og græsset skal udvikle nyt rodsystem i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og stærkt tidligst muligt. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang. Med andre ord skal man se på en alt for langhåret plæne en uges tid, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor.

Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modne frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Ny græsplæne kan ikke sås endnu

På det her tidspunkt plejer man at begynde anlægge ny plæne. Det bliver i år ikke før engang i maj måned. Jorden er for stadig lidt for kold til at satse stort med at så en hel plæne til med græsfrø. De spirer først ved 8 grader og da kun langsomt, så fuglene når at æde mange frø.

Rullegræs kan man ikke købe, før græsset er kommet i god vækst. Spørg hos leverandøren, om de kan levere nu eller aftal levering senere. Jordarbejdet forud for at anlægge en ny plæne skal udføres omhyggeligt og tager tid. Jorden er lige nu fin at bearbejde, så det er et godt tidspunkt at gøre klar til såning eller anlæg af ny græsplæne.

Find forhandlere af græsfrø og andre produkter til græsplænen i Forhandlerguiden >

Tid til at plante stauder

Manglende opgaver i køkkenhaven giver til gengæld god tid til at luge blomsterbede og gå i gang med at plante nye stauder. Jorden er god at luge i og bearbejde. Den mangler vand, men de fleste steder ikke katastrofalt endnu. Men der skal vandes grundig både i plantehullet og efter plantning.

I år er der ikke nødvendigvis ret meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er jo godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Det er sjovere at købe store flotte planter og sætte ned. De fås også, men er så enten importerede eller er blevet drevet lidt inden salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner ens egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Find spændende stauder hos forhandlerne i vores forhandlerguide >

Sommerblomstrende løg og knolde

Trods kølige nætter nærmer vi os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor er det en god idé at finde ud af, om der skal købes nyt af de løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade.

Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, sortøje og chokoladeblomst. Chokoladeblomst køber de fleste som plante sidst i maj, men det er en knoldplante. Disse løg og knolde kan sættes i bede og krukker i de kommende uger.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Man kan eventuelt lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis man lægger dem i krukker eller potter, kan man tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan eventuelt lægges i vand nogle timer inden lægning.

Anlæg en ny køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange, det gælder bare om at finde dem.

Mangler du et sted at dyrke køkkenhave, så efterlys det på Del Jorden >

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en.

Find mere viden i kategorien »Anlæg og inspiration til køkkenhaven« >

Ny bog om køkkenhaven

Et sted, hvor man kan finde masser af inspiration til køkkenhaven, er i Camilla Plums bog »Camillas køkkenhave – økologi og biodiversitet i din egen have«. Bogen er en genudgivelse af den oprindelige bog fra 2012, som i mange år har været udsolgt.

Der er tale om en moppedreng på 432 sider. Den er smukt illustreret med masser af flotte billeder og Camilla Plums levende sprog og kloge haveråd, der både kan bruges af den, der står overfor sin første køkkenhave, og den der har dyrket i årevis.

I bogen kommer man rundt de alle de grundlæggende ting, lige fra man om foråret forkultiverer de første frø, til man sidst på sæsonen tager frø af de samme planter, og hvordan man i mellemtiden dyrker jorden og passer planterne, så de trives og gror godt. Man føres gennem et væld af grøntsager, hvor der både er de gængse sorter, og sorter som er gamle eller så særlige, at man ikke kan købe dem, men kun dyrke dem selv.

Man kan også blive klogere af Camillas forstandige råd til at dyrke haven økologisk, dyrke biodiversiteten og sørge for mangfoldighed i køkkenhaven til glæde for en selv, og de talrige andre levende væsner, som bor derude.

Sidste chance – Slut på fredag

Vil du gerne have inspiration til en økologisk have og et bæredygtigt liv, så kom med i Praktisk Økologi. Gør du det nu, kan du endda nå at få glæde af vores fantastiske forårstilbud, hvor du kan få ekstra meget grøn inspiration.

Når du melder dig ind i vores forening, kan du nemlig få 3 af vores populære medlemsblade fra 2020 og et særnummer, som er fyldt med nogle af vores bedste artikler – GANSKE GRATIS!

Det betyder 144 siders læsning spækket med inspirerende artikler om emner lige fra dyrkning af citronagurker og klimavenlig havedyrkning over selvforsyning i en travl hverdag og pleje af vilde haver til gode råd til at holde høns og kaniner.

Som navnet antyder, går vi i Praktisk Økologi ind for det praktiske. Vi tror på, at jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø, og vi mener, at den forståelse er den direkte vej til en bæredygtig husholdning og livsstil.

Lige nu er et perfekt tidspunkt at fordybe sig i de mange spændende artikler og få et godt afsæt for at gøre dette års have til den mest fantastiske, økologiske have fuld af frugt og grønt og gode oplevelser. Men skynd dig, for tilbuddet stopper med udgangen af april – det vil sige på fredag!

Læs mere og bliv medlem her >

Som medlem får du bl.a. også seks nye medlemsblade, adgang til gratis haverådgivning fra en af vores havementorer, mulighed for at blive en del af et grønt fællesskab med ligesindede i de lokale netværk, som findes over hele landet m.m.

Fælles for alle os medlemmer er en interesse for økologisk dyrkning og bæredygtig levevis. Derudover er vi meget forskellige og spænder fra unge til ældre, landbeboere til bymennesker, nybegyndere til erfarne.

Der er plads til alle i vores grønne fællesskab, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Læs mere og bliv medlem >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 17

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider