Havenyt uge 42

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Efterårsferien er et godt tidspunkt at få forskellige opgaver i haven afsluttet inden vinteren. Måske skal der ryddes op, høstes eller plantes nyt, græsplænen slås for sidste gang, og i køkkenhaven skal der måske sættes hvidløg.

Hvis børnene er hjemme fra skole eller institution, kan de hjælpe med mange af tingene. Det er hyggeligt at gå sammen ude i haven, omend det er en god idé at holde øje med den lokale vejrudsigt, så man rammer de tørre tidspunkter i en uge, der overvejende er præget af gråt, blæsende og fugtigt vejr.

Der er begyndt at komme flotte efteraarsfarver på buske og træer i haven. Her er det almindelig benved »Red cascade«, der i den grad lever op til sit navn her i oktober. Foto: Heidi Kirk Nissen

Sæt hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Det er fra sidst i denne uge og de næste 14 dage, at hvidløg skal sættes. Jo mildere egn man bor i, jo senere i oktober kan man sætte feddene. Sætningen skal helst ske efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes i oktober, så de skal nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren kommer. Husk at de – i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau – skal sættes med løgspidsen 3–5 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–15 cm afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 15 cm. Nogle bruger endda 20 cm for at få størst mulige hvidløg, men det bliver det samlede høstudbytte ikke altid større af.

Læs mere i artiklen »Hvidløg skal sættes om efteråret« >

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg.

Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort senest her i oktober, gerne tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter et antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god idé mindst én gang om ugen at tjekke efter.

I nogle haver har fuglene den uvane at hakke i de æbler og pærer, som endnu hænger på træerne, og de store gedehamse finder også stadig føde i de søde frugter. Foto: Heidi Kirk Nissen

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i en carport eller under et halvtag, og her kan de ofte stå til langt hen på efteråret. De tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god idé at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop, alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kunne man dele de pænt nedplukkede med havens ejer. Eller man kan holde øje med hjemmesiden »Del Jorden« efter tilbud fra haveejere om at komme og hente overskudsfrugt. Man kan også selv sætte et opslag op med et ønske om at få lov til at hente frugt i haver, hvor der er for meget.

Besøg Del jorden her >

Lav en græskar- eller roelygte

En anden ferieaktivitet kan være at lave lygter af græskar eller roer. Traditionelt er det først til Allehelgensaften og Halloween sidst i oktober, at man skræmmer livet af folk med de uhyggelige lygter, men der er efterhånden også tradition for at begynde at lave lygterne sammen med børnene allerede i efterårsferien.

Den oprindelige tradition her i landet var at lave lygter af roer. På Ærø skal man ikke mange år tilbage, før børnene på Allehelgensaften gik rundt med lys i de udskårne roer og bankede på folks vinduer i håbet om at få slik som tak for forskrækkelsen over det lysende ansigt udenfor ruden. Siden er roelygter blevet erstattet af græskarlygter, der både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

I snart hver en butik kan man købe flotte græskar til at lave lygter af, men måske har man også selv dyrket græskar til det samme formål.

Har man store squash i overskud fra haven, kan de også bruges. Der er jo ingen krav om, at græskarlygter skal være runde. Brug fantasien og skær et ansigt i den ene ende af en stor squash og sæt en tophue på den anden ende eller strithår af græs. Squash er ikke så holdbare, men det er jo tit processen, der er det sjovest – især hvis det er sammen med børn.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det. Kvaliteten af de såkaldte halloween-græskar er dog ikke på højde med eksempelvis Hokkaido. Men det er fint til varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Få inspiration til mad med græskar i artiklen »Vintergræskar på menuen« >

Pyntelige kål i efterårshaven

Prydkål er efterhånden blevet populære i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kraftige pink nuancer og mere afdæmpede farver. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er en flot kål. Det er en grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål.

‘Nero di Toscana’ også kaldet palmekål er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle og buklede blade. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som vårsalat under.

Vores almindelige grønne krusede grønkål er iøvrigt også meget smuk i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn og i lave, halvhøje og høje sorter.

Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke. Sørg for at få en stor rodklump med. Lykkes flytningen, skal man lade kålen står og blomstre i foråret, det er meget smukt.

Efterårets grønne køkkenhave

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står stadig flot. Det er en sand fryd at se på de grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god idé at luge det oven af. Hvis stykket med efterafgrøde er tilpas stort, og ukrudtet er højere end efterafgrøden, kan man eventuelt slå toppene med knopper og blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil eftrafgrødeplanterne vokse og optage den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra den bare dyrkningsjord. På den måde bliver kvælstoffet gemt til næste afgrøde. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får man samtidig gødet jorden til den kommende afgrøde i foråret.

Dæk den bare jord

Hvis man ikke har nået at få sået efterafgrøder på bedene, efterhånden som man har høstet grøntsagerne, vil en del af havens bede snart stå bare, og jorden ligge ubeskyttet over vinteren.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både ryggen og livet i jorden. Alle jordens smådyr, mikroorganismer osv. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst. Derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten af at dække den bare jord, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Læs mere i artiklen »En god vinterdyne til haven« >>

Ukrudt med frø skal fjernes

Efteråret har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet og meget af det, som spirede i sensommeren, er nu ved at begynde at blomstre og kan måske nå at sætte modent frø. Det kan derfor være en god idé at hakke det om nu.

Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som hyrdetaske, stolt henrik, melder, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en separat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante eksempelvis græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Tid for majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker, orientalske bladgrønsager eller udplantet knoldfennikel, så er der nu masser af fine nye afgrøder.

Majroerne har en god størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste er med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være klar.

Lad gulerødderne stå i jorden

Optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god idé at lade gulerødderne stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost.

Gulerødderne holder sig bedst friske og sprøde, hvis de får lov at blive i jorden, så længe det er muligt. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen.

Denne metode kan man også forsøge med de andre frostfølsomme rødder, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder.

Kvæderne er modne

Æble- og pærekvæder tiltrækker sig lige nu opmærksomhed med deres gule frugter. Man kan nyde synet på afstand, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød.

Læs mere i artiklen »Kvæder og kvædebrød« >

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne, og selve kvæderne er noget, som man oftest kun finder hos særligt velassorterede grønthandlere.

Årets sidste græsslåning

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden, at den er kalket sidst, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her er problemet skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 42

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider