Havenyt uge 10, 2022

Om dagen, når solen skinner, er der ren forårsstemning i haverne. De lune timer giver lyst til at kaste sig over havearbejdet, men man skal give tid lidt endnu med en del af arbejdet. De solrige dage følges af kolde nætter, og der er frost på græsset og rimtåge i luften, når man står op om morgenen.

Dog kan man godt begynde at lægge plastik på bede til tidlige kartofler og gulerødder, vaske drivhus og måske vove sig ud i at så de første hårdføre frø i drivhuset. De sidste vintergrøntsager kan også ordnes. Er kålen og porrerne ved at gøre klar til blomstring, kan de høstes og fryses ned, inden det påvirker smagskvaliteten.

Man bør også nyde de mange flotte forårsblomster, som åbner sig i solen. Forårsblomsterne er heldigvis hårdføre, og juleroser, krokus, erantis, dværgiris og vintergækker rejser sig igen, selvom de om natten har været frosne.

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Man kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge er det en god idé at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Så frø til tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene med lidt sandpapir.

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en intens og udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter, som ikke skal bindes op.

Gør klar til tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringsstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Forspiring af tidlige kartofler

Når jorden er dækket med klar plastik, skal de tidlige kartofler lægges til forspiring. Det bør ske snarest, hvis man ikke allerede har gjort det. Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Sæt hvidløg og jordskokker

I begyndelsen af marts kan man til nød stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de dog rådne.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Drivhuset i sol og frost

Selv om vi kun er i den spæde begyndelse af foråret, så er solen stærk, når den bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter derinde, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave sol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når der i ugens løb kommer frost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. Det kan eksempelvis være ved at dække med to lag fiberdug.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat og hvilken sokkel, det skal stå på.

Og så er der overvejelserne om alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Se leverandørere af drivhuse i Forhandlerguiden >

Ramsløg i haven

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Læs mere om dyrkningen i artiklen »Ramsløg« >

Flere steder i landet er ramsløgenes friskgrønne blade begyndt at bryde op gennem jorden, og så kan man begynde at høste de første af dem. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ramsløgens blade kan også forveksles med bladene på liljekonval eller høsttidløs, som er giftige.

Et kendetegn for ramsløg er den markante løglugt, når man nulrer et blad, og det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, man har plukket, inden man bruger dem i madlavningen.

Havenyt.dk går ind i sin 20. havesæson

Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Nu er vi netop trådt ind i den 20. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden på Havenyt.dk. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange frivillige forfattere, fotografer og eksperter og desuden mange gode og trofaste annoncører. Ellers var det ikke muligt.

Så tillykke til Havenyt.dk med den runde fødselsdag og en stor tak til alle jer, der bidrager og følger med.