Havenyt uge 35, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Sommer, sol og varme fik vi i det meste af august, men her ved overgangen til september er der kommet de første efterårstoner i vejret. Duggen og morgendisen hænger længe over haverne om morgenen, nogle af blomsterne er lidt mere matte i farverne, og sommerens tætte mørkegrønne buske og træer er begyndt at blive spættet med de første gyldne blade.

Har man plantet buske og træer med flotte efterårsfarver i haven, begynder de så småt at vise sig fra deres smukkeste side. Foto: Heidi Kirk Nissen

Nogle steder er der også visne blade, der skyldes manglende vand tidligere på måneden, hvor det var varmt. Der er dog kommet regn, så de hængende planter igen har rejst sig, men regnen blev lidt ujævnt fordelt. Nogle steder i landet er jorden godt fugtig, mens den i kystområder på Fyn, Sønderjylland og Nordjylland allerede igen er meget tør. Der er ikke udsigt til mange byger den kommende uge, så det er en god idé at holde øje med, om der skal vandes.

Men vejret bliver pænt, og med temperaturer omkring omkring de 20 grader, kan man roligt gå i gang med de normale aktiviteter for årstiden som at plante eller dele i staudebedet, plante stedsegrønne buske og træer eller anlægge ny græsplæne. Blot skal man være ekstra opmærksom på vanding af det nyplantede.

Blomsterne står frodige, og man kan roligt plukke løs til buketter, da mange af dem sætter nye blomster løbende. Køkkenhaverne er på deres højeste, og der kan høstes til både frisk brug her og nu, og det der skal syltes, fryses, fermenteres eller tørres og bruges i løbet af vinteren.

Tørre sensommerdage er også gode til at samle frø i haven. Mange af planterne står med modne frø sidst i august, så har man planter, man gerne vil dyrke af egne frø til næste år, er det i den kommende periode, man skal tage frø.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven. Man sparer ikke kun penge på indkøb af nye frø, men får også virkelig friske frø, der ofte spirer bedre end de købte, der ikke altid er nyhøstede.

De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter. Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

En mangfoldig høst

En endnu større høst er der af modne afgrøder i køkkenhaven, og det er en sand fryd at gå derud og hente hele måltider på ingen tid her sidst i august.

En del haveejere dyrker mange forskellige arter af grønsager, frugter og bær, så måltiderne kan virkelige blive varierede. Det gælder også i de forskellige sorter, hvor mange tester nogle nye sorter af hvert år ved siden af dyrkningen af de traditionelle sorter.

Der er en mangfoldighed af sorter i dag, og det gør det sjovt at dyrke køkkenhave, når man kan prøve nye sorter med nye farver og nye smage. Og når man også tager de mange forskellige sorter i stauder og sommerblomster med, så er der virkelig mulighed for en stor mangfoldighed i haverne.

Lige nu er der masser af søde tomater og stærke chili, og forskelligheden er stor i både farve, form og smag. Der kan endelig også spises bønner i store mængder og alle mulige farver. Kartoflerne er store, og er de afmodnede, kan man tage dem op nu. Kartoflerne kan også have flere farver både gule, røde og blå. Løg findes der også mange forskellige slags af. De kan både være fladrunde og højrunde, gule, hvide eller røde.

Det kan være en god idé at lave en note om, hvilke sorter man synes bedst om, så man kan huske at dyrke dem igen næste år.

Masser af tomater

Fornøjelsen ved at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater er stor i denne tid. Man kan bare spise løs og nyde den unikke smag af de hjemmeavlede og solmodne tomater, hvis lige ikke kan købes i noget supermarked.

Har man mange sorter, er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages, og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et langt bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Man kan have tomater langt hen i efteråret, hvis man kan undgå kartoffelskimmel og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god idé at lade drivhuset stå åbent hele døgnet rundt og vande først på dagen på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

Hold også godt øje med tomaterne på friland. Det er ofte dem, der først bliver angrebet af skimmel. Busktomaten Karolik sætter masser af tomater en tid endnu, og det er ærgerligt, hvis den stopper før nødvendigt på grund af skimmelangreb. Foto: Heidi Kirk Nissen

Agurker i drivhuset

Man kan også være heldig med agurkerne. Ikke så længe som med tomaterne, men gode og sygdomsfrie planter kan fortsætte med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren.

For at få gode agurker er det en god idé at fjerne nogle af de store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og dermed give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

De tre mest almindelige grunde til, at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Læs mere om sygdomme i agurker >

Så nyt efter kartoflerne

Kartoffelstykket er ved at være høstet, og der kan være god mening i at udnytte det tomme areal til såning af nye afgrøder eller efterafgrøde, så de bliver frodige og grønne, lige indtil frosten kommer. Men det skal i givet fald være snart, for efterafgrøder kan kun sås en uge ind i september, hvis de skal nå at udvikle sig godt.

Hvis kartoflerne er afmodnede og har fast skind, kan man godt tage kartoflerne op her i sidste halvdel af august. Hvis man sørger for, at de tørres godt, inden de lægges i kasser til opbevaring, kan de holde sig lige så godt, som blev de taget op flere uger senere. De skal efter optagning lægges til tørring i solen en hel dag. Det får eventuelle små sår og skrammer fra optagningen til at heles, så de holder sig bedre.

Hvis man vil gemme egne kartofler til at lægge næste år, skal man være sikker på, at de er sunde og sygdomsfri. Tag kun læggekartofler fra planter med mange gode kartofler under, og der må ikke være syge eller misdannede kartofler imellem. Kartoffeltoppen skal også have været sund og med pæne og grønne blade, så man er rimelig sikker på, at planten ikke er inficeret med kartoffelvirus.

Dyrk i efterår og til overvintring

Det er for sent at så det meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rucola og bladbeder, må man gerne så løs og med lille rækkeafstand.

Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Ellers så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset, når det ryddes efter tomater og agurker.

Man kan også stadig nå at så spinat, persille og salat til overvintring.

Har man flere udplantningsplanter stående af grønkål, salat mv., så plant dem ud. Alle medlemmer af kålfamilien vokser godt hele efteråret. Hovedkål får man dog ikke noget ud af, men er spidskål små, kan de sikkert overvintre og danne hoveder næste forår. Grønkål vil uden problemer vokse sig større de kommende måneder.

Hæv græskarrene fra jorden

Det kan være en god idé at lægge græskarrene op på en forhøjning, så de resten af sensommeren og efteråret får et tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan for eksempel lægge dem op på en mursten eller flise. Ligger de på fugtig jord, kan de begynde at rådne, inden de skal høstes.

Store græskar har meget jordkontakt, og det er en god idé at give dem noget tørt at ligge på, mens de modner færdig. Foto: Heidi Kirk Nissen

Gem krydderurterne

Det har været en fornøjelse at kunne hente friske krydderurter i haven hele sommeren. Friske krydderurter er noget helt særligt, men desværre er det langt fra dem alle, der kan høstes om vinteren. Nogen kan dog som eksempelvis timian, merian, salvie, peberrod, kørvel og i noget af vinteren også persille.

Heldigvis er det muligt at gemme noget af krydderurternes overflod til de koldere tider ved at tørre eller fryse dem.

Mange krydderurter kan tørres på et luftigt, skygget og gerne mørkt sted.

Det er vigtigt at høste krydderurterne på en varm og tør dag, når duggen er væk. De bør tørres ved maks. 40 °C, og det er bedst at bruge et tørreapparat til formålet, da det kan være svært at få dem tørret tilfredsstillende. I perioder med tørt, sommerligt vejr kan det dog godt lade sig gøre uden.

En anden mulighed er at fryse krydderurterne, og en tredje måde at bevare sommerens smag af krydderurter er ved at lave pesto. Her kan bruges eksempelvis basilikum, løvstikke, rucola, koriander, estragon, dild, mynte, isop og merian.

Læs mere om at lave pesto i artiklen »Pesto af havens krydderurter« >

Pluk den modne frugt

Hvis man har flere æbler og pærer, end man kan spise friske, og man ønsker at opbevare dem, skal man begynde at holde øje med, hvornår frugterne er plukkemodne. De skal høstes lige inden, de er helt modne og falder ned af sig selv.

Plukkemoden frugt kan kendes på, at frugten giver slip, når man forsigtigt løfter den op, og vrider den lidt ud til siden. Men vær opmærksom på, at det er frugt uden orm, som der er tale om. Frugt med orm modner ca. 14 dage før, og det er dem, der falder ned først. Det kan bruges som et varsel om, at nu er det på tide at holde øje med netop den sort æble eller pære.

Frugten lægges i flade kasser eller tremmekasser i helst ét eller højst to lag. Der skal være god luftcirkulation. De bør stå ude under halvtag eller lignede så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost og skal helst opbevares frostfrit.

Giftige planter i haven

Lige nu bugner haverne med dejlige bær, men desværre er de ikke alle lige spiselige, og det kan være svært for mindre børn at forstå, at man uden problemer kan spise røde hindbær og sorte brombær, men at man skal holde sig væk fra de tillokkkende orange bær på italiensk ingefær og sorte og røde bær på laurbærkirsebær. Det er en god idé at gå haven igennem med børnene og vise dem, hvilke bær de må og ikke må spise, hvis de har en alder, hvor de kan forstå det.

Der er også andre giftige planter i mange almindelige haver. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer her i august.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle mere eller mindre giftige planter fra haverne. Men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

Hjælp Havenyt.dk

Havenyt.dk eksisterer udelukkende på grund af jer gavmilde læsere, som hvert år vælger at støtte og dermed sikre fremtiden for Havenyt.dk i vores årlige indsamling. En indsamling der går i gang nu.

Det er jer læsere, der gør, at hjemmesiden kan være gratis for alle, der er interesserede i den haveviden og inspiration, som man kan finde i de godt 4.000 artikler, det aktive forum og nyhedsbrevet her, som når ud til mere end 10.000 læsere hver eneste uge året rundt.

Der er kun meget få og haverelevante reklamer på Havenyt.dk. Ikke noget der blinker og larmer og tager opmærksomheden væk fra det væsentlige, som er det, der handler om planterne og haverne. Sådan vil vi gerne have, at det forsætter, men det kræver, at vi bliver godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne, hvilket er af stor betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.

For at blive §8A godkendt skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Vi håber derfor, at der er rigtig mange, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et gavebidrag på mindst 200 kr., så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt.

Det er muligt at trække dit gavebidrag fra i skat. Se hvordan du gør det ved at klikke på linket nedenfor.

Hjælp Havenyt.dk med et gavebidrag her >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 35, 2022

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider