Havenyt uge 51, 2023

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Decembervejret har den seneste tid været mildt og vådt, men ugen op til juleaften giver også kraftig blæst og regn, slud, måske endda sne. I den kombination er ikke meget yndig julestemning over den slags vejr, men pakker man sig ekstra godt ind, kan man selvfølgelig altid gå i haven og nyde at få lavet lidt i dagens få lyse timer, hvor der ofte stadig er noget at rydde op, rengøre, flytte, plante og høste.

Den flerårige kål står flot i køkkenhaven her sidst i december. Foto: Heidi Kirk Nissen

Der kan også pyntes mere op til jul i haven med lyskæder eller spiselig pynt som de mest runkne af de gemte æbler, der kan hænges på træernes grene i bånd til stor glæde for fuglene.

Det er et fåtal, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde pyntelige materialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.

Et personligt præg kan man også sætte på julemiddagen og julefrokosterne, hvis man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugter og bær. Nogle af dem kan endda stadig hentes friske i haven og vil nemt udkonkurrere supermarkedernes udvalg i friskhed og smag.

En grøn decemberhave

Selvom man har klimabekymringer i baghovedet, kan man godt udnytte, at haven står snefri, og det i meget af efteråret har været mildt i vejret. Har man satset og sået overvintrende kål under net, kan man for eksempel glæde sig over at se dem udvikle sig, som de gør i England, hvor de kan høste de første bladkål allerede i februar. Så tidligt skal vi dog være heldige for at kunne efterligne her i landet.

Kigger man lidt nærmere i blomsterbedet, så er der vintergækker på vej op. På de luneste steder er der også primula i knop. Det er jo dejligt med blomster på den her årstid, men det giver ikke den kriblende fornemmelse som i foråret, når de første primula springer ud. Forskellen er nok, at der er to vintermåneder imellem. Vi ved, at det fremspirende hurtigt kan dø i frost og sne.

Vintergækkerne er på vej op. Modsat de senere forårsblomster, så tager de ikke skade af sne eller frost og vil støt vokse videre, indtil de begynder at springe ud som nogle af de første blomster i det nye år. Foto: Heidi Kirk Nissen

En anden ting, der også vokser i milde vinterperioder, er ukrudtet. Trænger man til at komme væk fra julestuens varme og udenfor i den kølige luft, kan man overveje at tage et lugejern med og fjerne det værste ukrudt.

Hent julemaden i haven

Men der er også andet end ukrudt og forårsblomster, der vokser lige nu. Ude i køkkenhaverne lyser grønsagerne op, og nogle af dem kan oplagt bruges i julemenuen.

Der er stadig flotte grønkål i flere farver, palmekål, rosenkål og porrer. Rodfrugterne har også klaret sig fint, hvis de har haft et dække af visne blade, halm eller andet beskyttende materiale.

Nogle steder står der stadig grøn persille, og det vokser stadig lidt. Måske er der stadig også både små spinatblade og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod nattefrost, eller de står i drivhus eller drivbænk.

Der er dog meget forskel på, hvad man kan finde i køkkenhaverne, alt efter om man har en have inde midt i Jylland, og eller en have nær kysten. De kystnære haver kan nogle gange have plustemperaturer, mens frosten bider i de indre dele af landet.

Find julens råvarer i det gemte

I alt juletravlheden kan man godt komme til at glemme, at der gemt i kældre og skure, er både grønsager og frugter, som kan bruges til julemad.

Til selve julemiddagen kan man bruge de gemte æbler til at fylde i andestegen, og har man en kasse kartofler stående, er det nemt at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler, men andre kogefaste sorter kan også bruges.

Er der stadig rødkål tilbage, er det overskueligt at koge en gang rødkål, som smager meget bedre end dem, der købes på glas. Man har samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på smagen, så den bliver lige præcis så mild eller krydret, som man ønsker det. Tilsat saft af egne ribs bliver den ekstra god.

Grøn julemad

Selvom julens er traditionernes tid, så kan det også være rart med lidt nyt til helligdagenes julefrokoster. Måske noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Nogle af de grønne retter kan måske ligefrem blive til nye traditioner for de yngre generationer, som ikke altid er vilde med sylte og andre lidt tunge juleretter.

Brug en ledig julestund på at gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasserne.

Hvis det ikke allerede er spist, kan der stadig være løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I sylteglas eller fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner og ærter.

Måske er der også stadig et glas syltede figner på hylden eller nogle bagte i fryseren. Hjemmeavlede syltede rødbeder og drueagurker er også populære at stille på julebordet.

Æbleflæsk er en gammel ret, der både kan spises til julefrokosten og resten af året, hvis man falder for den. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves.

Hvor det er passende, kan man drysse lidt friske krydderurter på toppen af retten. Der er som nævnt grøn persille i mange haver. Salvien står også med grønne blade, og timian kan man stadig høste af.

Rosmarin og ikke mindst friske laurbærblade til flæskestegen kan hentes fra drivhuset, eller hvor planterne er sat til vinteropbevaring.

Juleborde med havepynt

Der kan hentes meget flot pynt i haverne til at dekorere julens borde. Der er smukke grene af kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere.

Måske er der også grene med farve som hvid kornels knaldrøde grene eller pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der smukke, visne staudetoppe af eksempelvis iris, hosta og merian.

Værtindegaver fra haven

Hvis man skal rundt til familie og venner i juledagene, har mange en lille værtindegave med. Blomster og chokolade er tit velkomne, men man kan også lave en mere personlig værtindegave.

Hvis man har mange syltede rødbeder, asier, græskar eller drueagurker eller fine glas med hjemmelavet marmelade eller gelé lavet af sommerens bær og frugter, så er det værtindegaver, der altid modtages med stor glæde – særligt hvis værtinden ikke selv laver den slags.

Har man mange gode æbler eller valnødder liggende, kan man også lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning, hvor man også kan bruge stedsegrønt, bær og andre flotte naturmaterialer fra haven.

Husk fuglene i julen

Havens fugle, der bliver i Danmark om vinteren, har kun ganske få lyse timer til at finde føde lige nu.

Hvis man er begyndt at fodre dem, så husk at fylde fuglenes fodringsautomater op, inden man tager på eventuel juleferie, og aftal gerne med en nabo om at efterfylde, hvis man er længe væk.

Æbler er i høj kurs hos solsorte, så kig efter i æblekasserne, om ikke der er en håndfuld runkne æbler som julemad, hvis de har spist op under træerne.

Ligger der stadig nedfaldsæbler under æbltetræet, så lad dem gerne ligge. Solsortene skal nok få gjort kål på dem i løbet af de næste par uger. Foto: Heidi Kirk Nissen

Ugens Havenyt holder juleferie

På grund af julen kommer der i næste uge ikke det sædvanlige Ugens Havenyt. Det er tilbage igen tirsdag den 2. januar i det nye år.

I ønskes en rigtig god jul og et godt nytår indtil da.

Mange grønne julehilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk

Her er du: Forsiden > 2023 > Havenyt uge 51, 2023

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider