Havenyt uge 9

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Selvom vejret kan være lidt omskifteligt i denne tid, så er der umiskendeligt snerten af forår i luften.

Der er nu ikke noget som at være en heldig haveejer, der kan nyde solens varme på havens lune steder med udsprungne erantis, vintergæk og krokus. Ser man godt efter, kan man måske få øje på den første mariehøne, der sidder og varmer sig i solen. Eller se de første bier på besøg i vintergækker eller erantis.

Der findes mange forskellige sorter af vintergækker, og kigger man nærmere efter, kan man se forskelle i blomster og blade. Disse – af ukendt sort – har for eksempel brede blade. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det er endnu lidt tidligt at gå i gang med den store klargøring af haven, men kribler det for at komme i gang med havearbejdet, kan man lægge klar plastik over de bede, hvor der skal være tidlige kartofler og gulerødder, vaske drivhuset og måske så de første grøntsager derinde.

De sidste vintergrøntsager kan også ordnes. Er kålen og porrerne ved at gøre klar til blomstring, kan de høstes og fryses ned, inden det påvirker smagskvaliteten.

Nu man er i haven, kan man også lave en status på vintergrøntsagerne. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrøntsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede har været for lidt, tilpas eller for meget. Så kan man tilpasse det til dette års dyrkningsplan, og den forspiring der allerede er i gang inde i vindueskarmene.

Havenyt.dk fylder 22 år

Men inden vi kaster os over haven, skal vi lige fejre, at Havenyt.dk fylder 22 år i denne uge.

Havenyt.dk så verdens lys den 1. marts 2002, hvor Landsforeningen Praktisk Økologi åbnede hjemmesiden for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Det må siges at være lykkedes. Haveejerne er glade for at kunne hente gratis inspiration og viden på Havenyt.dk, og den er en af de mest besøgte havesider, hvor der om sommeren er mange tusinde besøg på hjemmesiden hver dag – og selv juleaften er der aktivitet på siden med 4000 besøg.

Det er dejligt, at I er glade for Havenyt.dk, og det er vigtigt at fortælle, at det ikke kunne lade sig gøre uden alle jer læsere. Tak til jer.

Er du også glad for Havenyt.dk, så tip dine venner om os her ved starten af havesæsonen med en havehilsen på mail eller Facebook. Det er den bedste fødselsdagsgave, vi kan få.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din omgangskreds. De vil måske blive særligt glade for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven m.m.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev >

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu. Men ellers går det også uden.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge kan man begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Få tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man opnå hurtigere, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Kartoflerne lægges til forspiring og kan sættes, så snart jorden er 8 grader, hvilket som regel er i sidste halvdel af marts. Temperaturen har været deroppe ad, men nu falder den igen i den kommende tid. Man kan holde øje med den aktuelle jordtemperatur i ens område på Landbrugsinfos hjemmeside.

De middeltidlige kartofler, som først skal sættes midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af tidlige kartofler

De tidlige kartofler skal lægges til forspiring snarest.

Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Sæt hvidløg og jordskokker

I slutningen af februar og begyndelsen af marts kan man til nød stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Hvidløg sat i efteråret har et forspring og står nu med grøn top. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de rådne. Lidt nattefrost betyder til gengæld ikke noget, da de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Drivhuset i sol og frost

Selv om vi kun er i den spæde begyndelse af foråret, så er solen stærk, når den bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter derinde, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave sol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når der i denne uge eller senere henne i marts kommer nattefrost nogle steder. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. Det kan eksempelvis være ved at dække med to lag fiberdug.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat og hvilken sokkel, det skal stå på.

Og så er der overvejelserne om alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Se leverandørere af drivhuse i Forhandlerguiden >

Sidste chance for nye fuglekasser

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til det første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser.

Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler tusindevis af larver hen over sommeren.

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for gammelt indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

Ramsløg i haven

Ramsløg vokser vildt i kystnære løvskove, hvor man om foråret kan hente de friske blade til at lave lækker pesto eller bruge den i andre retter. Ramsløg har en god og stærk løgsmag, og den skal derfor bruges i begrænset mængde.

Kan man ikke komme i skoven og selv hente ramsløg, så kan man også købe dem på planteskoler og dyrke dem i egen have. Disse planter er fra planteskolen i Økologiens Have. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan godt dyrke ramsløg i haven, men man skal være opmærksom på, at den sår sig selv flittigt og spredes i haven over år. Man skal derfor tænke over placeringen fra starten, så den ikke udvikler sig til ukrudt.

Læs mere om ramsløg >

Vind ny bog om ramsløg

Hvis man er nysgerrig på ramsløg og gerne vil blive inspireret til, hvordan man kan bruge dem i sin madlavning, kan man blive det i Dorte Ellegård og Tom Thinggaard Pedersens nye kogebog »Ramsløg – fra naturens spisekammer«.

I kogebogen deler de ud af deres mange erfaringer med at bruge ramsløg på forskellig vis i mad, både som hovedingrediens og som ingrediens i en ret, hvor ramsløget fremhæver andre smagsnuancer.

Bogens første del giver en generel introduktion til ramsløg. Til deres levesteder, sæson, udvikling hen over månederne, indhold af gavnlige stoffer m.m.

Der er tips til at dyrke ramsløg selv fra frø og en grundig beskrivelse af forvekslingsmulighederne med de giftige liljekonval og høsttidsløs, så man nemt kan skelne dem fra de helt ufarlige og spiselige ramsløg.

I bogens anden og længere del folder opskrifterne sig ud, og de spænder vidt. Ramsløgpesto er kendt af mange, men ramsløg gør sig også godt i friskost, aioli eller som ramsløgcreme til skaldyr og i youghurtbrød, knækbrød eller pandekager. Der er også opskrifter på indbagte ramsløg, tærter og pasta med ramsløg m.m.

Kogebogen slutter af med inspiration i form af billeder til andre måder at bruge ramsløg på eksempelvis som værtindegave eller indpakning til grillretter.

Forfatterne bag bogen »Ramsløg – fra naturens spisekammer« har været så venlige at stille et par bøger på højkant i en konkurrence for Havenyt.dks læsere.

For at deltage skal du blot dele, hvad du bruger – eller kunne tænke dig at bruge – ramsløg til og sende det i en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk senest mandag den 4. marts.

Vinderne udtrækkes tirsdag den 5. marts, og de får bøgerne sendt direkte hjem til postkassen, så de kan komme i gang med alle de spændende retter, når ramsløgene lige om lidt kan plukkes i store håndfulde.

Her er du: Forsiden > 2024 > Havenyt uge 9

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider