Havenyt uge 43

Det meste af oktober har været mildt i år. Det har været så lunt, at græsset stadig har vokset lidt og måske skal slås endnu en gang, samtidig med, at bladene er begyndt at hvirvle ned. Det er ikke så tit, at vi slår græs midt i løvfaldet.

Så sent på året er det også svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der af og til kommer en regnbyge forbi. Og det bliver ikke lettere med et lag blade ovenpå græsset.

Men selvom nogle af planterne i haven stadig vokser, er det ved at være slut. Det er altid lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for i år. Men så meget mere grund er der til at nyde de dage, hvor man kan være ude i haven og få plantet, luget, vinterdækket og høstet det, der skal høstes inden vinteren.

I køkkenhaven er der her sidst i oktober stadig nogle enkelte sommergrønsager, der kan høstes og gemmes, der er også masser af vintergrønsager at hente, og i kasser i skure og garager ligger både spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.

Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide, for som de fleste har opdaget, bliver det tidligt mørkt nu. Og fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når der er faldet masser med dug, så alt er meget vådt.

Den første nattefrost giver stress

En anden ting der er afgørende for det, man skal nå i haven her sidst i oktober, er den første rigtige nattefrost. Når den første frost begynder at blive nævnt i vejrudsigten giver det ofte stress i haverne. Der er meget, man skal nå at redde inden.

Indtil sidste uge havde der kun været frost udvalgte steder. Men snart bliver hele landet nok ramt, jo tættere vi kommer på vinteren. Dog skal man også vide, at de lovede temperaturer er målt i to meters højde, så der kan godt komme frost i jordhøjde, selvom der forudsiges nogle få grader over frysepunktet.

De planter, der ikke tåler frost overhovedet, er tomater, græskar, squash, agurker, chili, mange sommerblomster, dild, bønner, bladselleri, knoldfennikel, majs og salat. Mange af de samme planter som i foråret skal plantes sent af hensyn til frostrisiko. Desuden de mere eksotiske krydderurter, som skal tages ind, hvis de skal overleve.

Alle disse skal enten høstes eller overdækkes mod frost. Da jorden stadig er varm, vil to lag fiberdug være beskyttelse nok for lave planter. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer, men fiberdug kan godt lægges direkte på planterne, især hvis der er to lag.

Hos blomsterne gør selv let frost det af med blandt andet georginer, landløber og flittiglise, som slet ikke tåler frost. Enkelte sommerblomster overlever mere eller mindre den første lette nattefrost.

Der er også en række afgrøder, som ikke tåler frost for alvor, men som kan tåle let nattefrost. Her må man vurdere ud fra vejrudsigten og sit lokalkendskab til, hvor hårdt nattefrosten vil være, om der skal dækkes eller ej.

Her er der tale om afgrøder som hovedkål, sommerporrer, æbler, druer, pærer og blommer. De sidstnævnte kan tåle lidt frost på grund af deres høje sukkerindhold, men pluk dem, hvis de er modne nok.

Det er ikke alle sorter af de sene æbler, der er plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også lidt nattefrost, jorden er jo endnu varm.

De, der kan tåle den første lette nattefrost uden de store problemer, er blandt andet grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri, persille.

Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, knoldselleri og persillerødder eller tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over.

De frostfølsomme krydderurter

Det er fornuftigt her sidst i oktober at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder for eksempel rosmarin, laurbær og citronverbena.

Læs mere om hvordan krydderurter kan klare vinteren >

Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset. Det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild, og de beskyttes med fiberdug. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark, kan man endda vælge at satse på, at eksempelvis rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. Laurbær vil måske kunne skyde nedefra, selvom den fryser ned, men det er ikke noget, man kan regne fast med.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål kan blive stående ude på roden hele vinteren, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de som nævnt beskyttes med fiberdug.

Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende.

En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og undgå at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod ofte efterårets frost.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. Derved kan man høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal køres væk. Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu. Man skal dog være opmærksom på, at rodsystemet er lille ved plantning, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, og man bør holde øje med, om der skal vandes ekstra godt og ofte.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god idé at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end i november.

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker.

Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet taks- eller anden stedsegrøn hæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de stedsegrønne hække lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning, når man overvejer en ny hæk, ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.

Få farver i efterårshaven

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne. Røde bær på kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Man kan vælge for udseendets skyld alene, eller for bær der samtidig vil kunne give føde til fuglene. Men man kan også gå efter dekorative buske og træer med spiselige frugter til eget forbrug.

Find inspiration i folderen »Dekorative træer og buske med spiselige frugter« >

Men det er ikke kun bærrene, som er smukke her i efteråret. Bladene på buske og træer lyser op i spektakulære farver, særligt når solen skinner på den. Det gælder ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Man kan stadig nå at plante, hvis man gerne selv vil have en efterårshave fuld af glødende farver.

Læs mere i artiklen »Træer og buske med glødende høstfarver« >

Efterårsbuketter

Med stadig mere tid indenfor, får mange også lyst til at pynte op med blomsterbuketter, men det kan være svært at finde noget i en efterårshave, der kan blive til en flot buket. Men det handler om fantasi og om at bruge det, man kan finde i have og natur, og huske, at det er en efterårsbuket.

De fleste af sommerhalvårets blomster er væk, men til gengæld er der lige nu masser af fine grene på træer og buske med bær og løv med fantastiske efterårsfarver. Og så kan man godt flette de sidste efterårsstauder ind, selvom de ikke er på toppen mere.

Har ens have været skånet for nattefrost, er der måske også nogle flotte georginer. De farvestrålende blomster er oplagte at bruge i buketter, og det er om at nyde dem, inden frosten på et tidspunkt kommer og tager livet af dem.

Hvad skal du lave på lørdag?

Har du ikke planer for weekenden, så overvej at lægge vejen forbi Brønshøj og deltag i det, der bliver årets mest kompakte og intense inspirationsdag til økologisk dyrkning – den årlige Praktisk Økologi Festival.

Praktisk Økologi Festival er en hel dag, hvor du sammen med andre haveelskere og selvforsyningsnørder deltager i spændende værksteder, hvor engagerede praktiske økologer giver deres viden og erfaringer videre.

I år kan du for eksempel blive klogere på jorden i din have, biavl og humlebier, skovhaver, fermentering af afgrøder, svampedyrkning, får og uld, flerårige grøntsager, frøsamling, ciderbrygning og meget mere.

Og du behøver, hverken vide ret meget om at dyrke have eller være medlem af Praktisk Økologi. Alle er velkomne, og vi lover, at du kommer klogere og beriget hjem efter en inspirerende dag i den grønne festivals tegn.

Se hele oversigten over værksteder og køb din billet her >