Havenyt uge 48

Ugen startede med haver hyldet i hvidt flere steder i landet. Sneen var dog hurtigt væk igen, og tilbage står nu de sørgelige rester af sommerblomster, dahlia og andre frostfølsomme planter, der ikke kunne tåle kulden.

Vintergrønsagerne klarede derimod det kolde vejr uden problemer, og der er masser af gode vinterkål, vinterporrer og rodfrugter, der er lige til at høste og forvandle til varmende retter i køkkenet.

Der er stadig blade på nogle af de løvfældende træer og buske, men de falder også, nu det generelt er blevet køligere.

Haven kan synes noget bar, hvis man ikke har stedsegrønne træer og buske, der er med til at give haven struktur i vinterhalvåret. De stedsegrønne planter er også med til at give ly for havens vintervågne dyr, og så er de også oplagte at klippe af til julens grønne dekorationer.

Pyntegrønt fra egen have

Der er ikke så længe til december, og mange steder bliver snart pyntet op for alvor med stedsegrønt i krukker ved hoveddøren og på terrasserne.

Har man i haven stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så kan man hente pyntegrønt fra egen have. I virkeligheden behøver man ikke mange og store grene. Man kan lave fine dekorationer med små mængder pyntegrønt.

Det er også tiden, hvor mange køber gravpynt til familien gravsted, hvis man har et sådan. Lige nu ligger der masser af gravpynt til salg på planteskoler, blomsterhandlere og i supermarkeder, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle flotte kranse eller puder, som ikke ligner alle dem, man kan købe.

Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt friskt og dufter af mere.

Bruger man grene med røde bær fra haven, holder de dog ikke til 4 ugers stueliv, men så kan man eventuelt vælge at lave noget nyt med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se kedelig ud.

Hvis man har et udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt.

Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne lave en juledekoration. Det kan bedre betale sig at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatrende buske), da de er både dekorative og dyre at købe op mod jul.

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår også masser af svampe, lav og mosser op på disse steder. De er særligt flotte i regnvejr eller med rim på. Nogle af dem kan man bruge i udendørs dekorationer, men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små.

Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Det er også til stor gavn for dyrelivet i haven.

Hent pynt i skoven

Skoven giver mange muligheder for at samle dekorative små grene, barkstykker, gran- og fyrkogler, mos, lav og svampe.

Men der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene, ligesom der også er forskel på, hvad man må samle i private og offentlige skove. Tommelfingerreglen i en offentlig skov er, at man må samle en bæreposefuld til eget brug.

De specifikke regler står i lovgivningen, men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside i artiklen »Hvad må jeg samle til privat brug i naturen?« >

I områder hvor der skæres til pyntegrønt, er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Heller ikke selvom det ligner rester, der er smidt på jorden.

Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af rodskud og skal ofte klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene.

Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser godt ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – eventuelt kombineret med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Dæk på og dæk af

Danmark er et lille land, men alligevel kan der være betydelige forskelle på, hvordan man rammes af både snefald og nattefrost. I de indre dele af landet kan man rammes af hård nattefrost, mens man i løbet af den samme nat i kystnære egne slipper helt for frost.

Derfor er der lige nu både haver, hvor alt er lukket ned, og alle de frostfølsomme planter er hentet ind eller døde, og samtidig haver hvor der stadig står morgenfruer i blomst, og man fortsat har salathoveder, hovedkål, rødbeder og selleri stående i jorden.

Men alt får en ende, og det gælder også den danske havesæson. På et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er vintervejret og kulden så nærværende et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser.

Men det kan være svært at lade den sidste dild, bladselleri og salat falde for vintervejr. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man overveje at dække permanent med to lag fiberdug og se, hvor længe den overdækning kan holde frosten ude.

Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel mv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. På et tidspunkt må de fleste kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og de urimeligt korte dage.

Beskyt rodfrugterne

Ved varsling om frost i ens lokalområde, er det som sagt en god idé at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, hvis man ikke allerede har gjort det.

De rodfrugter, der stikker op ad jorden, er mest ubeskyttede og vil tage størst skade af frosten, hvis de ikke dækkes. Det er blandt andet majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri.

Rodfrugter, der har hele roden i jorden, vil være mindre udsatte, og persillerødder og gulerødder vil kunne klare en smule nattefrost, da jorden stadig er lun.

Men under alle omstændigheder er det fornuftigt at få dækket rodfrugterne, hvis man har en større beholdning i jorden. Vinteren vil jo komme og blive i længere tid på et tidspunkt.

I de fleste haver er der stadig masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med.

For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med et lag fiberdug eller lignende. Det er en god mulighed for at genbruge gamle stykker fiberdug, der fungerer fint til formålet, selvom de er snavsede og måske lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Høst sommersorterne

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det praktisk at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård frost.

Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december måned med. Men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen og holde til at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående i haven, så skal man se at få brugt de små lækre grønne roser i løbet af de par næste uger. Alternativt kan man lægge nogle af dem i fryseren, omend det forringer både smag og konsistens i forhold til de friskplukkede.

Løgtoppe i syne

Ude i haven kan man under de visne blade måske se de første spidser af vintergækker og narcisser stikke op ad jorden. Perlehyacinterne står også med grønne blade, som overvintrer. Det er med andre ord ikke unormalt at hilse på foråret i november. Det er dejligt at vide, at det allerede er på vej.

Lidt anderledes ser man dog på det, hvis man pludselig kan se toppene af hvidløg på vej op. For her er det bedre, at de venter med at dukke frem til sidst på vinteren.

Men det milde efterår har betydet, at hvidløgene en del steder er kommet op. Normalt sker der ikke noget ved, at hvidløgstoppen er kommet op inden vinteren, medmindre den når at vokse sig høj.

Hvilke konsekvenser det helt præcist vil få, må man vente og se. Vi er i disse tider klimamæssigt ude, hvor vi ikke har været før.

Giv to års haveblade i julegave

Mangler du en gaveide til haveelskeren? Giv et års forsyning af spændende haveblade, ja faktisk to års.

Tidsskrift for Praktisk Økologi udkommer 6 gange årligt og er propfuldt af viden om, hvordan man dyrker haven, så den er til glæde for både mennesker og det vilde plante- og dyreliv.

Der er både inspiration til at dyrke økologisk frugt og grønt, den giftfri prydhave og vild-med-vilje-haven. Vi kigger indenfor i spændende haver, dykker ned i nye og gamle sorter og undersøger de bedste metoder.

Tidsskriftet udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk. Du kan se mere om bladet og læse et gratis eksemplar her

Sådan giver du »Tidsskrift for Praktisk Økologi« som gave:

Bestil et gavemedlemskab til Praktisk Økologi senest 17. december – så får du de seks blade fra 2025 leveret i en fin mulepose, som du kan lægge under juletræet.

I løbet af 2026 får gavemodtageren yderligere seks numre leveret i postkassen. I alt 432 siders praktisk, fotoillustreret og reklamefri inspiration til mere glæde og liv i haven.

Samtidig er du med til at støtte arbejdet for en havekultur, hvor der er mere plads til naturen.

Se mere og køb gavemedlemskabet her >