Der er ikke meget julestemning over det milde og grå decembervejr. En smule sol og ellers bliver det overskyet, dryppende og til tider også ganske blæsende i løbet af ugen op mod jul.
Men pakker man sig godt ind, kan man selvfølgelig altid gå i haven og nyde at få lavet lidt i dagens få lyse timer, hvor der ofte stadig er noget at rydde op, rengøre, flytte, plante og høste.
Der er masser af julerøde hyben og andre dekorationsegnede materialer i haven og naturen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der kan også pyntes mere op til jul i haven med lyskæder eller spiselig pynt som de mest runkne af de gemte æbler, der kan hænges på træernes grene i bånd til stor glæde for fuglene.
Det er et fåtal, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde pyntelige materialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.
Et personligt præg kan man også sætte på julemiddagen og julefrokosterne, hvis man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugter og bær. Nogle af dem kan endda stadig hentes friske i haven og vil nemt udkonkurrere supermarkedernes udvalg i friskhed og smag.
Selvom man har klimabekymringer i baghovedet, kan man godt udnytte, at haven står snefri, og det i meget af efteråret har været mildt i vejret.
Har man satset og sået overvintrende kål under net, kan man for eksempel glæde sig over at se dem udvikle sig, som de gør i England, hvor de kan høste de første bladkål allerede i februar. Så tidligt skal vi dog være heldige for at kunne efterligne her i landet.
Kigger man lidt nærmere i blomsterbedet, så er der vintergækker på vej op. På de luneste steder er der også primula i knop.
Det er jo dejligt med blomster på den her årstid, men det giver ikke den kriblende fornemmelse som i foråret, når de første primula springer ud. Forskellen er nok, at der er to vintermåneder imellem. Vi ved, at det fremspirende hurtigt kan dø i frost og sne.
En anden ting, der også vokser i milde vinterperioder, er ukrudtet. Trænger man til at komme væk fra julestuens varme og udenfor i den kølige luft, kan man overveje at tage et lugejern med og fjerne det værste ukrudt.
Mælkebøtterne har udnyttet det lune efterår til at vokse, så de har et forspring, hvis det milde vintervejr fortsætter. Det er nyttige planter, men de kan blive til så mange, at de generer, og så er nu et godt tidspunkt at luge dem på. Foto: Heidi Kirk Nissen
Men der er også andet end ukrudt og forårsblomster, der vokser lige nu. Ude i køkkenhaverne lyser grønsagerne op, og nogle af dem kan oplagt bruges i julemenuen.
Der er stadig flotte grønkål i flere farver, palmekål, rosenkål og porrer. Rodfrugterne har også klaret sig fint, især hvis de har haft et dække af visne blade, halm eller andet beskyttende materiale.
Nogle steder står der stadig grøn persille, og det vokser fortsat lidt. Måske er der også både små spinatblade og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod nattefrost, eller de står i drivhus eller drivbænk.
Der er dog meget forskel på, hvad man kan finde i køkkenhaverne, alt efter om man har en have inde midt inde i landet eller ens have ligger nær kysten. De kystnære haver kan nogle gange have plustemperaturer, mens frosten bider i de indre dele af landet.
I alt juletravlheden kan man godt komme til at glemme, at der gemt i kældre og skure, er både grønsager og frugter, som kan bruges til julemad.
Til selve julemiddagen kan man bruge de gemte æbler til at fylde i andestegen, og har man en kasse kartofler stående, er det nemt at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler, men andre kogefaste sorter kan også bruges.
Er der stadig rødkål tilbage, er det overskueligt at koge en gang rødkål, som smager meget bedre end dem, der købes på glas. Man har samtidig mulighed for at sætte sit eget præg på smagen, så den bliver lige præcis så mild eller krydret, som man ønsker det. Tilsat saft af egne ribs bliver den ekstra god.
Selvom julens er traditionernes tid, så kan det også være rart med lidt nyt til helligdagenes julefrokoster. Måske noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Nogle af de grønne retter kan måske ligefrem blive til nye traditioner for de yngre generationer, som ikke altid er vilde med sylte og andre lidt tunge juleretter.
Brug en ledig julestund på at gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasserne.
Hvis det ikke allerede er spist, kan der stadig være løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, æbler, valnødder, hasselnødder osv.
I glas eller fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, jordbær, bønner og ærter. Måske er der også stadig et glas syltede figner på hylden eller nogle bagte i fryseren. Hjemmeavlede syltede rødbeder og drueagurker er også populære at stille på julebordet.
Æbleflæsk er en gammel ret, der både kan spises til julefrokosten og resten af året, hvis man falder for den. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves.
Hvor det er passende, kan man drysse lidt friske krydderurter på toppen af retten. Der er som nævnt grøn persille i mange haver. Salvien står også med grønne blade, og timian kan man stadig høste af.
Rosmarin og ikke mindst friske laurbærblade til flæskestegen kan hentes fra drivhuset, eller hvor planterne er sat til vinteropbevaring.
Måske er man endda så heldig at kunne høste lidt frisk salat til det grønne julebord. Denne er dyrket i et uopvarmet drivhus på Sydfyn. Foto: Heidi Kirk Nissen
Havens fugle, der bliver i Danmark om vinteren, har kun ganske få lyse timer til at finde føde lige nu.
Hvis man er begyndt at fodre dem, så husk at fylde fuglenes fodringsautomater op, inden man tager på eventuel juleferie, og aftal gerne med en nabo om at efterfylde, hvis man er længe væk.
Æbler er i høj kurs hos solsorte, så kig efter i æblekasserne, om ikke der er en håndfuld runkne æbler som julemad, hvis de har spist op under træerne.
Der kan hentes meget flot pynt i haverne til at dekorere julens borde. Der er smukke grene af kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere.
Måske er der også grene med farve som hvid kornels knaldrøde grene eller pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der smukke, visne staudetoppe af eksempelvis iris, hosta og merian.
Hvis man skal rundt til familie og venner i juledagene, har mange en lille værtindegave med. Blomster og chokolade er tit velkomne, men man kan også lave en mere personlig værtindegave.
Hvis man har mange syltede rødbeder, asier, græskar eller drueagurker eller fine glas med hjemmelavet marmelade eller gelé lavet af sommerens bær og frugter, så er det værtindegaver, der altid modtages med stor glæde – særligt hvis værtinden ikke selv laver den slags.
Har man mange gode æbler eller valnødder liggende, kan man også lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning, hvor man også kan bruge stedsegrønt, bær og andre flotte naturmaterialer fra haven.
Juletidens forbrugsfest er i fuld gang, men hvis man er mere til at lægge hjemmelavede pakker under juletræet, kan man overveje alternative gavemuligheder.
Til ældre i familien eller travle børnefamilier kan man for eksempel forære et gavekort på en dags havearbejde eller et konkret stykke havearbejde som at klippe hækken, hvis det kniber med at overkomme eller nå det hele i haven. Et andet projekt kunne være at hjælpe med at gøre drivhuset rent.
For dem, der har mod på at forpligte sig, kan et klippekort på græsslåning eller jævnlig lugning også vække stor glæde hos dem, der ikke er så mobile selv.
Hvis man skal give gaver til andre haveinteresserede, så kan man overveje at forære dem en haveudflugt til en spændende have til foråret eller sommeren. Måske har vedkommende ikke bil og derfor svært ved at komme et bestemt sted hen, eller måske er det bare sjovere at være flere af sted på haveudflugt.
Der er mange skønne haver og haveanlæg i Danmark, både private og offentlige. Har modtageren af udflugten set dem alle, og bor man ikke for langt fra grænsen, kan man også overveje at kigge mod Sverige eller Tyskland og finde ny inspiration i vores nabolande, uden at det skal tage mange timer at komme til udflugtstedets mål.
Vil man gerne give en gave, som ikke koster meget tid eller planlægning, men samtidig vil give stor glæde hele næste år, kan man give et gavemedlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.
Foreningen står bag Havenyt.dk, og som medlem kan man både få generel dyrkningsinspiration gennem det populære medlemsblad »Tidsskrift for Praktisk Økologi« og personlig inspiration fra de lokale havenetværk og lokale eller landsdækkende arrangementer.
Men det haster, for det særlige juletilbud, hvor man både giver et medlemskab inkl. seks nye medlemsblade i løbet af 2026, OG bladene fra hele årgang 2025 OG en fin mulepose at pakke dem ind i, det tilbud gælder kun til og med i morgen.
Gør man det senest onsdag den 17. december, så får man bladene fra 2025 samt muleposen tilsendt inden juleaften, så de kan komme under juletræet den 24. december.
Læs mere og køb gavemedlemskabet her >
Visne frøstande i staudebedet gør, at der stadig er noget smukt at nyde i vintermånederne. Ikke mindst når der på et tidspunkt kommer rimfrost. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vinterporrer er ikke helt så lange og fine i det som efterårssorterne, men de giver et sikkert udbytte af friske porrer hele vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
i milde perioder i vinterhalvåret er der tilvækst af nye, små blade på grønkålen. Forrest i billedet er det den lilla grønkål kaldet purpurkål. Foto: Heidi Kirk Nissen
Flot grøn kruspersille midt i december. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosmarinen har det godt i den milde vinter. Denne står endda på friland. Foto: Heidi Kirk Nissen
Nogle havde et godt nøddeår i år, og så er det bare om at sætte dem på julebordet. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kristtorn er klassisk i julepynten fra egen have. Her i en variant med lys kant fremfor den mere velkendte mørkegrønne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Er man kreativ, kan de smukke prydgræsser sikkert også bruges i en juledekoration. Foto: Heidi Kirk Nissen
Solsortene er særligt glade for æbler. Både de dårlige, vi lægger ud til dem, og de små frugter på paradisæbletræerne. Foto: Heidi Kirk Nissen
En julegave kan også være et gavekort på forkultiverede planter, som man modtager, når det er tid at plante dem ud. Foto: Heidi Kirk Nissen
Et havebesøg er en dejlig julegave, og der findes mange inspirerende besøgshaver over hele landet. Billedet her er fra Egeskov Slot, der både har forskellige prydhaver og en stor køkkenhave. Foto: Heidi Kirk Nissen
Giv en grøn julegave, der både giver spændende og vidensfyldt læsestof til alle juledagene og hele næste år.