Havenyt uge 10

Efter den hvidpudrede februar føles marts som forår. Erantis og vintergækker stod på spring til at blomstre og bringer nu farve til den bladløse have. Påskeliljerne har knopper på vej, og de tidligste krokus er sprunget ud. Det er som oftest de varmt solgule, der først åbner sig, men man kan ane de lilla spidser på de andre krokus, og der går ikke mange dage, før de også er her.

Der er også andre tegn, der sætter gang i forårsstemningen. Dagene er blevet markant længere og lysere. Fuglenes sang er også et sikkert forårstegn, og de er begyndt at interessere sig for fuglekasserne, så det haster med at sætte nye op.

Indenfor er der måske potter og bakker med små kimplanter på vej op. Vi er nu så langt henne, at vi kan begynde at så i vindueskarmen for alvor. Fra midt i marts er der lys nok til småplanterne i et sydvendt vindue.

Forkultiver i vindueskarmen

Mens kølige nætter holder jorden kold udenfor, kan man hygge sig med at forkultivere i vindueskarmen. Man skal dog ikke begynde at så alle frø nu. Så ender man bare med alt for store og ranglede planter, der får svært ved at klare overgangen til livet udenfor.

Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås. Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de først kan plantes ud sidst i maj eller først i juni.

Men nogle af de frø, der kan sås nu, er tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem, da de har en lang udviklingstid.

En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug. Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.

Såning af drivhustomater

Vi er tidligt på måneden, og man skal ikke gå i panik, men det nærmer sig som nævnt tiden at så frøene til drivhustomaterne. Igen skal det understreges, at det også kan nås senere på måneden, uden at man mister det store udbytte af den grund. Men for nogen kribler det i fingrene, og så kan man godt så småt gå i gang.

Om ikke andet er det smart snart at få købt tomatfrøene. Og når man nu har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det værd at prøve sorter, der ikke er helt almindelige og har andre farver end røde – det kan være tomater, der er gule, orange, grønne, brune, næsten sorte eller stribede.

Find inspiration til nye tomatsorter i Forhandlerguiden >

Når man køber tomatsorter til drivhuset, er det en god idé at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Busktomater er mere velegnede i et bed eller en krukke på en terrasse med sol og læ.

Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og dermed bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland, og giver tidligt mange frugter.

Læs mere i »Tomater har forskellig vækstmåde« >

Hvis man køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, kan man selv tage frø til at så af næste forår. F1 sorter er forædlede sorter udviklet til kommercielt brug, og afkommet bliver ikke magen til moderplanten.

Såbakker og -potter

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder beholdere til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken.

Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastikbakker kan bruges til at sætte potterne på i husets vindueskarme.

Læs mere om forskellige såbeholdere i artiklen »Forkultivering i vindueskarm« >

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder i forhold til forkultivering af planter, så er det en god idé at starte med at så i en købt såjord og eventuelt senere prikle i en købt priklejord.

Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår.

Almindelig plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Læs meget mere om såjord og hvordan man selv kan lave den her >

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god idé at få ryddet op i drivhuset. Er vejret til det, så kan man også rengøre det nu.

Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe.

Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af det store udsving mellem de varme temperaturer om eftermiddagen og de lave nattemperaturer. Hvis de er i vækst, kan det være fornuftigt at dække dem med to lag fiberdug på nætter med nattefrost.

Efterhånden som solen får mere magt, skal man også huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Klar til såning i drivhuset

Når jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plastik, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de minimum 4–6 grader, hvor de første frø kan spire.

Radiser er nogle af de frø, der spirer ved så lave temperaturer. Da de skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst i det tidlige forår, kan man nå at så og høste dem, inden der skal plantes tomater og andre drivhusplanter i maj. Det samme gælder salat og spinat, der også spirer ved lave temperaturer og hurtigt udvikles.

Når der kommer nattefrost, skal der dækkes med 1–2 lag fiberdug for at holde temperaturen oppe.

Få tidlige lathyrus

Man kan ved tidlig såning få sat hurtigere gang i en række sommerblomster, som kan nå at blive til store planter, inden de skal plantes ud i maj. En af dem er lathyrus – der også kendes som ærteblomst, og hvis man vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen.

Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i vand i 12–24 timer inden såning.

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en intens og udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter, som ikke skal bindes op.

Hvidløgene er på vej

Hvidløg sat sidst på efteråret er godt på vej nu, men ikke alle sorter er lige tidligt fremme. Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme.

Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig, omend de forårssatte hvidløg ikke vil kunne nå at blive helt så store som dem, der blev sat i efteråret. Er jorden i køkkenhaven stadig gennemvåd, er det bedste at sætte dem i drivhuset eller en mistbænk.

I en snæver vending kan man godt bruge spisehvidløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Løgblomster og gamle haver

Har man kun få forårsblomster i sin have, kan man være misundelig på de gamle haver med masser af løgblomster. Heldigvis kan man selv gøre det, omend det kræver tålmodighed, før der er så mange, som i en have, hvor de har stået i årtier.

Tid og tålmodighed er netop noget af det på en gang fantastiske og udfordrende ved haver. Trods haveprogrammernes løfter om andet, så laves haver ikke på få dage, men over mange år. En smuk gammel have er et livsværk lavet af havekærlighed. Og man kan starte i sin egen have dette forår.

Begynd med at høste erantisfrø sidst på foråret og så dem ud under træer og buske, hvor de vil vokse frem med deres karakteristiske fligede grønne blade. Efter 4 år er planterne så store, at de begynder at blomstre.

I gamle haver er der også store blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen eller kun få vintergækker er. På den måde kan man sprede glæden over de smukke hvide vinterblomster.

Men de skal ikke graves op, før blomsterne er visnet. Så det er først, når man har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker og erantis i græsplænen, kan det anbefales, at man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned.

En løgplæne er let at etablere og smuk, men man skal følge reglen med først at slå plænen i juni, hvis man vil have glæde af forårsblomsterne i mange år.

Læs mere i artiklen »Løgplæne« >

Forårsrengøring i fuglekassen

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis man ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for, at de små fugleunger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind.

I en gennemsnitshave er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på, tværtimod.

Der er god fornuft i at sætte fuglekasser op i haven. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have.

Det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op. Men er der for få i et område, så ser fuglene dem ikke an i ret lang tid, før de flytter ind. Nu eller til et senere kuld unger i løbet af sommeren.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >