Havenyt uge 20

Her midt i maj går det stærkt i haven, og de blomstrende frugttræer afløser hinanden i en lind strøm.

Kirsebærtræerne, som lige har blomstret, er nu allerede begyndt at sætte bær, paradisæbletræet laver snehvid blomsterregn med kronblade, og pære- og æbletræerne står hvide nu, hvor de fine blomster med de sartrosa bagsider har åbnet sig.

I køkkenhaven vokser det hele også i et forrygende tempo. Aspargsene smager stadig godt, selvom de allerede er blevet lidt lange. Rabarberne høstes der af hver dag, og nye salatblade bliver forsigtigt plukket. Der er spiseklar dild og radiser i drivhuset og måske de sidste spinatblade fra den overvintrede eller tidligt såede spinat.

I krydderurtebedet bliver det hele mere og mere grønt for hver dag. Løvstikken og peberroden har begge gevaldig fart på, og kørvelplanterne står med skærme af hvide blomster, som insekterne flittigt besøger.

Hold øje med vejrudsigten

Selvom tæerne vifter rundt i sandaler om dagen, så er det ikke så varmt, særligt ikke om natten. I ugens løb kommer der nattetemperaturer helt ned til et par grader, og nogle steder kan ligefrem få frost sidst på ugen.

Det betyder, at de kuldefølsomme planter som tomater, chili, agurker m.fl. endnu ikke kan stå ude døgnet rundt. Har man plantet ud, så handler det om at få dem dækket for natten med dobbelte lag af fiberdug e.l. og sørge for at varme drivhuset op om natten.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Det er til gengæld plantetid for kål, porre, løg og salat og sommerblomster af den mere hårdføre slags.

Her er overskyet vejr med regnbyger og stille vejr det helt rigtige, så det kan man glæde sig over, når det kommer i ugens løb.

Man kan sjældent få det helt ideelle udplantningsvejr, og så må man træffe sine forholdsregler og hjælpe med vand, skygge eller læ for at få udplantningsplanterne godt i gang. I denne uge vil lag af fiberdug på buer også være med til at skærme mod nattekulde.

Det er som nævnt tid til at plante de første kål- og salatplanter ud, hvis de er store nok. Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da eventuel nattefrost kan fremme stokløbning.

Hvis man vil plante nu, er det en god idé at dække de forkultiverede løg med to lag fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Vi er endnu kun midt i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud. Tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag, og der er nogen tid til endnu.

Inden man planter

Når man skal plante nyt og ikke mindst udplantningsplanter, er det vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man om muligt får plantet op til et par dage, hvor det bliver skyet vejr og uden for meget blæst.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg.

Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne. Men plant aldrig ud i en periode med strålende sol, når det gælder planter, som har stået tæt i bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug.

Sørg også for, at planterne bliver vandet omhyggeligt både ved plantningen og i den efterfølgende tid, indtil de er kommet godt i gang med at vokse videre.

Hvis man har plantet, og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande dem og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er ofte nok, til at de kommer i gang.

En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast, et par lag fiberdug eller skyggenet hen over de udplantede planter. Det er vigtigt, at der er åbent i enderne eller siden, der vender væk fra solen, så der kommer luft til planterne.

Tips ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter, skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og hvor man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand.

Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis man vælger at købe i supermarkeder, og køb dem så med det samme. De har det bedre hjemme i privaten end i et stativ på gaden.

Når man køber udplantningsplanter til kål, er det vigtigt at kigge på sorten, så man ved om det er en sommer- eller efterårssort.

Der findes både sommerhvidkål, der kan høstes i sensommeren i august, og hvidkål som først er færdigudviklet om efteråret og kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret, skal man sikre sig, at man køber bakkerne med vinterporrer. Men det kan også være en god idé at plante sommerporrer, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til december.

Såning af grøntsager i maj

Midt i maj er det fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i en kommende sommervarme hurtigt bliver træede og går i stok. De må vente til en sensommerdyrkning med såning fra sidst i juli. Det samme gælder spinat og de orientalske grønsager, der også hurtigt går i stok ved såning nu.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god idé at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv.

Så eventuelt også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat og ærter kan der løbende sås nye hold af med to til tre ugers mellemrum. I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til insekter eller buketter.

Plantning i drivhuset

Tomatplanterne vokser godt, og de blomstrer allerede fint og har måske små tomater, hvis de er sået allerede først i marts.

Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne. Lad eventuelt et sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to stammer, da det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Tomatplanterne skal helst ikke plantes ud, medmindre man med tilskudsvarme kan holde temperaturen i drivhuset på mindst otte grader om natten.

Er drivhuset ikke for stort, kan man for en kort periode varme op med en drivhusvarmer eller stearinlys.

Man kan også gå den mere miljøvenlige vej og lægge store sten eller dunke med vand ind i drivhuset og lade dem varme op på naturlig vis i løbet af en solrig dag, så de afgiver varme om natten.

Dobbelte lag af fiberdug over planterne er også med til at holde på varmen.

Spansk peber og chili er lidt sartere end tomater. Bor man et sted, hvor man ved, der plejer at komme kolde nætter også i den sidste del af maj, kan man plante sine chili- eller peberplanter i store potter, der kan flyttes ind for natten, hvis det bliver nødvendigt.

Man kan i også beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner skal man vurdere ud fra den lokale vejrudsigt, og hvorvidt man kan varme drivhuset godt nok op, om man kan beholde i drivhuset hele døgnet. Hvor der er over 10 grader om natten, kan de godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Ukrudtet vrimler op

Når jorden bliver fugtig, kan man rigtig se alle de fremspirende kimplanter, som vil konkurrere med de såede og udplantede blomster og grønsager. Mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet i de næste uger. Det er lettest at gøre i kimplantestadiet, og når jorden er tør, og det visner væk efter hakning.

De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene bør hyppes et par gange med en uges mellemrum, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ud med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod Sankt Hans, så man igen føler, man har kontrol over situationen. På det tidspunkt dækker planterne også bedene, og så spirer kun lidt ukrudt frem.

Forebyg skadedyr og sygdomme på frugttræer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan man forebygge allerede nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem hurtigst muligt.

Læs mere i artiklen »Gul monilia« >

Æble- og blommeviklernes larve finder man inde i æbler og blommer. Opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Læs mere i artiklen »Feromonfælder« >

Har man træer, som er i vekselbæring, og som i år har et væld af blomster, så klip eventuelt blomsterne af halvdelen af træets ansatte blomster – det skal være alle blomster på de valgte sporepartier.

Det er en ret effektiv måde at få træet ud af vekselbæringen, og det er betydeligt hurtigere at klippe end at udtynde senere. Samtidig bruger træet ikke energi til at udvikle frugterne.

Vi har brug for din støtte

Vi er stadig i gang med den den årlige indsamling, der er med til at sikre driften af Havenyt.dk.

Indsamlingen kører her i maj måned, og vi er meget glade og taknemmelige for alle jer gavmilde læsere, som gerne vil være med til at støtte Havenyt.dk.

Baggrunden for indsamlingen er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af den sidste uge har vi modtaget endnu en række gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk, og vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi har modtaget – en kæmpestor tak til alle jer!

Men vi er stadig ikke helt ved målet. Vi håber derfor, at der er flere af jer læsere, der har lyst til at støtte Havenyt.dk med et bidrag – som for øvrigt kan trækkes fra i skat.

Hvis du også er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du vil bidrage. Kun beløb på mindst 200 kr. tæller med i §8A-sammenhængen, men vi er taknemmelige for ethvert beløb.

Du kan som nævnt trække dit bidrag fra i skat, og det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Hvis du vil støtte med et gavebidrag, kan du gøre det her >