Havenyt uge 30

Så blev det slut med hedebølge og lange varme dage. Tordenvejr og skybrud gav regn i rigelige mængder nogle steder op til weekenden i sidste uge, men meget af vandet løb af den knastørre jord. Andre steder fik ikke en dråbe, men heldigvis gav flere byger mere vand til de tørstende planter i haven.

Fordele og ulemper ved vejret

Der er altid noget, der går godt, og noget der går mindre godt, når vejret skifter.

Tomater i kulde, regn og overskyet vejr får aldrig den sødme og gode konsistens, som de har i varme, tørre perioder om sommeren. Majs og græskar foretrækker også det varme vejr, især hvis man holdt dem med vand, mens der var hedebølger.

Det gælder for øvrigt stadig. Kommer der ikke nok ovenfra i ens lokalområde, må man vande. Det er også en rigtig god idé at jorddække mellem planterne, så vandet ikke fordamper fra jordoverfladen, men kommer planterne til gode.

Alle de traditionelle danske grønsager klarer sig til gengæld langt bedre, når det som nu er blevet lidt køligere sommertemperaturer. Har de hængt lidt med bladene i sidste uge, så står de fleste nu saftspændte igen.

Ikke mindst kål, porrer og gulerødder har det fint, når det ikke er for varmt, og det viser bare, at det er en god idé at have mange forskellige grønsager i haven, så der altid er noget, der lykkes.

Ukrudtet har ikke vokset så meget i varmen tidligere på måneden, så det er overkommeligt at fjerne, selvom man har været væk en uge eller to. Men regn kommer der dog gang i det igen. Og det vigtigt, at få hakket det, inden ukrudtet når at sætte frø. Hvis ukrudtet ikke har sat frø, og det er en tør periode, kan ukrudtet lægges ud som jorddække.

Så en ny omgang afgrøder i køkkenhaven

Med lidt køligere og mere fugtigt vejr kan man også så en ny omgang afgrøder, hvor der i køkkenhaven bliver ledig jord efter tidlige kartofler, høst af løg, ærter, spidskål, salat, dild, persille og rydning af gamle jordbærarealer.

Hvis man har mod på at dyrke flere grønsager på den ledige jord, der opstår efterhånden, som man høster de nuværende afgrøder i køkkenhaven, er der stadig mange slags grønt, man kan nå at så.

Find inspiration og en tabel over, hvad man kan nå at så i artiklen »Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde« >

Der er en del afgrøder, som skal sås inden udgangen af juli for at nå fuld udvikling. Men der er også mange afgrøder, som kan sås i august og endda starten af september.

Man skal lige huske så vidt muligt at tage højde for sædskiftet, når man planlægger 2. afgrøde.

En farverig og spændende køkkenhave

En køkkenhave behøver ikke være grøn. Der kan være masser af farver her sidst i juli, især hvis man har valgt sorter ud fra dette kriterie. Blandt de farverige kan nævnes gule og røde bladbeder, purpurkål, lilla spidskål og knudekål og orange, lime eller lilla blomkål.

På bærfronten er der også et farveorgie med sorte solstikbær, modne gule og røde stikkelsbær, røde ribs og sorte solbær, hvoraf en del er ved at være høstede. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind, og de modne kirsebær går i nuancerne fra gule til sortrøde.

Hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater og mange flere på vej.

I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange, gule, hvide eller lilla gulerødder, og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget.

Sommerhvidkålen står lysgrøn med store kuglerunde hoveder, som skal spises her og nu, inden de sprækker med voldsom kraft. Savoykålen står mørkegrøn, palmekålen blågrøn, og purpurkålen er rødlilla.

Der er også masser af muligheder for at variere salatskålen med salater af forskellig slags og farve. Er der ikke mere salat, så er små spidskål lækre i salatskålen.

I det hele taget er køkkenhaven et orgie af grønsager her sidst i juli. Der er lidt tomater, masser af agurker og squash, måske de første nye bønner, små gulerødder, nye løg, forårsløg, basilikum, dild, persille og mange andre spiselige ting.

Høst løg og hvidløg

Nogle af afgrøderne i køkkenhaven skal høstes nu, for det er vigtigt at få høstet blandt andet løg og hvidløg på det rigtige tidspunkt. Har zittauerløgenes top lagt sig hen ad jorden, kan de høstes og tørres. Har de stadig grøn top og står op, skal de ikke høstes endnu.

Bliver de høstklare i en tørvejrsperiode, kan man hive dem op af jorden og lægge dem til tørre på jorden i et par dage, inden de hænges op til videre tørring eller lægges på rammer med trådnet et tørt og luftigt sted.

Er vejret vådt som nu, må man springe tørringen på jorden over eller vente, til regnen er drevet forbi. Det gælder også, hvis løgene er angrebet af løgskimmel, da de så skal tørres ekstra hurtigt og effektivt.

Hvidløg skal høstes allersenest, mens der stadig er minimum to og gerne tre grønne blade, for at man kan være sikker på, at løgene har en forsvarlig »indpakning«, så fedene kan holde sig vinteren igennem. Hvert blad går hele vejen ned om stænglen og rundt om løget. Er hvidløgene nået at visne helt ned, gælder det op at få dem op hurtigst muligt.

Majskolber skal vindbestøves

Majs er på nordgrænse i Danmark, og derfor bør man satse på tidlige sorter for at være nogenlunde sikker på veludviklede majskolber. Måske vil sene sorter eller sent såede majs ikke nå at udvikles og modne, hvis ikke sommeren bliver varm nok. Men det må tiden vise, nu skal de først blomstre og bestøve. Blomstringen kan være lidt sen, hvis man har sået på friland. Forkultiverede majs har en fordel på det punkt.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten, og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne.

Bestøvningen sørger vinden for og for at få en god bestøvning, er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Læs mere om majsdyrkning >

Larveangreb på kålplanterne

Hvis kålplanterne er i god vækst, lægger man ikke altid mærke til, at der er skadedyr på spil. For de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og kan let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn.

Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små sprøde blade ikke må beskadiges. Gå en runde og check de små kålhoveder med et par dages mellemrum.

De ædte kålblade bliver forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er mange, kan det lille ny kålhoved rådne væk. Det er derfor en god idé at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene.

Læs mere om knopormen >

Det er ikke kun knopormen, der kan laver skader på kålen. De hvide kålsommerfugle flakser hver dag rundt i haverne på jagt efter planter fra kålfamilien, som de kan lægge deres æg på. Kålmøl og kålugler lægger også deres æg på kålene.

Larvejagten tager ikke så lang tid, hvis man kun har en begrænset mængde kål at gå igennem en til to gange om ugen. Fjern både larver og de æg, der er på bagsiden af kålbladene.

En anden mulighed er at dække med insektnet, så sommerfuglene m.fl. ikke kan komme til at placere deres æg på planterne.

Men hvis man dækker nu, så skal man alligevel på kåljagt de næste uger under nettet, da der altid sidder æg, som senere klækkes til larver. Hvis man vælger at dække med net, er det desuden en god idé at dække alle kålbede, ellers koncentreres angrebet bare på færre planter.

Spindemider og bladlus i drivhuset

Agurkerne i drivhuset giver masser af agurker, men der er god grund til at holde øje med eventuelle angreb af spindemider på agurkerne, så man kan sætte ind med rovmider på et tidligt tidspunkt af et angreb.

Hold også øje med angreb af bladlus på især chiliplanter. Heldigvis er der nu masser af nyttedyr, der æder bladlus. Det er især svirrefluer men der er også en del mariehøns.

Læs mere i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien, er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god idé at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere.

Der findes forskellige jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring starten af august. Hvis man alligevel skal ud og købe nye jordbærplanter i år, kan man jo overveje at købe et par sorter, som tilsammen giver en længere sæson.

Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og efterfølgende den egentlige hovedafgrøde i august og september. Her er det vigtigt at plante et sted med masser af sol i sensommermånederne.

Der findes også en række efterårssorter af hindbær, som kan strække sæsonen. De fås i sorter med gule eller røde hindbær.

Læs mere om hindbærsorter i artiklen »Hindbær« >

Er der for mange frugter på grenene?

Udtynding af blommer, æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort på grund af ferie eller ikke været tilstrækkelig hård. Det er derfor praktisk lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de blommer, æbler og pærer, som er tilbage, og som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved, at en gren knækker under vægten af de mange frugter. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der skal være 1–2 håndsbredder mellem æbler og pærer, jo større afstand, jo større frugter indtil en vis grænse.

Se især kritisk på blommetræer, som står med store mængder blommer, der måske allerede er store og på vej til at modne. Her kan man vælge at understøtte grene, som har for megen vægt og truer med at knække. Men sørg for, at understøtningen er meget solid, ellers kan det gå endnu værre, hvis grenen pludselig falder ned med fuld vægt, når understøtningen falder sammen.

Skaf lys og luft til frugterne

Nogle gange er frugttræer alt for tætte, så frugten ikke kan modne i solen og dermed få den bedste smag. For tæt et bladhæng giver også problemer med skurv. Man kan gå havens større og ældre frugttræer efter med en beskærersaks og tynde lidt ud i grenene, så der kan komme luft og sol ned til frugterne.

Mindre grene kan også saves af i juli og august, hvis det er nødvendigt. Men det er bedst at beskære i tide, så man kan nøjes med at fjerne tyndere grene med beskærersaksen.

Som altid gælder det, at man kun skal beskære, når det er nødvendigt. Jo mindre og færre sår, man tilføjer træerne, jo bedre. Ethvert sår er en potentielt indgang for svampe. Men sår tilføjet her i sommermånederne har træet meget lettere ved at lukke hurtigt og effektivt end i årets andre måneder.

Læs mere i artiklen »Beskæring af træer om sommeren« >.

Fjern visne blomster på lathyrus

Lathyrus – også kendt som ærteblomster – påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster. Der er i øvrigt mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Husk dog at lade et par af blomsterne sætte bælge, så man kan tage frø til næste års lathyrus.

Hvis man gerne vil have et vildnis af klatrende ærteblomster, men altid glemmer at få sået dem, så kan man i stedet for etablere nogle af de flerårige ærteblomster. De dufter ikke, men er til gengæld meget livskraftige og kommer sikkert år efter år med et væld af rødlilla eller hvide blomster.

En regnbue i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder hele farvepaletten ud. Der er lyseblå riddersporer, mørkere blå tidselkugle, lilla staudesalvie, pink trævlekrone, røde fuschia, orange dagliljer, gul solhat og den endnu lysere gul natlys.

Dertil kommer de mange georginer, lathyrus, liljer og stokroser, der kommer i et væld af farver. Og vi må ikke glemme alle roserne og hortensia, for slet ikke at tale om alle de spraglede sommerblomster.

Normalt vil man ikke plante nye stauder før i starten af september, og det betyder, at netop de stauder, som blomstrer her midt på sommeren, ofte ikke kommer med hjem fra planteskolen, da man ikke bliver fristet af at se dem uden blomster.

Det kan man selvfølgelig rette op på ved at købe og plante nu. Men man skal så sørge for at holde jorden fugtig, så planterne kan få sendt rødderne godt ud i jorden. Ikke mindst hvis det igen bliver sommervarmt i løbet af august.

Den helt sikre og mest ferievenlige løsning er at vente til efteråret med at plante, men man kan jo uden problemer godt begynde at lave plantelisten nu.

Gå på udkig hos forhandlerne i vores forhandlerguide, eller læg ferievejen forbi nogle af landets mange besøgshaver og find inspiration.

Ny bog om at høste sin egne blomsterfrø

En anden måde ar få flere blomster i haven på – som tilmed er ganske gratis – er at høste frø af de blomster, der allerede gror der. I blomsterbonden Rikke Lenz nye bog »Magiske blomsterfrø – Lær at høste egne frø fra haven« kan man lære alt om, hvordan man gør.

Bogen er en stor, flot bog, hvor man både kommer rundt det grundlæggende om frø og hvordan man høster dem af mere end 80 forskellige blomster i haven. Undervejs kan man også nyde et væld af smukke fotografier på bogens i alt 300 sider.

Med baggrund i Rikke Lenz egne erfaringer og bidrag fra hortonom Helle Jakobe Martens introduceres man i bogens første del til frøets opbygning og livscyklus samt Rikkes nyttige råd til nye frøsamlere.

Med det faglige på plads går man derefter i gang med det praktiske, hvor blomsterne opdeles i otte grupper alt efter hvordan de bedst håndteres, når de skal høstes og derefter renses. Man får lettilgængelige vejledninger til begge dele. Man får også tips til, hvordan man opbevarer frø korrekt, tester deres spirevne, når såtiden nærmer sig, og hvordan man sår dem med gode resultater. Der er mange billeder til at understøtte, hvordan man gør det i praksis.

I bogen får man også tips til gode buketblomster, hvordan man tørrer blomster, der kan bruges i buketter og hvordan man laver sig en have ud fra hjemmehøstede frø på en måde, der også støtter op om mere liv i haven med større biodiversitet og en bæredygtig havedyrkning både på det nære og globale plan.