ret rundt i haven

Havestuen

Af Ida og Finn Johannessen, tirsdag, 30. august 2005

Kirsebærrene modner

Desserten hænger klar på træet i havestuen. Foto: Finn Johannessen

Her sidst i august er det nu godt to måneder siden vi plukkede de første kirsebær i vores havestue, men så er det også ved at være slut. Da vi høstede bær til syltning, lod vi en del blive hængende, som vi har gået og nippet af lige siden – de har holdt sig friske utrolig længe, og da træet står under glas, er de heller ikke blæst ned eller blevet spist af de forslugne solsorte. Kirsebærtræet er af sorten Kelleris, der giver meget velsmagende bær, som er lige gode til at spise friske fra træet og til at sylte.

Grunden til det lidt usædvanlige, at vi dyrker kirsebær indendørs, er at vi ikke nænnede at fælde træet, da vi for fire år siden byggede havestuen. Af de mange haveprojekter vi gennem årene har udført, er havestuen det mest succesfulde, for vi har haft utrolig meget glæde af den, og derfor vil vi gerne fortælle lidt om bygningen og indretningen af den.

Planlægningsfasen

Ideen om en havestue diskuterede vi i flere år, inden vi tog det første spadestik. Vi er friluftsmennesker og opholder os gerne udendørs, når vejret er til det, men det er det jo ikke altid i Danmark. Vi var derfor enige om, at havestuen mere skulle være en del af haven end af stuen, altså en glasoverdækket have: Rummelig, lys, uopvarmet og med meget grønt. Den skulle stå op ad vestgavlen på vores hus, og med forbindelse til huset. Vi er ikke håndværksuddannede (arkitekt og ingeniør), men er dog vant til at bruge værktøj, så vi mente nok, at vi kunne bygge selv.

Vi forsøgte først at få fat i et erhvervsdrivhus på 30–40 kvm, men de firmaer vi henvendte os til, gad ikke svare, bortset fra ét, der kom med et uantagelig dyrt tilbud. Vi overvejede derefter discount-løsningen, et par sammenbyggede Juliana-drivhuse, men endte med at købe et byggesæt fra det nystartede firma Pavillon Danmark i Odense: En skræddersyet pavillon på 20 kvm. med halvrund gavl, i aluminiumsprofiler med hærdet glas i siderne og halvmat acryl i taget. Prisen lød på 65.000 kr.

Støbning af fundament og blomsterkasser

Kommunen krævede et fundament i frostfri dybde, der defineres som 90 cm, hvilket er meget hæftigt for så let en bygning. En murer gav tilbud herpå, men virkede betænkelig ved den halvcirkelformede gavl, så vi gik selv igang med at lave et støbt fundament, som nok var det der krævede mindst håndværksmæssig snilde. Vi målte op, satte af og gravede fundamentgrøften med drænspade og drænskovl i vores stive lerjord – så smalt som overhovedet muligt for at minimere mængden af overskudsjord og beton. Vi lånte bøger om beton på biblioteket og købte en betonblander, for byggeriet foregik over så lang tid, at det ikke kunne betale sig at leje en. Vi fik leveret grus og sten og opdagede at transporten her var langt dyrere end materialerne.

Støbningen foregik i små bidder som vi havde tid til, og den overjordiske del af fundamentet, der ragede 30 cm op, blev støbt i en form af brædder på de lige stykker og masonitplader på det buede. Udover fundamentet støbte vi også en stor og en lille »kiste« inde i havestuen til surbundsplanter. Betonblanderen solgte vi senere til en nabo.

Havestuen bygges

Havestuen under bygning. For Finn betød det opfyldelsen af en drøm fra den tidlige barndom om at blive murer. Foto: Ida og Finn Johannessen

Samlingen af havestuen

Meget af tiden brugte vi på at træde os selv over tæerne og diskutere, hvad vi nu skulle, og dele blev samlet i forkert orden og skulle skilles ad igen, så en professionel må have kunnet gøre det på meget mindre tid. Heller ikke alle dele passede lige godt sammen, og måtte tilpasses – men vi blev da færdige. Og selvgjort er som sagt velgjort, ihvertfald var vi pavestolte over vores værk, og det er meget værd. Det eneste vi havde håndværkere til, var opsætningen af en stikkontakt.

Den færdige havestue

Den færdige havestue. Foto: Finn Johannessen

Indretning og indeklima

Gulvbelægningen i havestuen diskuterede vi meget: Skulle det være fliser eller brædder eller hvad? Vi endte med betonbrosten, »gyldenmix«, og det var et heldigt valg, for de er meget robuste og vandet fra gulvvask forsvinder nok så nydeligt ned mellem stenene. Vi monterede en glasdør i muren ind til huset, hvilket betød et vældigt plus for vores skumle stue pga. det ekstra lys, der nu kom ind.

Indeklimaet i havestuen har vist sig absolut tilfredsstillende: Godt nok er der på grå vinterdage ret så koldt, men så snart solen skinner, bliver der rart. Til at give lidt ekstra varme på kolde dage har vi et par løse el-strålepaneler hængende, men vi bruger dem meget sjældent – elforbruget beløber sig kun til nogle få kroner om året. Der bliver heller ikke for varmt i havestuen – dels er der det anbefalede ventilationsareal, og det er stort: Fire tagvinduer, to skydevinduer og en dobbelt skydedør – dels står havestuen i skygge af et stort træ, en Robinia pseudoacacia, som meget praktisk springer sent ud, så vi får glæde af forårssolen.

Beplantningen

Kirsebærtræet, der stod på det sted, hvor havestuen skulle være, ville vi ikke fælde, for det var vores yngste datters »dåbstræ«, plantet på hendes dåbsdag i 1988, og vi så også nogle muligheder i at have det indendørs. Det havde en opret vækst og var meget for højt til at kunne være i havestuen, men det havde bløde grene og inden tagpladerne blev monteret, lykkedes det os med et sindrigt system af snore at brede det ud under taget, uden at skulle beskære det særlig meget. Rundt om træet anlagde vi et bed med forårsløg og sommerblomster.

Træet og bedet hygger enormt inde i havestuen, desuden får vi nu mange flere kirsebær end før, dels fordi kun få solsorte finder vej ind i havestuen, dels fordi træet er sundere – det var tidligere angrebet af grå monilia. Efter sigende skulle overdækning af træet i blomstringstiden kunne afhjælpe monilia, og noget tyder jo på at det er rigtigt. Træet blomstrer nu i begyndelsen af april, næsten en måned tidligere end normalt, men det har ikke givet problemer med bestøvningen, der besørges af humlebier. Det er en meget skøn oplevelse på en solrig aprildag at kunne sidde under det intenst blomstrende, duftende og summende træ.

Lektielæsning i havestuen

Det er midt i april, og Maja læser lektier under sit blomstrende og dryssende dåbstræ. Foto: Finn Johannessen

Når kirsebærrene er ved at blive modne, sætter vi fuglenet for nogle af vinduerne, så der ikke kommer solsorte ind. For nylig slap der alligevel en ind: Den fløj med fuld kraft mod én af ruderne, så blodet sprøjtede! Ja, det troede vi, men den var uskadt, havde blot haft et kirsebær i næbbet!

Ved begge langsider i havestuen er der surbundsbede med rhododendron, azalea og kalmia. På ydersiden er der anlagt tilsvarende bede, således at glasset ikke danner nogen skillelinie i beplantningen – havestuens rum illuderer at være en del af haven. I rundingen er der plantet kejserbuske, Viburnum × bodnantense, i huller i gulvet – de danner om sommeren en grøn mur helt til loftet og om vinteren blomstrer de med nydelige lyserøde blomster på de bladløse grene. Blomstringstiden er i havestuen den samme som på friland. Om sommeren har vi desuden store potteplanter fra huset »gående på græs« i havestuen – det trives de godt med, og de bidrager til det jungleagtige præg. De rodfaste planter i havestuen er alle arter, der også ville kunne gro på friland i Danmark. De skal kunne tåle frost, for når det om vinteren er -20° udenfor, så er der -18° i havestuen!

Møbleringen

Møbleringen består i et par flydestole, nogle småborde, i sæsonen en bænk med planter til forspiring, et større bord med stole og en kistebænk op ad husgavlen. Den bliver brugt til vinteropbevaring af æbler, hvad der fungerer godt, men den er faktisk også velegnet til kølige drikkevarer. Kistebænken er dog en nødløsning – en viktualiekælder havde været det rigtige – det er synd og skam at kældre er gået af mode i moderne byggeri.

Kistebænk med æbler

Kistebænken er muret op i gasbeton og med forsænket bund. Foto: Finn Johannessen

Vedligehold

Kejserbuskene har været slemt angrebne af skjoldlus og bladlus, men dem holder vi nede ved med mellemrum at spule planterne med højtryksrenser. Det er en rå behandling, og vi passer da også på ikke at bruge en mere koncentreret stråle, end bladene kan tåle. Det foregår på den måde, at først ryddes rummet for møbler, så spules gulvet rent, så planterne, og til sidst ruderne. Det frisker gevaldigt op. Af fastboende dyr har vi desuden bænkebidere, myrer, snegle og en enkelt tudse, men de giver ikke anledning til konflikter.

Vi vander med vandkande fra en regnvandstønde: Surbundsbedene har første prioritet, kirsebær og kejserbuske må i tørre perioder nøjes med vand fra vandværket.

Glæden ved havestuen

Målt på den tid vi bruger i havestuen har den været en umådelig succes, for vi tilbringer en stor del af vores fritid der, og det gælder også husets unge, der tit læser lektier og hygger sig der. I perioder er huset blot et appendiks til havestuen, for det er der, vi foretrækker at opholde os. Det gælder især om foråret, hvor der er meget lyst og solrigt, og hvor det tit er for koldt i haven. Men havestuens tiltrækningskraft skyldes også det meget grønne og de mange blomster der er der, og så illusionen af at sidde i haven, men i et behageligere klima. Den kostede både arbejde og penge, men det er den rigeligt værd.

Aften i havestuen

Aftenstemning i havestuen, med et kig ud til den udendørs hyggekrog. Foto: Finn Johannessen

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Ida og Finns have > 2005 > August > Havestuen

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider