Mål pH – og undgå overkalkning

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Der er mange gode grunde til at måle jordens pH. PH kan nemlig være afgørende for, hvor frodig din have er. Det gælder dog ikke om at have så høj pH som muligt. Høj pH kan være godt for noget, og skidt for noget andet, så man skal passe på med at kalke ukritisk. Det er nemlig meget sværere at rette op på en overkalket end en underkalket jord.

Jordens pH

Planters næringsstofoptagelse påvirkes af jordens pH. Mere præcist sagt så afhænger spørgsmålet om hvilke næringsstoffer og i hvilke mængder, de er tilgængelige for planterne, af jordens pH. Nogle stoffer kan blokere for optagelse af andre, eller de kan bevirke, at visse stoffer er så hårdt bundet i jorden, at de bliver utilgængelige for planterne.

Mikrolivet i jorden påvirkes også af pH. Stor regnorm, som er så vigtig for dannelse af krummestruktur, for dræning og for iltning af jord, trives ikke på jorde, hvor pH er under 5. Når jorden bliver så sur, begynder bakterielivet også at gå i stå, og svampene overtager omsætningen af organisk stof. Men svampene er ikke nær så effektive til at omsætte f.eks. vores jorddække i køkkenhaven. Det betyder, at det går langsommere med at få frigivet næringsstofferne fra jorddækket, end hvis pH var højere. Størst og hurtigst omsætning har vi ved en pH-værdi på 6,5 på sandjord og 7 på en leret jord.

Dertil kommer, at jordens pH er vigtig for nedbrydning af jordens mineraler og dermed frigørelse af næringssalte fra disse.

Hvis vi ønsker at dyrke tæt på en trafikeret vej, eller hvor jorden på anden vis er forurenet med tungmetaller, kan vi udnytte, at tungmetaller såsom kadmium og bly bindes hårdere i jorden, desto højere pH er. Tungmetallerne forsvinder ikke, men de bliver hårdt bundet i jorden. Det er en fordel, da disse tungmetaller er særdeles giftige for dyr og mennesker, og ophobes i organismen og i fødekæden. Men ulempen ved at dyrke på en jord med høj pH er, at der er mange planter, der slet ikke trives der. Det dur altså ikke bare ukritisk at kalke, før man har undersøgt sin pH-værdi og taget stilling til, hvilke planter, der skal gro i haven.

Hvad er pH?

PH betyder parts of hydronium. »Hydronium« er H3O+, og er det, der giver syrevirkningen i jorden.

Når vi måler pH, måler vi koncentrationen af brintioner (H+). Det kan gøres på flere måder, men med den måde jeg præsenterer her, måler vi koncentrationen i vand. Skal målingerne kunne sammenlignes år for år, er det vigtigt, at forholdet mellem vand og jord er det samme, hver gang vi måler. Jeg bruger 50 gram jord og 50 ml demineraliseret vand, men det kan lige så godt være et andet forhold. PH måles på en skala fra 1 til 14, hvor 1 er det sureste og 14 det mest basiske. PH 7 kaldes neutralt. De fleste planter trives ved pH på 6–7,5 – altså i et ret snævert område af skalaen.

Hvorfor bliver jorden sur?

Syren kommer fra forskellige kilder:
Omsætningen af organiske materialer danner forskellige syrer.

Omsætningen af humus danner huminsyre.

Når planterne vokser, udskiller rødderne H2CO3, kulsyre, der spaltes og giver overvægt af H+-er, og jorden bliver surere.

Planterødders og mikroorganismers ånding producerer kuldioxid, der sammen med vand, omdannes til kulsyre.

Svovlsyre fra afbrændt fossilt brændstof som kul og olie – f.eks. bilkørsel – vender tilbage til jorden igen, når det regner, og forsurer dermed jorden.

Vulkanudbrud og lyn giver også syreregn

De fleste processer, der virker forsurende, er helt naturlige og på mange måder også ønskelige. F.eks. nedbrydningen af humus, som er en vigtig kilde til næringsstoffer for vores planter. Bivirkningen er en forsuring, fordi der også dannes huminsyre ved processen. Alt i alt bliver jorden i Danmark langsomt surere og surere. Nu har Danmark generelt en kalkrig jord, så derfor er forsuringen ikke et generelt problem. Det er først, når vi begynder at blande os i køkkenhaven eller på markerne, fordi vi ønsker at dyrke bestemte afgrøder, som hver især har et foretrukket pH-område, at det kan give problemer. Kompost og jorddække er mange ting, men generelt har det en pH-hævende virkning og er derfor med til at holde pH-værdien oppe og forsinke forsuringen – foruden alt det andet positive, det gør ved jorden: Fodrer mikroorganismerne og regnormene og beskytter jorden mod erosion, heftige temperaturvekslinger, tilslemning ved regnskyl, osv.

Hvad bør pH så være?

Planter er tolerante, men for at opnå optimal trivsel skal pH ligge inden for et favoritområde. Blåbær, tyttebær, tranebær, lyng, rhododendron, trives f.eks. på en veldrænet, men fugtighedsbevarende, jord ved en pH på cirka 5,5. Vi kalder dem surbundsplanter, fordi de er specialiserede til netop at gro på en sur jord. Andre planter, som f.eks. kål, trives ved en pH på omkring 7,5 i leret jord. I tabellen nedenfor har jeg gjort rede for nogle planters favoritområde.

Foto: Tabellen er fra Praktisk Økologi 3/2012, hvor artiklen har været bragt.

Hvordan hæver jeg pH-værdien?

Når pH er for lav, kan du hæve den ved at tilføre kalk, kalciumkarbonat, CaCO3. Det kan være i form af perlekalk, som er granuleret og nemt at sprede, eller i form af dolomitkalk, som er et fint pulver og indeholder en del magnesium.

Hvor meget kalk?

På sandjord skal der bruges 30–40 kg per 100 m² for at hæve pH-værdien ½ enhed. På lerjord skal der bruges 50–60 kg.

Det kan være fristende at give al kalk på én gang, især hvis pH viste sig at være meget lav, f.eks. 4, hvor den burde være 7. Men min erfaring er, at det er bedre at give lidt ad gangen og langsomt over nogle år hæve pH-værdien. Ellers ser det ud til, at jorden »går i chok«, og det alligevel varer flere år, inden jordens mikroliv igen fungerer.

Traditionelt giver man kalk i det sene efterår eller i løbet af vinteren, men det kan gives hele året. Står man i den situation, at man skal hæve pH fra 4 til 7 f.eks. på en leret jord, vil jeg give kalk i november og igen i juni–juli. Men kun halv dosering i sommermånederne.

Jeg giver i den nævnte situation 50–60 kg/100 m² i november og 25 kg/100 m² i juni–juli. Jeg gentager samme procedure året efter i november og juni–juli. Et halvt år efter fjerde gang jeg kalker, måler jeg pH for at se, om der skal tilføres yderligere kalk. Jeg bruger dolomitkalk, som er mindre forarbejdet end perlekalk, er billigere og indeholder en del magnesium, som også er vigtig for planterne. Men det er vigtigere, at jorden får kalk i de rette mængder, end hvilket produkt jeg bruger. Normalt er det nok at kalke hvert 3.–4. år, og i min køkkenhave følger kalkningen sædskiftet. Jeg giver kalk til kålbedet. Efter kål dyrker jeg et år med blomster. Tredje år hvidløg efterfulgt af grøngødning. Fjerde år kartofler og så forfra med kål. Jordbærbedet finder også sin plads, men er 2–3 år i samme bed, så det er et puslespil at få det til at gå op. Det er godt, at der kan varieres med ærter, bønner, rodfrugter og masser af grøngødning.

Med nogle års mellemrum tjekker jeg de forskellige bedes pH-værdi for at være sikker på ikke at overkalke.

Hvordan sænker jeg pH i jorden?

Hvis pH-værdien er for høj, er det straks sværere at rette op på. For høj pH har en uheldig indflydelse på næringsstoffers opløselighed og dermed næringsstoffernes tilgængelighed for planter. Især mangan og jern bindes så hårdt, at der vil opstå mangelsymptomer hos planterne. Også fosfor kan blive utilgængeligt for planter.

PH-værdien kan sænkes ved at tilføre og nedmulde sur spagnum. Man kan også tilføre blade fra især eg og bøg eller nåle, gerne lærkenåle, som er relativt hurtigt omsat. Det kan også være en kompost lavet af blade og/eller nåle.

Det er svært at sænke pH igen, så pas på, at du ikke overkalker. Det er derfor, du altid bør måle din jords pH-værdi i køkkenhaven hvert år og i resten af haven hvert 3.–4. år.

Et alternativt syn på pH

Den svenske forsker og avler Margareta Magnusson har undersøgt de gældende anbefalinger for optimale pH-værdier. På baggrund af dyrkningsforsøg i Sverige og en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området anbefaler hun, at man ikke kalker ny jord op til pH-værdier over 6, når jorden dyrkes økologisk, og der bruges organisk gødning og jorddække. Alene det, at kalkning indebærer store ændringer for jordbundsorganismerne, bør være grund nok til at overveje, om kalkning er det rigtige i økologisk dyrkning. Læs mere i artiklen Bedre høst med lav pH i Praktisk Økologi 6/2007 eller se mere på Margareta Magnussons eget netsted:
margaretamagnusson.se

Kommentarer

Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

Blomsterverden

Løggødning, krukkegødning, citrusgødning

Dansk Hjemmeproduktion

Løsninger til selvforsyning

Camilla Plums økologiske frø

Økologisk gødning

Solsikken

Alt til den økologiske have

Frødepotet.dk

Find frø til grøngødning- Også økologisk

FAUSOL A/S

HORNUM gødning – det professionelle valg

Ormeposten

Orme til kompostbeholderen

Lottenborg Have

Økologisk godkendt gødning.

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Gødning > Mål pH – og undgå overkalkning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider