Løft haven op – om grønne tage

Af Gustav Bech Jensen, freelance-journalist, Organic Today

Frodige taghaver og tage med mos og planter var i mange år et fænomen begrænset til især økologisk bevidste selvbyggere med hang til skæve vinkler og lerklinede vægge. I dag har idéerne og eksperimenterne med bæredygtige byggematerialer og alternative løsninger bredt sig og er flyttet ind på konventionelle kontorer hos arkitekter, politikere og byplanlæggere.

Fra Berlin over London til Tokyo, New York og Toronto i Canada breder de grønne tage sig med millioner af nye kvadratmeter hvert år. Rådhuset i Chicago, Rigsarkivet i København og de fleste af husene på Potsdamer Platz i Berlin er alle grønne på toppen.

Taghave i Malmø

Taghaver med stauder, buske og små træer findes foreløbig kun på få tage i Augustenborg. Foto: Gustav Bech Jensen

Tyskland først

Det, der startede som fantasi og visioner hos græsrødderne i 60’erne og 70’erne, har udviklet sig dramatisk de seneste år og indgår i dag som en vigtig del af løsningen for at skabe en mere bæredygtig og klimavenlig byudvikling.

Først på banen var Tyskland til at realisere de grønne visioner, og med mere end ti procent grønne tage på de tyske bygninger er vores sydlige nabo stadig verdens førende nation på området.

Også København og formentlig resten af Danmark vil gerne have flere grønne tage, men udviklingen er tøvende. Det nye Rigsarkiv i København er et eksempel på, at det offentlige så småt begynder at udmønte principperne i praksis, men generelt halter Danmark efter vores nabolande.

Verdens største

Vil man for alvor studere grønne tage, er det derfor en oplagt idé at smutte over på den anden side af sundet. I den sydsvenske by Malmø finder vi verdens første og største botaniske taghave, der breder sig over næsten en hektar eller 95.000 kvadratmeter: Augustenborgs Botanical Roof Garden.

Augustenborg, der for 10 –15 år siden var prototypen på et nedslidt boligkvarter fra 50’erne med stigende ghettodannelse, massive sociale problemer, dårlige bygninger og oversvømmede kældre, er siden 2001 forvandlet til Ecostaden Augustenborg, hvor grønne tage, genbrug, affaldssortering og miljøvenlige, lokale løsninger til håndtering af regnvand er med til at tegne bydelens økoprofil.

De grønne tage er en stor attraktion for byen. De drives som et forsøgscenter, hvor man eksperimenterer med plantesammensætning, taghældning, drænlag og tagkonstruktioner. Her kan man studere metoder og få informationer om priser og tekniske løsninger.

Augustenborgs taghave om sommeren

Sommeridyl på Augustenborgs tage. Foto: Louise Lundberg

– Man kan også bestille guidede ture, og hvert år valfarter politikere, arkitekter, byplanlæggere og studerende fra hele verden til Malmø for kigge nærmere på fænomenet og hente viden og erfaringer, fortæller Jana Hernandez, der viser rundt.

Hun er ansat af den almennyttige forening Grönna Tag, der har som formål at informere og inspirere virksomheder, kommuner og institutioner til at vælge grønne tage som en del af løsningen. Både når der skal bygges nyt, eller når de gamle bygninger skal renoveres eller trænger til en kærlig hånd.

Byerne breder sig

Jana Hernandez

Jana Hernandez er ansat af foreningen Grønne Tage, som driver den næsten et hektar store botaniske taghave som et forsøgscenter, der hvert år modtager mange hundrede besøgende fra hele verden. Foto: Louise Lundberg

– Grønne tage er en oplagt mulighed, både på landet og især i storbyerne, hvor der er brug for flere grønne oaser, forklarer Jana Hernandez.

– Storbyerne breder sig med foruroligende hast. De vokser næsten uhæmmet og sluger større og større dele af naturen. Men en måde at kompensere på er ved at løfte haverne i vejret – at flytte naturen op på taget ved at anlægge en taghave eller etablere et grønt tag.

– På den måde kan man erstatte det bevoksede areal, bygningen fortrænger, med et nyt. Man løfter så at sige naturen til et højere luftlag, forklarer Jana Hernandez, mens vi tager turen rundt på Ecostadens bevoksede tage.

Mos og stenurt fra Øland

Egentlig er tagene ikke kun grønne. Mange lyser op i både rødbrune, gule og gyldne nuancer.

– Vi udfører mange forsøg for at finde ud af, hvilke planter, der egner sig bedst, fortæller Jana Harnandez og peger på en række små, afgrænsede forsøgsparceller med tydelige navneskilte.

– Mange af planterne henter vi fra den næringsfattige jord på Øland, hvor klima og vækstforhold til forveksling minder om dem, vi har her på tagene, siger hun.

Mos og Sedum-planter fra den svenske ø er hårdføre og kan tåle de skiftende vejrforhold på taget, hvor det ofte blæser kraftigt, ligesom der kan blive ulideligt varmt og tørt om sommeren og meget vådt, når regnen styrter ned.

Forsøgene viser, at det især er mosser og Sedum-planter, der klarer sig bedst på taget, men også, at der kan være store forskelle.

– Vi afprøver hele tiden nye typer for at finde frem til de bedste, forklarer Jana Hernandez.

Blandt de cirka tyve forskellige mosser og sukkulenter i forsøgsparcellerne er det forskellige typer af Sedum (stenurter), der dominerer.

Du kan se flere billeder fra taghaverne i Augustenborg og læse mere om grønne tage på hjemmesiden: Green Roof – Augustenborgs Botanical Roof Garden

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Genvand.dk

Opsamling og genanvendelse af regnvand.

Farmergødning

Økologisk jord og gødning til køkkenhave

Her er du: Forsiden > Inspiration > Taghaver, grønne tage og altaner > Løft haven op – om grønne tage

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider