Forum

Oplæg til debat – Udplantning af tomat

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 23. april 2014 kl. 13.43

Jeg kunne godt tænke mig, at indlede en debat om, hvorfor tomater planter ikke må plantes ud før nattemperaturen er over 8 grader.

Jeg er bekendt med, at nogle vil påstå, at tomatplanter ikke trives under 8 grader, men vi har i flere år haft tomatplanter før alle andre og trodset de 8 grader og plantet ud i et kold drivhus, selvom nattetemperaturen har ligget under de 8 grader. Vi har sågar haft dem ud, mens der har været frost, uden at de har taget skade af det. Det skal dog nævnes, at vi dækker til med tæpper og sætter stearinlys i, når der loves frost.

De trives hvert år og leverer utallige tomater, vel at mærke flere uger før alle andre og helt ud til sidst på sæsonen. Aldrig er en eneste plante gået ud.

Vi har prøvet flere forskellige sorter, så jeg tror ikke, at det er sortbestemt.

Vi planter udelukkende i økologisk jord og gøder udelukkende med økologisk og komposteret dyregødning.

Hvad siger i andre, er vi bare ekstremt heldigt eller kræver vejledningerne rundt omkring forkert?

1 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 23. april 2014 kl. 13.55

Her er et par billeder fra tomatplanterne, taget d. 23 april 2014.

2 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 23. april 2014 kl. 13.58

Et mere

3 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 23. april 2014 kl. 14.31

Det er jordtemperaturen der er afgørende , jeg har aldrig taget hensyn til lufttemperaturen bare den ikke kom under frysepunktet om natten...........

4 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Frederiksen, 23. april 2014 kl. 16.07

Jeg tror det er en sund debat der bliver startet her, som jeg læser det bliver dyrkning af tomat og chilli/peber mange steder ophøjet til en videnskab, og jeg er slet ikke sikker på at planterne ved at det er så svært :-)

Hilsen Anders

5 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 23. april 2014 kl. 16.29

Mon ikke det er tæpperne og stearinlyset der gør hele forskellen? Og det, at tomaterne trives bedre under kølige lyse forhold med god plads til rødderne end i en overophedet vindueskarm i en lille potte.

6 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 16.57

Jeg har 10 forskellige tomater i mit drivhus u/varme.
De står alle med 1. ell 2. blomster klase nu.
Jord temp har lige sneget sig op på 14 grader, og jeg dækker med fiberdug hvis temp er under 10 grader om natten.
Det fungerer fint, alle strutter og ser 'glade og friske' ud.
Så jeg sige bare: Ud i drivhuset med dem.

7 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. april 2014 kl. 17.15

Hej Lone

Det lyder pragtfuldt - kan du ikke smide et billede op?

8 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. april 2014 kl. 17.30

Hej Eelke

Det er en rigtig god idé du der har fået, men...
Hvis det skal gøre os klogere og ikke bare ende i løse påstande, skal debatten sættes op på et fundament af oplysninger om planterne og dyrkningsbetingelser, som drivhustype, dato, temperatur luft og jord og fotos.

Hvis vi kunne opstille de "spilleregler" for deltagelse i tråden ville det være rigtig spændende :)

I de næste uger kunne agurkerne være interessante at debattere, da tomaterne jo snart er ude alle steder....

9 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 23. april 2014 kl. 17.55

Det er en spændende diskussion. Jeg kunne godt tænke mig at vide om I også har plantet direkte i jorden, eller om I kun har plantet i potter.

10 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 18.46

Her kommer et par billeder

11 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 18.47

Et til

12 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 18.47

Sidste :-)

13 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. april 2014 kl. 19.29

Hej Lone

Flotte planter!
Nu kan jeg se, at det du kalder jordtemperatur svarer til luftens/ potternes temperatur hos mig, da du dyrker i plantesække og ikke i jorden, som jeg gør.

Eelke, det er den slags "sprogforvirring", som vi skal have ud af en tråd, der har til formål at sammenligne vækstresultater i vores drivhuse :)

PS
Jeg dyrker tomat og agurk i bede i "rigtig" jord med egen kompost og peber i potter med samme jordblanding. Jeg er mere interesseret i den "naturlige" dyrkning end i tidlige resultater, men vil naturligvis også gerne høste tidligt.

Det kunne være rigtig sjovt og lærende, hvis vi kunne sætte sådan en debat/ tråd op, som Eelke foreslår og på en måde, hvor man kunne sammenligne de forskellige dyrkningsmetoder. Både m.h.t. tidlighed, men også i forhold til udbytte, sygdomme, omkostninger o.a.

14 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 23. april 2014 kl. 19.44

Det ser rigtig godt ud Lone, flotte planter :-)

Jeg har lige været en tur i drivhuset og målt lufttemperaturen til at være 11 grader og jordtemperaturen til 16 grader. Begge målt kl. 1925 i dag.

Der står 2 planter i en champost plantesæk, som indeholder komposteret heste og ko gylle, inkl. halm og spagnumjord.

Planterne blev sået i uge 10 og har været dyrket i en rigtig god så og priklejord, købt i Tyskland.

Vi giver ikke planterne ekstra gødning, førend sidst på sæsonen og så er det komposteret dyregødning, som vi selv producerer. Vi har selv høns og adgang til hestegødning.

Vi sørger altid for, at planterne aldrig mangler vand, så de tørrer aldrig ud. Vi lufter ud med automatiske vinduesåbner og holder drivhusdøren åbent dag og nat, når der er sommer. Der er således altid god udluftning i drivhuset og aldrig varmere end 25 grader.

Hvad angår omkostninger, så tager vi selv frø af planterne sidst på sæsonen, så vi bruger kun penge på gode plantesække og vand naturligvis.

15 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 19.54

Hej Tom.
Jeg satte et jord termometer helt ned i planterøret i kapillærkassen.
Er det ikke jord temperatur?
Jeg bruger kapillækasser, da jeg ikke har så meget 'plantetid' som jeg kunne ønske mig. Gøder kun med kompost som jeg har masser af, og hestemøj som jeg henter hos min bror 7 km herfra.
Engang om mange år, er min mand bange for at jeg flytter ud i drivhuset :0
Glæder mig til der er mere tid til både urtehave og drivhus.

16 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. april 2014 kl. 20.19

Hej Lone

Jo, det kan du godt kalde det - bortset fra at det jo er over jorden og ikke i jorden :-D

Det er jo da helt sikkert dine planters "jordtemperatur".

17 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 23. april 2014 kl. 21.17

Nåhh Tom:-)

Ja det er jo 2 ting, kan jeg godt se.

18 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 23. april 2014 kl. 21.34

Når jeg måler jordtemperaturen - og det ER i jorden :) - måler jeg 15-20 cm nede, da man jo ikke sætter planterne bare i de øverste 5 cm.

I øvrigt er jeg enig med Tom - hvis debatten skal kunne bruges til noget som helst, nytter det ikke at sammenligne plantesække med jordbede osv. Så skal det være meget mere kontrolleret :)

I øvrigt har jeg meget ofte set kuldeskadede tomater, hvis jeg har plantet for tidligt ud - de får blå stængler og blade og kan ikke optage næring ordentligt. Jeg har ikke set det i mit drivhus, siden jeg begyndte at holde temperaturen på minimum 10 grader om natten.

19 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 23. april 2014 kl. 22.06

Og det ville hæve debatens niveu hvis man fortalte om det var tomater på friland , eller om det er uopvarmet/opvarmet drivhus hvor tomaterne enten stod direkte i jorden eller i potter/plantesække............

20 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 26. april 2014 kl. 15.51

For at komme lidt videre med tråden, som jeg synes er rigtig interessant, så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere til jer, der sætter planterne ned i den 'rigtige' jord, og altså ikke i potter eller kapilærkasser.
Har I sat tomater ud allerede, eller venter I stadig?

21 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. april 2014 kl. 20.06

Jeg har plantet en del ud i jorden - men mit drivhus har termoglas og isoleret fundament, så jorden har ikke på noget tidspunkt været frosset i vinter og er derfor blevet hurtigt varm - ikke mindst fordi jeg har haft mistbænke stående på bedet i en måneds tid, så det gik endnu hurtigere. Jeg har varme på om natten, når det er koldt, så der aldrig er under 10 grader - jeg bruger en gasovn, som koster ca. 2 kr. i timen at køre med og har faktisk ikke brugt den slemt meget på grund af mange ikke så kolde nætter.

Jeg plantede den første ud for godt en uge siden, og da jeg kan se, at den vokser, har jeg plantet flere ud i dag.

Jeg ville aldrig have gjort det i et almindeligt drivhus uden varme endnu - det ville være lidt skørt først at bruge tid på at lave fine, tidlige planter for derefter at sætte dem i for kold jord og få dem til at nedsætte væksthastigheden :) Men også der kan man hente nogle uger ved at forvarme jorden under klar plast.

22 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 27. april 2014 kl. 9.08

Efter at have gennem læst masser af amerikanske havesider ala denne her angående tomat udplantnings tidspunkt,så er der ikke en rigtig temperatur for udplantning af tomater , det er meget inviduelt , nogle planter tomater ud bare det ikke bliver frost , andre foretrækker 12+ C før udplantning......

23 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. april 2014 kl. 9.16

@Peter
På friland eller i drivhus?

:)

24 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke Hyldgaard Poulsen, 27. april 2014 kl. 19.57

Hvor mange plante har I, i jeres plantesække og evt. hvilke sammen? Jeg har selv 2 i hver...kan man evt. sætte en peber eller lign. mellem tomaterne/agurkerne?
Har "kun" 4 kasser og vil gerne udnytte dem.

25 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry Gregersen, 27. april 2014 kl. 20.35

Jeg synes altså at tomaterne smager meget bedre når de er plantet direkte i jorden i drivhuset.
Jeg snyder da lidt, jeg har en lille varmeblæser der går i gang når og hvis temperaturen kommer under 4 grader, jeg har det fint med at betale lidt for det, og tomaterne har op til 4 blomsterklaser lige nu, jeg har 5 forskellige tomatplanter i år.

26 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. april 2014 kl. 21.00

@Rikke

Gør som Henry og andre med ham: Dyrk i bede i jorden og brug kompost - din egen eller kommunens. Peber i samme jordblanding, evt. i potter/ krukker.

Plantesække er opgødet spagnum - begge dele meget lidt økologisk/ bæredygtigt...

27 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke Hyldgaard Poulsen, 27. april 2014 kl. 21.14

@Tom

Har lige bygget nyt drivhus med fast gulv. Benytter derfor kapilær kasser og plantesække. Gøder i vandet.

Hvad sætter I sammen?

28 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. april 2014 kl. 21.31

@Rikke

Ved det ikke, det er mit indtryk at der kun er udgifter og sygdom forbundet med metoden, som er meget lidt økologisk.

Jeg vil tro at du kan dyrke hvad som helst i en sæk med sondemad - hvad er det specielt du er i tvivl om?

29 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 28. april 2014 kl. 8.01

@Tom
Ja så fik vi med kapillarkasser da lige den at tygge på ;-)

Jeg var ude at måle jordtemperatur i kapillarkasserne her til morgen (05:30) så der har solen jo da ikke rigtig haft indflydelse på noget endnu, går jeg ud fra. Og jeg havde 15,5 grader i jorden, hvor jeg kun havde 10 grader i drivhuset. Så det er vel superfint ? Nu vil jeg prøve at tjekke jordtemperatur de kommende dage, men hvad temperatur må man sætte agurk melon peber og chilli ud i.
Og så blev der vist fyldt op i weekenden :-)

30 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 28. april 2014 kl. 9.42

Ja selvfølgelig skal man dyrke direkte i jorden , tomaterne smager absolut bedre ,dyrke tomater i plantesække er ligesom at holde burhøns , noget der er unaturligt.

Tom!! amerikanerne bruger ikke drivhuse lige som vi gør, da sommer klimaet er meget varmere end vores (fastlandsklima)
så det er frilands temperaturer.

31 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 28. april 2014 kl. 13.11

@Peter
Nå, så må jeg jo se om jeg kan få mig selv til at sætte tænderene i en af mine tomater, eller om det simpelthen bliver for afskyelig at spise, når den tid kommer ;-) men det gik nu da helt fint sidste år :-)

32 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 28. april 2014 kl. 13.20

Den bliver ikke afskyelig - den har bare ikke den samme smag, som en tomat, der er dyrket i jorden og har kunnet hente mikronæringsstoffer, mineraler og andet godt langt nede i jorden :)

Plantesækken holder jo bare på rødderne, så planten kan stå oprejst, og indeholder intet ud over kunstgødningen, som kan give tomaten smag - man kunne dyrke i rockwool med det samme resultat...

Endnu et sidespring - det er godt nok svært at holde fokus, når ens kæpheste kommer på banen!

33 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Olsen, 28. april 2014 kl. 13.42

Jeg skal for første gang til at dyrke planter i drivhus. Som mange andre har jeg købt plantesække, men kunne da egentlig godt tænke mig at plante direkte i jorden.
Har I andre bare bar jord i drivhuset, og altså ingen fliser. Evt. kun fliser i midtergangen?

34 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 28. april 2014 kl. 13.50

Johnny, havde det her været fb havde du fået en like af mig.
Selvfølgelig bliver vores tomater også gode, vi bestemmer jo selv hvad vi vil give dem at leve af.

35 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 28. april 2014 kl. 14.24

Ja Johnny , hvis du ikke har smagt en solmoden frilandstomat , hvis rodnet kommer vidt omkring , mere end
4 Kvm , så har du så sandelig noget tilgode.

36 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. april 2014 kl. 14.39

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

37 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2014 kl. 16.13

@ Anders

Ja, så simpelt er det :)

I bedene sørger du for en jordblanding der tilfredsstiller dine planters behov - er det "almindelig muldjord" du har, så vil en tilsætning af kompost være alt, hvad du behøver.

38 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2014 kl. 16.16

@Lone

Det er netop der det går galt - du ved ikke, hvad du skal tilsætte for at få en god smag :-)

Derfor vil dine tomater alligevel være bedre end hyldevaren fra supermarkedet, da dette ofte er frugter høstet før modenhed.
Du har mulighed for at høste dem på det optimale tidspunt.

God høst !

39 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 28. april 2014 kl. 17.00

@Tom

Hvordan ved du om der er det i din jord som tomaterne vil have?
Er det 'kun' fordi det er have jord, eller tilsætter du 'noget'?

:-)

40 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 28. april 2014 kl. 17.47

Ej sikke meget vrøvl der bliver delt her på forummet omkring tomatens smag. Tomater består hovedsageligt af vand og smagen er bestemt af, hvor meget vand den indeholder. Tomater som er plantet i drivhusjorden vil automatisk ikke have adgang til samme mængde vand som tomater på kappilærkasser, men det kan styres ved at mindske vandtilførselen før høst. Det giver nøjagtig de samme tomater som dem der er dyrket i den frie jord. Hvad med at komme tilbage til debattens kerne? Mine tomater stortrives i drivhuset på trods af kolde nætter.

41 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke Hyldgaard Poulsen, 28. april 2014 kl. 18.14

Jeg har haft drivhus i 6 år nu, og tænkte at det kunne være sjovt at dele erfaringer med andre entusiaster. Det er derfor første gang jeg skriver på denne side. Jeg er dog noget overrasket over omgangstonen. Jeg oplever at der er en tendens til "smart i en fart" og "hån". I mine øjne er det vigtigt at respektere hinanden og se på det større perspektiv. Vi har alle forskellige forhold og muligheder at dyrke have i. Jeg er sikker på at tomaterne i min nabos altankasse ...og dermed plantesæk smager vidunderligt....de er hjemmedyrket og puslet om. Jeg ved at mine tomater plejer at smage himmelsk blot på grund af fornøjelsen og glæden der har været ved at se dem gro. Jeg vil gerne lægger op til en "sober" debat og ser frem til mange gode råd.

42 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2014 kl. 20.12

@Lone

Det ved jeg virkelig heller ikke, men jeg ved med 100% sikkerhed, at den indeholder mængder af stoffer, bl.a. spormineraler, som der ikke er puttet i den næringsfattige spagnum, som en plantesæk består af :-)

Jeg har også dyrket i plantesække, da jeg startede med tomater, men min interesse for havedyrkning blev for mange år siden drejet mod "den levende jord" og de erfaringer jeg har fået ad den vej gør, at jeg aldirg vil bruge én plantesæk mere. Den erfaring vil jeg gerne give videre til andre med samme interesse og som har begået samme fejl som jeg - derved bliver der flere gode år med fantastiske tomater til dem :-D

De, der mener, at der kan hives et tilsvarende kvalitetsprodukt ud af en kunstgødet plantesæk, ja, de er uden for pædagogisk rækkevidde! Bliv så bare pigesure igen :)

Hvis notabiliteter har større vægt, så læs f.eks.:

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/933.html

og

www.tekno.dk/subpage.php3?article=524&pagetype=teknodebat&category=3

eller de hundredvis af andre artikler skrevet af mennesker uden kommercielle interesser i de "råd" de giver, men bare ønsker at bidrage til en mere bæredygtig havekultur og større sundhed.

:-)

43 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 28. april 2014 kl. 20.13

Det er ikke kun vandmængden, der bestemmer smagen - som jeg skrev længere oppe, er det også de ting, som planten selv kan hente, når den dyrkes i rigtig jord med mulighed for at sende rødderne langt ned. Hvis den gror i et næringsfattigt medie og bare fodres med gødning og vand, bliver smagen en anden.

Det er simpelthen ikke korrekt, hvad du skriver, Eelke.

Hjemmedyrket er altid bedst - men der er forskel...

44 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 28. april 2014 kl. 22.03

Tom, hvad får du ud af, at kalde alle os der dyrker i plantesække for at være uden for pædagogisk rækkevidde? Jeg håber, at det er ironisk ment, for ellers har du da et seriøst sølle indstilling til livet.

Anja, jeg er ikke enig med dig. Men verden ville da være en kedeligt sted at være, hvis vi alle var enige. Jeg baserer mine udtalelser på egne erfaringer og jeg kan helt ærligt ikke smage forskel på tomater dyrket i drivhusjord eller tomater dyrker i plantesække. Det skal dog nævnes, at vi altid har brugt kvalitetsplantesække og nusset om vores planter.

Men igen, for at komme tilbage til trådens formål, har jer der dyrker i drivhusjorden fået plantet ud?

45 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 28. april 2014 kl. 22.21

Selvfølgelig har vækstmediet (jorden) ernorm betydning for hvordan produktet bliver , lad os fx. tage vindruer , her er det af stor betydning for druen og hvilken vintype den kan bruges til , at den bliver dyrket i den rigtige jord med masser af naturlige mineraler osv , hvis der var nogen der fik den ide at dyrke druer i plantesæke/kapilarkasser så ville dette smagsløse produkt dårligt kunne bruges som rosiner.
Det er det samme med tomater , dyrket i burhønseagtigt miljø.

46 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. april 2014 kl. 22.56

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

47 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 29. april 2014 kl. 5.17

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

48 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 29. april 2014 kl. 6.30

@Eelke Wijnsma

Nu skal du læse hvad jeg skriver Eelke, men det er nok for meget at forlange :)

Til alle der dyrker i plantesække og som er tilfredse med det: Bliv endelig ved!

49 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 29. april 2014 kl. 7.39

Hej Tom
Det er jo ikke det du skriver, for det er højest sandsynlig rigtigt, jeg har da i alt fald taget mange af dine råd til mig, men nogen gange kan, både dine og andres råd, godt komme til at lyde lidt "frelste", og som det eneste rigtige. Jeg vil også gerne have rigtig jord i mit drivhus, men det bliver ikke lige nu, måske bygger jeg bare et drivhus mere, hvem ved ;-) Bare vi kan blive enig om at der skal være plads til os alle :-)

50 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Olsen, 29. april 2014 kl. 8.41

@Tom

Så vil jeg da straks gå i gang med at fjerne fliser i en hestesko-form og så få plantet nogle tomater, agurker og peberfrugter.

Men jeg har lige en række spørgsmål:

1. Hvordan skal forholdet mellem kompost om min alm jord være? Jeg ved ikke om det er alm. muldjord, da jeg kun har boet her i kort tid, men det går jeg bare ud fra

2. Hvor dybt skal jeg ned med det kompost?

3. Så er det jo straks sværere med vanding, da jeg skal være mere obs på hvor meget vand de skal have. Hvor meget skal agurk, peberfrugt og tomat have af vand?

4. Skal der slet ikke noget gødning til? Jeg har desværre ikke adgang til hverken hestepære eller hønselort:-)

51 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Preben Bollerup, 29. april 2014 kl. 13.59

Jeg har haft mine i drivhus/pavillion de sidste 3 uger, de står i potter og er store nu. Planter nogle af dem ud på friland om en uges tid, de står rimeligt beskyttet. Kigger meget på vejrudsigten, har haft varme på en nat i drivhuset, de vokser godt uden problemer :)

Er enig i at dyrkningen af tomater ofte ikke er så sart som beskrevet, men det kommer nok også an på de lokale klimaforhold. Største problem for mig har været svamp og skimmel i sensommeren i drivhuset, tror jeg planter lidt for tæt. På friland har jeg plukket den sidste modne tomat så sent som december et år, planten stod under et glasklart halvtag i jorden op ad et skur i læ sydvendt.

Preben

52 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin P, 29. april 2014 kl. 14.19

Jeg dyrker som regel tomater både i spande og direkte i jorden i mine drivhuse - og jeg må indrømme at jeg aldrig har lagt mærke til at den ene slags skulle smage bedre end de andre...
Tror jeg må forsøge mig med en blindsmagning i år.

53 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Kaagaard, 29. april 2014 kl. 16.09

Tråden er vist kommet lidt væk fra emnet, men jeg prøver alligevel at svare.

Jeg har tomater i koldhus og direkte i jorden. Mit drivhus har fundament, og jeg dækker jorden med møg om vinteren så jorden har noget at lave. Der ligger et par store sten og en række mørke stenfliser i drivhuset.

Tomaterne har stået i potter i drivhuset de sidste 14 dage. Hvis det bliver koldt om natten tænder jeg 4-5 stearinlys og det holder temperaturen på over 13 grader (målt ved 6 tiden).

Jorden var 14 grader for et par dage siden, og jeg har plantet ud over de sidste par dage. Den første der kom i jorden stortrives, så missionen er lykkedes.

Jeg dyrker i jorden, fordi jeg bedst kan lide fornemmelsen af det, og fordi det giver et par blomsterklaser mere inden tomaterne rammer taget. Jeg er ikke spor religiøs angående jord eller kasser, alle tomater der modner på planten, smager dejligt :-)

54 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 29. april 2014 kl. 16.28

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

55 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 29. april 2014 kl. 20.46

Hej Anders

Når du har fået lidt erfaring (2-3 år) med dyrkning af tomat og agurk i bede, vil du aldrig forlade det igen til fordel for sondemad serveret i den højmose-ødelæggende spagnumfyldte plantesæk :-)

1)
Brug en blanding noget i stil med denne:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saajord_og_pottemuld/1329.html

2)
Fjern jorden i et spadestiks dybde og i yderligere et spadestiks dybde løsnes jorden og du tjekker at der er rimeligt dræn (ingen stenhårdt lag i to spadestiks dybde).
fyld din jordblanding i.

3)
Der vandes efter behov, men ved hver vanding grundvandes.
Det er meget let at styre vandingen - tænk ikke på den del, som et problem.

PS
Jeg taler om tomat og agurk - ikke peber. Den kan du dyrke i samme jordblanding, men i store potter. Dette skyldes, at peberen skal have høj jordtemperatur for rigtig at trives.
Alternativet til potter (som skal vandes ustandseligt) er kummer - altså et hævet bed.

4)
Jo, men alt afhænger af den kompost, som du bruger. Jeg tilsætter selv lidt organisk gødning, men først ret sent - efter jeg er begyndt at høste og ikke ret meget. Lær at aflæs farven på bladene - der er ingen grund til at gøde, hvis de er fint grønne, men gulner de tilføres kvælstof - i mit tilfælde primært kvælstof, da min kompost indeholder rigeligt P og K.

Rigtig god fornøjelse med en miljøvenlig og højmosebevarende dyrkningsform :-D

Har du yderligere spørgsmål til min personlige erfaringer og metoder, når du er kommet i gang, er du velkommen til at sende mig en direkte mail - så er der også en chance for at holde fokus i tråden :-D

56 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 29. april 2014 kl. 22.28

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

57 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. april 2014 kl. 9.11

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

58 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 30. april 2014 kl. 14.14

Hej Frank :-)

Når i kørte så meget møj ind hvert år, bliver jeg lidt nysgerrig og tænker: Kørte i gammel jord ud først, eller var der altid plads til det?
Synes det er spændende at høre om hvordan, det var engang. Det gode gamle virker jo ofte stadig :-)

Hej fra Lone.

59 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. april 2014 kl. 15.31

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

60 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. april 2014 kl. 16.24

Nu ikke meget nymodens over sphagnum - det har jo været længe undervejs og er så hurtigt at bruge op...

Men nu er denne tråd da gået fuldstændig i spunk - hvad var det nu, den handlede om?

61 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 3. maj 2014 kl. 12.15

Hvordan går det derude?

Mine tomatplanter stortrives som sædvanligt. De har fordoblet deres oprindelige størrelse inden de kom i drivhuset for ca. 1 ½ uge siden og står alle med blomsterklasser nu. De lave nattetemperatur har ikke haft nogen som helst betydning for planterne. Det ser endnu engang ud til, at det lykkedes at plante tomatplanter ud, selvom temperaturen ikke har været over 8 grader.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det går med de andre, som har fået plantet ud?

62 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 3. maj 2014 kl. 13.44

Mine kom ud Påskemandag, og de klare sig også fint, de har nu ikke fordoblet deres størrelse, men de var også 30-35 cm da de kom ud, jeg har haft 2 bloklys til at brænde derude de sidste 2 nætter, jeg ved ikke om det gør en forskel, men jeg havde da rim på græsset i morges, så det er da rimelig koldt lige nu.

63 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. maj 2014 kl. 19.26

Det går fint - med hjælp af gasovnen, så de ikke kommer under 9-10 grader :)

Jeg er sikker på, at de nok skal overleve mindre - men jeg er også sikker på, at de vil sætte farten ned, og det er jeg ikke interesseret i...

Men det var da en fælt kold nat i nat - minus 1½ grad her, så jeg måtte have gasovnen op på mellemste indstilling :(

64 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Frederiksen, 3. maj 2014 kl. 19.59

Det er faktisk et ret interessant indlæg du kommer med der Anja, sætter de farten ned som du skriver, eller tager de skade ?
Der er vel ret stor forskel på de to ting ?

Hilsen Anders

65 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. maj 2014 kl. 23.13

De to ting hænger sammen :) De kan selvfølgelig få frostskader, hvis det går helt galt - men ved lave temperaturer består skaden i, at de kan blive helt blålige og har svært ved at optage næring. Jeg kan ikke huske "teknikken" bag, men det er at finde her på havenyt. Det kan tage dem flere uger - op til en måned at komme i gang igen, og det forsinker jo hele projektet, så høsten bliver tilsvarende sen.

Det har jeg prøvet for en del år siden, så det forsøger jeg selvfølgelig at undgå, for så kan det jo være lige meget med at starte sine planter tidligt :)

66 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Thomsen, 3. maj 2014 kl. 23.27

Mine har det også fint. De vokser og breder sig + der er masser af blomster. Dækker fortsat med fiberdug, og har også et par bloklys tændt om natten.

67 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 3. maj 2014 kl. 23.49

Uden at kunne linke et bestemt sted hen, mener jeg det er generelt for planter, at den stoftransport, der normalt sker rundt i planten om natten, bliver stærkt nedsat ved store temperaturforskelle mellem nat og dag.

68 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M. Degn, 9. maj 2014 kl. 21.45

Direkte i jorden eller plantekasser og tidlig udplantning
Har lyst til at spørge jer der dyrker direkte i jorden i drivhuset, hvor tit vander I? Afhænger det af varmen/vejret og temperaturen eller er det eksempelvis hver anden dag? Og hvor mange liter pr plante?
Der er jo også drypvanding men hvis vandhanen er 7 meter væk tænker jeg ikke det fungerer så godt? Der skal vel være vand installeret i drivhuset?

Jeg dyrker pt i plantekasser, og der er helt ærligt af den grund, at det er nemmere at "passe" planterne, hvis jeg er væk en weekend eller når der er nabo pasning på i sommerferien.
Jeg får da lyst til at pille fliserne op i et hjørne og afprøve hvordan det går med at dyrke i jorden!
Mine tomater og chili har været ude siden påske og indrømmet andre år har jeg oplevet at tomaterne har været et par uger længere om at bære, hvis de har frosset om rødderne i kolde nætter, da de blev plantet ud.
Men jeg planter stadig helst tidligt ud, mest fordi jeg er utålmodig og elsker at rode i drivhuset!
Miriam

69 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 9. maj 2014 kl. 22.35

jeg vander aldrig mine tomater i drivhuset , de bliver plantet tæt på soklen og finder selv ud og finder vand i op til 2m fra drivhuset................

70 af 73 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 9. maj 2014 kl. 22.53

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

71 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 10. maj 2014 kl. 7.15

Jeg vander ca. hver 14. dag, og så får de en ordentlig omgang, så de sender rødderne langt ned i jorden, inden de bliver vandet igen.

Jeg har en sokkel, der går 90 cm ned, så der er ikke meget at hente ude fra, desværre. Men det er da fikst at få dem til at hente vand uden for drivhuset - dejlig nemt!

De gror godt derude nu - der er blomster i de fleste og en del små tomater på vej :)

72 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 10. maj 2014 kl. 10.22

Husk på at der er mere end 10 gange så mange planter der går ud eller bliver skadet af overvanding end af undervanding.
Hvis man vander i tide og utide så danner planterne ikke et godt udviklet rodnet , og når man endelig vander så skal det være en ordenlig omgang , en grundvanding , og der må gerne gå 14 dage eller mere før man vander igen , sjatvanding er pjatvanding.............

73 af 73 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. maj 2014 kl. 10.41

@Peter A

Åh så sandt :)

At kapillærkasser skulle være nemt, er simpelthen kun et brugbart salgsargument overfor et menneske uden adgang til jord! For ikke at tale om økologi og kapillærkasser....... ;-D

Nyt svar til emnet »Oplæg til debat – Udplantning af tomat«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Oplæg til debat – Udplantning af tomat

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider