Skrevet af: A.M. Thomsen, 18. august 2014 kl. 8.15
Er der nogen der har erfaring med at tage frø af melon ?
Skrevet af: Tine Horsum, 18. august 2014 kl. 13.31
Ikke lige melon, men jeg har taget af græskar ("Halloween"/Hokkaido). Det var egentlig et uheld, jeg havde totalt glemt det græskar, så det var ved at rådne.
Jeg skyllede og tørrede frøene mellem et par viskestykker (Til kattenes store fornøjelse- det og brøddej er super at sove på... ;-D ), derefter kom de i lufttæt plastæske i køleskabet (stratificering, altså at de fik en kuldeperiode til at bryde frøhvilen, men også for at de kunne holde sig). De spirede rigtig godt!
Med frø vil jeg tro, det er vigtigt at frugten (er meloner en frugt?!) er meget godt moden, gerne overmoden.
Man kan næsten kun prøve!
Jeg ville tage kernerne ud og skylle dem i et dørslag, og så tørre dem bredt ud på et viskestykke og et over i et døgns tid måske to-tre. Så i frøkuvert (mærket dato, sort mv)- og så i en fugttæt opbevaringsboks i køleskabet.
I øvrigt er tørrede melonkerner en delikatasse, lige som saltede græskarkerner (skallen er saltet) er det. Man kan få det i etniske butikker (melonkerner er asiatisk- græskarkerner er sydeuropæisk).
Held med det! (Y)
Mvh
Tine
Skrevet af: Tom Andersen, 18. august 2014 kl. 17.34
Du kan udemærket tage frøene og så dem, men.....
Måske er planten baseret på F1-frø og så er den ikke frøægte, hvilket betyder at du kan risikere at få planter, som overhovedet ikke ligner den du tog frøene fra og måske er rigtig dårlige..
Læs her:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/froe_og_formering/11458.html
Inden du mister lysten kan jeg da lige oplyse, at jeg tager chancen til foråret med frø fra en netmelon, som smagte så himmelsk, at jeg bare _må_ prøve lykken :-)
Frøsamlerne havde én netmelon på listen i foråret og den tror jeg også jeg vil prøve næste år - hvis den stadig fås.
Ellers har Fuglebjerggaard også nogle....
Skrevet af: Tom Andersen, 18. august 2014 kl. 17.35
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.