Forum

Rødstjert

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 21.55

Midt i landsvalernes sørgelige tilbagegang er mit økosystem blevet beriget med en ny træk- og ynglefugl.
Den er måske ikke en sjældenhed i Danmark, men den har ikke været hos mig før:

Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)
dofbasen.dk/ART/art.php?art=11220

Bør jeg så ikke være glad.?
Jeg synes i hvert fald, at den er både fin og sjov. Hannen er meget pågående og hævder sit territorium med stor energi især i et hjørne af gårdspladsen.
Fløøøøøøjt Tsk Tsk Tsk.!
Jeg prøvede at fløjte og tske tilbage, og det blev tydeligt opfattet som en udfordring. Når jeg nu krydser gårdspladsen, så holder den øje med mig og følger mig tæt, indtil jeg går ind af en anden dør. Og lige før jeg træder ind, så flyver den tættere på, så dens hun slet ikke kan være i tvivl om, at det er ham, der jager mig væk. ;-)

Men hvordan Rødstjert ellers virker på økosystemet, ved jeg ikke så meget om endnu.
Er den meget krigerisk.?
Jeg har ikke se det i beskrivelsen, men jeg fornemmer, at blåmejser, musvitter og skovspurve ikke skal have noget klinket, og det er længe siden, at jeg har set gærdesmutten.
Er Rødstjerten en stor belastning for dem.?

Hvad har lokket den til.?
Kan det være mine 50 sommerfuglebuske, der har udbygget et fødegrundlag, som passer godt til den.?
Det tror jeg lidt optimistisk på, fordi jeg har set den spise både sommerfugl og natsværmer.
Eller er det evt. nærmere en eftervirkning af tørken sidste år eller noget helt tredje.?
Man kan finde mange svar ved at kigge på et økosystem i forandring, men ofte rejses der endnu flere spørgsmål. :-)

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 15. juli 2019 kl. 2.11

Forrige vinter havde jeg både gråsisken, grønsisken og stillits ved mit foderbræt. Og jernspurv.

Jeg tror så ikke, jeg har set en rødstjert, og hos mig er der kun bysvaler (selvom det er langt ude på landet). Men gærdesmutten, rødhalsen- og diverse mejser (også halemejser)- har jeg da. Stillits yngler i min have- et år ville de dog gerne bo i min garage. Men nej, det måtte de ikke!

Svalerne tager hvert år en runde inde i mit hus, sådan lige for at tjekke det. (Da jeg er rædselsslagen for fugle inde, flyver de altid ud igen, når de har set kattene!).

Jernspurv har vi også. Jeg troede den lignede en spurv! Men det gør den ikke.

Jeg har et par fuglebøger og en kikkert, så jeg kan se efter.

Mvh
Tine

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 15. juli 2019 kl. 7.41

Om du bør være glad Jakob...? ;) Ja, det synes jeg da!
Jeg har den også i haven, foruden dens fætter Husrødstjerten. Det er ikke faldet mig ind, at stjerterne skulle være specielt aggressive, men det vil jeg da prøve at lægge mærke til fremover. Men hanen gør rigtignok gerne opmærksom på sin eksistens. Det forhindrer dog ikke et stort antal mejser i at yngle i haven. Her yngler også mindst ét par gærdesmutter i haven/skuret/hønsehuset hvert år.
Stjerterne er glade for at yngle i mine redekasser, som faktisk er stærekasser, jeg fik lavet lidt for små...

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. juli 2019 kl. 15.13

Husrødstjert (Phoenicurus ochruros)
dofbasen.dk/ART/art.php?art=11210

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. juli 2019 kl. 15.15

Det var en god morgen, fordi jeg så en gærdesmutte, men til gengæld har jeg ikke set rødstjerten hele dagen.
Måren er i området, så bare der ikke er sket dem noget.
Hos mig har de etableret sig selv uden hjælp fra en redekasse, og det gør dem måske mere udsatte for rovdyr.
Men ungerne er store nu, så jeg ved ikke, om de blot er på udflugt eller rejst videre.

For det tilfældes skyld, at den fremmelige han læser med her og er blevet fornærmet, må jeg hellere prøve dette:

Kære Rødstjert

Jeg mener selvfølgelig ikke, at du er mindre værd end en gærdesmutte. Du er en ny stjerne på gården, og så snart jeg finder den ledning, som er blevet væk, så skal jeg nok indsætte nogle billeder af dig, hvor man meget bedre kan se, hvor fantastisk smuk og udtryksfuld du er. :-)

5 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 15. juli 2019 kl. 15.29

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. juli 2019 kl. 20.08

Jeg hørte Rødstjerte hannen ved aftensmadstid, og sjældent har lyden været så smuk, selvom han skældte ud over en kat.
Måske kan han blive god i et teamwork, fordi han fulgte efter katten, så jeg kunne høre, hvor den blev af, og jeg kunne dermed fortsætte forfølgelsen.
Jeg så ikke Rødstjerten, før jeg kom tilbage til gårdspladsen. Der satte han sig uden at larme kortvarigt på en af sine poster, hvorefter han forsvandt langt væk igen.
Jeg er glad for, at han ikke er blevet ædt.! :-)

@F. Christensen

Jeg håber, at det lykkes med billederne, for så vil du nok kunne se, at kun en tåbe frygter ikke en Rødstjert. ;-)

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. juli 2019 kl. 12.29

@F. Christensen

Hvis du ser på nedenstående billede, så må du nok indrømme, at hvis du vidste, at Rødstjerten måske oven i købet har en seksløber eller et andet trick gemt under vingen, så ville du svede meget koldt lige nu. ;-)

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. juli 2019 kl. 12.36

Så er det alligevel mere afslappende at blive målt og nedstirret. ;-)

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. juli 2019 kl. 12.38

Og han kan også tale...

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. juli 2019 kl. 12.41

Jeg er desværre ikke så dygtig til Rødstjertesproget endnu. men jeg mener, at han skælder ud over noget med en manglende redekasse, så det må jeg nok hellere se at få gjort noget ved.

Rødstjert redekasse:

Kilde 1:

www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-redekasse-af-br%C3%A6dder

Huldiameter: 3,2 cm

Kassens dybde: 25 - 30 cm

Afstand fra hul til bund: 18 cm

Bundens indvendige mål: 10 x 10 cm

Materiale: Træ

Højde over jorden: 1 1/2 - 4 meter

Kilde 2:

www.netbiologen.dk/zoologi/fuglekasse.htm

Huldiameter: 3,2 cm

Afstand fra hul til bund: 20-25

Bundens indvendige mål: 10 x 10 cm

Højde over jorden: 2,0 – 3,0 meter

Kilde 3:

www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/fugle/331.html

"Til mejser, spurve og andre i den størrelse anbefales et areal på mindst 10 × 12 cm."
"Laver du flyvehullets diameter på 32 mm, vil kassen kunne bruges af alle mejser og spurve."

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. juli 2019 kl. 13.00

Det var også sjovt at se Rødstjerte hannens reaktion på kameraet.
På den ene side skulle jeg ikke pege på ham med et kamera, så han var tilbøjelig til at flytte sig for det.
Men på den anden side skulle der jo heller ikke være tvivl om, at det var ham, der var i forreste frontlinje og centrum for opmærksomheden.
Det viste sig, da hunnen kom forbi og satte sig i et træ. Hun er vanskeligere at fotografere, så jeg førte straks kameraet over på hende.
Men på billedet kan man se hannens reaktion, og da jeg tog kameraet fra øjet, så var det ham, der sad på hunnens plads og hunnen var fløjet væk igen.

Nyt svar til emnet »Rødstjert«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Rødstjert

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider