Pindsvineparadis – boligafstand.?

For første gang i 19 år har jeg opdaget et pindsvin, som kommer på dagligt besøg i min have.
Det vil jeg selvfølgelig gerne beholde, og jeg håber, at det vil trække flere til.

Men hvordan gør jeg min have til et pindsvineparadis, hvor det vil myldre med pindsvin.?
Jeg har læst, at pindsvin er enspændere og territoriehævdende, så det lader sig jo nok ikke gøre. Men der må alligevel findes metoder til at optimere antallet. Hvilke.?

Jeg har også læst, at et pindsvin som regel benytter 2-3 reder.
Men hvor langt eller kort bør der være imellem rederne.?
Jeg har indtil videre bygget to bo med 10 meters afstand. Er det passende afstand.?

Og hvis jeg bygger tre og jeg vil bygge tre mere, hvor langt skal der så være imellem de to "boligkolonier", hvis jeg vil gøre mig forhåbning om at huse to pindsvinefamilier.?

Kide:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/10341.html
"pindsvin benytter som regel 2–3 reder."

Hej Jakob.

Det er et spændende emne du har taget fat i og temmelig relevant. Jeg har dog aldrig oplevet flere pindsvin i en have
Da jeg har læst at de er meget territoriale og stresses nemt. Ligesom hunde ofte kan være et problem i villahaver. Så hvordan du skaber de rette betingelser så du kan få flere pindsvin i haven har jeg ikke kunne Google mig frem til, men jeg fandt denne spændende artikel og håber at du kan bruge lidt herfra.

www.bolius.dk/saadan-faar-du-pindsvin-i-haven-28172

Jeg tror at du skal prøve at skrive til naturhistoriske museum i København, da de har forsker ansat, der ved mere om emnet.

Da jeg lavede pindsvinebo læste jeg at man bør sikre det mod ræven. Indgangen bør have nogle bestemte mål. Jeg tror 20*20cm, men slå det op. Det bør desuden udformes som en gang med et 90 graders sving inden rummet inden i.

Det skal være mindre, end 20 cm.

@Lars Holt
Kan vi ikke blive enige om at det først og fremmestvgælder om at skabe naturlige forhold i haven så pindsvinene af egen drift finder ud af, hvor de vil bo? Jeg har nu haft pindsvin i haven i mange år og har oplevet pindsvinemor med 2 unger. Iøvrigt er jeg forbavset og imponeret over, hvor lange ben pindsvin har og hvor hurtigt de kan løbe. Et jagtkamera viser mig deres daglige aften/naturunde omkring flere fade med vand.
strikingeshave.blogspot.com/2019/06/dyr-i-haven-sjove-oplevelser.html
Ingeborg

Nu blev der spurgt til rævesikring af pindsvineboet, og i de link Jacob B. og Søren D. angiver står der hvor stor åbningen maksimalt bør være.
Her i haven finder pindsvinene selv ind under palletanke, legehuse, kompostbunker eller kvashegn.

Mange tak for alle svar.

Indtil videre er der åbenbart ikke mange, som har erfaret afstande imellem pindsvinereder. Det tyder måske på store afstande.

Ja, det er noget af en gyser at skulle sikre et pindsvinebo imod både kulde og varme og ræv og fugt.
Jeg har læst, at højden på åbningen skal være 10-20cm. På det viste bo er åbningen 12cm. Der er monteret fodtrin, så det bliver vanskeligere for ræven at grave åbningen større.
Det er nok især ræven, som hos mig gør det relevant at bygge pindsvinehuse. Men jeg er også selv til fare for deres reder, og jeg kan bedre beskytte dem, når jeg ved, hvor de er.

Paller er måske ikke det bedste. Jeg har løsnet jord og fjernet bundbrættet i midten på pallen på halvdelen længst væk fra åbningen, så pindsvinet kan gå frem og svinge til siden, uden at skulle over et trin mere.
Men det er endnu ikke godkendt af verdens sødeste lille pindsvin.

Sådan er mit bo bygget. Der var ingen hjemme men det har været benyttet.

Nuttet kræ forresten :-)

@Claus K Madsen

Der findes en del forskellige byggevejledninger til pindsvinebo, men jo mere jeg kigger på dem, jo flere betænkeligheder får jeg.

Jeg tror f.eks. ikke på, at det giver god beskyttelse imod ræven at stille et bræt op ad en mur:
www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjeneste/temaer-og-inspiration-til-undervisning/projekt-pindsvin/fakta-om-pindsvin/3-6-klasse/6

Du har gjort meget mere ud af dit bo og al respekt for det. Sammenlignet med mine paller må det lyde af en snert misundelse, hvis jeg spørger dig, om du så også får valuta for pengene.
Det må nok stå i fuld skygge og være uden bund, så pindsvinet kan grave sig ned, og du har selvfølgelig gjort det væltesikkert og låst låget, så ræven ikke kan komme til.
Jeg kan ikke få øje på ventilationshullerne.
Vindfanget er måske godt for at modvirke ræv og træk, men det begrænser også ventilationen. Er du sikker på, at en stor pindsvinehan vil kunne svinge om hjørnet, eller vil han sidde som en prop i vindfanget, indtil det bliver forår, og han har tabt så meget vægt, at han omsider kan vende rundt.? ;-)

Er det et temmelig nyt bo, hvor du selv har lagt græs ind.?

Ja, ligesom mange andres er mit pindsvin også noget helt særligt. Her har det lagt sig hyggeligt til bords som en apostel, mens det med tungen snupper knæk dyre kattepiller fra slikskålen.

Hej Jakob. Boet er ca. fem år gammelt og lagde halm ind dengang. Nu nu nævner det burde jeg nok skifte det.

Historien er, at jeg byggede et skur. Da jeg så nåede til bunden af en stak brædder jeg havde ligende på strøer af 4*4 tømmer fandt jeg en primitiv rede nedenunder. Jeg går ud fra at det var sådan et skjul pindsvinene bruger om sommeren. Jeg besluttede mig så for at lave et nyt hus med resttræ fra byggeprojektet. Derfor blev det således.
Jeg hentede inspiration på nettet dengang. Det følger ikke præcis nogen af de anvisninger jeg fandt, men jeg er ret sikker på at "vindfanget" er udformet efter nogle mål jeg fandt.

Der er ikke anden ventilation end vindfanget og utæthed rundt langs taget. Det tror jeg nu også rækker. Jeg har ikke tænkt på at ræven kan løfte låget. Det kunne godt være jeg skulle lægge en flise på. På den anden side kan den jo også grave sig ind hvis den er vedholdende nok.

Jeg ser normalt ikke pindsvinene i haven, men jeg har af og til smugkigget i boet så jeg ved at det har været brugt mindst to somre. Jeg har ikke indtryk af at de har brugt det om vinteren. Jeg kigger selvfølgelig kun meget sjældent for ikke at forstyrre dyrene.

@Claus K Madsen

Jeg troede, at jeg kritiserede et pindsvinebo, som du havde indrettet efter alle kunstens regler, så vi kunne diskutere pindsvinevelfærd på højt plan.
Men så er det bare noget, du har flækket sammen, som måske ligeså godt kan være en fælde som et trygt og godt hjem.. Piv, jeg er skuffet.
Nu skulle det ikke engang forbavse mig, hvis brædderne er trykimprægnerede.
Men får du lyst til engang at forbedre konstruktionen, så står jeg selvfølgelig til rådighed med flere kritiske spørgsmål. :-)

Det kan du tro de er. Jeg har jo ikke bygget mit skur af brædder som rådner på fem år ;-)
Som sagt har der været pindsvin i boet og de har også kunnet komme ud igen, så nogen fælde er det ikke.

@Claus K Madsen

Du kunne måske i stedet have brugt den palle, som brædderne til skuret blev leveret på. ;-)

Men jeg forstår ikke, at du kan tage det så afslappet. Trykimprægnerede brædder, der afgasser i et lille rum med manglende ventilation. Det må kunne blive en giftig cocktail, som måske skader de pindsvin, som har taget en sommerlur i boet.
Hvis du kan finde filen "byg et pindsvinebo.pdf", så er der på side 2 vist et pindsvinebo, de betegner som "avanceret pindsvinebo". Det minder noget om dit, men uden indvendigt vindfang og med fem store ventilationshuller på alle sider oppe under tagudhænget.

Hvis mine pindsvinebo alle står tomme om vinteren i fem år, så vil jeg betegne dem som en fiasko.
Hvis et pindsvin vågner i utide om vinteren, så kan det måske også være et tegn på, at der er gået noget galt med konstruktionen af boet. Er det f.eks. for dårligt isoleret imod smeltevand og temperatursvingninger, så er det jo ikke et godt hjem, men nærmere en dødsfælde til en gyserfilm, jeg har bygget.

Paller er sikkert udmærket, men når jeg har fået leveret træ er det kommet på strøer med et metalbånd omkring.

Der mangler ikke ventilation. Der der jo indgangen som vist er omrking 12*12 cm og der er heller ikke helt hermetisk tæt ved låget.
Jeg helt tryg ved træet. Min fantasi rækker ikke til at det skulle "afgasse" noget i mængder som kan skade eller genere pindsvinene.

Jeg ville gerne spørge pindsvinet hvorfor det er et andet sted om vinteren. Det kan vi desværre ikke. Der kommer ikke vand ind, det er helt sikkert. Jeg kan ikke udelukke at det er for koldt. Det kan også være at der er så få pindsvin i kvarteret at der ikke afsætning på alle egnede vinterhi.

I dag har det fået nyt hø. Der var en del nøddeskaller i det, så musene har åbenbart godt ville bo der.

Men når jeg er i tvivl om, hvorvidt der er færre pindsvinebo i haven, end der er behov for i et pindsvineparadis, så kan jeg måske egentlig blot holde mig til, at jeg indtil videre ikke kan finde regler for, at der kan være for mange, og derfor kan jeg med sindsro bygge nogle flere.

Bygger jeg færre end 6 stk, så må jeg nok ikke forvente mere end et enkelt pindsvin i haven, og beslutter jeg f.eks. at bygge 10 stk eller flere, så er det nok en god idé først at overveje pindsvineboets konstruktion endnu engang med henblik på at gøre den bedre og mere praktisk.

Jeg tør ikke sige hvor mange pindsvin der kan være i din have. Der er selvfølgelig en grænse for hvor mange der er føde til (jeg antager at du ikke har tænkt dig at fodre dem).
Jeg kan finde en undersøgelse fra det nordlige Frankrig hvor man har set på "befolkningstætheden" af pindsvin. De fandt 4-5 pr kvadratkilometer på landet og 10 gange så mange i byen (i runde tal).

@Claus K Madsen

Tak for info.
Det regner jeg lidt groft om til, at 1 pindsvin i Frankrig minimum har ca. 2 hektar jord til rådighed.
Jeg har nok lidt svært ved at forestille mig, at det skulle være pindsvinets territoriehævdende egenskaber, som har fastsat dette areal. Men det giver måske alligevel et indtryk af, at 10 meter imellem hvert pindsvinebo ikke er særlig meget, og det er måske de færreste haver, som er store og pindsvinevenlige nok til nok til at skabe et behov for flere end tre.

Nej, det er næppe pga territorialadfærd. De franske forskere søgte en forklaring på forskellen mellem land og by. De fandt ikke noget entydigt svar men mængden af føde og redepladser var fordele ved byen.

Når det ikke er territoriehævdende adfærd, der skaber afstanden, så må det være noget andet, som man muligvis kan justere på, så der kan blive plads til flere pindsvin i haven. :-)

Mit pindsvin har besøgt det nye bo, men det er ikke flyttet ind. Til gengæld har det lavet pølser tre steder derinde.
Hvad fortæller det mig.?

Jeg er ikke så dygtig til pindsvinesprog endnu, men jeg tænker umiddelbart, at hvis de fleste pindsvineboer, som jeg bygger, skal bruges til toiletter, så er tre slet ikke nok.

På den danske side forklarer de også delvist om forskellen på land og by:
www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjeneste/temaer-og-inspiration-til-undervisning/projekt-pindsvin/fakta-om-pindsvin/3-6-klasse/6
citat:
----------
Pindsvin kan godt lide græsplæner, tætte hække, kompostbunker og bede med buske og blomster. Pindsvin har ofte rede i nærheden af mennesker enten i en busk ved husmuren, under et havehus, i et gammelt skur eller i en lade. I byerne kan man sagtens finde pindsvin. Her bor de i grønne baggårde og får måske mad sammen med baggårdskatten. Pindsvin lever også på landet, men de kan ikke lide store marker og store skove.
----------

Jeg taler heller ikke pindsvinsk, men jeg vil nok tolke det derhen at pindsvinet har set sig om men venter med at flytte ind. Det er vist meget normalt at vilde dyr ser nye elementer på territoriet lidt an inden de flytter ind. De har i hvert fald ikke for vane at skide i reden. Måske er det ligefrem noget den gør for at holde andre pindsvin væk? Bare et gæt.

Jeg er enig i at man sikkert kan forbedre levevilkårene. I det franske studium så de på nogle af de samme faktorer som du citerer fra Naturhistorisk. De så også på grævlinger som vist anses for at være den vigtigste naturlige fjende.
Man må dog naturligvis holde sig for øje at redepladser ikke kan forøge bestanden mere end fødegrundlaget tillader.

Jeg fodrer lidt med kattetørfoder i håb om, at pindsvinet fortsat vil lægge vejen forbi min dør.
Jeg vil heller ikke stå tilbage for i en kort periode at spendere en større mængde foder, hvis jeg skønner, at det er fødemangel, der begrænser antallet. Men hvor finder man en foderautomat, som kun fodrer pindsvin og ikke andre arter.?

På nedenstående billede ses endnu et pindsvinebo, som måske også fortjener hård kritik.?
Hvis det f.eks. er rive galt at benytte sorte baljer og spande til pindsvinebo, så må jeg nok hellere få ren besked, før jeg starter en serieproduktion. ;-)
Det viste baljebo er gravet ca. 5 cm ned og skal dækkes med en masse grene.
Dermed er jeg med lidt god vilje oppe på tre pindsvineboliger. Men det er jo kun, hvad et enkelt pindsvin skal have til rådighed i et pindsvineparadis.

Hvis andre har svært ved at nænne at kritisere mit nye prototype-pindsvinebo-forsøg, så må jeg hellere selv lægge ud:

-Baljen har været brugt i mange år til jord og vand og andre formål, så jeg gætter på, at den er tilstrækkeligt fri for lugt og gas. Men det er stadig kun et gæt, som jeg vælger at satse på, indtil jeg evt. bliver klogere.

-Baljen er lidt for smal. Så vidt jeg kan se på andre tegninger, bør der være mindst 15 cm venderadius, og i baljen er der kun ca. 14 cm.

-Der bør nok være endnu flere huller til ventilation. Hullerne er ikke så store, og de er boret skråt op indad, så der ikke så nemt kan løbe vand ind. Der ligger nok en lille djævel begravet i detaljen omkring disse huller, og jeg kender endnu ikke den optimale løsning.

-Åbningen bør måske forstærkes, så større rovdyr ikke så nemt kan rykke i den eller bide den større.

-Åbningen vil måske være bedre placeret i siden i den ene ende frem for i gavlen. En rund balje vil måske være bedre.

-Åbningens størrelse må i mine øjne også fortjene mere opmærksomhed.
Jeg har læst, at hannerne er de største, og de er de første, der går i hi. Hunnerne er lidt mindre og de næste, der går i hi. Ungerne har meget travlt med at spise og vokse, så de er de sidste, der går i hi.
Jeg tænker, at hvis man har flere pindsvineboliger med forskellige størrelser indgange, så kan man måske med en lille indgang forhindre, at en stor han, som vågner midt om vinteren, kan komme ind og forstyrre en af sine pindsvineungers vintersøvn.
Jeg har mest benyttet målet min. 12 x 12 cm
Men i de næste tre pindsvineboliger vil jeg nok benytte 10x10 cm og mindre.
Hvad er mon størrelsen på det mindste indgangshul, som de mindste unger, der går i hi, har behov for.?

På nedenstående billede har jeg valgt at afprøve en idé, hvor indgangsåbningen neddrosles til 10 x 10cm med en "æresport".
Bøjlen er i metal, så grævlingen og andre rovdyr ikke kan bide den i stykker.
Hvad en gammel rusten jernstang dog kan bruges til. :-)

Jeg husker fra min barndom, at der var et firma, som delte runde plastik mejse 'redekasser' ud i reklameøjemed. Hverken min families eller min reserve bedstefars redekasse blev nogen sinde beboet.
Jeg gentog et forsøg igen for 20 år siden, med at lave et 110mm. kloakrør om til en mejseredekasse, - men fuglene ville IKKE benytte den ...! En enkelt vinter tog en mus plastikrøret til bolig.
Jeg kan frygte, at pindsvinene heller ikke bryder sig om boliger af plastik baljer. Måske skal du overveje nogle af træ i stedet.
Musene vil dog sikkert indtage baljeboligerne med glæde. :)

@James. F

Tak, fordi du deler din erfaring med runde plastikredekasser. Det vil jeg være opmærksom på, før jeg bygger en større serie af den slags.
Det må jo være noget andet end formen, der er galt. Du har nok set, at f.eks. musvitter gerne vil bygge rede i et rundt beton brøndrør.
Jeg ved ikke, om lugten af plastik vil skræmme pindsvinet væk. Det må nok komme an på en prøve, og med kun et enkelt sjældent pindsvin i haven, så kan der nok gå nogle år, før jeg måske kender svaret.
Jeg vil også have formen i tankerne til pindsvin. De får jo ikke meget vintersøvn, hvis boet er rundt og instinktet fortæller dem, at de skal lægge sig i et hjørne. ;-)

Manglende hjørne ...!? ;)
Nej, jeg tror ikke, at det er formen på boligen, der gør at plastikken vælges fra. Måske snare akustikken. Lydene forstærkes nok i plastikboliger.

@James. F

Så må pindsvineboligen på nedenstående billede nok være bedre.
Den måler kun 40 x 40cm, og det er en fordel, hvis der skal være mange.
Denne gang er indgangshullet kun 9 x 9cm

Men træ er ikke så holdbart. Ville du ikke være fristet til at mure vægge op i sten eller støbe beton i en form af en slags.?

De 40x40cm. tror jeg er ok, men højden ville jeg nok lave 15-20cm. Hullet på 10cm. er i underkanten, jeg vil gå op til 12-14cm. - hvis det var mig, der skulle i gang.

Vil det ikke være ok, hvis holdbarheden er 5 år for rammen? Hvis boligen står op af et hus med tagrende, så vil træet sikkert kunne holde 10år.
Flisen vil selvfølgelig holde i 100år :) - Jeg er dog lidt i tvivl, OM flisen vil akkumulere for megen kulde? Jeg ville bruge en vandfast støbeplade el.lign. i stedet for og gerne med lidt fald.

@James. F

Sæt dig et mål, der har evigheds værd... ;-)
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvornår pindsvinet bliver udryddet i den danske fauna. Men 5-10 års holdbarhed er forhåbentlig for lidt.
Det vil da også være rart at tænke på, at pindsvineboligerne kan holde resten af min tid uden risiko for sammenbrud og uden bekymringer om, at jeg skal bygge dem om igen, når jeg er blevet en olding.

Angående størrelse på bo og åbning, så har jeg hentet tal herfra:
www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjeneste/temaer-og-inspiration-til-undervisning/projekt-pindsvin/fakta-om-pindsvin/3-6-klasse/6
citater:
--------------
"Stenhuset
Her skal du stable nogle store sten op, så der er et hulrum på 30x30 cm og en åbning på 10x10 cm."
-
"Du skal bare sørge for, at pindsvinet kan komme ind under bunken. Der skal være et luftrum på 8-10 cm under kompostbunken. "
--------------

Jeg tror, at sten og betons evne til at absorbere varme og kulde er en fordel, fordi den hjælper med at holde en konstant temperatur i boet, så pindsvinet ikke vågner for tidligt.
Men alligevel bør boet nok helst stå i skygge, og jeg vil også overdække det med grene for at dæmpe temperaturudsving.

Ja, hvis det ér det sidste, som du vil lave i dit liv, - så hold dig til beton! ;)
Da jeg havde en Ruhårs han, blev jeg jævnligt informeret, hvis der var pindsvin på min jord. Han kom stolt og viste dem til mig, når de var fundet i deres sommerbo. Over årene så jeg flere pindsvin, der pga. deres størrelse IKKE ville kunne komme igennem et hul på 10x10cm.! Det mål må være givet af en akademiker ;)

Det værste ved at overveje en støbeløsning er måske, at der er så mange muligheder, at man kan komme i tvivl og blive ligeså forvirret som et æsel imellem to knipper hø.

Man kunne måske støbe murene som to vinkler ( rød og blå streg på nedenstående billede ).
Med et justerbart endestykke i formen, må den samme støbeform kunne anvendes til begge vinkelmure og den ønskede døråbning.
Dørtrinnet ( grøn streg ) kan støbes for sig i den størrelse, som passer til den ønskede åbningsstørrelse.

Det vil gøre det nemt at bygge, men en vinkelform bliver nok bøvlet at fremstille og arbejde med, så måske må jeg hellere støbe hver mur for sig, så det bliver 4-5 stykker.

Eller måske skal jeg i stedet være grov og støbe hele molevitten samtidigt. Jeg fumler lidt med en balje og en spand. Hvis jeg sætter spanden ned i baljen, så kan hulrummet imellem dem bruges som form til muren hele vejen rundt. Og hvis jeg først dækker bunden af baljen med 5 cm beton, så har jeg også taget med.
Men så er der åbningen, som skal støbes samtidigt om en kerne, og jeg skal kunne pille det hele ud af formen bagefter, uden noget går i stykker. Selvom jeg smører formen med olie, så tvivler jeg på, at det går godt. Det vil så også blive et bo uden aftageligt tag.

Det nemmeste vil måske være at bygge et nødtørftigt pindsvinebo og efterfølgende skalmure det.

Eller måske bør jeg blot finde fire halve havefliser på nogle mål, som passer til murene..

Er der evt. andre, som har nogle idéer til inspirationspuljen.? :-)

Du kunne også lave siderne af lecablokke og så en flise oven på.

Ja, lecablokke eller evt. gasbetonblokke er nok lidt dyrere og ikke helt så stærke som havefliser. Til gengæld er de nemmere at arbejde med, hvis man f.eks. vil skære åbning og bore ventilationshuller osv.

Når jeg foretrækker et pindsvinebo med aftageligt tag, så er det fordi jeg gerne vil kunne rense boet ad den vej måske en gang om året.
Jeg ved selvfølgelig godt, at det er strengt forbudt at løfte låget bare for at kigge til pindsvinet. Men jeg er jo også nysgerrig efter at vide, om der nogen hjemme, og hvad gør jeg så.?
Jeg ved ikke, hvor godt det virker til pindsvin, men jeg har fundet et simpelt gammelt trick, som nogle jægere bruger til rævegrave for at se, om ræven er ude eller hjemme.

En tråd hænges ned i indgangen, og når enden af tråden er slæbt indenfor åbningen, så er dyret hjemme, og hvis enden af tråden er slæbt udenfor, så er dyret ude.
I boet på nedenstående billede kan man således nemt se udefra, at pindsvinet ikke er hjemme. :-)

@Claus K Madsen

Jeg er faktisk enig i James F's kritik. Målene på indgangshullet er for usikre.

Har du evt. et forslag til, hvordan vi kan få ordentligt styr på de mål.?

For min skyld må metoden godt være akademisk, hvis den bare er pålidelig. ;-)

Jeg ved ikke hvad i forstår ved akademisk, men jeg kan nok desværre kun tilbyde uakademisk von hørensagen.

De britiske dyrevenner i RSPB giver i nedenstående tegninger til en pindsvinebolig med en indgang på 13*13 cm. Når kalder det uakademisk skyldes fraværet af enhver dokumentation for hvordan man er landet på netop den størrelse.
www.rspb.org.uk/get-involved/activities/give-nature-a-home-in-your-garden/garden-activities/giveahogahome/

Der er et studie af pindsvins egne vinterreder: Winter Nests of the Hedgehog (Erinaceus europaeus L.), P Morris, Oecolgia, 11, 299--313 (1973). Der står desværre ikke umiddelbart noget om indgangens størrelse, men de foretrækker åbenbart at fore med blade af løvtræer frem for med græs.

Mht. størrelsen af pindsvin skal man huske på at kroppen er noget mindre under nåle og pels så de kan komme gennem mindre huller end man lige skulle tro.

@Claus K Madsen

Endnu et afvigende resultat er da i det mindste med til at tydeliggøre problemet.

Hvis man har et pindsvin, så burde det ikke være så vanskeligt at putte det ned i en kasse med en skillevæg med en justerbar åbning og så på den måde undersøge, hvor lille en åbning det kan gå igennem.
Samme procedure med mange pindsvin i alle størrelser, og alle resultaterne føres ind i et skema.

Det er et skema i den stil, som jeg gerne vil se.

Er det ikke lidt for utroligt, hvis ingen har undersøgt det.?

Ja, man kan godt sommetider undre sig. Det kan da også være at det er undersøgt, men ikke offentliggjort så det lige er til at genfinde.
Du kan evt. prøve at skrive til Pindsvinevennerne og spørge om de har et kvalificeret bud.

Hej Claus
Der findes masser af materiale på andre sprog
igelzentrum.ch/images/Doc/igelhaus.pdf
Måske synes danske pindsvinevenner at det er bedst med naturgivne overvintringssteder. Pindsvin er jo ingen flokdyr og de færreste haver kan fodre mere end et pindsvin. Så er det heldigt, hvis ens eget pindsvin kan danne par med naboens pindsvin.
Ingeborg

@Claus K Madsen

Ja, det er en mulighed, men så vidt jeg kan se, er de også nået frem til 10x10cm.
Man kunne fristes til at tro, at det er fordi, de kun får små pindsvin i pleje. ;-)
pindsvineplejerne.dk/dagbog/

@Ingeborg Hansen

Tak for linket. Men jeg kan ikke se, hvordan de er kommet frem til, at åbningen skal være Ø10 cm.
Jeg bemærker også, at flere af husene er med bund, hvilket Pindsvinevennerne ikke anbefaler.

Angående det naturlige, så er det jo ikke nødvendigvis meningen, at man skal bygge reden for pindsvinet.
Som jeg ser det, handler det mest om at skabe et sikkert miljø, hvor pindsvinet selv kan bygge sin naturlige rede.
Det kan nok også diskuteres, hvor naturligt det er for et pindsvin f.eks. at blive ædt af en jagthund.

Men her kan du se, hvad pindsvinevennerne tilbyder:
pindsvin.dk/p/pindsvinehus-i-polystyren/

Og her blandt andet endnu en vejledning i selvbyg:
pindsvin.dk/wp-content/uploads/2020/10/mini-bog-det-vidunderlige-pindsvin.pdf

Der er nu gået mere end en uge, hvor jeg ikke har set pindsvinet.
Det skulle have haft 15 gode år hos mig, og nu er det lille pjok måske allerede afgået ved døden.
Det er vemodigt at tænke på, og det lægger en midlertidig dæmper på den videre udvikling af mit pindsvineparadis.

Lige nu sidder jeg og søger forgæves efter den gode forklaring på, hvorfor det er er forbudt at give et vildt pindsvin en ekstra bolig ved at tage det ind og holde det som kæledyr i en periode.
Er der evt. nogen, som kan hjælpe mig med at finde den.?

Jeg savner mit fine lille pindsvin...

Pindsvin går i dvale nu. Pindsvin er totalfredede dyr, slå selv op hvad fredet dyr betyder.

kryb-info.dk/pindsvin/

@Anne Demant

Tak for linket.
Jeg ved jo godt, at det er forbudt, fordi det står i loven.
Det er mere den dybereliggende begrundelse for loven, som jeg har lidt svært ved at forstå og finde tilstrækkelig.

Jeg tror ikke, at pindsvinet hos mig kan være gået i hi endnu.
Men for en time siden fandt jeg noget glædeligt, som kan ses på nedenstående billede.
Det er næppe fra en rotte, så måske er mit fine lille pindsvin alligevel stadig i live. :-)

Det med loven kan jeg ikke svare dig på, men jeg personligt kan da heller ikke forstå at jeg kun må køre 50 i byen midt om natten. Men jeg holder da speederfoden i ro så.

Der var førhen mange pindsvin der blev leget vildt med, spillet bold med, hunden fik lov at hente dem osv.
Pindsvinene blev såret af hundetænderne og når der så gik spyfluer i såret smed folk pindsvinet ud til egen skæbne, for det var jo ulækkert med sådanne sår.

Du ved det jo godt Jakob, ikke alle mennesker er lige søde, nogen er dummere til at passe dyr end en papkasse ville være. Tænker det er derfor de blev totalfredet og hurra for det.
De har mange fjender, f.eks fiser robotplæneklipperen mange steder rundt om natten og sårer pindsvinene.

Hvis man tager et vildt dyr ind og plejer det ændres dyrets naturlige adfærd. Det kan give problemer når dyret skal reintegreres i naturen.

Det er nemt nok at finde nogle forklaringer, men spørgsmålet er måske, om de er gode nok.
Man behøver jo ikke at totalfrede et dyr for at gøre det ulovligt at spille bold med det.
Hunde og ræve er også ligeglade med fredningsbestemmelser.
Problemet med genudsætning er åbenbart heller ikke større, end at det anbefales at tage pindsvinet ind og yde førstehjælp og sende det til en plejer, hvis det måske (ikke sikkert) er blevet bidt af en hund.
Men den lovlydige haveejer, som møder et ungt presset pindsvin, som sandsynligt er for magert til at klare vinteren, han må blot lade pindsvinet gå ud i sultedøden, fordi loven siger, at han er for dum og ond osv. til at hjælpe.
Jeg ved ikke så meget om pindsvin endnu, men jeg mener måske, at loven er med til at skabe en usund distance, hvor lovlydige mennesker vælger at ignorere pindsvin frem for at hjælpe dem, og det er til skade for begge parter.

pindsvin.dk/akut-hjaelp/

www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/forbudt-pleje-pindsvin-fa-fire-gode-rad-til-gore-haven-til-

I år har jeg flere gange set to pindsvin i min have. :-)
De behøver ikke min hjælp. De er faktisk helst fri for mig. Men de kan godt lide lidt kattetørfoder og ikke mindst en vandskål.