Er min jord overhovedet brugbar?

Hejsa

Jeg har tænkt mig at begynde at dyrke gulerødder/ærter/tagetes i et bed og buskbønne/kartoffel i et andet bed.

Jeg har gravet to bed, hvor der er megen lerjord.
Jeg har gravet ned til 60 cm og kultiveret jorden godt og smuldret jorden med hænderne, så den er blevet mere porøs.

Men er denne jord overhovedet brugbar til ovennævnte grøntsager?
Kan det lade sig gøre at dyrke noget af det eller skal man absolut have muldjord eller jord med kompost iblandet?

MVH
Andreas

Stol på din jord! Især lerjord er fin, med mindre den er ren ler (ala keramik). Det er også det, man kalder muld. Muld betyder bare, at der også er organisk stof i, ift basisjorden,,som er fx ler, silt eller sand i forskellig forhold.

Husk at jorden er meget våd ift. At bedømme krummestrukturen så tidligt på året.
Ærter og bønner behøver ikke kompost, de fikserer kvælstoffet fra luften.

Det er ærgerligt, at du ikke forbedrede jorden med grus og kompost, da du gravede så energisk.
Men nu kan du dyrke jorden, og lægge kompost på overfladen. Så vil ormene trække den ned.

Brugbar- ja! Men lige nu er jorden våd, stiv og tung- så det kan man ikke helt regne med!

Jord skal "krammes"- noget længere hen på året, og så kun være lidt formbar, men også smuldrende- som godt brød. ;-) Det er faktisk svært at beskrive.

Hvis den er hård og gummiagtig allerede nu, så kan det anbefales at stikke 10 cm grus ned, men ellers er det alt for tidligt at grave. Og buskbønner kan alligel først sås hen i maj, når jorden er varm nok.

Og lerjord kan blive til det rene beton, hvis der er for tørt/mangler organisk materiale, det betyder bare ikke jorden er dårlig. Jeg tror faktisk vandlidende/fastkørt jord- er værrer. Hvis man mangler organisk materiale, så er løv og kompost også rigtig godt, at få stukket ned.

Og min jord er meget blandet: Hvor hønse-/andegårdene var, var det, det rene beton. Hvor komposten har været- er jorden superlet og lækker.

Men: Det er for tidligt at grave. Jeg gør det fordi, jeg graver brombær op, og der er mange regnorme, mariehøns og vinbjergsnegle, der kommer op i hver skovlfuld, som så må begraves igen.

Mvh
Tine- God påske!

Anders: jeg har selv tung lerjord, da vi bor ved Roskilde. Jeg blander ikke med grus eller sand eller noget, da jorden er blevet passet fint med kompost og andet organisk gennem årene (før min tid).

Vil du vide, om jorden er fin nu og senere, så er det vigtigt, at den smuldrer fint (krummestrukturen), og det lyder det til, selv om jorden er meget våd nu.
Se også efter regnorme nu.

Jeg tror, din jord er helt fin. Brug kompost, hestegødning, riv blade sammen i bedene osv. i årene fremover, så vedligeholder og opbygger du jordens muld.

Det tunge arbejde med at blande grus og sand i i større mængder, mener jeg ikke skulle være nødvendigt...

Hej Andreas Kromann

Jeg har også lerjord i min have, som jeg har haft i fire år nu. Jeg kommer virkelig meget kompost på, så jeg håber, at jorden efterhånden bliver mere medgørlig.

Min erfaring er, at man sagtens kan dyrke grønsager på lerjord. Men lige præcis ærter, bønner og gulerødder kan der være lidt problemer med.

Når du har sået ærter (og bønner), er du nødt til at være omhyggelig med, at jorden hele tiden er let fugtig i overfladen. Ellers kan spiren simpelthen ikke komme op gennem det øverste tørre lag. Man har jo typisk vandet efter såning, og når solen så bager ned på sådan noget gennemvandet ler, så bliver det hårdt som mursten. Jeg har mange gange set, hvordan en ærte-spire banker nakken mod dette ”murstens-lag” og har vanskeligt ved at bryde igennem.

På den anden side må man heller ikke vande for meget, for så rådner ærte-spirerne.

Gulerødder har jeg endnu ikke turdet binde an med. For der står på frøposen, at gulerødder kræver dybt muldet jord. Lerjord vil typisk give gulerødder, der er delt i to eller tre, har jeg læst. Jeg regner med, at jeg i år vil prøve at så et lille stykke med gulerødder, og derfor har jeg planlagt at grave noget muld ned i så-renden, altså på et meget begrænset areal.

Mine porrer, grønkål, squash, salathoveder, radiser og bladbeder er hvert år kommet fint. Persille lykkes over al forventning. Spinat har jeg lidt problemer med, men jeg ved ikke, om det skyldes den fede lerjord, eller at jeg har sået det for sent, når der er alt for varmt.

I år vil jeg også så valske bønner (hestebønner), og de skulle efter sigende være glade for lerjord. Og man skulle kunne så dem allerede nu.

Held og lykke med det.

Doris Møller

Det er lidt mere "kunst" at drive lerjord ift. sandjord, hvor alt kan lade sig gøre.

Der må ALDRIG laves jordarbejde, hvis jorden er for våd.

Lerjord er koldere om foråret end sand, fordi den indeholder mere vand.

Så så vidt muligt morgen, aften eller i overskyet vejr, så sårillen ikke tørrer ud.

Så lidt dybere end man ville gøre på sand. Frøet skal ligge fugtigt til det er spiret.

Vand eventuelt i rillen inden såning.

Vand aldrig ovenpå jorden umiddelbart efter såning. Det giver altid "betonjord".

Det er selve spiringen der er vigtig. Er frøet først spiret, er der ikke brug for vanding før sent,

Jeg benytter mig rigtig meget af forkultivering i køkkenhaven og så faktisk ikke ret mange ting direkte derude mere - måske kan det være en fordel for dig at gøre det samme, så planterne er i gang, når de plantes ud?

Er det muligt at forspire gulerødderne fx i små jordpotter eller papirpotter ibså og priklejord, og så plante dem ud i den rette afstand for derved at.øge chancerne for at de bliver til noget?

Lige netop rodfrugter er nok ikke så lette at forkultivere - men prøv at så dem i et stykke jord, som du måske lige har løsnet lidt ekstra, og se, hvad der sker :)

Hej
Lerjord er ikke det ringeste at ha' - medmindre det er ler så fedt at det ikke er til at hugge eller stikke i. Vi bor ved Fredericia, hvor der er ret "leret". Da vi startede på en bar mark med vores have for ca. 40 år siden, kørte jeg hvert år mange kubikmeter sand og også spagnum på. (Dengang tænkte man ikke så meget over at spagnum helst skulle blive hvor den var). De seneste 20 år har jeg været god til at lave kompost - for nu er der jo også noget at lave kompost af! Det er der ikke, når man starter på en bar mark og ikke dyrker grøntsager. Om sommeren er vi glade for at der er lerjord ca. 60 cm nede, for det holder på vandet som en slags beholder. Vi vander aldrig selve haven - og har aldrig haft en gul græsplæne - heller ikke i tørre somre. Så der er da også gode ting ved lerjord. Desuden er der mange planter, som trives i lerjord. Lad mig bare nævne f. eks. roser.
Vi dyrker ingen grøntsager fordi vi bor tæt ved en motorvej - og skal ikke nyde noget!
Kør du alt det sand på, som du kan magte at blande sammen med din jord.
Ingeborg

@Andreas
Der er vist delte meninger om lerjord.
Rodfrugter er det ikke sagen at dyrke i lerjord.
Den er tung når den er fugtig og med en varm sommer vil den blive stenhård.
Grus vil kunne rette op på det, som der står ovenover og så kompost! Senere på sommeren kan du så efterafgrøder som kløver (rød), tagetes og lign. og blot kultivere det ned næste forår og måske springe rodfrugter over i år.
Jeg ville ikke spilde tid på gulerødder i lerjord.

Jeg har dyrket de mest pragtfulde gulerødder og persillerødder i en stiv landbrugsjord, jeg lånte af en god ven. Min egen lerjord, som er mere muldet, kan det godt lade sig gøre at dyrke gulerødder i, men det er faktisk dårligere resultat end grønsagsmarken.

Så prøv at så en række, hvis du gerne vil have gulerødder og se, hvordan det går.

Den vigtigste regel ved lerjord er, at man ikke forsøger at grave og kultivere i den for tidligt. Man skal kunne kultivere og rive den uden problemer, inden man går i gang i den i foråret. Lerjorden holder bedre på fugtigheden, så der skal vandes mindre. Lerjord er slet ikke dårligt, man skal bare lære at dyrke den.

Her er lige et link til min tidligere grønsagsmark med stiv lerjord. Så er det vist bevist, at der kan dyrkes alle slags grønsager på lerjord. Der er dog ikke lige et billede af gulerødder, men en lang række persillerødder langs med spinatrækkerne.

havelyst.dk/haver/karnas_have/vaek_groensagsmarken/

Og hvornår er det for koldt at så:

I min bog "Kloge kvinders råd til havemænd"- står der bla, at man ikke skal så bønner før, bondepigerne ikke bliver kolde bagi (endda uden tøj) af at sidde på jorden! ;-)

Jeg har dog ikke selv efterprøvet dette, men mærk efter om jorden på håndleddets inderside føles kold, varm- eller neutral. Man må gå udfra bondepigerne førhen, var mere hærdede!

Det er forresten en ret festlig bog. om man så tror på den, eller ej.

Mvh
Tine

Jeg vil også gerne spørge om min jord kan bruges. Min familie siger den er for sur?

Jeg er ved at sætte drivhus op i haven. Det kommer til at stå et sted hvor der ofte ligger vand om vinteren, derfor mener min familie den er for sur.

Jeg havde dog tænkt mig at plante direkte i jorden inde i drivhuset.

Kan jeg det? Hvis jorden er for sur. Hva kan jeg så gøre ved det?

@Tine
Der findes også tommelfingerregler, der siger, at man sår bønner når kirsebærtræerne blomstrer, eller man sår den 20. maj eller man sår, når jordtemperaturen er 17grader.
Jeg sår den 20. maj (kan variere få dage med vejrudsigten), for det er det nemmeste at planlægge efter.
@Line
Det du nævner er ikke sur jord, men vandlidende jord. Vandlidende jord er ikke godt for køkkenhave og drivhus generelt.
Om jorden er sur eller mindre sur afgøres ved at måle jordens pH-værdi. Den skal ligge i intervallet 5,5 til 7,0. Jeg har hørt brugen af reaktionstal - det ligger 0,5 højere, end pH-værdien (Kilde Pometet).

Line - hvis der ofte står vand der, vil du ikke få optimal glæde af dit drivhus - har du slet ikke andre muligheder for placering?

Ingen af de gængse drivhusplanter vil trives ordentligt i en våd jord, og det er jo sjovest at se planterne trives :)

Jeg forestiller mig at vandet kommer oppefra. Så tænker jorden ikke bliver så våd når først drivhuset står der. Jeg har desværre ikke mulighed for at sætte det andre steder i forhold til havens størrelse og det drivhus vi har valgt.

Jeg ville jo eller os bruge jorden i drivhuset til radiser, gulerødder, ærter, rødbeder og spinat, udover tomater, peberfrugt og agurk. Derfor ville jeg godt udnytte jorden.

Og så har jeg ikke så god erfaring med plantekasser :s

Hæv jorden i drivhuset i forhold til det omgivende terræn, så dræner det bedre.
Løsn dog jorden først i dybden, så du er sikker på, at det ikke er traktose, der giver problemer.
Jeg kender en, der måtte grave 2 m dybe huller for at komme gennem et vandstandsende lag. Men så blev marken også tør.

Okay mange tak for hjælpen :)

Jeg kan altså konkludere at I ikke er bekymret for en eventuel sur jord men mere det med vandet?

Jeg graver løs og finder ud af hvordan jorden ser ud en halv til hel meter nede. Og så må jeg ta stilling til om det må blive plantekasser alligevel ;)

Mange tak for svar

Jeg er enig med de kloge folk Lars og Anja.

Men ville da krydse mine fingre meget for, at der ikke er tale om høj grundvandsstand. Det kan nemlig give dig større problemer med vand i huset, ved kraftige regnskyl.

Og ellers plant et træ, der kan suge noget af vandet. Evt. jord kan balanceres med kalk, så skulle det nok kunne gå at dyrke i den.

Radiser, ærter og rødbeder vil nok hellere dyrkes uden for drivhuset?

Vand render derhen, hvor det kan: Hvilket er nedad. Måske skulle du overveje et regnvandsbassin- fremfor et drivhus. :-)

Sur jord= mosejord, det behøver det dog ikke at være, hvis jorden er kørt fast (traktose)- er de små fine porer i jorden væk, og så kan vandet ikke sive væk på narturlig vis. Det samme gælder, hvis der er større flisearealer omkring huset, så må vandet løbe derhen, hvor det kan.

Men hvis man bor på "Mosevej"- i "Ellemosekvarteret"- kan man nok regne med, at man bor lavt, og at det er smart at sikre sig (kugleventiler i kælderen)- og at lave en form for "fremskudt dige" om huset.

Birketræer drikker meget vand, men de "trækker" også "kraften af jorden". El er mere fredelig (kedelig), pil- tjah!, der er en del sorter.

Mvh
Tine- hvis forældre havde det største birketræ, jeg har set. Vandaler fældede det dog (læs de nye ejere). Det var godt nok stort!

Jeg får nok ik anlagt 'højbede' i år, derfor jeg ville prøve i drivhuset :)

Vil æbletræer kunne 'drikke' vandet?

Min kæreste har faktisk haft en stor et eller andet tungt maskinværk ned i haven fordi han sku ha ryddet nogle murbrokker væk. Og det er der hvor køresporene er at der er vand når det er..

Hmm jamen jeg snakker lige med familien som ska hjælpe med at sætte drivhuset op. Min onkel mente det var nemmest hvis jeg valgte at 'få bund' i drivhuset og bruge kapillærkasser i stedet for. Så behøver de nemlig ik at støbe sokkelen så vidt jeg har forstået.

Måske jeg må bøje mig så :)

Kapillærkasser er bare noget hø at dyrke i - det bedste er helt sikkert, hvis jorden kan bruges :)

Det med at støbe soklen har intet at gøre med, om man dyrker på den ene eller den anden måde - men det er en god ting mindst at punktstøbe, så forsikringen dækker, hvis det blæser væk!

Måske skal du bare få sat huset op og prøve at løsne jorden i bede inde i huset og se, hvad der sker? Du kan altid få lagt fliser senere, hvis det ender med det - det behøver ikke gøres først.

Okay mange tak alle sammen :)

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg ikke har fliser og kapilærkasser i mit drivhus. Sidste sommer, der var meget tør, vandede jeg omkring 5-6 gange i mit drivhus over hele sommeren, og tomatplanter og agurker kunne sagtens klare at så en uge eller halvanden uden vand, fordi de voksede direkte i jorden. Det er virkelig fedt, hvis man f.eks. skal væk på ferie.

Line, dyrk du bare i kapillærkasser.
At nogen synes at tomater/agurker smager dårligere (når de dyrkes i kapillærkasser), er noget værre vrøvl og ren indbildning/placebo-effekt.

Det med smagen kan du have din egen holdning til og fred med det - men det er et faktum, at det stærkt stigende forbrug af sphagnum er med til at ødelægge højmoserne verden over.

Og da sphagnum er langt den største bestanddel i de plantesække, der bruges, er det da en langt mere miljøvenlig løsning at dyrke i jord - og vi er jo på en side, der forsøger at udbrede de miljøvenlige løsninger her :)

Line - hvis du har lyst, er her en (i mine øjne) superfed artikel om tomatdyrkning, der også handler om det med vanding:

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/933.html