Forum

Aldrig held med… RADISER :-)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2019 kl. 15.38

Det lyder næsten morsomt, men jeg har i mine mange haveår endnu aldrig haft held med at høste radiser. Jeg har haft held med at så dem, men ikke høstet een eneste radise. Det er næsten flovt! Hvad gør jeg forkert? Kan radiser sås i en altankasse, som kan placeres bedst muligt? Jordblanding? Jeg VIL ha radiser!
Ingeborg

1 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. april 2019 kl. 15.44

Det lyder mærkeligt. Kommer de ikke op?
Jordlopper kan være hårde ved radisser, ellers ved jeg ikke...

2 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2019 kl. 16.34

Jo, de kommer fint op, får god top, ingen jordlopper eller gnav under toppen- bare ingen radiser, selvom jeg tynder ud.
Ingeborg

3 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. april 2019 kl. 16.55

Du er ikke alene om det, Ingeborg. I bedste fald, har jeg opnået radiser på tykkelse med en strikkepind nr 4. :-(

4 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2019 kl. 17.00

Underligt ikke? Strikkepindetykkelse 4 er også maks her på matriklen. Godt vi ikke skal leve af at dyrke radiser. :-)
Ingeborg

5 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. april 2019 kl. 17.08

Det var da mærkeligt. Hos mig er radiser så sikre som karse i vinduet. Først på sæsonen altså, senere går der orm i dem.
Hvis jeg ikke får mine brugt bliver de så store som rødbeder (og uspiselige). Jeg har desværre ingen ide om hvad der galt hos jer.

6 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 15. april 2019 kl. 18.44

HUsker I at tynde dem ud?
Ellers har jeg ikke noget bud, udover at man skal udså med 14 dages mellemrum i korte rækker, så de løbende er klar. Lidt som spinat eller ærter.

Men måske sår I, når jorden er for kold?

Altankasser tror jeg ikke så meget på... Men hvem, ved?

Jeg har så ikke held med persille, men det er nok mere mig, der taber tålmodigheden fordi, de er længe om at spire. Vide folketroen fordi, de små persillefrø skal vandre fra Helvedet op til Vorherre (Og be om godt vejr?!) 6 gange.

7 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2019 kl. 19.02

Ærlig talt Tine.... hvad kan jeg bruge dit svar til? Læste du ikke at jeg tynder ud? Skal jeg gentage fiaskoen med 14 dages mellemrum :-( ?
Ingeborg

8 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. april 2019 kl. 21.18

Nu siger nok at i tynder ud. Nu jeg tænker over det, så har jeg altid sået radiser med så stor afstand at de ikke skal tyndes. En lille håndsbredde mellem dem i rækken. Det kunne måske være tricket?
De spirer jo godt, så hvorfor så dem for tæt...

9 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. april 2019 kl. 9.26

Måske lidt flovt, men meget sjovt. :-)
Og velegnet til at give nybegyndere lidt selvtillid, når man kan se, at noget simpelt også kan drille de erfarne.

Jeg håber, at I gennemfører nogle eksperimenter, så vi kan finde årsagen.
Jeg gætter nok på, at jorden har været for stærkt gødet, eller de har stået for varmt, eller der er måske blot blevet høstet for tidligt.

Men økologiske eksperimenter kan hjælpe med at finde sandheden.! :-)

Mindre end 10 stk urtepotter anbragt under forskellige forhold og et par rækker med forskellige såtidspunkter ude kan vel ikke gøre det.?

10 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2019 kl. 9.40

Jeg syntes bare det var sjovt at høre om andre heller ikke kunne få radiser til at gro.

Mit liv er for kostbart til radiseeksperimenter, for selvfølgelig har jeg styr på radisers basale fornødenheder.

Så understøtter jeg hellere økologiske radisedyrkere ved at købe deres radiser.
Ingeborg

11 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. april 2019 kl. 11.13

@Ingeborg Hansen

Det er for sent at trække i land. Selvfølgelig ved du det ikke, når de mislykkes.
Jeg ved heller ikke, hvad det er for noget utroværdigt skriv, du bedriver, når du i det ene indlæg VIL have radiser, men i det andet er du ligeglad grænsende til helst at være fri.
Det må nok være ræven og de sure rønnebær om igen. ;-)
På den tid, som du har brugt på denne tråd kunne du nok godt have fyldt jord i 10 urtepotter 8 frø i hver.

@Vibeke Dyrst

Hvad siger du, er dit liv også for kostbart til at undersøge radiser.?

Prøv at tænke på, at det kun er få år siden, at man fandt ud af, at kartofler vokser betydeligt langsommere, når temperaturen stiger op over 16'C ( væksten falder ca. 10% pr grad ).
Det må fortælle, at vi alle er økologiske analfabeter, som først nu er begyndt på ABC'en.

12 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2019 kl. 13.09

Hvilken slags urtepotter? Vel ikke plastikpotter med en afgrøde som jeg skal spise og iøvrigt med meget lidt jord i forhold til radisen?
Så jeg starter bilen og kører 26 km for at købe 10 urtepotter af den røde gammeldags slags til 24 kr stykket. Lidt frø må der også til. Gerne forskellige sorter til 100 kr. Jeg bøvler med at vande de 10 potter, hvor jeg selvfølgelig har lagt forskellige jordblandinger, flytter dagligt rundt med potterne så de kan få forskellige vækstbetingelser.

Så nørdet er jeg ikke og har råd til at købe alle de økologiske radiser jeg gider spise.
Ingeborg

13 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. april 2019 kl. 13.19

@Ingeborg Hansen

Du kan fint bruge plastikpotter. Du behøver ikke spise dem for at måle størrelsen. Du kan blot vedtage, at de skal være til pynt. :-)

14 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 16. april 2019 kl. 13.35

@Jakob B jeg siger som Ingeborg at jeg hellere vil købe mine radiser end bruge og måske spilde en masse ressourcer på flere forsøg.
Et simpelt spørgsmål om prioritering af, hvad jeg vil og kan bruge mine kræfter på.

15 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. april 2019 kl. 14.49

Måske vi skal få trykt nogle T-shirts med teksten:
"Jeg ved næsten alt om have, jeg kan bare ikke finde ud af at dyrke en radis.!" *g*

Hvis det kan trøste, så kunne jeg engang ikke få pil til at gro, men måtte nøjes med at være stolt af min pileurt, som jeg var ekspert i at få til at trives. ;-)

Spøg til side.

Kan vi få lidt mere forklaring på, hvordan forholdene var, da radiserne mislykkedes, så dette arbejde måske i det mindste ikke er helt spildt.?
Stod de evt. i urtepotter i en varm vindueskarm.?
Det var vel ikke på friland.?

16 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2019 kl. 15.34

Jakob B. Hvad anser du mig for? Radiser i vindueskarm?
Og nej jeg har ingen lange videnskabelige optegnelser over hvilke sorter, hvordan og hvornår og under hvilke betingelser jeg har dyrket mine radiser. Du skal ikke spilde mere tid på mine radiser, for det gør jeg heller ikke!
Jeg var kun interesseret i at høre om andre havde lignende erfaringer med denne idiotsikre grøntsag.... hvis det er en grøntsag.
Ingeborg

17 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 16. april 2019 kl. 18.58

Jeg har ingen problemer med at få radiser til at gro og udvikle sig, men jeg har problemer med at huske at vande dem nok, så de ikke bliver for stærke i smagen, og jeg har problemer med at få min kone til at gå i haven efter radiser, når hun føler trang til radiser (de bliver altså ikke høstet i tide!)

18 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 16. april 2019 kl. 19.06

19 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 16. april 2019 kl. 19.09

Og Havenyt vil bruge dem som rækkemarkører til gulerødder.
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/959.html

20 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2019 kl. 20.12

Nu er jeg jo ingen novice udi havebrug, så jeg har prøvet så godt som alt, hvad der ifølge min fornuft og lærebøger er mulig at gøre for at få radiser ud af mine frø. Jeg må have et antiradisegen, som aktiveres , så snart et radisefrø ser mig.
Jeg kan ikke så dyrke radiser, men jg kan så meget andet, så jeg burde være tilfreds med køberadiser.
Ingeborg

21 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 20. april 2019 kl. 9.50

Man kan læse at radiser bliver bedst, når de sås i april og evt. i august til efterårsdyrkning, højsommer er ikke radisetid. Underforstået har de det for varmt sætter de top og ingen fyldig rod, de bliver tynde og ranglet.

22 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. april 2019 kl. 10.03

Tak for dette svar. Det kunne være årsagen til at jeg ikke får rod på mine radiser. Men.... når det andre steder anbefales at man sår med 14 dages mellemrum i hele sæsonen, må det også indbefatte højsommer. Det var da værd at prøve at så mens der er koldt.
Ingeborg

23 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 20. april 2019 kl. 16.44

Når jeg har fået (forårs)radiser (på f.eks. smøre- og friskost) 2-3 uger i træk, så er jeg ligesom "mættet" mht. radiser for resten af året. :-)

24 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. maj 2019 kl. 23.16

Man sår 1000 stk meget gamle radisefrø, og kun to frø spirer og bliver til nye planter, og disse to planter sætter igen nye frø.
Kan man så forvente, at de nye frø har forbedrede egenskaber f.eks. med hensyn til holdbarhed.?

Jeg skønner selv, at svaret nok må blive et nej, måske især fordi der var to frø, som spirede.

Det bliver til for lidt med min køkkenhave i år, men jeg har bestemt, at jeg vil smage Skulper. :-)

25 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. juni 2019 kl. 14.39

Spanden til højre på nedenstående billede har stået i skygge, mens den til venstre har fået ca. 50% sol.

26 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 18. juni 2019 kl. 15.03

Jeg rykkede en række alt for store radisser op igår (får altid sået for mange) dem fik naboens geder, de var vilde med dem, ligeså mundsavlet dryppede.

Sådanne nogle geder kan godt nok klare stærke sager, sidste år fik de virkelige krasbørstig chili´er i lange baner - de gled ned uden et kny.

27 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. juni 2019 kl. 22.27

Når kun 2 frø ud af 1000 spirer fortæller det, at det er de to stærkeste frø, der spirede.
Mon ikke det er de frø, der er bedst egnet til at overleve i din kultur?

28 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. juni 2019 kl. 9.38

@Lars Holt

Tak, fordi du fandt mit spørgsmål interessant.
Man må da i hvert fald erkende, at de to overlevende frø har tålt lagringen bedre end de andre.
Men om det er tilfældigt, eller om det skyldes særligt gode egenskaber, som sandsynligt kan gå i arv, ved jeg ikke.

29 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. juni 2019 kl. 16.18

Nej, men det arbejder du vel videre med ;o)

30 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. juli 2019 kl. 12.32

@Lars Holt

Min arbejdshypotese må blive som med Purløg:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/20162.html#e137840

Hvor meget nærmere, man kan komme det med hjælp fra en selektions ekspert, ved jeg ikke.
Det kan måske være, at det ligefrem bliver betragtet som fabrikshemmeligheder.

31 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. juli 2019 kl. 12.49

Videreavl på kun to frø resulterer let i indavl.
Selv har jeg dog opformeret en ært "Meteor" fra kun ét frø i 2015 - de tre andre spirede ikke (sikker fordi de havde ligget ubrugte i min kælder i alt for mange år).

Jeg er utrolig glad for den ært, for det er den, der udvikler sig hurtigst i foråret. Men det giver også et problem med avlen - fruen høster dem, så der næsten ikke bliver nogen tilbage til frø. Det er jo de eneste, der er klar så tidligt på året.
I år har jeg fået knækket koden - jeg har dyrket en række Meteor nede i den bagerste ende af vingården, hvor fruen ikke kommer pga. ukrudt mm, så nu har jeg nok frø fremover

32 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. juli 2019 kl. 14.15

Har man en sort man gerne vil bevare (som den er) er det en god ide at fryse nogle frø ned. Hvis det gøres rigtigt kan de holde sig meget længe. Man kan så modvirke indavl ved f.eks. hvert 5 år at starte frøavlen forfra med en pose fra fryseren.

Det er ikke noget jeg selv har gjort så meget i og jeg vil anbefale at man laver nogle forsøg for at få lidt føling med det. Så vidt jeg ved er det vigtigste frøenes fugtighed. Jeg husker ikke præcis hvor mange % vand de bør indeholde, men de skal i hvert fald være rigtigt godt tørre. Man skal også prøve at undgå at for store udsving i temperaturen og for alt i verden gentagen optøning og nedfrysning. Dvs. pak dem små portioner som kan tages op på en gang og kom dem i en kasse nederst i fryseren. Frøbankerne pakker frøene i diffusisionstæt emballage (sammensvejset aluminiseret plasticfolie). Det vist ikke lige sådan at skaffe, men tilstræb så lufttæt som muligt.

Optø dem forsigtigt og lad frøene suge fugt fra luften i mindst et døgn inden de kommer i kontakt med vand eller jord.

33 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. juli 2019 kl. 15.03

De fleste af mine frø udvælger jeg for at opnå bedre planter.
Men jeg er blevet adoptant for "Torrig ært", og den skal jo helst bevares uændret. Så jeg vil forsøge med nedfrysning af nogen af frøene i år (hvis der er nok) eller til næste år.
Jeg går ud fra, at jeg kan afprøve teknikken på andre ærter, som jeg har nok af?
Og ½ års nedfrysning er vel tilstrækkeligt til at afgøre, om metoden bliver korrekt udført?

34 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. juli 2019 kl. 15.05

PS i øvrigt kan ærter godt overleve med spireevnen i behold ved 3-4 år i kælderen, måske længere.

35 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. juli 2019 kl. 15.23

Ja, et halvt år burde være rigeligt til at teste nedfrysning og optøning. Du kan sagtens prøve med en anden sort, men lige med ærter hvor selve frøene kan være meget forskellige vil jeg nok sige helst en sort af samme type. Prøv at finde på en måde at vurdere frøenes fugtighed så du kan gøre det ligesådan næste gang.

Nyt svar til emnet »Aldrig held med… RADISER :-)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Aldrig held med… RADISER :-)

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider