Radiser

Noget af det allerførste man i foråret kan så og høste i sit drivhus eller i sin køkkenhave er radiser. Røde runde radiser og lange røde med hvid spids er næsten indbegrebet af forår i drivhus og kølkkenhave. Hvis man gør lidt ud af at så under beskyttede forhold, kan man have radiser allerede først i april, men ellers er det næsten altid muligt at kunne servere røde radiser til 1. maj.

Giv radiserne en chance – de fortjener det

Mange kan ikke lide radiser, fordi de er stærke – og de kan blive virkelig stærke. Men i ungdomsstadiet er de ikke stærke, hvis de bare får tilstrækkeligt med vand. Men selv de mest milde og små radiser vil have en kant af den karakteritiske lidt skarpe peberagtige smag, som man finder hos arter i kålblomstfamilien.

Hvis man ikke kan lide at spise hele radiser som snack, så er det en god ide at snitte dem med i salatskålen i helt fine tynde skiver. De hvide skiver med rød kant er flotte i salaten. Direkte fra haven er de knasende sprøde, og de giver salaten karakter med deres smag og sprødhed. Tynde skiver af radiser er også flot til at pynte et stykke rugbrød med rygeost, og gerne med klippet purløg. Både purløg og radiser er også hovedingredienser i den klassiske rygeostsalat, som er rigtig fin på et stykke rugbrød. Den kan laves af rygeost og cremefraiche med lavt fedtindhold,

Dyrkningsforhold

Radiser kan stort set vokse overalt, og deres hurtige udvikling betyder, at de kan bruges som mellemafgrøde og sås mellem rækker af mere langsomtudviklinde grønsager. Deres korte udviklingstid betyder også, at man ikke behøver at tage det helt så højtideligt med sædskiftet. i ydersæsonen tager udviklingen op til 6 uger, mens den midt på sommeren tager helt ned til 2–3 uger.

Radise, Raphanus sativus var. radicula, tilhører korsblomstfamilien og kan som andre i denne familie godt lide en muldrig jord med en ph-værdi omkring de 7, men man behøver ikke at tænke i de baner med radiser. De vokser fint i en almindelig køkkenhavejord, men en næringsrig muldjord er den ideele jordtype. I det tidlige forår er en sandet muldjord fin til radisedyrkning, men den tørrer for hurtigt ud senere på foråret. Det afgørende punkt for at få en vellykket radisedyrkning er en jord, som holder godt på fugtigheden, og at man sørger for at vande i tørre perioder. Det er en god ide at jorddække for at sikre en god vandforsyning.

Radiser vokser meget hurtigt, og derfor skal man så lidt og tit, da man ellers ender med mange alt for store radiser, som bliver svampede og stærke.

Radiser kan dyrkes med en lille rækkeafstand, helt ned til 15 cm. Man kan også vælge at bredså på et lille areal. Det er en god ide at udtynde, hvis planterne står tættere end 2–3 cm, da de så udvikles optimalt allesammen. Ofte er det en fordel at lave en ekstra bred rille og bredså i den. Sådybde 1–1,5 cm. De kan spire allerede ved 5° C, men deres optimale spiringstemperatur er 16–26° C, og de spirer i løbet af 5–9 dage, dog kan de tage lidt længere tid ved såning i drivhus i vintermånederne.

Radise som rækkemarkør

Radisers hurtige fremspiring og udvikling betyder, at de kan bruges som rækkemarkører til langsomtspirende afgrøder som gulerødder og persillerødder, Så snart radiserne er oppe, kan man begynde at bekæmpe ukrudtet mellem rækkerne. Hvis man sår tilstrækkelig tyndt med radisefrøene, så de står enkeltvis med god afstand, kan man godt lade dem udvikle sig til små fine radiser, inden de fjernes for at give plads til gulerødderne.

De kan også sås med i rækker, hvor hovedafgrøden skal etableres med stor afstand, f.eks. grønkålsrækker.

Tidlige radiser

Radiser kan i milde vintre sås i drivhus eller drivbænk allerede i januar eller februar, og i en lidt lun periode, spirer de frem. De vokser måske ikke så hurtigt, men når foråret kommer, er de i gang, og man kan ii løbet af nogle uger høste årets førte radiser. I en mild vinter allerede sidst i marts eller først i april.

Det kan være en god ide ved den helt tidlige såning i drivhus at etablere en overdækning med et eller to lag fiberdug holdt oppe af vækstbuer, Det giver et godt mikroklima og beskytter de små planter i perioder med frost.

Hvis man har plads i f.eks en kølig havestue, kan man starte dyrkningen i en kasse, og så sætte den ud i drivhuset, når foråret kommer.

Radiser i forår og forsommer

Radiserne er bedst i det tidlige forår og frem til sankthans – det er også her, at vi virkelig har brug for nye friske grønsager fra haven. Og i den periode er der masser af ledig plads mellem rækkerne med de langsomtudviklende grønsager til et par rækker radiser.

Radiser om sommeren er vanskeligt

Radiser elsker fugtig jord og kølighed, så sommerdyrkning skal man kun kaste sig ud i, hvis man ikke kan undvære radiser. Dyrk dem et skygget sted – det kan være i skyggen fra træer eller mellem afgrøderækker, som giver skygge. Og så skal der vandes regelmæssigt, så jorden holdes fugtig. Det er en god ide at jorddække omkring radiserne, så vandet ikke fordamper så hurtigt. Brugstiden er kort midt på sommeren.

Radiser sidst på sæsonen

Man kan godt dyrke radiser i efteråret, og med lidt held kan man i drivhus få planlagt det, så der er radiser til jul. Men radiser smager ikke nær så godt om efteråret, og de vokser heller ikke med samme energi. Det er derfor ofte meget bedre at dyrke kinaradis eller ræddiker, som kan sås efter midten af juli og frem til midt i august. Ræddiker kan man vinteropbevare, hvis man får dyrket for mange.

Mange farver og faconer

Radiser kan være runde eller lange. De er hvide indvendig, mens den udvendige farve er forskellig fra sort til sort. De fleste radisesorter er røde, men der findes også sorter med gult og lilla ydre, og der findes en helt hvid, ret lang radisesort, som meget betegnende hedder ‘Istap’. Der kan også købes frøposer med en blanding af sorter, f.eks kan man få en blanding som kaldes Easter Egg, hvor der er radiser i flere farve.

Ser man i udenlandske bøger frøkataloger kan man finde såkaldt kinesiske radiser, som ikke er hvide indvendig, men røde og grønne. Der findes også en sort, som ligner vores røde lange radise med hvid spids, men som er nærmest limegrøn i stedet for rød.

Til skulpedyrkning bruges traditionelt sorten ‘München Bier’.

Skulper er en delikatesse

Med mindre man vil tage egne frø, er det altid med beklagelse, at man ser sine grønsager gå i stok, men hos radisen er frøkapslen, som korrekt hedder skulpen, også spiselig i det udviklingstrin, hvor den er lysgrøn og umoden. De spises til ost som radiser, men kan også bruges i salater, wok-retter og supper.

Radiser til skulpedyrkning skal sås i foråret og have en afstand i rækken på ca. 30 cm. Vil man bare lige prøve et par planter for at smage på varen, kan man lade nogle få planter stå tilbage i en radiserække.

‘München Bier’ er den sort, som man normalt bruger til dyrkning af de op til 5 cm lange skulper, men alle radiser udvikler skulper. ‘München Bier’ giver dog både tykkere skulper, som også er mere søde og milde. Skulpedannelsen fortsætter i flere måneder.

Sorten ‘Istap’ skulle både give mange 3 cm lange skulper og smage godt. I bogen Oriental Vegetables af Joy Larkcom omtales en speciel sort ‘Rat’s tail radish’ (Raphanus caudatus), som skulle udvikle op meget lange rødviolette skulper.

Radiser i stok bliver mindst 1 meter høje. Det er derfor en god ide at binde planterne op, inden de bliver tunge i toppen af skulperne.

Det er en god ide at lade nogle af skulperne sætte modent frø, så der er frø til næste års såning.

Sygdomme og skadedyr

Radiser er så hurtig en afgrøde, at man lettest klarer et angreb ved straks at så et nyt hold et andet sted. Sår man et nyt hold minimum hver 14. dag og spreder dyrkningen i haven, så øger man sandsynligheden for at undgå problemer og altid have fine radiser.

Jordlopper er den skadegører, som giver størst problemer i radiserækkerne. De kan i tørre periode næsten ødelægge bladene på radiser. Jordlopper optræder i varierende antal fra år til år.

Kålfluens larve kan også være en besværlig skadegører, men optræder ikke førend vi har spist de første hold lækre radiser. Larverne søger efter klækningen ned til rødderne og minerer dem. Populært kalder man angrebet for orm i radiser.

Agersnegle gnaver af radiserne over jorden, og det betyder at de ikke er særligt pæne til servering hele. Til salat kan man fraskære de begnavede dele. Og så i øvrigt skylle radiserne omhyggeligt.

Glimmerbøsser og skulpesnudebiller er normalt ikke et problem for radisedyrkningen, men hvis man vil dyrke til skulper eller til frøhøst, kan de være problematiske, da de ofte optræder i stort antal. Glimmerbøsser er 2–3 mm lange, mørkegrønne biller, som æder blomsterknopperne i forsommeren. Hvis man kommer ud for det, så lad planterne stå, da de senere sætter nye blomster, og fra midt på sommeren æder billerne ikke blomsterne. Skulpesnudebillerne er også kun et par mm store, og de lægger deres æg i skulperne, så larverne kan ernære sig af frøene.