Forum

Planteaflivningsmetoder

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. oktober 2020 kl. 14.37

Hvilke økologiske metoder findes der til at slå en plante ihjel, så man er helt sikker på, at den er død.?
De fleste kender sikkert nogle stykker, som jeg håber, at de vil fortælle om.

Man kan selvfølgelig nok altid aflive en plante ved at brænde den.
Men jeg tænker også, om der findes noget videnskabeligt materiale, som har kortlagt de forskellige metoders effekt på alle mulige forskellige arter og sorter.
Altså, hvis man f.eks. ønsker at aflive en vild brombær ved drukning, kan der så findes en tabel, som man kan slå op i og se, hvor lang tid en vild brombær skal holdes under vand, før den garanteret er afgået ved druknedøden. Og kan der evt. findes tilsvarende tabeller med oplysninger om sikker død for de specifikke planter ved udtørring, kvælning, mørkelægning, hedeslag osv..?

På forhånd tak for svar.

1 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 30. oktober 2020 kl. 15.47

Jeg har set noget om udtørring, ikke med formål at aflive, men et mål for hvornår planter ikke kan vokse videre igen. Søg på "permanent wilting point', forkortet PWP.

2 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. november 2020 kl. 14.40

Jeg hørte engang, at et træ går ud, hvis man slår et kobbersøm i det.

Men man skal jo faktatjekke nu om dage, og det fik jeg omsider gjort:
politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5395729/Ryge-opklarer-myte-Kan-kobbers%C3%B8m-dr%C3%A6be-tr%C3%A6er
----------
"Kobbersøm slår ikke træer ihjel, siger specialist i plantesygdomme hos Skov og Landskab"
----------

Så det var altså en myte.!

Ud over alle de andre nævnte muligheder, så kan det måske også være interessant at vide, hvordan planter tåler trykændringer.?

3 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. november 2020 kl. 10.07

Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme at nævne råd og svamp.
Jeg har set en hel solsikkemark bukke under på få dage med den metode.

Men hvordan styrer man det og får metoden til at virke på planter, som faktisk skal aflives.

Jeg tror ikke, at det nødvendigvis behøver at være så vanskeligt.
Her ser ud til at være et eksempel på delvis plantedød med den metode i meget kontrolleret form:
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/21201.html#e147428

Hvad siger andre, omend det kan virke lidt banalt, er det så måske alligevel en vigtig erkendelse, som bør kunne videreudvikles til et reelt værktøj til økologisk havepraksis.?

4 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 6. november 2020 kl. 17.33

Man kan bruge flydene kobber. Det er s.... giftigt og bruges i økologiske frugt plantager mod svamp.
Mvh

5 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. november 2020 kl. 17.38

H. Christensen

Der bruges ikke kobberforbindelser i økologisk produktion - har du nogen dokumentation for den påstand eller er det bare misinformation?

Generelt bruges der ikke sundhedsskadelige midler i økologisk produktion, mens det er reglen i konventionel produktion.

6 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. november 2020 kl. 21.27

Der må ikke bruges kobbermidler i Danmark - økologi eller ej.

Men i udlandet må der gerne bruges kobber både konventionelt og økologisk, og det gør der.

7 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 7. november 2020 kl. 10.59

Der er meget, som kaldes for kobber, som ikke er rent kobber.
Flydende kobber er mere end 1.000 gader varmt, og det kan selvfølgelig dræbe det meste.
Men det, der her i tråden er blevet betegnet som "flydende kobber", må nok være en blanding af flere stoffer.
Jeg er ikke kemiker, men hvis man f.eks. lader kobber korrodere, så mener jeg, at man opnår en grønblå overflade, som kaldes for Grünspan eller Verdigris. Den er ekstremt giftig og af flere grunde næppe i nærheden af noget, som vi kan godkende til økologisk havebrug.

Min hensigt med emnet er ikke, at vi skal bruge en masse kræfter på at diskutere metoder, som ligger på den forkerte side eller på kanten af det tilladelige. Men at vi bliver dygtigere til at bruge og kombinere de miljøvenlige metoder, som vi i forvejen kender fra naturen.

Jeg så i en tråd, at Ingeborg Hansen har stillet vedbend til aflivning i plastiksække.
Vil det virke.?
Hvordan kan metoden optimeres.?

osv. :-)

8 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 7. november 2020 kl. 13.13

Aflivning af planter på en skånsom og miljørigtig måde er ved hjælp af hakkejern eller skuffejern.

9 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 7. november 2020 kl. 16.16

Tom
Der bruges masser af kobber i danmark bare ikke som sprøjtemiddel men som gødning.
Og som Lars skriver bliver det flittigt brugt i udlandet som svampebekæmpelse.
Mvh

10 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 7. november 2020 kl. 16.31

@Lars Holt - svar 8

I et forsøg på at gøre det lidt mere videnskabeligt tillader jeg mig at omskrive metoden til:

"Overskæring af planter i jordhøjde under vækstpunktet kan aflive mange planter."

Er det ikke korrekt.?

Og så mangler vi måske en tabel, hvor vi kan finde forskellige planters vækstpunkt, og hvilke planter metoden virker bedst på, og hvad det evt. betinger.

11 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. november 2020 kl. 15.48

Det tyder for mig lidt på, at det videnskabelige materiale til økologiske planteaflivning enten er vanskeligt at finde, eller også eksisterer det ikke endnu.
Og hvis det først skal udvikles, så bliver det nok for omfattende for os havefolk, og så vil det koste en del penge, og derfor bliver det nok ikke til noget så længe sprøjtegifte stadig dominerer landbruget.

Jeg drømte om, at der allerede var nogle omfattende tabeller, så jeg i ro og mag kunne begynde at kombinere dem til super effektive cocktaileffekter.

Jeg har f.eks. en Ask, som står for tæt på noget bygningsværk, og jeg er bange for, at jeg skal ødelægge både hakkejern og skuffejern i forsøget på at fjerne den. Jeg tvivler også på, at den har et vækstpunkt ved jordoverfladen, så den garanteret vil dø, hvis den beskæres under dette punkt.
Det er ikke for at lyde ynkeligt hjælpeløs, men mere for at tydeliggøre, at der er meget stor forskel på planters ømme punkter, og jeg tror, at økologiske havefolk kan spare mange kræfter, hvis vi får bedre styr på alle metoderne.
Er jeg den eneste her, som kan falde i den slags tanker.?

12 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. november 2020 kl. 12.44

Planteaflivning ved forblødning.

Jeg læste engang om tidsler, at de kan aflives ved at skære dem over lige når de skal til at sætte frø.
Idéen er, at på det tidspunkt sendes der allermest saft op gennem stænglen for at give næring til frødannelsen, og når forbindelsen så skæres over og saften får frit løb, så vil planten forbløde.
Jeg har nu aldrig oplevet, at det har været meget effektivt på tidsler, men det ændrer ikke på, at det er en metode, som må kunne bidrage til en cocktail.
Hvis vi sammenligner med mennesker, så kan man se, at hvis f.eks. et underben bliver kappet af, fordi det kommer i klemme, så bløder ofte kun meget lidt, men hvis det derimod bliver skåret over af en barberbladsskarp kniv, så styrtbløder det, og hvis blødningen ikke stoppes meget hurtigt, så dør patienten af blodtab.
Uden sammenligning i øvrigt, så gætter jeg på, at lidt af det samme princip gør sig gældende for planter, så en skarp kniv til den form for aflivning må give den største effekt.
Et langt skråt snit, som giver en stor sårflade, er måske også mere dræbende end et snit vinkelret på stammen.

Havde ovenstående ask været et blødertræ, så kunne et velplaceret snit på den rigtige årstid under de optimale vejrforhold måske være tilstrækkeligt til at aflive hele træet.
Hvis nogen har et bud på, hvornår omstændighederne er optimale, så læser jeg meget gerne om det.

13 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. november 2020 kl. 17.00

Jeg ved ikke om det er økologisk nok for dig, men mange engelsk sprogede sider anbefaler denne metode: fæld træet, bor et eller flere huller i stubben, f.eks ø10 mm og 3-5 cm dybe. Fyld disse med engelsk salt og forsegl mod udefrakommende vand. Jeg vil tro et hul er nok til dit lille træ. Du kan nok også bruge almindeligt salt, men det er mere skadeligt for jorden i haven.

14 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. november 2020 kl. 19.51

Claus K Madsen - svar 13

Tak for dit svar.

Nej, det er efter min mening ikke godt nok til emnet.
Jeg har faktisk set frem til, at du kom med i tråden, fordi jeg tror på, at du har meget at bidrage med. Men det skal selvfølgelig være uden snyd.
F.eks. til svar 12 om forblødning ville jeg tro, at du vidste præcist, hvornår det er allermest dødbringende for et blødertræ at blive beskåret.
Årstid, og om det helst skal være varmt eller koldt, og om det helst være vådt eller tørt osv.
Og hvis et andet træ, som f.eks. Ask skal beskæres til at forbløde, er det så bedst at gøre det om foråret osv.

15 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. november 2020 kl. 21.29

Jeg tvivler på at du kan tage livet helt af et træ ved "åreladning". Bedst effekt får du når saftstigningen starter, jeg vil tro i sidste halvdel af marts.

16 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. november 2020 kl. 22.42

@Claus K Madsen

Jeg føler mig økologisk ringe, at jeg skal gætte på noget, som i bund og grund virker så biologisk og videnskabeligt elementært.

Men mit gæt med hensyn til blødertræer er nok, at det bør være tidligere end marts, og det helst skal være bidende koldt.
Den lave temperatur begrunder jeg med, at kemiske processer normalt forløber langsommere ved en lavere temperatur, og jeg forestiller mig, at det samme gælder, når et træ skal standse en blødning og hele et sår.
Fugtigheden tør jeg ikke byde på. Jeg kan argumentere for, at det helst skal være tørt, så træet hurtigt løber tør for saft. Men jeg kan også tænke mig, at meget fugt vil gøre det vanskeligere for træet at lukke såret, og dermed vil mere saft blive skyllet ud og træet drænet for næring.

17 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. november 2020 kl. 23.34

Om vinteren er der ikke nogen saftstrøm opad i træet. Måske kan du læse dig til hvornår man tapper saft af birk eller ahorn. Det må være det rette tidspunkt, i hvertfald for de to arter.

18 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 16. november 2020 kl. 18.27

Man kan ikke slå et træ ihjel ved at lade det forbløde. Det skal nok stoppe blødningen til sidst, og der er masser af vand til det. Rødderne er beregnet til at forsyne træet inden fældningen, så det klarer det nemt.
Men når det skyder igen, kan du fjerne alle nye skud, inden bladene springer ud.

Hver time er nok det bedste, men du kan holde fri, når det er mørkt, for planten kan ikke få nogen energi uden lys.

19 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2020 kl. 19.03

Hvis man kan få træet til at spilde den saftstigning som går forud for løvspring mister det ikke bare vand. Det mister også næringsstoffer som har været gemt i rodnettet over vinteren. Jeg tror nu heller ikke træet dør, men svækket vil det da blive. Såret kan holdes åbent ved at save yderligere et par cm af stubben et par gange om ugen.

20 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. november 2020 kl. 21.51

@Lars Holt - svar 18

Meget sjovt. :-)
Men nu er du jo allerede begyndt at brygge en "cocktaileffekt".

1) At overskære med henblik på forblødning.

2) Forhindre fotosyntese.

2 vil jeg måske foretrække at gøre ved at stille en lystæt spand på hovedet over stubben.

@Claus K Madsen - svar 19

Ja, det må være en oplagt idé at skære flere gange, hvis såret heler for hurtigt.
Men hvordan du kommer frem til 2 cm og et par gange om ugen, ved jeg slet ikke.

21 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2020 kl. 22.57

De to cm er bare hvad jeg tænkte er praktisk at save. Træets første respons er at sætte en prop i ledningsvævene (blodårene om man vil). Det sker så vidt jeg ved helt fremme ved såret, så hvis du kan save 1 mm af burde det også være nok. Du kan se på blødningen hvor tit du skal save. Det er mit indtryk fra alm beskæringsarbejde at saften stopper i løbet af 1-3 døgn. Derfor foreslog jeg et par gange om ugen.

22 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 17. november 2020 kl. 14.34

@Claus K Madsen - svar 21

Tak for dit svar.
Det er ikke så videnskabeligt præciseret og velfunderet, som jeg kunne ønske, men i forhold til så mange andre parametre, som indtil videre står mere eller mindre på glat is, er det godt begrundet for nogle arter.

Jeg har somme tider set, at en sidegren er blevet savet af et træ et pænt stykke fra stammen med det resultat, at hele grenen visner.
Jeg forestillede mig, at det kunne have noget at gøre med, at blødningen netop ikke kunne standses tæt på såret.
Men hvis det ikke hænger sådan sammen, hvad kan årsagen så være.?

Hvis det f.eks. er nogle almindelige former for råd eller svamp, som er årsagen, så er det måske også en aflivningsmetode, som det i nogle sammenhænge er værd at sætte i spil.
Har du evt. nogle bud på, hvordan den metode kan optimeres.?
Hvis man f.eks. har set en aggressiv svamp angribe en bjælke i et hus, så ved man, at vi her taler om noget, som virkelig kan være skrappe sager.

Hvis du gerne vil have mig til at bore huller i en træstub, så skal du bare få mig til at tro på, at en fugleklat i hullet i betydelig grad kan medvirke til at gøre tricket. ;-)

23 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 17. november 2020 kl. 16.33

Jeg er ikke ekspert i træers sårheling, så jeg bliver dig måske svar skyldig på nogen punkter. Så vidt jeg har forstået, så har træerne forskellige måder at indkapsle eller afskære et sår. Nogle tager længere tid at etablere end andre. F.eks. tager det flere år før grenkraven vokser hen over en afsavet gren og beskytter det sår.

Det jeg havde i tankerne var den hurtige respons som lukker ledningsvævene, så saften holder op med at løbe og der ikke kommer luft og sygdom direkte ind den vej.

Jeg har også set hvordan en gren senere kan dø helt ind til stammen og det er givetvis fordi der er lukket af længere inde også. Det kan evt. være en reaktion på infektion som den første barriere ikke har været stærk nok til at modstå. Det mit indtryk at denne reaktion er forholdsvis langsom.

Under alle omstændigheder er det jo selve stammen du skal skære i.

Du kan forresten også overveje at ringe træet, men så skal du selvfølgelig leve med det lidt længere.

24 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 18. november 2020 kl. 19.49

Jakob.

Jeg prøvede at oversætte "planteaflivnings metoder" til engelsk og søgte via Google og fandt denne beskrivelse:

Both salt and vinegar effectively kill off plants. Salt dehydrates plants when water is added, causing them to die. Vinegar, when mixed with water, can be sprayed onto plants and around the soil to soak into the roots. However, with both substances, care must be taken.

Andre steder nævnes kemikalier/sprøjtemidler, så det du efterlyser kunne jeg ikke finde.

25 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. november 2020 kl. 10.30

@Claus K Madsen - svar 23

Ja, det er også en mulighed at ringe træet:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/1639.html
www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/1855.html

Men når såret på en gren øger modtageligheden for sygdom, så må der nok gælde det samme for stammen.

Hvis man f.eks. blander en cocktail således:

1) Overskæring med henblik på forblødning.

2) Der lægges en håndfuld stærkt sygdomsfremkaldende materiale (hvor finder man det?) ovenpå sårfladen, og stubben pakkes ind i krøllet plastik for at holde på fugt og fremme en konstant temperatur, som ikke er for lav.

3) En lystæt spand sættes over stubben for at hjælpe med at isolere og holde på den krøllede plastik og forhindre fotosyntese.

@Søren - svar 24

Det teoretiske materiale, som jeg efterspørger er gigantisk, og jeg tror kun, at der er nogle få støttepunkter og tommelfingerregler at finde.
Du kan måske sammenligne det lidt med, at der i 1800 tallet bliver efterspurgt detaljeredere landkort, søkort og vejrkort over Grønland.
Den videnskabelige økologi har langt igen.

Umiddelbart er det ikke så livgivende at søge efter økologiske metoder til at slå planter ihjel. Men det kan jo være nødvendigt at aflive en plante og med stigende indsigt i, hvad der dræber den, bliver man også klogere på, hvad der skal til for at få den til at trives. :-)

26 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 19. november 2020 kl. 12.12

Det lyder ikke som nogen dårlig cocktail. Jeg ville nok også bore et hul ned i midten af stammen for at give det biologiske våben bedre mulighed for at få fat.
Sygdomsfremkaldende materiale kan man i teorien få fra syge træer af samme art. Jeg synes nu du skal holde dig fra det og gå lidt mildere til værks. Kompost, råddent træ og almindeligt jord indeholder mikroorganismer som kan nedbryde dødt træ. Mange af dem kan også skade levende træ hvis de får optimale forhold til det. Jeg ville nok gå efter noget kommunekompost (som jeg har erfaring for er lavet på en stor andel træ) og blande lidt møg af en art i for at give et kvælstof-boost til svampene deri.

Mht. det mere generelle spørgsmål om forskning i økologiske "planteaflivningsmetoder", så er der jo lavet en del, men fokus har primært været på at bekæmpe ukrudt i marker og tekniske anlæg/ befæstede arealer.

27 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. november 2020 kl. 14.40

@Claus K Madsen - svar 26

Det lyder meget dramatisk at betegne podning med råd og svamp som biologiske våben. Biologiske våben er jo ulovlige i følge Genevekonventionen. Bare amerikanerne ikke kommer og bomber min have, hvis jeg lægger en håndfuld jord ovenpå min træstub. ;-)
Men, hvis vi forstår grænserne, så kan jeg faktisk godt lide den retorik, dels fordi den er vanskelig at modsige på en ordentlig logisk måde, og dels fordi den lidt humoristisk overdrevet umiddelbart antyder en ønskværdig super effektivitet.

Forstår vi ikke grænserne, så kan det måske ende med noget i denne stil, og må guderne forbyde, at det er noget, der er udviklet på et dansk laboratorium for at kunne bekæmpe fluer i landbruget:
nyheder.tv2.dk/samfund/2020-11-19-ukendte-svampe-opdaget-i-danmark-aeder-levende-fluer-indefra

Jeg kender ingen farlige og dødelige sygdomme, som rammer Ask, og det er selvfølgelig heller ikke noget, jeg har lyst til at opdyrke i mit økosystem. Jeg blev meget forskrækket, da jeg hørte om en sygdom, som fik dem til at visne i toppen. Men jeg kan se på de træer, som er ramt, at de normalt ikke dør af sygdommen. De bliver måske bare lidt mere underfundige at betragte.

Så det må nok blive en blanding af jord, kompost, fugleklatter, halvrådne grene og blade. Og måske nærmere en god skovlfuld end kun en håndfuld, så barken over jorden også bliver snasket godt til, før den tildækkes. Og ja, det vil nok være godt at bore nogle huller, så det også kommer langt ind i stubben.

Og når vi nu er ved den økologiske og biologiske krigsførelse, så kan jeg oplyse, at adfærdsreglerne imod Corona ikke virker på træer. Jeg har i årevis holdt god afstand til de uønskede træer, men det har bestemt ikke fået dem til at uddø. ;-)

Nyt svar til emnet »Planteaflivningsmetoder«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Planteaflivningsmetoder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider