Forum

Ny ejer af have

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Høirup, 19. juni 2013 kl. 13.07

Håber der findes en der kan opklare hvad disse moselignende ukrudts planter er for noget.

Men måske endnu mere væsentligt, hvorledes tager man livet af dem? De står (stod) også et andet sted i haven hvor jeg har forsøgt at fjerne dem, men der kommer konstant nye skud op af jorden. Det gør det vanskeligt at ikke at kolidere hakkejernet med de rhododendron der er udplantet i netop det bed ...

Hælp!!!

1 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 19. juni 2013 kl. 14.30

Er det de store planter på billedet, du spørger til? Er det mon en staude?
Men ukrudt er selvfølgeligt relativt...

Men du har vel haft hele bedet gennemgravet og jorden udskiftet, da du lavede surbund til rhodo'erne?

2 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Høirup, 19. juni 2013 kl. 15.38

Ja det er de store på billedet. Gennemgravet ja, men det popper op som om intet var hændt. Men det er altså en staude der er plantet?

3 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 19. juni 2013 kl. 17.53

Prøv lige at google Kermesbær. Kunne det være dem?

4 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 19. juni 2013 kl. 19.33

Efter beskrivelsen kunne det tyde på en af de invasive arter, det er ikke helt til at se om det er helt grønne "grene" men japansk pileurt, vist også kaldet japansk boghvede mener jeg har lidt rødt ved bladene. men enten den, eller kæmpe pileurt (der ikke har rødt ved bladene) er mit bud.
Naturstyrelsen har en del oplysende sider om invasive arter og bekæmpelse. naturstyrelsen.dk
jeg håber jeg tager fejl.

5 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 19. juni 2013 kl. 20.12

Hej Rasmus.

Det ville hjælpe meget på bestemmelsen, hvis du kunne lave et foto af én stængel med blade og blomster. Gerne med lys baggrund og i nærbillede.

Vh. Hans

6 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 19. juni 2013 kl. 20.16

Hvad med fjerbusk? Aruncus dioicus:
1,5-1,6 m. høj staude.
Opret vækst, med tynde, stive stængler.
Store, grønne, uligefinnede blade.
Hvide blomster, samlet i fjeragtige blomsterstande.
Blomstrer i maj-juni.
Den skal placeres i sol-skygge.
Trives på enhver næringsrig havejord, men den kræver en del fugtighed, men stiller ellers ingen særlige krav til voksestedet.

7 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britt Pedersen, 19. juni 2013 kl. 20.22

Hej Rasmus

Jeg er ked af at måtte give Anne Demant ret. Det er en af de rigtig trælse pileurter. Den er næsten umulig at aflive. Jeg har lige kigget på Naturstyrelsens hjemmeside, der kan du finde den under invasive arter og læse hvad du gør. Der er flere muligheder, men når du bortskaffer planten tror jeg du skal putte den i skraldespanden, så den ikke kan brede sig andre steder. Håber du får held med projektet.

8 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 19. juni 2013 kl. 20.36

hej igen, der er bare 2 ting der taler imod pileurt, de blomstrer ikke nu, og bladene er ikke så spidse (på dem jeg har set) som på fotoet. Omvendt påstår min nabo at det kommer lidt an på i hvilken jord de gror. Men ellers ..jo

9 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 19. juni 2013 kl. 20.47

Det er ikke en pileurt. Den har helt andre blade og blomstrer ikke endnu.

Her et billede af den pileurt, som jeg døjes med til højre, og til venstre en staude, som har stået her i 60 år, men som jeg ikke kender navnet på. Den har de delte blade med savtakkede småblade og blomstrer nu.

vh. Hans

10 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 19. juni 2013 kl. 20.51

Nej, det er helt sikkert ikke en japansk pileurt. Den kender (og har) jeg, og den ser slet ikke sådan ud.

11 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 19. juni 2013 kl. 20.53

pyha, det var godt Hans og Elsebeth

12 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 19. juni 2013 kl. 21.04

Kunne det være en koreansk fjerbusk?

13 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Høirup, 19. juni 2013 kl. 22.01

Tak for de fine input. Det kan være jeg skal have fat i en prof havemand til at grave :-) Der kommer endnu et billede, men Hans, jeg tror du har fat i noget her.

Mvh
Rasmus

15 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2013 kl. 0.00

Hej Rasmus.

Jeg har et par spørgsmål:

Hvor høj er planten? Det er ikke nemt at bedømme på dit første billede.

Er der nogen karakteristisk duft?

Er bladene hvidfiltede på bagsiden ?

Du skriver i dit første indlæg, at du har den et andet sted også, hvor den ikke er til at komme af med.

Der er et eller andet, der måske siger mig, at det ikke er en havestaude, men måske en alm. plante i den danske natur.

vh. Hans

16 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Høirup, 20. juni 2013 kl. 12.44

De fleste er lige nu omkring 2 meter, og det tog ikke mange uger at nå den højde. Duften er neutral - sødlig, det er vel duften af dansk sommer.

Haven består kun af græsplæne, mælkebøtter, tidsler, skvallerkål, snerler og ja så denne vilde staude. Så der er nok at tage sig til, og jeg vil meget gerne af med de stængler. Men rødderne må være meget langt nede og utroligt overlevelsedygtige. Tak for alle indlæg :-)

17 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2013 kl. 14.14

Hej.

Den, jeg tænkte på, var Mjødurt. Den skulle bare ikke blive så høj, så det er nok forkert.

Havestauder har jeg meget lidt kendskab til.

vh. Hans

18 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 20. juni 2013 kl. 14.14

Rasmus, når og hvis du finder ud af hvad det er for en sjover, så er du nok rar og skrive her (så jeg kan få stillet min nysgerrighed) :-) tak
hilsen
Anne

19 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 20. juni 2013 kl. 15.34

Jeg kan huske, at vi havde en tilsvarende forespørgsel her på havenyt - men om det er 1 eller 2 år siden, kan jeg ikke huske. Jeg har prøvet at kigge lidt, men jeg kan ikke finde den. Men der er nogen derude, der ved, hvad det er... :-)

20 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 20. juni 2013 kl. 15.43

Prøv lige at google kæmpepileurt og se på billederne. Er det den?

21 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2013 kl. 17.03

Japansk og kæmpepileurt er 2 alen ud af 1 stykke. Begge har leddelte hule stængler som bambus og store usammensatte blade. Den ene med grønne bladnerver og den anden med røde.

22 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 20. juni 2013 kl. 22.58

Det foto Hans viser, er enten Mjødurt eller Fjerbusk, den første bliver ikke så høj som den sidste, synes bladene er for spinkle til at være fjerbusk, så jeg tror på Mjødurt.
Dem Rasmus viser, er hverken Kermesbær eller Fjerbusk, dem kender jeg bladene på. Men jeg ved ikke, hvad det er. Men den grokraft skulle man tro, det var en slags pil, men...

23 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Høirup, 21. juni 2013 kl. 10.01

Ud de billeder jeg har set af japansk pileurt så er jeg sikker på at det hvad det er ... Det har et omfattende rodnetværk, ja tak det kan jeg godt skrive under på. Bekæmpelsen må i gang

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Borger/Bekaempelse/BekaempelseKaempePileurt.htm

24 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 21. juni 2013 kl. 10.27

Hej Rasmus,

Det er ikke for at være på tværs, men det er helt 100% sikkert hverken japansk pileurt eller kæmpe pileurt. Jeg har selv den ene, og den anden er på naboens grund. Så jeg kender dem ret godt.

Det er muligt, at det er en invasiv art, der er lige så bøvlet, men det er ikke nogen af ovennævnte.

Prøv evt. at skrive til Eksperterne her på siden eller til fugleognatur.dk - de plejer også at vide meget. Især hvis det er en plante, der forekommer i naturen.

25 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 21. juni 2013 kl. 10.34

Nu fandt jeg det gamle indslag:

www.havenyt.dk/forum/fri_debat/10357.html

Er det ikke den samme?

26 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 21. juni 2013 kl. 12.35

Hans, det skulle vel ikke være en Hvid Astilbe i stedet for mjødurt, den ene du viser foto af ?

27 af 27 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 21. juni 2013 kl. 12.46

Clara.

Det med mjødurten var bare en tanke om det kunne være sådan en.
Mit foto er en gren fra samme busk som i denne tråd www.havenyt.dk/forum/prydhaven/11928.html

Nyt svar til emnet »Ny ejer af have«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Ny ejer af have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider