Skrevet af: Bonnie Haagensen, 25. august 2014 kl. 11.44
Hej,
Håber der er nogen der kan fortælle mig hvilken sort æbler jeg har i min have. Fotos vedlagt. Størrelsen på dem er forholdsvis store og ret blandede i størrelserne.
Svært at fortælle om smagen, da jeg ikke spiser så mange æbler.
Har googlet lidt og med hjælp af billeder, kan jeg måske komme frem til enten holstener Cox, felippa eller james grieve.
Håber der er nogen der har et klart svar.
mvh
Bonnie
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 25. august 2014 kl. 18.10
Hej Bonnie
Måske kan du finde nogle tips ved at læse denne her tråd:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/13852.html
Skrevet af: Mogens; E., 25. august 2014 kl. 19.26
Her er der hjælp at hente :
www. dyrkfrugt.dk
Skrevet af: Boi Jensen, 26. august 2014 kl. 10.25
Hej Bonnie
Desværre er det ikke så nemt at man bare kan vise et billede af frugten og så få svaret. Der skal meget mere til - i hvert fald for mig - hvis der skal være bare en lille smule sikkerhed.
Men når du har nogle navnemuligheder, kan du forsøge at gå på "pometets æblenøgle" - som du finder på google og så søg videre på de enkelte æblesorter.
Filippa har du i hvert fald ikke på billederne.
Der findes måske et par tusinde æblesorter i DK, og selvfølgelig er der ikke nogen her, der kan klare at sortsbestemme dem, men på Pometet i Tåstrup er der cirka 750 sorter - som kan ses når der er åbent hus, ofte i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. I nogle af de andre sortssamlinger der står er der f.eks. 250 danske sorter på Gl. Estrup hvor der også er åben æbledag omkring begyndelsen af oktober.
Hvis jeg med en rimelig sikkerhed skal sortsbestemme skal jeg smage på frugten, have oplysninger om træets alder, modningstid og holdbarhed og med smagningen indgår naturligvis også udseendet af frugten og her er det vigtigt at der leveres 3-4 frugter af repræsentativ form og størrelse fra træet.
Så det er ikke så nemt. - Boi Jensen, podemester
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.