Forum

Honningbær, hvilken sort vil i anbefale?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 27. juli 2015 kl. 12.10

Jeg kan se, at der findes en del forskellige sorter af Honningbær.

Er der nogen af Jer Honningbær-ejere, der kan anbefale en navngiven sort i selv har - og i praksis kan sige smager godt?

Honningbær er åbenbart ikke så kendt herhjemme endnu. På Blomstergårdens hjemmeside er nævnt nogle stykker (sorter) dog uden beskrivelser endnu, desværre.

"Vi opformerer følgende sorter. Nærmere beskrivelse følger, når vi har fotograferet og smag bærrene.

Amur
Atut
Blue Star
Blue Velvet
Duet
Fiaka
Gerda
Karina
Morana
Siniglaska"

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juli 2015 kl. 13.49

Mon ikke Villy fra Blomstergården er den, der har smagt flest af dem?

Han læser også med her, så prøv at afvente hans svar :)

Jeg har et par stykker, men ved ikke, hvilke sorter det er...

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. juli 2015 kl. 19.23

Jeg har kalinka, eisbär og kamchatica. Nogle vil måske sige den sidste er en vildtype, men på plantesedlen så det altså ud til at være et sortsnavn som altså uheldigvis er lig med det latinske navn for en af underarterne.

De to første ligner hinanden i vækstform og blomster samtidigt. Kamchatica har en mere krybende vækst og blomster lidt senere. Der dog stadig lidt blomster på de to andre så de kan hjælpe med bestøvningen.

Eisbär er den nyeste i samlingen. Jeg læst meget godt om den, men jeg har ikke rigtigt fået den smagt. I år plyndrede fuglene alle buskene inden jeg fik net over. Kamchatica har jeg fået gode og store bær af sidste år.

Alle sorter er fælt bitre og sure hvis man er få tidligt på den. Jeg synes de er svære at afkode, for de kan godt være helt blå og stadig bitre.

De er gode til syltetøj.

Det er mit indtryk er der foregår en masse forædling i disse år. Både i Nordamerika og Østeuropa. Jeg tænker vi kan se frem til væsentligt bedre sorter i fremtiden.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 27. juli 2015 kl. 21.23

Claus, hører jeg dig sige, at planten p.t. ikke er værd at bruge penge, tid og plads på ...?

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. juli 2015 kl. 21.53

Slet ikke. Jeg synes det er et rigtigt spændende bær og jeg kunne dyrke det for syltetøjet alene. Jeg har også smagt bær som var rigtig gode friske, men jeg har ikke helt fundet ud af at vurdere hvornår de er helt modne. Jeg savner også mere uafhængig viden om smagsforskelle mellem sorter.
Hvis du har begrænset plads og kun er ude efter bær til frisk konsum er der mere sikre kort, men jeg vil ikke skræmme nogen fra at plante honningbær.

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 28. juli 2015 kl. 9.22

Der er en del forskel på smagen af de forskellige sorter. Vi har ca. 15 sorter stående, men når det kommer dertil, at vi skal smage på de enkelte sorter, så er solsorterne lige lidt hurtigere. De er enormt glade for bærrene, så indtil videre er det kun blevet til sporadiske smagninger.

Der er dog noget der tyder på, at det kan være en fordel med flere sorter sammen for at få en bedre bestøvning. Vi har arten stående isoleret et andet sted i haven - og selv om det er ældste eksemplar har vi endnu det første bær til gode.

Næste år bliver der lagt net over og så må fuglene affinde sig med at bærrene skal vi bruge.

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. juli 2015 kl. 12.34

Det er vist almindeligt anerkendt flere sorter sammen fremmer bestøvningen i honningbær. Nogle forædlere markedsfører ligefrem "par" som skulle være gode til at bestøve hinanden. Jeg ved ikke om der er andet hokus pokus i det end at de helst skal blomstre samtidigt.
Det ville være super hvis i førte lidt protokol over blomstringstidspunkterne, Villy.

Det er som sagt også min oplevelse at fuglene er vilde med dem. Hos os kan vi dog heller ikke have solbær og ribs i fred uden net. Der er mange fuglereder i haven og kvarteret...

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else C. Andersen, 5. marts 2023 kl. 10.56

Jeg overvejer at plante honningbær og har p.t. læst alt om dem her på siden. Teksterne er fra 2015, så jeg vil høre, om der er nogen, der har nye erfaringer med hvilke sorter, der giver størst udbytte, evt. skal plantes sammen.

Solhilsener fra Else

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. marts 2023 kl. 11.47

Hej Else.

Jeg har dårlig erfaring med honning bær . Hos mig satte de blomster, men ingen eller kun meget få modne bær , der var sure og uspiselige . Jeg havde 3 forskellige sorter tæt op ad hinanden.

Jeg kan desværre ikke huske navnet på sorterne jeg havde.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. marts 2023 kl. 13.33

Jeg har fundet en artikel her fra Havenyt, omhandlede nogle gode erfaringer med honning bær og heri er nævnt nogle sorter

www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/18828.html

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. marts 2023 kl. 22.47

Hej Else
Jeg har stadig de tre sorter omtalt ovenfor og nu lidt flere års erfaring. De to, Kalinka og Eisbär er fortsat meget ens og klart de ringeste. Det er som om taber pusten ved midsommer og begynder at se lidt triste ud, som om efteråret er på vej. Jeg har prøvet og vande mv. men er efterhånden kommet frem til at de simpelthen stadig er tilpasset en korte sommer i Sibirien hvor de stammer fra. Kamchatka'en holder sig meget bedre, giver større bær og synes i det hele taget at have mere udbyttepotentiale.
Jeg har bestilt to nye sorter i år og påtænker at sløjfe de to jeg ikke er tilfreds med.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Terkildsen, 7. marts 2023 kl. 16.49

Jeg har sorterne Duet og Amur. Jeg synes ikke bærene er noget særligt.. Man skal efter min erfaring vente længe før de er rigtig modne og til den tid har solsortene som oftest ribbet buskene. Jeg beholder dem dog af flere årsager.

1. De blomstrer forholdsvis tidligt og humlebierne er meget glade for dem.
2. Så længe solsortene er optagede af honningbær, så spiser de ikke kirsebærrene.

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else C. Andersen, 8. marts 2023 kl. 10.56

Tusind tak til alle - jeg kaster mig over Kamchatka, som lyder russisk og som måske klimamæssigt passer fint til at dyrke i Skåne.

Nyt svar til emnet »Honningbær, hvilken sort vil i anbefale?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Honningbær, hvilken sort vil i anbefale?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider