Forum

Stopper som skribent på Havenyt.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. december 2025 kl. 22.10

Hej alle
Jeg har pr. dags dato besluttet, at jeg stopper helt som skribent på Havenyt. I den forbindelse har jeg orienteret Heidi om min beslutning. Jeg har desuden haft en længere korrespondance med Heidi, hvor jeg – ligesom over for PØ’s sekretariatsleder – har givet udtryk for, at jeg personligt finder det fornuftigt helt at lukke Havenyt.
Baggrunden for dette er, at jeg ikke længere ser et reelt formål med at fortsætte, da Havenyt har ændret sig markant over tid, og der i dag stort set ikke er nogen nævneværdig aktivitet. Det er dog ikke mig, der beslutter Havenyts fremtid, men jeg finder det ufornuftigt fortsat at bruge penge, arbejde og energi på platformen.
Min opfattelse er, at interessen for at deltage er blevet meget begrænset og mangelfuld med tiden. Samtidig er der ikke længere annoncører, som byder ind med specifikt haverelaterede annoncer. Derudover oplever jeg, at der kun i meget begrænset omfang stilles spørgsmål om haverelaterede emner, og at endnu færre bidrager med svar.
Det er heller ingen hemmelighed, at jeg er kommet ind på andre emner, hvor jeg gentagne gange har givet udtryk for, at tonen fra en enkelt deltager – efter min mening – ikke hører hjemme på Havenyt. Særligt drejer det sig om rabiate og fanatiske holdninger til økologi, hvor bidrag fra andre fordrejes eller beskyldes for forhold, der ikke har hold i virkeligheden. Samtidig forventes det, at alle andre overholder Havenyts regelsæt, mens vedkommende tilsyneladende ikke selv finder det nødvendigt. Dette har tidligere aktive skribenter også påpeget uden, at det har ført til nogen ændring. Andre har også støttet mit forslag , da disse hellere ikke mener at vi har fundet melodien....m
Jeg har tidligere set gennem fingre med denne fremfærd, men jeg ønsker ikke længere at bruge tid på denne form for debat. Jeg finder det som spild af tid og vil ikke acceptere at blive beskyldt for løgne, der alene opstår i andres forestillinger.
Derfor vælger jeg nu at stoppe.
Venlig hilsen
Søren Svane Duun

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., i går kl. 12.50

Søren Duun

Jeg forstår ikke, hvorfor du skal presse på for at lukke Havenyts forum, bare fordi du ikke selv gider mere og er blevet fornærmet på mig over et emne.
Jeg formoder, at der er mange skribenter, som holder pause eller trækker sig af forskellige grunde, som vi aldrig hører om.
Jeg trak mig f.eks. i en periode, fordi jeg var træt af, at forumreglerne for gødning ikke blev overholdt.
Det er efterhånden mange årtier siden, at det blev aldeles tydeligt, at de gængse normer var dybt miljøskadelige og i strid med reglerne, men stamskribenterne i stort flertal ville ikke erkende det.
Og da jeg arbejdede på at udvikle en dyrkningsmetode, så havefolk kunne gøde frit på trods, så var der ingen seriøs interesse for det overhovedet.

Men bortset fra nu stort set kun dig, som åbenbart stadig vælger at tage det personligt, så ser det billede i dag efter nogle flere års "fedtemøgsorgie for økologer", heldigvis ud til at have ændret sig.
Og det kommer faktisk bag på mig, at du modarbejder med anklager om fanatisme frem for at bruge din erfaring til at understøtte det. Det er kun et ud af flere tusinde emner om haver. Men det er selvfølgelig dit valg.

Angående aktiviteten i forum, så bør man ikke være blind for, at PØ gennem årene har opbygget en enorm database med viden om haver.
Meget af denne viden forældes ikke og kan genbruges. Google og AI kan finde den og serverer den for brugere, som så slet ikke behøver at besøge forum mere. - Er det forkert eller et tegn på, at det går dårligt for Havenyt.?

Jeg kender flere faglige fora, der har det som et drømmemål og ville være dybt misundelige på andre, der er nået så langt.

Men det betyder ikke, at der ikke fortsat kan komme nye spørgsmål eller vigtige opfølgninger.
Konsekvenserne og kvaliteten af de valg, som skribenterne træffer i deres haver, viser sig ofte først mange år senere.
Der kan også være tale om lovændringer og ny viden, som forælder kulturen i tidligere praksis, og lukker man muligheden for at skabe kursændringer, så kan det hurtigt medvirke til at give hele databasen et fagligt forældet præg.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, i går kl. 15.50

Det HAR været lærerigt, og ofte sjovt at være herinde. Men jeg stopper også helt, af stort set samme grund som Søren. Jeg bryder mig bestemt heller ikke om tonen.
Anne Demant

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., i går kl. 16.28

Hej Søren, opbakning herfra. Jeg har selv trukket mig tilbage af samme grund og ikke mindst på grund af samme fanatikers idelige indlæg og polemik.
Paradoksalt så er samme person jo så også den første til at fortsætte den skadelige polemik.
Redaktøren burde ha' grebet ind for lang tid siden.
Mvh Gert som gerne så at Forum havde kunnet fortsætte som tidligere hvor utallige gode råd er delt og hvor mange nyere haveejere er blevet hjulpet og opmuntret.
Men Fanatisme ødelægger alt.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, i går kl. 19.24

Kære Sørern Duun
Det gør mig virkelig ondt, for din ekspertise og dit engagement er uvurderligt. Havenyt bliver MEGET fattigere (og dermed også vi andre).
Tak for alle dine dine indlæg gennem tiden.
Venlig hilsen
Alice

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, i går kl. 21.34

Kære alle

Jeg har været på Havenyt siden 2006. Jeg læser mest om frugt, anlæg, køkkenhave og kompost. Jeg husker forum som fantastisk, især i de tidlige år, hvor bl.a. Karna Maj skrev kyndige svar, sammen med andre eksperter, som ikke længere findes pga. økonomi. Dengang var der også sjælden gang mellem lidt underholdende indslag, som typer som bl.a. HÅP skrev. Hans indlæg var ofte lidt skæve eller småskøre, men altid skægge og korte. Jeg nød dem. Igennem mange år var flertallet af indlæg relevante for brugerne, fordi de handlede om seriøse haveemner.

Som så mange andre er jeg, og har jeg været, dødtræt af de utallige kværulantiske indlæg der for hovedpartens skyld er irrelevante for alle andre end afsenderen. Gid, de var blevet stoppet.

Søren Duun: Du har været utrolig konstruktiv og venlig igennem alle årene, når man har stillet spørgsmål i forum. Mange tak for det. Du vil uden tvivl blive savnet.

Jeg kan kun opfordre til, at redaktøren ansætter en moderator eller selv gør arbejdet.

Rigtig godt nyt haveår.

Venlig hilsen
Marie Louise

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., i går kl. 23.02

Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt

Jeg kan ikke helt forstå, hvordan du kan have trukket dig tilbage og så samtidigt skrive indlæg.?
Jeg har intet imod dig eller andre i dette forum, men så vidt, jeg kan se, gav du mig også et "hit and run" i 2020 (fem år tilbage):
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/21183.html#e146213
Og siden har vi ikke været i dialog før nu, vel.?
Jeg ved ikke, hvordan det føles at være fanatisk religiøst frelst, men jeg ønsker ingen fortræd, så det gør mig oprigtigt ondt for dig, hvis du har båret nag så længe.
Min vilje og ret til at gøre opmærksom på regler og forsvare de grupper, som gavner økologisk bæredygtighed, vil jeg dog gerne bede om ikke at skulle give afkald på.
Jeg er f.eks. ikke selv veganer, men derfor kan jeg alligevel godt sympatisere og på mange måder se op til deres valg.
Det er ikke dårlig tone.
Men har jeg brugt dårlig tone, så beklager jeg. Det må ikke ske.
Uden eksempler i kontekst, er det dog ikke muligt for mig at forholde mig konkret til det, som åbenbart må have stødt dig og Søren og andre så voldsomt.

Nyt svar til emnet »Stopper som skribent på Havenyt.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Stopper som skribent på Havenyt.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider