Forum

Nerier

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger, 25. juli 2002 kl. 19.10

Mine nerier har stået i udestuen hele året i 6–8 år.

De har tabt et blad af og til, men i det sidste ½ år er næsten alle blade blevet gule, og en stor del er faldet af. De blomstre som normalt.

Er det mon noget med gødningen? Eller hvad er problemet?

1 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tove Jensen, 19. august 2002 kl. 17.59

Det er helt sikkert spindemider, der suger næring af dine nerier. Sidste år købte jeg rovmider og satte på min nerie og jeg kunne glæde mig over en fin grøn plante hele sommeren.

I år har jeg ikke købt mider – – og nu ligner den dine.

2 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Nyemann, 4. april 2003 kl. 17.16

Mine nerier står inde hele vinter-halvåret i år har jeg stillet dem ud fordi jeg regnede med at de kunne tåle lidt let nattefrost med det resultat ad blade og knopper er blevet brune/sorte øv jeg er sikker på at er liv i dem fordi grenene er fine grønne hvad kan jeg gøre

3 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffensen, 16. april 2003 kl. 12.31

Hvor

når beskærer jeg min nerie?

v.steffensen

4 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 17. april 2003 kl. 10.52

Nerium beskæres bedst i februar, men generelt bør man kun beskære store ældre planter, når det er nødvendigt. Blomsterne afsættes på ældre skud, så hvis du skærer, vil de nye skud ikke blomstre i år. Blomsterinduktion fremmes for neriums vedkommende af en kølig hvileperiode i vinterhalvåret med temperaturer på 510 grader. Afklippede stiklinger danner let rod i vand eller fugtig plantejord.

5 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Blaafalk, 18. april 2003 kl. 18.15

Jeg er den glade ejer af 5 vældig store Nerier, der fulgte med mit huskøb for 2½ md. siden, og nu viser det sig de er fyldt med skjoldlus. Jeg er på en planteskole blevet anbefalet at sprøje med Maladan, og afventer nu spændt forløbet. Er det overhovedet muligt at komme bæsterne til livs, og vil planterne i længde kunne overleve.?

Er det for koldt for dem i en uopvarmet havestue om vinteren.?

Tak for hjælpen.

6 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 9. maj 2003 kl. 11.44

Nerier vokser vildt i fx. Grækenland, hvor det jo rent faktisk bliver frostvejr ind imellem. Så de kan godt tåle LET nattefrost også her hos os, men det der kan give de sorte blade er hård frost evt. kombineret med vind. Så hvis man flytter sine nerier ud tidligt kan det være en god ide at tage dem ind ved udsigt til nattefrost, men de kan altså godt klare det, bare temperaturen ikke kommer under 23 minusgrader og vinden ikke er for hård. I øvrigt skal temperaturen på deres vinteropbevaringssted ned på ca. 5 grader ellers blomstrer de ikke som de skal. De burde kunne klare en uopvarmet udestue i normale vintre, men ved en vinter som i år skal der varme til. Man kan jo så fx. ofre en elradiator der kan slå til når temperaturen kommer under 5 grader.

Skjoldlus er et helvede, der er stort set kun en vej: at pille dem af enkeltvis og derefter i en periode sprøjte med fx. sæbevand (1 liter vand, 2 spsk. brun sæbe evt. 2 spsk. sprit) med jævne mellemrum. (når lusene udklækkes har de ikke skjold og så kan de rammes med sæbevand.)

7 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 9. maj 2003 kl. 11.46

Nerier vokser vildt i fx. Grækenland, hvor det jo rent faktisk bliver frostvejr ind imellem. Så de kan godt tåle LET nattefrost også her hos os, men det der kan give de sorte blade er hård frost evt. kombineret med vind. Så hvis man flytter sine nerier ud tidligt kan det være en god ide at tage dem ind ved udsigt til nattefrost, men de kan altså godt klare det, bare temperaturen ikke kommer under ca. 3 minusgrader og vinden ikke er for hård. I øvrigt skal temperaturen på deres vinteropbevaringssted ned på ca. 5 grader ellers blomstrer de ikke som de skal. De burde kunne klare en uopvarmet udestue i normale vintre, men ved en vinter som i år skal der varme til. Man kan jo så fx. ofre en elradiator der kan slå til når temperaturen kommer under 5 grader.

Skjoldlus er et helvede, der er stort set kun en vej: at pille dem af enkeltvis og derefter i en periode sprøjte med fx. sæbevand (1 liter vand, 2 spsk. brun sæbe evt. 2 spsk. sprit) med jævne mellemrum. (når lusene udklækkes har de ikke skjold og så kan de rammes med sæbevand.)

8 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Johansen, 7. august 2006 kl. 16.31

Når min nerie får gule blade, er det så tegn på for meget eller for lidt vand?

Desværre har jeg ikke en udestue eller frost frit skur. Hvordan opbevarer jeg bedst mine nerier til vinter?

9 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 7. august 2006 kl. 16.51

Hej Pia

Den får højst sandsynligt for lidt vand og gødning. Den vil meget gerne have fuld sol og meget vand uden at soppe i det hele tiden.

Med hensyn til vinteropbevaring... Prøv en søgemaskine f.eks www.google.dk og skriv : Opbevaring Nerie. Der kommer flere resultater frem

Venlig Hilsen Jeanet

10 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria Jakobsztat, 2. september 2006 kl. 17.18

Min nerie begynder at få gule blade fra neden og op (nået halvvejs)!

Den står udenfor i min have nu, hvor den har fået en masse regn og sol, så jeg tror ikke at det er fordi den mangler vand, fordi den har fugtig jord hele tiden.

Hvad kan være grunden, og løsning til dette?

På forhånd tak.

11 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nich Poulsgaard, 24. juli 2007 kl. 15.28

Også nerier skal have føde, så du bør nok gøde den lidt. Eventuelt med en Citrus næring, som er gødning for Middelhavsplanter og ikke kun Citrus planter. NPK 7, 1, 5 plus alt micro bestanddelene.

12 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria Jakobsztat, 26. juli 2007 kl. 13.58

Min nerie blomster ikke i år.

Den har flotte blade og knopper, men blomster ikke.

Hvad kan være grunden til det?

Venlig hilsen Maria

13 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 26. juli 2007 kl. 14.52

Hvis varmen kommer skulle den blomster i august(jeg går ud fra at den står ude på friland) min står også med blomsterknopper og venter på varmt vejr, husk at vande og gøde godt, pas på den er meget giftigt, et blad er en dødelig dosis, så hold små børn væk fra den.

Mvh. Svend Høst

14 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria Jakobsztat, 27. juli 2007 kl. 13.53

Hej igen!

Den står udefor og får en masse regn, men hvad skal jeg gøde den med?

Tak for et godt råd.

Venlig hilsen Maria

15 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nich Poulsgaard, 27. juli 2007 kl. 14.01

Se indlæg nummer 11, hvor jeg anbefaler en citrus næring. Nerier er jo en Middelhavsplante, og jeg har gode erfaringer med dette. Mine står dog i potter. NPK forholdet er 7–1–5, men det er efter sigende micro bestanddelene, der gør forskellen.

Du kan også anvende almindelig havegødning lejlighedsvist.

16 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette, 30. april 2008 kl. 16.06

Jeg har en nerie – ca. 1,5 m høj. Hvert forår er jeg i tvivl, hvorvidt jeg skal knibe/beskære "blomsterne" fra sidste blomstring – eller lade dem sidde. Hvis jeg skal tage de gamle blomsterstilke af, hvornår skal det så gøres – efterår eller tidligt forår?

Venlig hilsen- og på forhånd tak for et råd.

Annette Westerberg

17 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Laugesen, 1. maj 2008 kl. 21.35

Angåendne nerier så er man ovre problemet ved at fremskaffe de vinterhårdføre typer...dem der kan tåle ned til 15 minus.har selv fire af slagsen de skal ikke ind men alder højest overvintre i koldhus eller i haven med vintredækning.planterne stammer fra tyskland men prøv at google på hardy nerium oleander.

18 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nich Poulsgaard, 2. maj 2008 kl. 11.42

Til Annette Westerberg m.fl.

Jeg har også en del nerier i stuen om vinteren (mine er ikke af de vikinger, som Erik Laugesen taler om), der blomstrer to gange om året. Om foråret p.g.a. lyset der kommer – det er jo naturligt, men når de så har været i haven hele somren, blomstrer de igen, når de kommer ind om efteråret. Nu tror de det er sommer p.g.a. varmen. Der er ikke noget at sige til, at de betragter vores sommer som vinter.

Men dine blomster kan du da bare skære/klippe af, når blomsterne bliver grimme at se på. Det gør jeg hver gang.

19 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vera Nyman Hansen, 5. maj 2008 kl. 22.44

Hjælp.

Min Nerie har fået skjoldlus. Jeg har flere gange sprøjtet den med insektsæbe og nu er den flyttet ud i haven. inden da blev den bruset over meget med haveslangen, hvorefter jeg plukkede mange af lusene af. Hjælper det at den er flyttet ud?

Med venlig hilsen Vera.

20 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Isabell, 29. juni 2008 kl. 22.17

Jeg har lige fået en nerie i gave. Den er ca 50–70 cm. høj og har en masse knopper, der snart springer ud. Jeg har valgt at stille den i stuen, hvor vi ligesom resten af huset har gulvvarme. Jeg kunne godt tænke mig at have den i min stue, da jeg ville synes det er synd, hvis den skulle dø udenfor til vinter.

Jeg har desværre ikke nogen udestue, men et vestvendt halvtag til huset. Kunne jeg evt. sætte den i en krukke og lade den stå der i læ for vind og sne til vinter, hvis ikke det er så godt at den står indenfor hele året? Jeg vil nok ikke tage en plante med ind efter at den har stået udenfor om sommeren pga myrer og andet kryb der kan gemme sig i den fugtige jord.

Sidste spørgsmål: Jeg har læst at planten er giftig. Er den også giftig når den afgiver "ånde", eller er det planten der er giftig i sig selv, hvis man begyndte at spise af den?

Venlig hilsen
Isabell

21 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 30. juni 2008 kl. 7.00

Nerium (både Nerium oleander & N. odorum) er ganske rigtigt giftig. Det aktive stof folinerin minder om det glycosid, der findes i fingerbøl (Digitalis) og som i meget små doser er et klassisk middel mod angina pectoris. Ved forgiftning ændres pulsen, den bliver uregelmæssig, åndenød indtræffer. Krampe og dyb bevidstløshed kan følge. Planten er dødelig, som følge af hjertelammelse.

Giftpåvirkningen opstår ved indtagelse. Der er således ingen fare ved at have den stående, tværtimod, planten er både smuk og populær. Husk også, at talrige planter indeholder giftige indholdsstoffer, der er plantens naturlige middel mod skadevoldere. det er helt "naturligt".

Se også www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/anlaeg_og_inspiration/676.html

22 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Johansen, 30. juni 2008 kl. 12.01

Jeg har en nerie, der trods daglig vanding og ugentlig gødning får gule blade, og dermed også mister blade. Hvad gør jeg galt?

23 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 30. juni 2008 kl. 14.17

Hej Pia

Måske trænger nerien til en "fastedag" eller to, hvor du ikke vander.

Hvis din nerie er plantet i krukke er det let at forestille sig, at der trods drænhul / drænmateriale i pottebunden kan være så højt vandindhold i jord / sphagnum, at rødderne så at sige får åndenød.

Prøv dig lidt frem – du risikerer ikke noget ved det. Med din interesse for planten vil den ikke dø af vandmangel – du vil længe før det sker have opdaget, at det igen er tid til at vande.

Venlig hilsen
Lone

24 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette, 1. juli 2008 kl. 10.31

Hej Isabell

Min nerie har overvintret i indendørs stuetemperatur adskillige vintre. Denne vinter opholdt den sig på overdækket vestvendt terrasse tæt på huset. Det havde den det rigtig godt med, og det kommer den også til den kommende vinter – sammen med oliventræet. Hvis der kommer specielt lave temperaturer eller stærk blæst, vil jeg afskærme med bobleplastic.

Fortsat god sommer og venlig hilsen.

Annette

25 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Edith Madsen, 22. november 2008 kl. 15.42

Jeg har 3 nerium på ca 1,5 m høje,er i havestuen
om vinteren og ude hele sommeren til frosten
kommer,som ikke har blomstret de sidste 3 år
men har mange knopper,de bliver vandet ofte
og gødet regelmæssigt,hvordan får jeg dem til
at blomstre igen.

Med venlig hilsen Edith.

26 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. november 2008 kl. 16.47

Hej Edith Madsen
Måske er de kølige, våde perioder i dansk sommer ikke helt godt for blomsterudviklingen.

Så selv om nerie ikke er nogen sart plante, trives den bedst ved at komme i lunt ophold under glastag, når den danske sommer viser sig fra sine mindre charmerende sider.

Med venlig hilsen fra
Lone

27 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Lindgren, 13. maj 2009 kl. 18.56

Jeg har dyrket nogle Nerie stiklinger, men er helt på bar bund når det glæder beskæring. Hvordan får jeg dem til at forgrene sig. Nu er den største ca. 70 cm høj med store blade. Men skal jeg bare klippe den af på midten eller hvordan gør man?

Med venlig hilsen
Lars

28 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit Grubbe, 15. november 2009 kl. 18.43

Jeg har en dejlig stor, selvfremdrevet Nerie; men i det sidste år har den fået mange, mange gule blade, og skæv vækst af bladene, jeg har forsøgt med beskæring, at skifte jord og giftpinde nede i jorden; men trods flot nye grønne blade i eftersommeren, hvor den har stået ude er der igen flere skæve bladvækster. Er det en slags spindemider? hvordan kommer jeg dem til livs.

Med venlig hilsen
Birgit Grubbe

29 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 15. november 2009 kl. 19.39

Jeg har siddet og kigget i Frank Hejdorf bog om plantesygdomme og været en tur fordi plantedoktoren og sidstnævnte nævner at spindemider på bl.a Nerie kan være svære at se og få bugt med.

Jeg vil også tro på at der er tale om et insekt, der suger saft fra bladene og som så forandres bladet form. Men jeg undre mig at der ikke er spind at se for er det spindemider vil der ved hårde angreb være masser af spind at se. Befrugtede hunner af spindemider kan også gemme sig i kroge og revner og er der varme og planter i huset kan kan de stortrives længe i boligen. derfor er de ikke altid letter at komme af med.

Normal vi de blade hvor der suges saft fra først blive plettede og senere grålig hvide, indtil de visner og falder af.

Hos nogle planter kan et virus angreb også give skæve blade, dette kender man fra bl.a tulipaner, disse kaldes som oftest papegøje tulipaner og her har man bevidst avlet dem med virus.

Men som regel vil den ikke først sætte nye og pæne blade med derimod skæve hele tiden. Normal kasseres disse planter inden de kommer i handlen.

Hvis ikke du kan få bugt med dem ved hjælp af 1 del brun sæbe og 1 del sprit, til 8 dele vand som du kan pensle på må du gøre brug at kemikalier. Bayer garden har et systemisk middel kaldet Calypso og som skulle være meget effektiv.

Jeg kendte en ældre dame, som havde mange nerier og hun lod dem få den første nattefrost, på den måde var hun altid sikker på at alt utøj var dødt. Men det kræver at alle sammen får denne behandling. Hvis der står en plante som ikke har været behandlet kommer spindemiderne igen.Men kulde kan de ikke lide.

30 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 15. november 2009 kl. 19.51

Trine Petersen har i et tidligere tråd nævnt at hendes nerie fik skjoldlus.

Skjoldlus er et helvede, der er stort set kun en vej: at pille dem af enkeltvis og derefter i en periode sprøjte med fx. sæbevand (1 liter vand, 2 spsk. brun sæbe evt. 2 spsk. sprit) med jævne mellemrum. (når lusene udklækkes har de ikke skjold og så kan de rammes med sæbevand.)

Skjoldlus suger også saft fra bladene. Også her kan Calypso benyttes, hvis ikke sæben og spritten virker.

31 af 31 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Schneider, 6. marts 2013 kl. 9.24

Min nerie har overlevet vinteren i mit lille vægdrivhus og den ser ud til at have det fint, her først i marts....Jeg vil helt klart anskaffe mig en oliven og prøve samme metode med den :-) Så må vi jo krydse fingre for at vinterne ikke bliver koldere end denne har været .-)

Venlig hilsen Lone

Nyt svar til emnet »Nerier«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Nerier

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider