Forum

Flåter og havearbejde

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. august 2022 kl. 19.55

Efterhånden tror jeg at skal have beskyttelsesdragt på når jeg går i haven. Det er igen lykkedes mig at være vært for en flåt. For 14 dage siden kløede det på mit ben og jeg kløede igennem stoffet, hvorefter der kom en stor blodplet. Forfjamsket hev jeg op i buksebenet og kradsede en klump væk med neglen. Det var på ydersiden af mit skinneben, så jeg kunne ikke rigtigt se, hvad det var. Jeg havde mast en blodfyldt tæge og det skal man IKKE gøre. Jeg fik kradset resterne ud, for skaden var jo sket. Desinficerede og satte plaster på. Efter 10 dage var der en rød ring omkring stedet og ringen bleve større. Jeg fik ordineret penicillin i 3 dobbelt styrke i 10 dage mod borreliose. Øv, men heldigvis ser det ud til at blive bedre allerede 4. dagen.
Det er ikke til at undgå og ikke til at spøge med.! Så kig selv eller lad en anden kigge på jeres krop om aftenen.

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. august 2022 kl. 16.22

Ja, det er med at passe på det skidt.

Jeg tror måske, at tægeproblemet i haverne vil blive større i de kommende år, fordi ulven vil presse flere rådyr ind i byerne.

En sen aften sidste vinter stod der pludselig 4 rådyr i min lille delvist indhegnede forhave. Det har jeg aldrig set før, og de blev endda stående bom stille og sitrede, selvom jeg åbnede døren og tændte lys.
Jeg gættede på, at det var ulvens værk og lukkede stille døren igen.

Får jeg et problem med tæger, så vil mit fokus først være på rådyrene.

Men endnu er jeg 7-9-13 ikke blevet bidt af en tæge. Jeg har også gennem flere år loppekæmmet flere katte, uden at finde mere end et par stykker. Så der må med andre ord være stor forskel fra have til have.

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 19. august 2022 kl. 18.50

Jakob
Bare for god ordens skyld, tæger og flåter er 2 meget forskellige dyr
Tæger er der heller ikke andre der er blevet bidt af... de kan ikke bide.

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. august 2022 kl. 8.46

Anne Demant

Ja, vi skal da helst have orden på begreberne, og jeg kan godt se, at det giver mening.
www.dagens.dk/taege

Men jeg tror måske, at det er en meget gammel uorden, som det bliver svært helt at udrydde. Gad vide, hvordan den er opstået.

Prøv f.eks. at se her:
tæge.dk/

Eller hvad google viser, når du søger på "tæge":
www.google.com/search?q=t%C3%A6ge&client=ubuntu&hs=zKZ&channel=fs&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwik_pjR_NP5AhVpiIsKHQ5TC34Q_AUoAXoECAIQAw&biw=1793&bih=971

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 20. august 2022 kl. 10.29

Ja, det er umanerligt svært at hamle op med, men et sted skal vi jo begynde.
Aner ikke hvordan sådan uskik opstår, altså det, at man benævner dyr og ting som noget de ikke er. Jeg gætter på uvidenhed og vel også en vis magelighed ved at bare tro blindt på, hvad andre siger- og skriver.
For et par år siden var der meget snak om bjørnetjenester, nogen mente jo at det var en stor velgerning.. og den kører såmænd endnu.
Humlefluer bliver klasket, fordi de ligner bier, og folk tror de kan stikke. osv. osv.
jeg vil bare kæmpe videre ;)

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. august 2022 kl. 13.44

Anne Demant

Jeg vil ønske dig fortsat god kamp. :-)

Men bare, så du ikke spilder alt for mange kræfter, så bør du måske erkende, at slaget om bjørnetjenesten er tabt:
www.dr.dk/nyheder/viden/er-en-bjoernetjeneste-god-eller-daarlig-derfor-har-baade-du-og-din-ven-ret

Jeg var ved at få et føl på tværs, da jeg hørte om det første gang.
Det er min opfattelse, at sådan et begreb skal læres korrekt i folkeskolen, og har man ikke lært det der, så må man leve med at få det fortalt et andet sted eller se dum ud.
Men nej, hvis der bare er nok af de dumme på f.eks. facebook og heste-nettet, så vinder de, og selveste Sprognævnet sætter sig ned og tilretter ordbøgerne efter det.

I min Nudansk Ordbog 15. udgave kan jeg slet ikke finde "flåt", men om "tæge" står der:

"Insekt af gruppen Heteroptera (forsynet med sugemund)"

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2022 kl. 11.16

Hvordan beskytter i jer mod flåtbid- rent praktisk, for man er jo nødt til at “bruge” haven.
Det er svært i denne tid, hvor der er så varmt. Jeg har dog fundet de lange skiunderbukser frem og trækker tykke sokker udenpå dem. Ud over det trækker jeg mine tynde havebukser af tyndt glat stof- og de kommer udenpå gummistøvlerne. På overkroppen slutter jeg med en skjorte, hvor jeg har en tætsiddende manchet af bredt elastik. …… ikke et antræk til forhaven!
Iøvrigt har jeg til koldere dage en ud i eet dragt, der slutter til ved benene og omkring håndledet.
Iøvrigt er en antibiotikakur mod borreliose ikke særlig morsom idet penicillinen ødelægger tarmbakterierne. Det får man så mælkesyrebakterier for. (Milliarder fordelt på mange forskellige bakterietyper). Et toilet indenfor gåafstand er en god ting. Jeg kan kun bede alle om at kigge grundigt efter over hele kroppen efter en havetur.
Desværre bærer mus, pindsvin og naboers katte flåter.
Ingeborg

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 21. august 2022 kl. 11.53

Jeg går jo meget på engen og i skoven, og har ligesom dig altid strømper og tøj på hele kroppen.
Jeg bruger så også en flåtspray fra apoteket til de steder hvor tøjet ikke dækker, den hørmer af citrus og eucalyptus og kan holde selv naboerne på afstand :)
Lægger overtøjet ved hjemkomst udenfor, hvor det bliver rystet godt og grundigt.
I haven synes jeg ikke flåter er et problem, selvom pindsvinet er en hyppig gæst.

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2022 kl. 13.17

Hej Anne Demant
Dit apoteksmiddel vil jeg købe.
Det er flere år siden vi har set rådyr i haven, det var før vi fik bygget et støjværn langs motorvejen. Det kommer nok også an på vegetationen om man har flåter og havens størrelse om man har flåter eller ej. Naboernes omstrejfende katte kan også have slæbt dem ind i min have. Årets først flåt sad på min underarm, hvor jeg hurtigt fik øje på den og kunne fjerne den uden efterfølgende rødme. Flåten på ydersiden af min nedre læg havde jeg ikke set.
Der er jo mange områder i DK med råvildt i indhegninger, som besøges af mange mennesker. Her må man da med held kunne indfange sig en flåt. Det burde der advares om!
Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 21. august 2022 kl. 17.27

Af en eller anden grund er der folk, som ofte har problemer med flåter, og nogle, som sjældent har. Jeg har kun en eneste gang haft en flåt på mig, og den fik jeg på en strandtur (!) i nærheden af Svinkløv badehotel.

Min veninde, der ikke har have, men går mange ture, har meget tit problemer med flåter, og hun havde - selvfølgelig – også fået en flåt på sig, på den omtalte strandtur.

Jeg synes, at det er meget mærkeligt, at der kan være så stor forskel. Det må være meget anstrengende at skulle passe så meget på. I haven går jeg normalt i shorts og sandaler om sommeren. Der kommer ikke rådyr, for haven er hegnet ind. Men en hare kan godt snige sig gennem maskerne i hegnet – og gør det, kan jeg se på min grønkål.

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. august 2022 kl. 17.51

Til påklædning i en have med mange flåter ville jeg bruge noget vindtæt med elastikker ved håndled og ankler.
Bukseben udenpå støvler og stram elastik.
Strikket tøj yderst må være en dårlig idé.

Den der med flåter på pindsvin måtte jeg lige tjekke, og det er helt rigtigt, at det kan forekomme.

Men samtidigt så jeg noget andet:

pindsvineplejerne.dk/fakta-om-pindsvin/pindsvinets-snyltere/
------
Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og den er nødt til at have to (hannen) eller tre blodmåltider (hunnen) i sit liv.
Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer.
Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller til nød et menneske.
------

Det må vel betyde, at fodring af fugle kan lægge kimen til et større flåtproblem i haven.?

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 21. august 2022 kl. 21.16

Ej, jeg synes ikke flåter skal afholde en fra at fodre fugle.
Flåten er som regel at finde i højt græs eller anden høj vegetation, så det foder vil jeg mene man godt man kan få placeret.

Det er jo heller ikke alle flåter man bliver syg af, men fjernes fra kroppen skal de da man ikke kan vide om det er en der smitter.

Jeg selv bruger en plastdims fra dyrehandlen til at fjerne flåter med, men det er sjældent jeg får nogen. (de er jo nok lidt kræsne) men jeg bruger altså spray inden jeg trasker i eng og skov... eller holder mig til lavt græs og stien

Jakob, ja, det bedste er glat stof, som man let kan ryste kræet af

jeg sætter et link hvori der er gode råd både til at færdes ude og til at fjerne flåter.
ouh.dk/til-patienter-og-parorende/odense/centre/klinisk-center-for-vektorbarne-infektioner/flater/er-du-flat-parat

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. august 2022 kl. 8.37

Anne Demant

Der findes også hvide engangskedeldragter i forskellige kvaliteter.
Jeg har nogle, som jeg synes er rigtig gode.
Men hvis man skal gå i krat, så går der nok desværre for nemt hul på dem.

Angående fodring af fugle, så må enhver jo gøre det op med sig selv.
Men jeg mener, at det kan have flere uheldige økologiske implikationer, og flåter er blot en mulig bivirkning mere i rækken.
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/21436.html#e148383

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 22. august 2022 kl. 14.27

Vi er så enige, der skal efter min mening kun fodres om vinteren når føden er knap, og kun som supplement, så fuglene selv søger.
men det er vist nemmere, - tror jeg,- at vænne folk af med at sige at de "ligger sig, efter at være bidt af en tæge"

men der er ikke ret mange flåter i klingende frostvejr, de er der, men man bliver næppe overfaldet af dem.

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. august 2022 kl. 16.14

Jeg fodrer fugle året rundt. Når naturen byder på bær og frø indskrænker jeg det lidt. Når vejrforholdene ikke levner småfugle en chance fodrer jeg.
Vand og bad til fuglene hver dag. Det er i min vilde del af haven med krat, kompost og grendynger jeg har hentet mit flåtbid. Ingen vild med vilje have til mig i stedet for græsplæne.
Ingeborg

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. august 2022 kl. 13.50

Enhver må jo slås med problemerne på sin egen måde.

Men det må være et naturvidenskabeligt faktum, at flåter lever af dyr og ikke af planter eller grendynger.
Så hvis man har unaturligt mange flåter i haven, så må det nok hænge naturligt sammen med, at man har unaturligt mange befængte dyr.

Jeg har heller ikke set dokumentation for, at der er flere flåter i højt græs end i klippet græs.
Hvis jeg går ud på tynd is, så kan jeg endda argumentere for det modsatte.
Men risikoen for, at en flåt kan ramme et ben over støvlekanten, er selvfølgelig større i højt græs.

Angående katte, så er de uønskede i min have. Men jeg tror måske, at de kan være til større hjælp end skade i flåtbekæmpelsen, fordi de tager mus og rotter.

Nyt svar til emnet »Flåter og havearbejde«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Flåter og havearbejde

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider