Forum

PawPaw – erfaringer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 7. august 2020 kl. 16.47

Har lige været hos Westergaards Planteskole v Kerteminde og købe diverse længe ønskede specielle vækster, som Hjertenød og Morbær mm. Inden jeg skal forlade stedet spørger jeg podemesteren Lars Westergaard om der er noget jeg ikke må gå glip af og han svarer straks "Har du PawPaw?" Og nej, det har jeg ikke og straks får han solgt mig to - det giver bedre bestøvning. Sikke dog en vidende og venlig person!

Er der nogle her der har erfaringer med denne plante og dens frugter?

PS
Nu graver jeg ikke plantehuller i 32 graders varme, så det bliver om et par dage - de skulle oprindelig vokse langs vandløb, så planen er at plante dem på skråningen til en lavning der er våd/ oversvømmet om vinteren. Så kan den selv vælge hvilken vej den sender rødderne tænker jeg. Nogle erfaringer vedr. voksested/ jordbund?

1 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 7. august 2020 kl. 18.15

Hej Tom.

Hvis du vil investere i Maren Korsgaard nye bog økologisk frugt i haven, så står der flere sider om neop disse planter du efterlyser. Bogen nævner rigtig meget om de forskellige arter som vi planter i haverne, men ikke så meget om gødning og sygdoms bekæmpelse af dem, som jeg havde håbet på. Så bogen skuffer mig på nogle områder...

Du kan også vente til jul, hvor den sikkert er at finde på biblioteket...

2 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. august 2020 kl. 19.37

Jeg har ikke selv erfaring med den, men jeg mener det er den hvor der kører en diskussion om den nu også er sikker at spise i det lange løb. Du må hellere lige checke op på det.

3 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 7. august 2020 kl. 19.44

Efter hvad jeg kan læse mig til så skal man ikke spise frøene i frugten, da den indeholder nogle alkaloider, der kan give opkastninger... Kilde: www.restaurantsabores.com/EA2mPGgb/

4 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 7. august 2020 kl. 20.31

Nej, jeg skal da nok ikke eksperimentere med en daglig kop te lavet på bladene ;-D
en.wikipedia.org/wiki/Annonacin

5 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. august 2020 kl. 20.39

Der er 7-8 mg/100g annonacin i selve frugtkødet.

6 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. august 2020 kl. 21.16

Jeg ville have købt sådant et træ i foråret , det giver dejlige spiselige frugter som smager af bananer , det vokser naturligt i nordøstlige USA deraf navnet indiana bananas træ . Det var frugter de såkaldte indianer levede af . Det et fuldt frosthårdfør i DK . At det skulle være giftigt er nyt for mig , det er et populært træ i USA hvor man bruger frugten til mange spise fomål .

7 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. august 2020 kl. 22.58

Det hænder jo at man finder ud af noget ikke engang de såkaldte indianere vidste. Det har ikke været let for dem at koble plante og sygdom hvis det tager mange år at udvikle symptomerne. Nu har jeg kun lige skimmet litteraturen, men det er vist velunderbygget at det der stof, annonacin, kan give et Parkinsons lignende syndrom. Hvor mange pawpaws man så skal spise for at blive syg, det er nok mere svært at sige.

8 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 8. august 2020 kl. 7.19

@Svend

Den aktuelle planteskole har stort set kun salg fra august - det bliver muligvis ændret til barrodsplanter, så salget rykker til efteråret, hvilket jeg også foretrækker generelt, når vi taler træer og buske.

9 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 8. august 2020 kl. 7.22

@Claus

Selvfølgelig skal jeg smage frugten - kan ikke finde noget om at "giften" skulle akkumulere, kan du?

Tror der ar været/ er et misbrug af plantens øvrige dele - måske hele året rundt. Frugten er jo kun tilgængelig i en kort periode.

Men nej, det bliver nok ikke min foretrukne frugt :)

10 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. august 2020 kl. 8.10

Det er jeg ikke stødt på noget om. Jeg tror nærmere at det er skaderne som hober sig op. Hvis man mister et eller andet antal neuroner hver gang man spiser frugten... I Caribien hvor en anden frugt med stoffet er stærkt mistænkt for at udløse det Parkinsons lignende syndrom nydes frugten bl.a. som en drik på dåse. Jeg går ud fra det betyder at mange har et indtag året rundt. På amerikanske havefora snakker man om at en bestemt forædler som har arbejdet meget med pawpaw nu udviser symptomer. Det kan selvfølgelig være tilfældigt.

11 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. august 2020 kl. 23.35

Hvis det var op til mig, så skulle Paw Paw planten kort og godt forbydes i Danmark.

Jeg har kendskab til en stor planteskole, der kørte den som et hit i nogle år, men som nu har udryddet den totalt i sortimentet netop grundet frygt for de sygdomsfremkaldende egenskaber.

Så vidt, jeg ved, er det ikke kun noget i frugten, men også bark og plantesaft, der er under mistanke, og det betyder blandt andet, at også podemesteren bliver udsat for en ekstra stor risiko.

12 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. august 2020 kl. 17.51

@Jacob

"Hvis det var op til mig, så skulle Paw Paw planten kort og godt forbydes i Danmark."

"Så vidt, jeg ved, er det ikke kun noget i frugten, men også bark og plantesaft, der er under mistanke..."

Godt det ikke er dig der laver landets love :-D

13 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Jensen, 8. januar 2021 kl. 11.54

Jeg overveje plante et par stykker til min skovhave, men det at pawpaw skulle være giftig, er også ny infomation for mig. Jeg er nu i tvivl, er der nogen som har har ny eller mere viden, siden sidst?

Jeg syntes at kunne se, de store planteskoler forhandler dem stadig.

Vh. Anders

14 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. januar 2021 kl. 12.54

@Anders Jensen

Bevisbyrden i den slags sager kan være meget tung og langsommelig at løfte. Tænk f.eks. tilbage på slagsmål om sprøjtegifte, tobak, organiske opløsningsmidler osv.
Det er mig bekendt heller ikke et krav til planteskoler, at de kun må sælge planter, som ikke er sygdomsfremkaldende.
Den planteskole, som jeg skrev om, er en udenlandsk planteskole, som fik begrundet mistanke og derfor på eget initiativ ophørte med at producere og sælge planten.

15 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. januar 2021 kl. 15.45

@Anders Jensen

Min konklusion var, at i de områder i Verden hvor man har konstateret sygdom (kognitive lidelser/ demens) indgår planten i dagligdagen og barken, som skulle have ret højt indhold af det aktive stof, bliver brugt som te.

Jeg glæder mig til at følge planterne (skulle helst plante mindst to for at få frugtsætning) og skal med sikkerhed smage frugten, hvis jeg er så heldig at opleve frugtsætning.

Selv om man ikke vil spise frugten synes jeg busken/ det lille træ er dekorativt og løvet ligeså.

16 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 10. januar 2021 kl. 15.12

@Anders Jensen
Hvad der i hvert fald ikke er sket siden sidst er, at fødevarestyrelsen har reageret på en henvendelse jeg rettede dengang. Jeg må lige prøve at skrive igen.

Der vist ikke afgørende nyt om selve risikoen for at blive syg af pawpaw. Der kommer til gengæld ret mange forskningsartikler om biokemien mv i pawpaw. Der er f.eks. kommet en ny om indholdet af annonacin og det beslægtede stof squamocin i pawpaw. Det ser ud til at der er store forskelle mellem sorter af pawpaw. Fra 1.25 til 36.4 mg/g (tørstof) annonacin.
link.springer.com/article/10.1007/s12011-020-02320-7

For mig at se giver det håb om at man kan gøre pawpaw spisningen væsentlig mere sikker hvis der gøres noget målrettet ved problemet.

17 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. januar 2021 kl. 18.01

@Claus

Har du nogle sortsnavne?
Allerede dét ville jo være rart at få ud til plantepusherne :)

Held og lykke med fødevarestyrelsen - både mht tid OG kvaliteten af svaret.

18 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. januar 2021 kl. 18.06

PS

Det er en betalingsartikel.
Er det almindeligt at indholdet af et stof i frøene korrelerer med indholdet i frugten?

Min fornemmelse er, at en del spiselige planter/frugter har giftige frø.

19 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 10. januar 2021 kl. 19.05

Kan du ikke få adgang? Det var lidt mærkeligt. Jeg har ikke været logget ind for at læse den. Nå, men sorterne med lavest indhold er "Mango" "Shenandoah" og "Sunflower". Nu ser jeg lige at der kun er analyseret nogle få eller en enkelt frugt af hver sort, så resultatet er noget usikkert.
Hvis du husker sortsnavnet på din kan jeg se om den er med.

Ja, der er mange frugter hvor frøene og/eller den umodne frugt er giftig eller bitter. Det giver god mening evolutionært.

Nyt svar til emnet »PawPaw – erfaringer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > PawPaw – erfaringer

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider