Murespande og baljer

det er egentlige meget simpelt mit spørgsmål.

de billige murespande som man fx kan købe i Harald Nyborg, jem og fix og linende steder for næsten ingen penge.

er de forsvarlige at dyrke kartofler gulserøder tomater og linende i ? eller er der for ftlater, parabener og andre kemiske stoffer (man ikke kan stave til) i til at det er en dårlige plan?

Med Venlig Hilsen
René J

Hej René.

Jeg mener at vi har haft det oppe og vende, men blev ikke meget klogere om de spande du nævner her duer til dyrkning af grønsager.
Så hvis jeg husker det rigtigt var konklusionen den at man helst ikke skulle dyrke i dem da de ikke var fødevarer godkendte. Ingen ved hvad de præcis indeholder at tilsætningsstoffer...Men hvis de kommer fra Kina/Østen kunne det meget vel tænkte at de indeholder uønsket kemi.

Normal er det sådan at de spande, der er godkendt af Fødevarestyrelsen har et mærkat hvor det fremgår at at denne er godkendt til fødevarer. Mærket kan du Google dig frem til.
Dette mærkat finder du ofte på de spande hvor der har været eksempelvis ketchup,remoulade og sennep MV. Nogle urtepotter er også godkendte til dyrkning af tomater og kartofler og findes på de fleste planteskoler...ved godt at de er voldsomt dyre at indkøbe.

Hej igen....

Prøv at læse denne gamle tråd igennem

www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/18681.html

Her finder du flere oplysninger..

Hvis der er en trekant med 5 inden i og PP neden under så er det det samme som der står på plast til fødevarer fx kryddersild , jeg har lige købt hvide gulvspande 6 L og 10 L til 6 kr stk . hos Harald Nyborg , spande som med et hul i binden skal bruges som potter til planter , og de har 5 talet og PP i bunden .

Hej René J

At vælge at dyrke i plastspande / murerbaljer er at begrænse planternes samspil med mikroorganismer som bakterier, svampe & dyrelivet i en sund jordbund og det kan give problemer som fx overvanding, overgødskning (kan skade planternes rodsystem og give dårlig trivsel) eller det helt modsatte - risiko for udtørring (solindstrålingen på en plastbalje hæver temperaturen i baljens indhold og giver anledning til øget fordampning).

Så hvis du ikke har tvingende grunde til det valg er der ret mange fordele ved at dyrke i den jordbund, der nu er til rådighed hos dig:

Du kan ved at bruge brunt og grønt jorddække tilføre mikroorganismer til rodzonen hos de planter, du gerne vil dyrke.

De planter du har lyst til at dyrke får god plads til rodudvikling og bliver af den grund mere modstandsdygtige mod udsving i vandbalancen (gælder både for udtørring og for rigelig vandforsyning).

Grønt jorddække vil være med til at understøtte vandets langsomme nedsivning i jorden og hindre tilslemning af adgang for luft, som er afgørende for et sundt muldlag med høj aktivitet for mikroorganismerne og for de lidt større - nemlig regnorme og muldvarp.

Orme og muldvarpe kan med deres aktivitet sørge for opbygning af et godt humus-lager i mulden og skabe god lufttilførsel helt ned i ca 1 meters dybde.
Ormenes fødeomsætning er en vigtig del af stofomsætningen fra fx vissent løv til frugtbar muld. Muldvarpen kan i det gangsystem, som nu hører til dens territorie, sikre hulrum helt op til 500 liter pr 100 m2.(Muldvarpe trives ikke hvor grundvandsstanden er meget høj.)

Og til eftertanke:

Selv om du kunne vælge at dyrke i plastbaljer godkendt til fødevarer, er der med brugen af dem stadigvæk et hensyn til at sørge for ikke at sprede mikro- og nanoplast i omgivelserne.
Det som ligner slitage (små ridser og fordybninger i plastmaterialet) er afskalninger af mikro- eller nanoplast, som har en omsætningstid i mulden på op mod 500 år.
Forskning fra Lunds Universitet har tydeligt vist alvorlige hjerneskader på fisk, der lever i vand med selv små mængder (i vægt) af mikro- og nanoplast. Der er dokumentation for, at mennesker overalt på kloden indtager op mod 50.000 plastpartikler og indånder ca ligeså mange hvert år - ingen kender endnu konsekvenserne.
Igangværende forskning forsøger at afdække, hvad mikro- og nanoplast har af indvirken på pattedyr's (herinde menneskers) sundhed.

Det er muligt at fylde plastspande med muldjord - men ofte vælges desværre sphagnum (eller jordblandinger med sphagnum) som dyrkningsmedie. Det er en meget dårlig anvendelse af en meget langsomt fornyelig ressource (det tager ca 1000 år i en højmose at oplagre sphagnum nok til, at der kan ske kommerciel udnyttelse) & ofte er det ikke muligt at genskabe de forudsætninger som er nødvendige for at genskabe "tømte" højmoser.

Venlig hilsen
Lone

Nu ved vi ikke om René bor i'et lejlighedskompleks og derfor kun har en altan at dyrke på og derfor har begrænset dyrknings muligheder til rådighed.

Hvis det er tilfældet kunne han erstatte de plastik spande han påtænker at købe med frostsikre krukker. Bevares de er noget dyre, men bestemt også kønnere at se på. Det gavner dog ikke meget når man skal tage hensyn til planterne naturlige trivsel at give dem et begrænset rumfang. Det er jeg udemærket klar over...

Ellers vil jeg give Lone ret i at vi, i det omfang det kan lade sig gøre, skal væk fra bruge af plastik. Selvom det er billigt...Jeg selv skal gerne indrømme at jeg bruger plastpotter til dyrkning af kartofler, da jeg har en meget beskeden plads i min køkkenhave og dette giver en ringe høst, mere arbejde mht vandling. Så hvis man vil høste stort er det ikke lige vejen frem .

Brugen af spagnum har vi diskuteret flere gange, men på Havenyt findes der flere opskrifter på hjemmelavet dyrkningsjord , uden spagnum, og som kan erstatte og benyttes i krukker. Disse jordtyper holder bedre på vandet, men kræver lidt plads og remedier at fremstille, hvortil det er nemmere at benytte plantejord med spagnum. Især på en altan.

Grunden til mit spørgsmål var primært økonomi, en spand til 7 kr mod en potte til 30-50 kr gør en væsentlig forskel på en pension.

Secondert ville min ryg (som er grunden til jeg er på pension) være mig evig taknemmelig for jeg ikke skulle bukke mig ned i jordhøjde for at høste, men blidt hælde en spand/pottes indhold ud på et bord i en ordentligt højde.

Men der kan da være noget om snakken med at gå væk fra plastik generat hvad end typen af plast så er. Jeg fandt så ud af at muresoandene typisk er mærket med type2 plast som blandt andet bliver brugt som skærebrænder til køkkenet 8g kan blive brugt som dunke til madvare (det gør typer plast også) og individerne har jeg læst om undersøgelser der viser at Ftalater ikke optages i planter selv om planten er dyrket i en beholder med ftalater.
(Og en side note hvis vi er bange for nicroplast partikler, er det første sted at starte nok alt det tøj vi vasker og tørre at lavet af stoftyper der hedder et eller andet med poly- da det jo er forskellige typer af plastik tråde.) Men det var spandene det skulle dreje sig om.

Hvis de skal stå et sted der er dårligt ventileret bør det ikke være en plasttype med Ftalater i og generalt set gør det nok ingen forskel for planten hvad tube plast det er man dyrker i. Men når det så er sagt (for det var vel svaret på mit oprindelige spørgsmål) kan man jo tilføje at man nok burde gå en mere miljøbevidst vej stofpotter, hvis de er lavet i naturmatriale, flet af pil eller bambus, selv om de nok har en begrænset levetid, har endda set en DIY løsning med hønsenet foret med halm og fyldt med kompost.

Grunden til mit spørgsmål var primært økonomi, en spand til 7 kr mod en potte til 30-50 kr gør en væsentlig forskel på en pension.

Secondert ville min ryg (som er grunden til jeg er på pension) være mig evig taknemmelig for jeg ikke skulle bukke mig ned i jordhøjde for at høste, men blidt hælde en spand/pottes indhold ud på et bord i en ordentligt højde.

Men der kan da være noget om snakken med at gå væk fra plastik generat hvad end typen af plast så er. Jeg fandt så ud af at muresoandene typisk er mærket med type2 plast som blandt andet bliver brugt som skærebrænder til køkkenet 8g kan blive brugt som dunke til madvare (det gør typer plast også) og individerne har jeg læst om undersøgelser der viser at Ftalater ikke optages i planter selv om planten er dyrket i en beholder med ftalater.
(Og en side note hvis vi er bange for nicroplast partikler, er det første sted at starte nok alt det tøj vi vasker og tørre at lavet af stoftyper der hedder et eller andet med poly- da det jo er forskellige typer af plastik tråde.) Men det var spandene det skulle dreje sig om.

Hvis de skal stå et sted der er dårligt ventileret bør det ikke være en plasttype med Ftalater i og generalt set gør det nok ingen forskel for planten hvad tube plast det er man dyrker i. Men når det så er sagt (for det var vel svaret på mit oprindelige spørgsmål) kan man jo tilføje at man nok burde gå en mere miljøbevidst vej stofpotter, hvis de er lavet i naturmatriale, flet af pil eller bambus, selv om de nok har en begrænset levetid, har endda set en DIY løsning med hønsenet foret med halm og fyldt med kompost.

Grunden til mit spørgsmål var primært økonomi, en spand til 7 kr mod en potte til 30-50 kr gør en væsentlig forskel på en pension.

Secondert ville min ryg (som er grunden til jeg er på pension) være mig evig taknemmelig for jeg ikke skulle bukke mig ned i jordhøjde for at høste, men blidt hælde en spand/pottes indhold ud på et bord i en ordentligt højde.

Men der kan da være noget om snakken med at gå væk fra plastik generat hvad end typen af plast så er. Jeg fandt så ud af at muresoandene typisk er mærket med type2 plast som blandt andet bliver brugt som skærebrænder til køkkenet 8g kan blive brugt som dunke til madvare (det gør typer plast også) og individerne har jeg læst om undersøgelser der viser at Ftalater ikke optages i planter selv om planten er dyrket i en beholder med ftalater.
(Og en side note hvis vi er bange for nicroplast partikler, er det første sted at starte nok alt det tøj vi vasker og tørre at lavet af stoftyper der hedder et eller andet med poly- da det jo er forskellige typer af plastik tråde.) Men det var spandene det skulle dreje sig om.

Hvis de skal stå et sted der er dårligt ventileret bør det ikke være en plasttype med Ftalater i og generalt set gør det nok ingen forskel for planten hvad tube plast det er man dyrker i. Men når det så er sagt (for det var vel svaret på mit oprindelige spørgsmål) kan man jo tilføje at man nok burde gå en mere miljøbevidst vej stofpotter, hvis de er lavet i naturmatriale, flet af pil eller bambus, selv om de nok har en begrænset levetid, har endda set en DIY løsning med hønsenet foret med halm og fyldt med kompost.

Hej René.

Der er mange professionelle økologer, der både bruger plastik, plastik potter og spagnum . Bl.a mange drivhusgartner ville få svært ved at sælge deres produkter hvis dette ikke kunne lade sig gøre. Det er ikke forbudt eller strafbart.
Men desværre er plastik et stort og voldsom problem , tænk bare på verdenshavene, som er ved at gå op for alle er godt fyldte....eller snakken omkring mikroplast som du også selv nævner det .
Men når vi nævner det er det for at hvis man har mulighed for det skal man så vidt det er muligt helst undgå det. Bonderøven er et godt eksempel på hvad man ikke skal gøre . Han bruger plastik i stor stil....selvom han efter min mening har en fornuftig tilgang til havedyrkning .

Det er klart at du ikke skal slæbe dig en pukkel til ved at bytte plastpotter ud med tunge lerkrukker og jeg kan godt forstå at du tænker over prisen på de billige spande ,som Harald Nyborg sælger. Det nok de færreste der bare betaler hvad det koster, men finder ting som kan genbruges/benyttes i haven . Det gøre jeg selv..

Du skriver at du har fundet et sted hvor det står at planter ikke optager ftalater . Kan du ikke kildeangive dette, da det er meget interessant viden som vi bestemt kan gøre brug af herinde.

Vedr stofpotter så dyr de ikke efter hensigten, da de bl.a bliver skøre og ikke holder i længden .

Til Lone vil jeg sige, at det ikke er et enten eller. Det er et både og. Når jeg lægger kartofler i januar og februar, (uden opvarmet drivhus) må det nødvendigvis blive i potter eller spande.
Fra midt i marts kan vi lægge kartoflerne på friland, når jorden er forvarmet under plast, og efterfølgende bliver beskyttet af fiberdug og i starten også af plast.

Hej Lars

Jeg har ikke opstillet et enten eller...

Det jeg opfordrer til, er at man tænker sig om og reducerer brugen af plastmateriale. Vi er jo allesammen i en dårlig situation, fordi der endnu mangler viden om, hvad mikro- og nanoplast gør ved alt liv, der kommer i kontakt med det og fordi plastfremstilling udgør et overforbrug af ressourcer.
Min holdning - indtil der kommer mere viden, der afdækker risikoen - er at vælge at afstå fra at bruge plast i de sammenhænge, hvor man kan vælge anderledes.

For at komme relevant kritik imøde: Jeg kunne ikke drømme at anfægte brugen af plast i medicinsk øjemed - men det er faktisk sådan, at man i hospitalsverdenen overvejer at vende tilbage til at bruge andre, mere stabile materialer plus effektiv rengøring.
Plastaffald udgør et ressourceforbrug og et uløst affaldsproblem, som er uacceptabelt stort i hospitalsvæsenet (og i utallige andre sammenhænge), fordi der ikke i fremstillingsvirksomhederne er tænkt i recirkulation / genanvendelse - men kun i deponi eller til afbrænding.
Der har været rigtig mange fejltagelser med anvendelse af stoffer, som mennesker har ment var lette og smarte genveje til mere ønskelige tilstande. Efterfølgende viste det sig ofte at være rigtig dårlige valg med stor negative konsekvenser for økosystemerne
I flæng kan nævnes DDT, asbest, fluorstoffer, giftdepoter, lossepladser, CFC-gasser fra køleskabe, bly i benzin - jeg stopper her, fordi jeg bliver ked af at kigge ud over feltet af menneskeligt vovemod kombineret med mangel på omtanke bare de seneste 70 år.

Der har i århundrederinden plast blev introduceret været dyrket kartofler på vores breddegrader uden anvendelse af plast (det være sig potter, plastfolie til jorddækning og fiberdug). Så mange før os har - uden anvendelse af plastmaterialer - altså klaret at få kartofler af egen avl på spisebordet.....

Venlig hilsen
Lone

@Lone
Vi lever nu engang i en tid, hvor udvikling proportionalt stiger med forbrug. Kilometer og atter kilometervis af plastdug køres ud på markerne hos økologiske landmænd for dække efterspørgslen/det øgede forbrug af økologiske fødevarer.
Avancerede maskiner er udviklet til formålet.

I sundhedssektoren er plast et must. Forestil dig blot testprøverne under den sidste pandemi blev håndteret i små glas frem for plast!
Eller forestil dig blodprøver blev håndteret uden plast!

De stoffer du opregner er alle sammen fantastiske stoffer.
Det er sådan set vanskeligt at pege på stoffer der er problematiske.
Derimod er det ikke vanskeligt at pege på stoffer der anvendes uhensigtsmæssigt, forkert og/eller skadeligt for mennesker og omgivelser. Opdagelsen af egenskaben ved spaltning af atomer er ligeledes værdifuld. Men - kan man vel sige - forfærdelig når den anvendes i militæret.

Jeg er helt enig med dig i plastaffald i dag er et problem. Et stort problem. Men der skal sondres ml. formål og virkning.
I fødevarer produktionen er formålet at opnå lavere produktionsomkostninger og virkningen er enorme mængder plastaffald og microplast på markerne.

I f.eks. sundhedssektoren anvendes plast i mange situationer fordi opgaven ikke kan løses uden!
Der er forskel!

Kunne man ikke bruge plastik folie inden i spande eller trækasser.
Man kan også købe plast poser til fødevarer, hvis man er bange for plast.

Kunne man ikke bruge plastik folie inden i spande eller trækasser.
Man kan også købe plast poser til fødevarer, hvis man er bange for plast.

Jeg tror ikke at det er smart at erstatte plastikken med fødevarer godkendte plastposer hvis det man skal undgå er at bruge plast generelt . Ellers har du ret....

Jeg vil give både Lone og Willy ret i at vi helst skal væk fra at bruge alt det plast, men også at det er svært at undvære da det er en del af vores hverdag, hvad enten vi er producent eller forbruger..

Hvorfor i alverden skal det være vores hverdag at avle TIDLIGE kartofler i plastpotter?
Jeg græmmes over at jeg hvert år smider mange plastpotter fra blomsterkøb ud. Recykling med pant er vist utænkeligt iøjeblikket, fordi potterne er nødt til at blive steriliserede. Dermed havner der igen mange nanofibre ud med “vaskevandet” hvem opfinder urtepotter, der kan indgå i kredsløbet uden at forurene?
Måske begrænser det sig selv med de stigende oliepriser, som vil lukke mange gartnerier. Desværre!

Hvor får det det fra at dyrke kartofler i plast til at være noget man gøre i hverdagen. Når jeg skriver at vi som forbrugere og producenter bruger plastik mener jeg naturligvis både alt den plastik som vi pakker varene ind i og når vi forlader butikken og skal hjem og pakke ud...og det er enorme mængder vi taler om . Det kan jeg bl.a se på mine skraldespand...

Angående pant på potter ja så kunne det være en idé til netop at genbruge dem. Men også her vil det være en miljø belastning at skulle rengøre dem igen og igen og en potte koster i øvrigt ikke ret meget for gartnerne at indkøbe at det kan betale sig for dem at genbruge dem . Desuden er det de færreste, der vil købe en plante med en brugt plastik potte . Ligesom at potter til tomater, stedmoder blomster mv. er vidt forskellige og det vil derfor kræve et stort sorteringsanlæg at klare dette .

Der findes potter, der kan komposteres, men de dur ikke til at producere planter i for erhvervet dvs planteskoler og gartnerier med en længerevarende kultur . Desuden er disse potter også meget dyre at indkøbe for gartnerierne ...

@Søren Duun.
Jeg har nok formuleret mig forkert med ordet HVERDAG. Inspireret af spørgsmålet vedr. dyrkning i plastspande og deres eventuelle “giftighed”, forstår jeg ikke VIGTIGHEDEN af at få nye kartofler på denne måde, fremfor at vente på at de “naturligt” avlede kartofler er tjenlige. Endelig er der da også tidlige kartofler fra Samsø til salg næsten samtidig med de egne “spandekartofler” eller tidligere.
Vi taler om økologi her og samtidig rulles der plastik ud over store dele af den private og kommercielle avl. Det hænger ikke rigtigt sammen i mine øjne.
Ps. Jeg er ikke vild med kartofler!
Ingeborg

Jeg tror at man kan kalde det udviklingen og den kan ingen standse.
Da jeg var barn (for ca 45 år siden) fik vi jordbær og kartofler fra bonden oppe i mine forældres sommerhus, når de var høst klar.
Der var ikke noget der hed plasttuneller specielle sorter, der modnede i maj måned, men mange af de gamle sorter blev dyrket ved at bonden tømte indholdet fra grisestalden og ud i hans køkkenhave.
Ok hel økologisk var det vel næppe været, men det var godt og man glæde sig til at man skulle spise jordbær...Det samme var med hans kartofler....altid nyopgravet og friske og lige til at pille med fingrene . Kartoflerne var i papirspose...I dag er alt i plastik

@Søren Duun
Det er jo netop det, der er galt at NOGEN tror at udviklingen ikke kan standses. Plastic er jo ingen udvikling, men derimod en AFVIKLING. Hvis vi har den holdning at en forkert udvikling ikke kan standses, ser det sort ud. Det er jo netop det der er galt med hele systemet i dag. Det er fortvivlende at opleve for os.
Hamsterhjulet skal bremses.
Ingeborg

Jeg er sikker på at hvis nogle ville af med plastik kunne de bare indføre det ved lov. Men i stedet har man indført højere skatter, dvs større afgifter på plastik poser. Det er jo ikke måden man , i mine øjne, løser problemet på. Jeg holder derfor ved at plastik kan sagtens reducereres til et minimum, hvis man ville. I USA har man i mange supermarkeder papirspose r til at transportere madvarer i og det kunne man også gøre herhjemme. Ved godt at nogle ganske få har det, men det gavner bare ikke helheden .

Det er hellere ingen hemmelighed at det skaber problemer i verdenshavene og i sidste ende rammer mennesket selv .
Problemet er bare at mange politikere tror at man skal betale sig ud af problemerne via de førnævnte afgifter.

Det er en gave at kunne søge råd og vejledning på nettet til det ens egen viden ikke rækker til. Det irriterer mig voldsom når nogen, formentlig føler sig kaldet til at svare på spørgsmål ud fra tro og fordomme. Vores verden består af ca 120 grundstoffer og de kan sammensætter på utallige måder. Nogen skader os, men de fleste er til glæde og nødvendige for vores eksistens. Jeg vil gerne lære af dem som ved og ikke dem som tror - det har ingen værdi. Det var et surt opstød, men jeg håber ikke at det skræmmer nogen fra at dele ud af deres erfaring.
Hans

Det er en gave at kunne søge råd og vejledning på nettet til det ens egen viden ikke rækker til. Det irriterer mig voldsom når nogen, formentlig føler sig kaldet til at svare på spørgsmål ud fra tro og fordomme. Vores verden består af ca 120 grundstoffer og de kan sammensætter på utallige måder. Nogen skader os, men de fleste er til glæde og nødvendige for vores eksistens. Jeg vil gerne lære af dem som ved og ikke dem som tror - det har ingen værdi. Det var et surt opstød, men jeg håber ikke at det skræmmer nogen fra at dele ud af deres erfaring.
Hans

Hej Hans.

Jeg forstår ikke rigtig dit indlæg, men det er sikkert bare mig.
Du skriver bl.a at det irriterer dig voldsomt at nogle svare på spørgsmål ud fra tro og fordomme. Hertil må jeg svare dig at Havenyt skribenter består af vildt forskellige mennesker, der med hver sin viden og baggrund forsøger at holde en debat i gang
Det er ikke sikkert at vi har en PhD i emnet vi debatterer med. Men er mennesker, der enten interesserer sig for visse emner eller læser lidt hist og her. Og dem skal der være plads til. At så jeg godt kunne ønske mig at flere kom på banen er en anden snak...
Du skriver at der findes 120 grundstoffer hvor nogle er skadelige og andre til gavn for os. Der har du ret i, men når vi snakker mikroplast er
det straks en anden og alvorlig diskussion og det er det som denne tråd handler om .