Gamle bildæk…!

Jeg så en udsendelse, af Frilandshaven tror jeg nok, hvor man afprøvede princippet med at plante kartofler i en beholder der blev fyldt mere jord i efterhånden som planten voksede. Det skulle angiveligt kunne give et kæmpe udbytte… Resultatet var nu ikke imponerende, men jeg har alligevel lyst til at afprøve det selv næste år. Nu er det så jeg spekulerer på hvilken beholder jeg vil bruge. John Seymour foreslår i Den selvforsynende have at man stabler gamle bildæk op efterhånden, men altså, afgiver sådan nogen ikke skadelige stoffer? Har adgang til masser af dæk men er meget i tvivl om det er en god ide. Nogen der har forstand på det?

Jeg tror at de bliver for tunge og u-handy at arbejde med og om de indeholder giftige ting, ved jeg ikke . Hvis gummiet bliver omsmeltet kunne jeg frygte at der måske var tungmetaller i . Det er en stærk gummi ,man bruger til dæk og derfor kunne jeg forestille mig, at der var andre giftige ting, der med tiden blev udskilt , f.eks. hærder mv..

Jeg ved at nogle institutioner bruger eller har brugt traktordæk som sandkasse og jeg har ikke læst at det skulle være miljø skadeligt . Men det ville ikke forbavse mig, hvis de var det .

Men,hvorfor ikke dyrke i plastspande ? . Vi har tidligere haft en tråd om samme emne , hvor vi bl.a. diskuterede om spande fra byggemarked kunne anvendes til dyrkning af bl.a. kartofler

Hvis man løfter et dæk af gangen er de ikke for tunge at håndtere. Det der var fidusen med bildækkene var at man så kunne stable dem så højt man ville efterhånden som planten voksede og give den mere jord, og på den måde lave et ekstremt højbed.

Kartoflerne skulle efter sigende kunne give et kæmpe udbytte på meget lidt plads, hvis det altså virker efter hensigten... Det gjorde det ikke i udsendelsen, men det kunne være sjovt at prøve. Jeg får snart en lille nyttehave og har mange mange ting jeg gerne vil dyrke, så pladsen skal udnyttes godt :o)

Det med institutionerne havde jeg ikke tænkt på, det er jo rigtigt nok... Hmm... tror jeg vil prøve med en enkelt stabel dæk til sommer

Du skal huske på at dæk med jord og vand vejer godt til og jeg tror ikke at du vil få et større udbytte, selvom du hypper ( stabler) på den måde du beskriver det .

Jeg vil foreslå dig at bruge nogle store spande ( ca 20 liter)med et enkelt hul i bunden og fylde dem en blanding af en del kompost og en del plantemuld, så ligge en tidlige kartoffelsort heri . Du får godtnok ikke så mange men du kan få et tidlig udbytte og du har mulighed for at flytte rundt på dem .

På denne hjemmeside www.urtehaven.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=67292&side=&webside=4706281 er der en som har fået kartofler meget tidligt .

Jeg prøvede i år at lave et system af to spande , hvor jeg kunne høste/plukke kartofler løbende . Jeg havde set at Superbest solgte systemet til et urimeligt stort beløb og gik derfor hjem og kopierede det . Men det fungerede ikke hel efter hensigten . I år vil jeg bare plante direkte i en spand .

Et godt råd er at du ikke skal have kartofler og tomater sammen . Bliver det varm og luftfugtigheden stor risikere du at få kartoffelskimmel i tomaterne og det kan ske meget hurtigt . Så ud med kartoflerne og ind med tomaterne . Når kartoflerne er ved at være høstklar, flyttes de ud og så kan der sås tomater .

Jeg vil ihvertfald prøve med dækkene, man kan også bruge bundløse trækasser og så stable dem.

Jeg læste på et forum fra Alaska at man havde gode resultater med dem.
Man skulle vist sætte dem tættere 20x20 og mon man ikke skal være flink til at vande?

Lige et side? Hvordan kan et være at alle mine kartofler koger ud? Kan det skyldes at de fik for meget Kali?

Det kan være sorten og/eller mangel på kalium, som resultere i at de koger ud .
Tilsætter du for meget kvælstof får du mange grønne blade , store planter, men næsten ingen knolde (kartofler)
Desuden kan du risikere at kartoflerne bliver mørkfarvet under kogning.

Du skal tilsætte 15 gram kvælstof pr m2 . hvilket svare til 300-400 gram kyllinge gødning pr. m2 . gram pr år og ikke mere . Husk at de skal have vand . Især er det vigtigt at også får det vand under knold dannelsen .

Karna har skrevet en artikel om samme emne, som jeg syntes at du skal læse og hvor hun kommer ind på en måde at forebygge det på .

www.havenyt.dk/spoergsmaal/koekkenhaven/4971.html

I år har jeg ikke haft problemer med min kartoffeldyrkning og kun set et enkelt tilfælde af skimmel , men hvis det regner i perioden , hvor de skal op kan det komme hurtigt . Det skete for 2 - 3 år siden , hvor jeg så måtte kassere over halvdelen .

Jeg fik for nogle uger siden et råd, som blev givet af brøderne Price ( Adam og James) og det gik ud på at komme kartoflerne i kold vand og når det havde kogt i 6 minutter, slukkede man for varmen og lod dem stå og trække i det varme vand i nogle minutter. På den måde blev de ikke udkogte og man sparet derved strøm og miljøet for yderliger belastning .

Hvad siger du? Mangel på kali? Og jeg som troede at jeg havde givet for meget!

Nej jeg slå lige op i Eriks Kiel gamle bog om kartofler og her står det nævnt (så jeg går ud fra ar det errigtigt .) Men mange af de "gamle"sorter vi dyrker har dette problem .

Hvilken sort har du sat ?

Hej Lotte
Nu refererer du selv til John Seymours bog "Den selvforsynende have".
Så har du sikkert også læst lidt om hvor meget man kan dyrke i et enkelt højbed på 10 m². Det er jo ret imponerende hvis man benytter metoden og følger de gode råd i bogen. Og så har man vel slet ikke brug for at tilføre bildæk og "højhuse" i sin have næsten uanset hvor lille den er ?
Jeg har selv lavet nogle almindelige højbede, det er rene grøntsgsmaskiner, så klø du i stedet hellere på med et par traditionelle højbede, de er jo ret enkle at anlægge.
Mvh og god fornøjelse.

Ja vist har jeg med stor interesse læst om højbeds-metoden og de imponerende resultater man kan få ud af at dyrke på den måde, og det er også planen at mine grøntsager kommer til at stå i højbede.

Jeg har ikke forestillet mig at basere min køkkenhave på stabler af gamle bildæk. Det som jeg synes kunne være interessant at afprøve er påstanden om at kartoffelplanter danner flere rødder og kartofler hvis man tilfører mere og mere jord efterhånden som planten vokser.

Hvis det virker i en enkelt stabel dæk til sommer kan jeg jo overveje at bruge metoden i et helt højbed året efter, og hvis det ikke virker har jeg sparet at bruge en masse plads, jord og arbejde helt forgæves.

Lena Israelsson har skrevet bogen "Din orientalske køkkenhave" ,hvor hun beskriver både sorter , samt måden asiaterne dyrker deres afgrøder på . Ved blot at bruge ganske få m2 og kan være selvforsynet med mange forskelle og sunde grønsager .

Her nævnes også højbede og meget andet . Jeg vil foreslå dig også læse denne bog , selvom den har nogle år på bagen . Så kan du allerede kigge dig rundt og se , hvor du kan finde natur-gødninger, frø og alt det du skal bruge .
Den eneste og lille minus bogen har er at dyrknings forholdende er en smule bedre i Kina end i Danmark . Men man kan sagten bruge meget af det bogen nævner .

Asiaterne har desuden en masse kål-arter/sorter som burdes afprøve i en køkkenhave .

Hej Søren,

Tak for forslaget, den bog vil jeg kigge nærmere på, den må kunne lånes på biblioteket. Og at en bog er gammel betyder ingenting, tit er de bedste fagbøger skrevet for adskillige årtier siden.

Jeg er også allerede i fuld gang med at planlægge og undersøge priser og muligheder, glæder mig sådan til at komme i haven :o)

Jeg søgte lige på Google. dk og kunne se at den er fra 2000 , så den er ikke så gammel . På bogpriser.dk står den som om at den stadig findes i handel og til en pris på kr. 49,- og et andet sted , at den er udsolgt fra forlaget .
Du skal nok på biblioteket , hvis de har den , for mange biblioteker skifter bøger ud , som er ved at være nogle år . Du kan se bogen her .

www.bogpriser.dk/work-8877241-din-orientalske-koekkenhave/

Jeg har skam allerede hentet den på biblioteket, sammen med en anden af samme forfatter; Køkkenhaven-den grønne arv, om historiske planter, rigtig interessant. De bliver kigget igennem i aften :o)

Hej Søren

Jeg satte Gullauga(guldøje) og Røde islandske.

Hej Mads.
Hvis du koger kartoflerne med pil på, så prøv at give dem 3 gange så meget salt, som du ellers ville. Det råd så jeg et sted for et par år siden, og fik samtidig at vide, at man ikke kan koge salt ind i kartoflerne. Jeg har prøvet det med godt resultat, hvor det ellers blev det bare mos.

Dem kender jeg ikke , men de kan meget vel have en tilbøjelighed til at koge ud .

Mange elsker i øvrig udkogte kartofler .

Jeg sidder og kigger i bogen Kartofler i norden og er støt på den ene af de islandske sorter , Gullauge (NBG-nummer 3175) og den har det vist ikke alt for nemt, da den kan få mange af de kartoffelsygdomme, andre ( moderne sorter ) er resistente overfor. Det nævnes at den blomstrer sjældent . Den har et middel tørstofindhold, men kendt for at være en god til middel spisesort. Har lavt sukkerindhold .
I bogen bliver den kaldt for "rødøje - jamtlandspotatis - guløje mm." . Da nogle af knoldene kan veksle i mellem at være henholdsvis røde og gule. Dens egenskaber har desuden gjort at den er blevet krydset med andre sorter til brug i forædling af kartofler til chips-fremstilling

Det nævnes, at denne har tilbøjelighed til at koge ud.
Hvis A er fastkogende og D udkogt så ligger sorten et sted i mellem C og D .
Islandske røde er jeg lidt i tvivl om , da den muligvis også kaldes for "gammel svensk rød", og Red Icelandic) samt har andre synonymer . (NBG nummer 3149)

Hvis det er den er der tale om er det en meget gammel sort , der kom til island omkring 1760 . Den blev indført af en svensker ved navn Jonas Alstrømer, der hentede den fra Holland og Frankrig i henholdsvis 1720 og 1730 . Den dyrkes stadig i stor omfang på Island, dog ubetydeligt i de andre nordiske lande . Sorten sætter mange knolde under hver plante , men meget små knolde, hvis ikke vækstperioden er særlig god . Er i øvrigt modstandsdygtig overfor almindelig skurv, og sortbenssyge, men mere modtageligt for vira.mv. Hvis du vil vide mere omkring sygedomme kan jeg godt nævne noget mere .

Denne blomster også sjældent og sætter aldrig bær .
Den har et høj - til meget høj tørstofindhold . Den kan desuden have en sødlig smag og blive mørkfarvet ved stegning, p.g.a høj sukkerindhold . Det nævnes, at denne har tilbøjelighed til at koge ud. Sorten ligger på et C i kogefasthed og har derfor stor tilbøjelighed til at koge ud .

Hvis du vil forebygge kalium mangel er staldgødning med en del halm i en god kilde . Du kan evt. kompostere det først . Men det er ikke sikkert at du mangler kalium .

Jeg glemte at nævne at bogen kartofler i Norden er udgivet af Nordisk genbank .

Ved at søge på google.dk fandt jeg en oversigt over nogle af de gamle karfoffelsorter : www.nordgen.org/index.php/skand/Folder/Innehaall/Sesto som bliver/blev dyrket i norden . Desuden kan man se billeder af sorterne, samt flere oplysninger

Det passer meget godt med det du har læst Søren, jeg fik ca. 15-20 kartofler under hver af de røde, der var dog en del der nåede et godt stykke op over 30, derimod var der færre under Gullauga, som til gengæld gav op mod 2-2,5 kg pr top af store kartofler.