Gravning af jord i køkkenhave – forår

Hvordan forbereder jeg bedst 2010-sæsonen i min køkkenhave, når denne ikke er blevet efterårsgravet (tung ler-jord)?

På div. fora er der forslag om at lade helt være, men hvad så med det ukrudt som er tilbage fra sidste år - hvornår og hvordan fjerner jeg bedst/mest hensigtsmæssigt det?
Andre forslag går på at løsne jorden med en greb nu og fjerne ukrudtet, når jordtemp. er kommet højere op?

Hej Peter.

Med den tunge jord skal du holde dig langt væk foreløbig. Alt hvad du foretager dig nu, også færdsel, vil du helt sikkert fortryde resten af året.

Hvis det er rigtig leret, så glem alt om jordbehandling dybere end 10 cm (max). LERJORD SKAL VÆRE TØR. Til den tid ville jeg kun behandle så dybt som det er nødvendigt for de planter, du ønsker.

Det ideelle såbed er kun behandlet så dybt, at frøene ligger på "fast" fugtig bund, og dækkes med 2-6 cm løs jord, alt efter frøstørrelse.

Mvh. Hans

Som økoloer graver man ikke sin have , men løsner jorden ca 2 spadestik nede . Man kan også lægge noget organisk affald ud om efteråret , eller senere som jorddækning, som så kan blive bearbejdet ned i jorden og indgå i et kredsløb osv. osv.

Når man så skal til at bruge haven fjernes det uomsatte organisk metariale og jorden kultiveres let.
Både regnorme og andre mikro-dyr laver arbejdet for os .

I denne artikel står der nogle gode fif til jordbehandling .
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/374.html .

For at jorden med tiden skal blive god , skal man være indstillet på at det vil tage nogle år at nå til et godt resultat . Man kan ikke bare grave sig til et godt resultat . Jorden skal også fodres og bliver derforbedre og bedre at arbejde med fremover.
Kompost, omsat husholdsaffald og gødning fra et dyrehold kan være en medvirkende årsag til at fremme mikrolivet i jorden og gøre jorden mere frugtbart .

Med hensyn til ukrudtet, så gør det ikke noget at det er der, hvis bare du hakker det over, inden det går i frø . Ukrudtet kan godt fungere som en slags grøngødning og bearbejdes i jorden og på denne måde gavne i længden . Hvis der er for meget ukrudt skal det på komposten . Det er sund at køre det op i en container og dermed væk fra haven .

Hej Peter
Jeg har selv tung lerjord, og min erfaring er følgende.
Skal et nyt eller uplejet stykke jord inddrages til køkkenhave, har det godt at at blive gravet igennem en enkelt gang.
Se denne artikel for en beskrivelse af den metode som jeg i store træk anvender : www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/739.html

Når man har lerjord er det vanskeligste egentlig at finde et godt tidspunkt at grave. Enten er jorden for våd så den klasker sammen når man går på den eller graver i den (og DET vil man ikke have) eller også bliver den for tør, og hård som beton. Prøv dig frem, når jorden nemt slipper spaden er det om at komme i sving, for du har ikke særlig mange uger at arbejde med, inden du ikke kan få en spade i jorden.

Herefter graver jeg aldrig i jorden igen (altså bortset fra at grave kartofler op :-) ) Sørg for at holde jorden dækket hele året, enten af planter (grøntsager og grøngødning) eller af et lag halvt omsat kompost, græsafklip, blade eller hvad man ellers kan finde.
Dækket beskytter jorden mod vejret hvor især kraftig regn helt kan ødelægge strukturen i de øverste cm af jorden. Derudover giver dækket jordens orme og mikroorganismer noget at leve af (det gør helt omsat kompost, som f.eks den fra kommunen ikke derfor skal det være frisk eller halvt omsat) Orme og andre kræ i jorden skal nok holde jorden i gang for dig, så du kan spare arme og ryg.
De første par år vil jorden stadig være tung og klæg at arbejde med, men hvis du er konsekvent og tilfører tilstrækkelige mængder af organisk materiale, og så ellers ikke arbejder mere i dybden end en kultivator kan klare, så kan du allerede mærke forskellen efter 1'ste år og herefter går det bare fremad.
Grøngødning er bedre en kompost, da rødderne arbejder i dybden. Der er flere artikler her på havenyt som omhandler grøngødning, Søren har linket til en glimrende én af slagsen.
God arbejdslyst ;-) Hilsen Randi

P.S. noget andet der er vigtigt når man har lerjord, er at undlade at gå på den når først den er gravet. ler bliver lynhurtig trykket sammen igen, specielt hvis den er det mindste våd. Lav smalle bede med faste gangarealer i mellem
Hilsen Randi

Ugens Havenyt fra Karna Maj har gode fotos af, hvornår en jord er "bekvem" at bearbejde.

Og jeg tror, man også kan bruge et andet fingerpeg:

Når et jordtermometer er stukket i jorden og kommer op ren, så er jorden klar til bearbejdning, hvis jordtemp er 8 grader eller mere. - Men hvis jordtermometret kommer op med jord siddende omkring stangen, er jorden for våd til at bearbejde.

Det samme vil jo gælde for greb eller spade.

Denne observation skyldes, at idag var mit plastdækkede bed bestemt varm nok til at sætte kartofler. Men jeg syntes ikke, at jorden så tør nok ud, så jeg satte jordtermometret i flere steder, og der kom det op med jord hæftet på skaftet. Trods plastdækning i mere end en uge. I et andet bed dækket med vinduer, var jorden kun 8 grader, men også her kom skaftet op fyldt med jord. - Så mine spirekartofler venter stadig.

Måske skulle man i en så våd periode, som vi har haft i Århus, tage plast af, når det ikke regner, så jorden kan tørre lidt ?

P.S. - Septembersået persille stod friske og i fuld række da sneen var smeltet, med 2. hold blade. Præcis som i november. Straks efter snesmeltning skulle jeg have hyppet dem, for siden har regn vasket jorden væk om deres rødder, så mange er forsvundet og de sidste har næsten alle lagt sig ned. De resterende blev hyppet idag. Ærgerligt, for jeg kunne have haft 2 fulde rækker, om jeg havde hyppet dem i tide.

Ugens Havenyt fra Karna Maj har gode fotos af, hvornår en jord er "bekvem" at bearbejde.

Og jeg tror, man også kan bruge et andet fingerpeg:

Når et jordtermometer er stukket i jorden og kommer op ren, så er jorden klar til bearbejdning, hvis jordtemp er 8 grader eller mere. - Men hvis jordtermometret kommer op med jord siddende omkring stangen, er jorden for våd til at bearbejde.

Det samme vil jo gælde for greb eller spade.

Denne observation skyldes, at idag var mit plastdækkede bed bestemt varm nok til at sætte kartofler. Men jeg syntes ikke, at jorden så tør nok ud, så jeg satte jordtermometret i flere steder, og der kom det op med jord hæftet på skaftet. Trods plastdækning i mere end en uge. I et andet bed dækket med vinduer, var jorden kun 8 grader, men også her kom skaftet op fyldt med jord. - Så mine spirekartofler venter stadig.

Måske skulle man i en så våd periode, som vi har haft i Århus, tage plast af, når det ikke regner, så jorden kan tørre lidt ?

P.S. - Septembersået persille stod friske og i fuld række da sneen var smeltet, med 2. hold blade. Præcis som i november. Straks efter snesmeltning skulle jeg have hyppet dem, for siden har regn vasket jorden væk om deres rødder, så mange er forsvundet og de sidste har næsten alle lagt sig ned. De resterende blev hyppet idag. Ærgerligt, for jeg kunne have haft 2 fulde rækker, om jeg havde hyppet dem i tide.

Nu havde jeg ikke ikke bidt mærke i at der var tale om en fed lerjord, kun at der var tale om en køkkenhave . Men jeg vil foreslå dig også at køre noget af kommunens kompost på . Hvis du har noget grus kan du også blande dette med .

Men ellers komme kompost på i det omfang du kan.
Det er vigtigt at jorden ikke er for fugtigt når du fræser den. Vælger du kompost vil jeg ikke komme mere en 5 cm på om året og herefter nedfræse det . Efter nogle år vil din jord blive nemmere at arbejde med . Du kan også så nogle grøngødnings planter , så som olie ræddiker, lucerne og andre .

Der findes en masse gode artikler og bøger om det samme emne . Det vil også give dig et godt billede af , hvad det handler om .