Forum

Kommentarer til »Kompost fra genbrugspladsen til højbede og krukker«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kompost fra genbrugspladsen til højbede og krukker. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. april 2014 kl. 9.53

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der menes sand eller grus, når der tales om sand i artiklen?

Det er jo noget med, at sand på jysk er grus på sjællandsk, og det er da en væsentlig information lige at få med her :)

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Schmidt, 31. august 2015 kl. 19.09

Skal man være nervøs for kvaliteten af komposten- jeg tænker på tungmetaller og andre ting man helst ikke vil have med ind i sin have

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 31. august 2015 kl. 19.33

Hvis der er tale om komposteret have- og parkaffald, så nej.
Er der køkkenaffald i, så jo.
Du kan få resultatet af den (de) seneste laboratorieanalyse (-r) ved at henvende dig til kommunen.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 17. marts 2018 kl. 12.06

En lille opfølgning...
Da jeg står og mangler både jord og jordforbedring, overvejede jeg kompost fra en genbrugsstation.
Min bekymring for fejl i markedsføring resulterede i, at jeg skrev til én genbrugsstation og bad om data og spurgte om komposten fra genbrugsstationen var økologisk.
Det er det ikke, lød svaret.
Men økologiske landmænd anvender den!
I svaret fra genbrugsstationen står bl.a.:

" ... Jeg har snakket med Gemidan, som er dem, der levere komposten til os. Komposten er ikke økologisk, men blot lavet af de naturlige råvarer, som haveaffald er.

De melder mig videre, at deres kompost dog bliver brugt af økologiske landmænd. "

???!!!

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 17. marts 2018 kl. 12.31

@Willy

Hvis du har en kommune der udelukkende komposterer haveaffald fra private og fra kommunens parker, så får du det ikke bedre / renere selv om kommunen ikke har fået produktet certificeret, hvilket jo også er helt unødvendigt :)

Nogle kommuner blader vist indsamlet køkkenaffald i, eller det var der nogle kommuner der gjorde på et tidspunkt. Den type af kompost ville jeg ikke tage imod ;)

Hvis dit spørgsmål går på hvorfor nogle økologiske landbrug bruger et ikke statskontrolleret økologisk produkt, vil jeg henvise til økologivejledningen:

lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/Oekologivejledning_marts_2018.pdf

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. marts 2018 kl. 17.09

Hej Anja (indlæg1)
Kig i artiklen "Materialer til såjord og pottemuld" - Julie Priess Hansen's forklaring er meget grundig.

Hej Peter Schmidt (indlæg 2)
Ja , der er grund til at tænke sig godt om. Mange bruger genbrugspladsernes haveaffaldsindsamling til kasserede planter fra vindueskarmen / udendørs potter. Disse planter kan være / er sandsynligvis drevet frem på industrielle gartnerier, hvor der måske eller måske ikke anvendes neonicotinoider. Der analyseres mig bekendt ikke for rester af disse stoffer i genbrugsplads-kompost, rester som selv i meget små koncentrationer optages systemisk i de planter, som enten gror i eller tildeles overfladekompost. Det betyder at også nektar og pollen kan indeholde rester af neonicotinoider. Hvis det er tilfældet er det skadeligt for bestøvende insekter.
Læs "Venter en tavs sommer forude?" fra forsiden af Havenyt.

Venlig hilsen
Lone

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 17. marts 2018 kl. 23.16

Jeg har arbejdet på en Genbrugsstation, og vi var meget omhyggelige med at fjerne fremmedlegmer (legetøjsbiler i plast, sorte sække mm). Men folk, der afleverede deres syge roser, ville ihvertfald ikke have den lækre (varmkomposterede) kompost! Ih nej, det kunne jo smitte!

I dag kan den hentes gratis, men jeg ærgrede mig gul og grøn(!) over, at jeg ikke selv kunne hente noget (uden bil og uden trailer), en trailerfuld kostede en 25 kroner!

Det blev kværnet igennem over to omgange, og vi fik ros for, at det var så rent! (Ikke noget plast). Men se om folk ville bruge det!
Vi tog ikke imod køkkenaffald, og det gør de stadig ikke. Men folks syge planter... Men varmkompostering dræber både ukrudtsfrø og sygdomskim.

Folk er underlige! Men mindst 2 x 2 dage om året blev komposten kværnet igennem og lagt ud i nye bunker. Det dampede altid.

Mvh
Tine- der stadig ikke får kompost...

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 17. marts 2018 kl. 23.36

Lone Brems

Normalt synes jeg, du er meget fornuftig og klog. Men neonictionider i potteplanter, har du et link til dette?

Og hvad skal man så gøre med de potteplanter, der afgår ved døden? Smide dem til restaffald?

Jeg bor på landet, dvs jeg har konventionelt dyrkede marker på to sider, derfor kan min have (og afgrøderne i den) aldrig blive 100 % økologiske. Hvad, gør man så med det?

Lader være med at spise dem, og køber økologi i dyre domme? Men de der afgrøder støder vel også op til konventionelt dyrkede marker. Bor du på en øde ø?

Jeg synes, det er forkert at du skaber angst og mistro ved at blabla neonicotinoder bla bla. For det første: Kan de færreste vide noget om det, medmindre landmanden siger ligeud, at han bruger det. For det andet: Hvad gør man så?! Jeg køber meget dyr honning fra en lokal. Jeg køber også kød. Ingen af delene er økologiske!

Men jeg er nok mere for dyrevelfærden... Og har biplanter i min have.
Men hvad kan jeg, som person gøre, for at undgå sprøjtegiftrester? Nøjagtigt ingenting!

Mvh
Tine

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 18. marts 2018 kl. 9.27

Hej Tine

Jeg henviser i mit indlæg (nr 6 i denne tråd) til en artikel af Jørgen Pedersen"Foreningen Vilde bier i Danmark" på forsiden af Havenyt. Overskriften er "Venter en tavs sommer forude?" og Jørgen Pedersen fremlægger både den viden, der er på området - og de usikkerheder der endnu er.
Jørgen Pedersen gør også rede for, hvordan den aktuelle politiske situation er.

Du spørger til sidst i dit indlæg "hvad kan jeg som person gøre" - der er da efter min opfattelse meget, du kan gøre - om du vil er selvfølgelig op til dig. Her bare fire forslag:

*Du kan tage udgangspunkt i den videnskabelige evidens: Det er faktum, at neonicotinoider virker på endnu ikke helt klarlagte måder til stor skade for bestøvende insekter - og så være nysgerrig på mere viden.
Du kan dele denne viden med andre ved at tage fat på en dialog med politikere og aktørerne i den debat, der er igang, både om neonicotinoider og om alle andre ønsker og ændringsforslag om nye vaner.
Det gælder også debat med dine naboer over kaffekoppen.

* Du kan bruge disse kolde forårsdage til at læse en roman ( der tager afsæt bl.a.i grundige samtaler med en norsk biavler) om den betydning, bestøverne har for fødevare- og foderproduktion.
Bogen hedder "Biernes historie", forfatteren er Maja Lunde, forlaget er Rosinante (Dit bibiliotek kan skaffe den). Maja Lunde gir' energi med disse ord: "Katastrofen truer hele tiden. men det gælder om ikke at give op, ikke miste håbet og aldrig tænke, at det er for sent at gøre det rigtige".

* Du har et valg, når du køber varer, ligemeget om det er fødevarer eller fristende forårsblomster til krukker eller vindueskarm. Det er grundigt undersøgt og dokumenteret, at du ved at gå efter ØKO-mærket & danske producerede varer bliver mindst muligt udsat for rester af alle former for giftstoffer der anvendes i fødevareproduktion. Hvis du vælger ØKO-mærkede varer bidrager du positivt til mindre belastning med giftstoffer i naturen. Så kan det være, at du ikke kan pynte din vindueskarm så flot, som du plejer eller at du må afstå fra at bruge helt så meget kaffe.....
Men målet om "mindst muligt giftstoffer" skulle gerne om nogen år blive "slet ingen giftstoffer". Den ændring sker kun ved at ændre vanetænkning og vaner. Det sker ved at mennesker fortsætter dialogen i den videnskabelige, politiske og økonomiske, som har været igang i årtusinder.

* Hvis du vælger potteplanter efter, at du selv kan stiklingeformere / frøformere kan du skabe din egen vindueskarm giftfri ..... og skal du undervejs stjæle en stikling eller to - så fred med det :-)

Venlig hilsen
Lone

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Sørensen, 22. marts 2018 kl. 8.02

Generelt vil jeg sige at komposten fra kommunen er i god kvalitet, men vi har fundet rester af forskellige ting i komposten. Særligt rester af affaldsposer har vi måtte fiske ud af komposten. På den baggrund har jeg ikke brugt kommunens kompost da jeg anlagde ny køkkenhave for et par år siden. Men jeg synes det er fint til buske og træer.

Nyt svar til emnet »Kompost fra genbrugspladsen til højbede og krukker«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kompost fra genbrugspladsen til højbede og krukker«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider