Forum

Kommentarer til »Friske figner fra egen have«

På denne side finder du kommentarer til teksten Friske figner fra egen have. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tove Børgesen, 26. juli 2004 kl. 16.59

Vi har et flot figentræ i vores drivhus med masser af frugter, jeg mangler opskrifter på hvordan jeg bruger dem.

Kan de fryses, syltes og evt. tørres

2 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lili Pedersen, 27. juli 2004 kl. 20.05

Hej Tove Børgesen
Bare det var mig, der havde sådan et rigtbærende eksemplar af et figentræ, for jeg bare ELSKER friske grænne figner. (Jeg har en stor figebusk (og har haft det i mange år) men INGEN FIGNER! (Måske kan den ikke rigtig lide at stå ude om vinteren!) Nå, men til sagen. Hvis du mangler opskrifter, hvor du kan få brugt nogle af dine mange figner, så gå ind på søgemaskinen "Google", og skriv: "friske figner opskrift" – og søg så. Så skal du se opskrifter. Held og lykke

3 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Telvig, 10. september 2004 kl. 10.41

Hej
Jeg har så mange figner i år, og jeg glæder mig til bare at spise løs.Men så var der en veninde der fortalte mig, at i figner var der mange kaloriet, er det rigtigt?

Med venlig hilsen
E Telvig

4 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Holm, 15. oktober 2004 kl. 14.56

Hej

Har I en opskrift på figensnaps?

På en tur til Bornholm, hvor der jo er mange figentræer, hørte jeg noget om, at de skulle skæres istykker, og derefter trække i snaps i kun 14 dage.

Kan dette være rigtigt?

5 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bendt E Rasmussen, 15. maj 2005 kl. 17.40

Hej!

Har I et godt råd til mig og mit figentræ?

Sidste sommer var der rigtig mange figner i den velsmagene, store størrelse. I år midt i maj 2005 er der mange små halvtørre/visne frugter-de sidder godt fast. Skal jeg fjerne dem eller lade dem sidde? Der dannes nye små figner, der ser ud til at vokse fint. Træet som er 4 år gammelt har været dækket omkring roden i vinter. Er det frost udtørring eller...

Venlig hilsen
Bendt i Odense

6 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 25. juli 2005 kl. 11.38

Jeg søger selv opskrifter, men kan da give en "opskrift" videre som jeg ikke har set på nettet, men i Jamie Olivers kogebog:

Til ekstra lækker morgenmad! Friske figner serveres med ricotta ost og din yndlingshonning henover...

Det smager simpelthen fantastisk :-))

7 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britt Madsen, 20. august 2005 kl. 20.10

Jeg har haft et skud af et figentræ fra Secilien med hjem. Det er nu tre år siden.

Jeg læste Jeres artikkel om figentræer/buske hjembragt fra syden, og opgav faktisk at få figner på det. Men nu har jeg lige konstateret at der er kommet en figne aligevel. Hvordan det er muligt ved jeg ikke. Men jeg har et andet figentræ her fra Danmark. Måske er det svaret. Eller ved nogen en anden mulighed?

8 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sue Irmov, 26. august 2005 kl. 7.58

Kan man lave smørefigenpålæg fra friske figner, eller SKAL de tørres først? Er der nogen der har en opskrift?

9 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingrid, 30. august 2005 kl. 21.50

Dessert med friske figner.

Halver eller del i kvarte afhængidg af størelsen. Læg fignerne i en flot flad skål og hæld cognac over.evt en anelse sukker, Lad trække 1–23 timer og server med iskold flødeskum. En himmerigsdessert.

Jeg har prøvet at gemme figner i cognac for at bruge dem senere på vinteren, det kan ikke anbefales, de smatter helt ud og bliver smagløse,

10 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia, 20. april 2006 kl. 11.53

Vi er netop flyttet til have med dejligt rigtbærende figentræ/busk. Jeg ønsker gode råd om beskæring dels tidspunkt og beskæringsmåde. Kan nogen hjælpe mig?

11 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 20. april 2006 kl. 14.00

12 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Katrine, 25. juli 2006 kl. 16.56

Hej folk...

Jeg bor i lejlighed, 2. sal i indre København, og fik foræret et figentræ for et par mdr siden (pt er det juli).

Jeg har plantet det i en større krukke (som egentlig er beregnet til en teresse), og det står i mit stuevindue, med nød og næppe, som er sydøstlig vendt.

Jeg ville egentlig høre, om det er muligt, at holde figentræ inden døre. Har ingen teresse, have, udenstue eller lign. at sætte det.

Og hvis det er muligt, hvordan skal det så behandles?

Håber at få svar, da jeg helst ikke vil give det til min mor på lolland ;-)

13 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens, 7. oktober 2006 kl. 5.03

Figner i cognac kan vel ikke blive smagløse. Cognac vil altid kunne smages. Du har da vist hældt for meget vand på. Faste modne figner smatter ikke ud ved korrekt syltning.

14 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie, 8. oktober 2006 kl. 15.57

Hej.

Er der nogen der ved hvornår det er bedst at høste sine figner?

Smil Marie.

15 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birte Bruhn, 30. oktober 2006 kl. 20.32

Hej
Vi har et figentræ, der har båret rigtig mange frugter, som vi har pist over sommeren. Nu er der imidlertid maange små grønne figner på træet. cca. 5 cm store.

Kan vi sylte dem eller kan det ikke betale sig at pukke dem ind?

Jeg håber der er nogen der har erfaring for det er synd de skulle gå til spilde.

mange hilsner
Birte

16 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 31. oktober 2006 kl. 16.39

Hej Birte

Det er andet hold figner de har sat, og de er slet ikke modne, hvis du prøver at trykke på dem er de bare hårde, nej lad dem være de falder af til foråret, du skal ikke sylte dem, de er for små og umodne.

Helle – www.helleshave.dk

17 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Svenningsen, 16. august 2007 kl. 9.58

De sidste par år har jeg haft rigtig gode resultater med at fjerne det sidste holdfigner som dannes om efteråret, og som eksperter siger er det eneste hold man kan få modne næste år. Den frugtsætning der dannes om foråret modner i begyndelsen af august med store velsmagende figner, hvorimod min erfaring med de overvintrede frugter er at mange ikke klarer vinteren, og udviklingen af de sidste bliver ikke optimal.

Ole

18 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nina Martekilde, 9. september 2007 kl. 11.21

Hørte forleden om en, der har en stor figen i sin have, men at en gartner havde fortalt, at frugterne ikke var spiselige.! Findes der arter, som ikke kan spises?

19 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjarne Schophuus, 14. september 2007 kl. 9.49

Kære figentræes ejere.

Vi har et figentræ som er mange år gammelt,
det står op ad naboens garagemur.

Det bliver beskåret hver sommer.

Det sker når vi høster fignerne, dette år har det givet over 100 store flotte modne figner.

Vi tager stiklinge, som vi stikker på vores kompostanlæg, hvor de står i skygge, de spirer lystigt, de får kun det vand som vorherre giver, men fidusen er at de skal presses langt ned i komposten.

Vi har kun oplevet meget få tilbagefrysninger, som ikke har gjort skade.

Placering er modsydvest.

Venlig hilsen
Bjarne Schophuus Viby J

20 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Riis-Olsen, 25. september 2007 kl. 17.03

Jeg har syltet figner ved først at koge en sukkerlage med lidt revet ingefær, derefter puttet fignerne i og ladet det koge lidt ind. Det stivner "selv"
Derudover er en pragtfuld forret følgende: friske figner halveres, placeres på en tallerken sammen med god parmaskinke. Man tager så lige dele balsamico og appelsinsaft, koger det ind til det får sirupstykkelse. Så hælder man en smuk brun stribe over såvel figner som parmaskinke. En lidt dyrere vej er at købe den dyreste balsamico, der kan opdrives og hælde det hen over. Motto: jo dyrere balsamico, jo sødere og mere velsmagende – den kan med stort held også anvendes på fx. jordbær

21 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: René Rohde, 31. august 2008 kl. 19.20

Vort figentræ er ca. 16 år gammelt og stammer fra en stikling fra Frilandsmuseet i Lyngby.

Det giver ufattelig mange figner, der står under en terrasse, – men det er ved at tage magten fra os.

Vi har læst hvornår det beskæres/tages stiklinger, men skal der saves en hel stamme fra, ja hvornår gøres det? Træet bløder jo.

Jeg har hør et det er bedst sidst på året når bladene er faldet af og træet ikke er i vækst

22 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britt Madsen, 31. august 2008 kl. 20.02

Jeg har beskåret mit figentræ hele sommeren. Det gør jeg hvert år. Det bløder kun ganske lidt og holder hurtigt op med det.

23 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 31. august 2008 kl. 20.47

Jeg savede min fire meter høje figen ned til 1,5m. over jorden i juni, den var simpelthen blevet for stor og bred så ingen kunne komme forbi den. Den vædskede een dag, og så kom der ellers gang i en masse nye skud og blade. Bare en måned efter var den helt dækket med store blade. Selvfølgelig er der ingen figner på den plante i år. Pas på det hvide saft når du beskærer, det kan ætse huden.

24 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Poul, 8. september 2008 kl. 18.57

Hej. Er der ngen der ved om man kan bruge de mange grønne figner til noget, har en stikling fra Bornholm, nu 1,5 m højt, med masser af figner, den står på friland, har prøvet at lade fignerne sidde på vinteren over, det var ikke en god ide.

25 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 8. september 2008 kl. 20.30

Hej Poul og andre.

De små grønne figner her i september, når ikke at modne og kan ikke bruges til noget. De er sten hårde indvendig, udtørre langsomt og falder af i løbet af vinteren. Vores sommer er desværre for kort til at vi kan høste figner flere gange om året på friland.

26 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ellen Aarlit Gade, 28. september 2008 kl. 13.43

Åh, jeg havde sådan håbet, der var en anvendelsesmulighed for grønne umodne figner, men...

27 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette, 1. oktober 2008 kl. 15.00

Hej Ellen.

Kig ind på www.dk-kogebogen.dk og søg på syltede grønne figner. Der er 5 opskrifter.

1. Surt syltede grønne figner
2.Sursyltede grønne umodne figner
3. Søde syltede grønne figner
4. Syltede grønne figner
5. Figenchutney på grønne figner

Håber du kan bruge disse.

28 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Poulsen, 6. februar 2009 kl. 13.02

Jeg har en dejlig figen, der står i en stor balje, så den kan flyttes indenfor om vinteren. Den har stået i en opvarmet garage i et par måneder. Den har nok stået for varmt, da den allerede nu står med 10–15cm lange nye skud og 5 cm store figner. Skuddene er meget blege pga. mangel på lys. Udendørstemperaturen er jo ikke for god endnu, så hvordan redder jeg bedst planten?

29 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 6. februar 2009 kl. 16.29

Jeg har gang i en nu halvandet år gammel figen. Den vokser endnu inde i en potte, men senere skal den ud!

Mvh Eivin

30 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 7. februar 2009 kl. 12.19

Hej Niels Poulsen

I naturen kan det ske, at figenbuske, der vokser ved flodbredder bliver oversvømmet og får en masse kviste, græs og urter viklet ind i grenene, får brækket grene af og bagefter udsættes for måneders tørke – de kommer sig...

Så du kan jo tage chancen og lade planten stå indtil det tidspunkt, hvor du de andre år har besluttet at sætte den udenfor. Du kan vente med at beslutte, om de vinterblege skud skal skæres af eller få mulighed for at komme sig.

Hvis du hellere vil handle, kan du gå mindst to veje:

Luksusvejen – som er den dyre!

Opgiv de vinterblege skud – klip dem af...

Hæng en såkaldt dagslyskilde (elektrikeren kan vejlede om type) i form af et lysstofrør op over planten – antal lystimer styres med tænd- og slukur. (Lystimerne bør ikke overstige den naturlige daglængde).

Flyt ikke planten før i april. Vand sparsomt de første uger, indtil
der kommer friske skud og væksten tager fart. Når det sker vil et par skovle velomsat kompost oveni krukkejorden være godt at vande på.

Selv om den ekstra lystildeling forhåbentlig har gavnet, vil en afhærdningsperiode på et par uger være nødvendige. Vælg lune majdage, vindbeskyttet og solrigt.

Tillidsvejen, som er billig og giver lidt ekstra motion!

Klip en del af de vinterblege skud af. Lad planten stå i garagen det meste af døgnet, vand sparsomt.

Sæt planten udenfor bare en time om dagen på et vindbeskyttet ikke solfyldt sted (og ikke i frostvejr!). Plantens vækst dæmpes, selv om den kommer tilbage i den lune garage resten af døgnet.

Kuldepåvirkningen kan godt ske, uden at der er fuldt dagslys.

Brug evt en sækkevogn / pot-mower til den daglige transport – eller få nogen med på en lille daglig motionsopgave :-)

Når dag-gennemsnits-temperatur nået op på 7–8 grader øges udetiden til nogle timer i dagslys – fortsat vindbeskyttet og uden direkte sol. Fortsæt med at tage den ind om natten.

Efter et par uger kan du vælge et solfyldt, vindbeskyttet sted til plantens daglige udetimer. På dette tidspunkt øges vandtilførslen lidt og du kan tilføre velomsat, næringsrig kompost.

Efter endnu et par uger er planten hærdet så meget af, at den kan blive ude døgnet rundt.

Undervejs i plantens tilvænning til udelivet kan det være nødvendigt at beskære lidt mere, men det er muligt at nogle af skuddene kommer sig og du vurderer, at de kan komme til at bære frugt.

Jeg håber, at du uanset hvad du vælger at gøre kommer til at høste figner til sommerens desserttallerkener!

Med venlig hilsen fra
Lone

31 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. februar 2009 kl. 14.10

Hej Lone

Hvis kunstlys virkeligt skal gøre en forskel i en mørk garage over en figen,så skal der mindst ophænges 10 dobbelte 36W lysarmaturer, og det ville gøre garagen endnu varmere da lysrørerne ville afgive 720 Watt i varme. Ved 14 timers lys i døgnet vil det koste ca 600Kr. om mdr.

Mvh. Svend Høst

32 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 7. februar 2009 kl. 16.09

Hej Svend Høst

Tak for din information – altid godt med noget ingeniør-viden ind over! Og vigtigt at finde ud af så præcist som muligt, hvad de forskellige løsninger fører med sig!

Med venlig hilsen fra
Lone

33 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Poulsen, 7. februar 2009 kl. 19.02

Tak for indlæggene
Jeg tror den får lov til at stå i garagen lige inden for porten, så kan jeg åbne porten et par timer om dagen for lyset.

Jeg vil ikke flytte en balje der vejer et godt stykke over 100kg ret mange gange ;)

34 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britt Madsen, 7. februar 2009 kl. 22.46

Hvis du er heldig overlever din figen da besøget i garagen. Lad den stå ude hele året. Jeg har to figentræer i min have. De står i jorden og kan sagtens overvintre.

35 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peer Hansen, 23. marts 2009 kl. 10.23

Er der nogen der kan undvære en stikling af et figentræ? Det er et lille stykke man klipper af en gren lige under en bladsætning. Vi kan evt. bytte med noget andet til haven.

Kommer fra Fredericia.

36 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laila Leiholm, 28. juni 2009 kl. 22.02

Vi har et figentræ, som kommer med mange figner hvert år, men vi har altid ladet dem rådne uden at spise dem, men vi er i tvivl om hvordan de skal være, når man kan plukke dem, men det vil vi meget gerne gøre i år, så kan vi jo finde opskrifterne på nettet.

37 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 28. juni 2009 kl. 22.33

Hej Laila.

Når fignerne er mørkebrune og begynder at revne lidt og er bløde, er de lige til at spise. Både solsorte og myrer gnasker løs når de er modne. Inden I propper dem i en gryde så smag lige på frugterne først. De smager skønt lige fra planten.

38 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 12. august 2009 kl. 17.04

Hej Videne personer.

Jeg er den lykkelige ejer af et ca. 5 år gl. næsten 2m. højt figentræ. Min Bornholmsfigen er bare blevet for stor til mit lille drivhus. Derfor vil jeg flytte træet ud i haven tæt på sydfacaden sidst på vinteren. Min jord er TØR SANDJORD, er det OK for træet,- eller skal jeg tilsætte f.eks ler eller kompost...?

M. v. hilsen James Feldskou

39 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 12. august 2009 kl. 20.50

Hej James.

Jeg har nogle bekendte hvis hus ligger ca. 50 m. fra strandkanten og de har en meget gammel Bornholmerfigen i forhaven som gror i næsten rent sand. Figentræet kan gro i næsten al slags jord. Jo dårligere jord jo flere frugter. Men kompost skader slet ikke. Håber du kan grave den op uden at flytte drivhuset for den har nok et stort rodnet som du måske skal rodstikke. Den skal klippes ned til ½ m. over jorden inden den flyttes, ellers vil den have svært ved at overleve.

40 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone, 2. september 2009 kl. 17.02

Jeg bor i en gammel ejendom med kun 11 lejemål og i fællesgården er der 2 meget gamle figentræer, som egentlig genere mere end de gavner, fordi de vokser så vildt. De gror op af muren. De bliver beskåret og vi fjerner de gamle figner, når vi husker det.

Netop nu er de modne – og der er mange. Rigtig mange. Men... jeg vil allerhelst tørre dem. Er der slet ikke nogen, der har gode erfaringer med det?

Lone

41 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 2. september 2009 kl. 18.59

De høstede modne figner dyppes i kogende vand i 30 sek. og tørres i solen nogle timer hvorefter de skal eftertørre i halvskygge i 8 dg. helst på et udspændt net for at holde myre væk. De kan også tørre i ovnen ved 65 grader i 3 dage, men det koster.

I Grækenland tørres de i halvskygge i 14 dg. og vendes hver 2. dg.

I Tyrkiet hvor de bedste figner kommer fra, tørres de i fuld sol på net og vendes hver dag.

42 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Delenn Gadgaard Ribes, 14. juni 2012 kl. 17.18

Hej

Jeg har hørt rygter om at der findes en figen, der er hårdfør her i DK og som har gult kød. Er der nogen, der kender til den sort? Og ved hvor man kan få fingre i det? Eller er der nogen, der ved om det kun er et rygte?

43 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 14. juni 2012 kl. 20.07

Prøv at google westergaard planteskole, han har flere figner i sit sortiment

44 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 16. juni 2012 kl. 9.32

denne meget hårdføre figen kommer her fra røsnæs - jeg har leveret stiklinger til lars som opformerer den - jeg laver også selv planter af den og har en enkelt plante tilbage nu -
MM

45 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Andersen, 3. juli 2014 kl. 15.34

Fik et lille figentræ for nogle år siden, det blev sat ud i haven, men det blev aldrig rigtig til noget, troede frosten havde taget livet af det, gravede det op for at smide det ud, men forbarmede mig og gravede resterne ned ved et vestvendt plankeværk, pludselig kom der groning i den lille ting, det endte med nogle få men store flotte figner der blev plukket, vasket og lagt i et syltetøjsglas hvorefter de blev overhældt med conac, de har stået i conac i ca 4 år, der er taget hul på glasset, de smager som hvis englene tissede på hjertet, PRØV DET

46 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. juli 2014 kl. 18.28

Det lyder godt nok lækkert, Kaj :)

Og da jeg kan se, at jeg kommer til at vælte mig i figner i år, skal det helt sikkert prøves!

47 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn Colmorn, 19. oktober 2015 kl. 17.43

Da jeg i tidernes morgen, var i Tyrkiet med min skole, tog jeg en figenstikling med hjem, den overlevede fint, og fik efterhånden en stamme på 20 cm, satte figner hvert år, men smed dem igen i løbet af vinteren, frosten satte planten alvorligt tilbage for nogle år siden, men der dukker stadig nye skud op. Jeg købte så en bornholmer i denne sommer, godt 2 meter høj med mange figener, jeg har spist den første, saftig og sød, resten af frugterne må prøve at klare vinteren op af sydvæggen, ellers må vi "nøjes" med næste års nye frugter.
Hilsen Finn

48 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. oktober 2015 kl. 18.17

Ja, planterne skal kunne trives i det klima, der er hjemme hos en selv.
Alt for mange forelsker sig i en plante under ferie i de varme lande - der så ikke kan trives her.

49 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn Colmorn, 19. oktober 2015 kl. 19.42

Den "gamle" figen gror udmærket, den kan bare ikke holde på frugterne, planten har jeg haft i omkring 30 år, og den sætter stadig mange nye skud, og nye figener hvert år, den står på friland, eller rettere i resterne af det store væksthus jeg "arvede" efter den tidligere planteskole, der lå her på adressen, pladerne er efterhånden smuldret bort. Mit "problem" er, at det er spændende at lege med stiklinger, udbyttet kommer som tillægsgevinst i anden række.

50 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 21. oktober 2015 kl. 8.43

@ finn - du må gerne hente en stikling af røsnæsfignen her

51 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn Colmorn, 21. oktober 2015 kl. 10.46

Hej Mogens
Jeg takker mange gange for dit tilbud, godt nok er det en gammel planteskole jeg bor på og konens kollega er netop kommet med to sække tornfri brombær.............., min søster kom i tanke om, at hun gerne ville forsøge sig med figen, (trækker lige vejret, har, trods årstiden, lavet 17 stiklinger). Jeg fisker ikke længere på Røsnæs kysten, så det er ikke naturligt at komme forbi, det skulle have været i min Ringsted tid, da kom jeg regelmæssigt til Kalundborg, men Aabenraa ligger langt væk ;o)

Venlig hilsen
Finn Colmorn

Nyt svar til emnet »Friske figner fra egen have«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Friske figner fra egen have«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider