Friske figner fra egen have

Af Jens Michael Gundersen, vinbonde og forfatter, Hideaway

Figentræet (Ficus carica) dyrkes meget udbredt i Middelhavsområdet, hvor det udvikler sig til et lille lavstammet træ, og af og til ser man også mægtige figentræer i disse lande. Figentræet er meget smukt med en glat grå-hvid bark og de velkendte trelappede blade. Fignerne findes i blå/rød/lilla/gule nuancer og er på størrelse med store blommer.

I Danmark bliver figentræet højest til noget, der ligner en busk eller et lille træ. Men man kan udmærket høste massevis af lækre figner på sit eget figentræ på friland i Danmark, og de sorter, vi dyrker, er helt hårdføre i de milde egne af landet og klarer sig med lidt afdækning i de værste områder og vintre.

Figen

Et lyserødt indre af smeltende sødt frugtkød. Hele figenen kan spises. Disse figner er dog ikke fuldtmodne. Vent med at høste dem til de er helt brune og bløde – bedst når de begynder at sprække og stilken bliver slap. Foto: Karna Maj

Vælg de rigtige sorter

Blomsterne er skjult inden i frugterne, så det eneste, man ikke skal plante et figentræ for, er blomstringen. I Middelhavsområdet sker bestøvningen ved hjælp af en lille figengalhveps, som ikke findes i Danmark, så de sorter, vi dyrker, skal kunne sætte frugt uden bestøvning, og det kan de sorter, som du køber i danske planteskoler. Så her har du forklaringen, hvis du har hjembragt et figentræ fra en rejse, eller selv har sået et frø, og dette træ ikke bærer modne figner.

Vækstform og beskæring

Figentræet vokser på vore breddegrader og i frugtbar dansk muld alt for villigt på bekostning af frugtsætning. Derfor kan man med fordel begrænse røddernes udvikling. Enten ved at plante det i en beholder på min. 25 l (f.eks. betonrør med min. diameter på 50 cm og sten i bunden). Eller ved at plante det ved en sydmur, hvor jorden er hård og ufrugtbar – eller der kun er et smalt bed mellem muren og en hårdttrampet sti. Hvis væksten alligevel er for frodig, kan man anvende rodbeskæring.

Hvis figentræet står i god havemuld, kan det enkelte skud udmærket vokse et par meter på en sommer uden at bære en eneste frugt, hvorimod skuddene på figentræet med begrænset rodnet kun vokser 20–40 cm og til gengæld bærer 2–4 figner på hvert skud.

Skuddene kan afkortes og udtyndes efter behov hele året. Bemærk dog, at frugterne udvikles i yderenden af skuddene, så det duer altså ikke konsekvent at afkorte alle skud. Bemærk også, at figentræet har mælkesaft, og at det straks giver sig til at bløde ved beskæring. Denne saft klistrer og virker ætsende ved hudkontakt. Ved dyrkning i potte hæmmes væksten så meget, at beskæring næsten overflødiggøres.

Figner

På skuddets inderste forveddede del sidder store figner, som blev ansat året før. På den yderste grønne del af årets skud sidder små figner, som ikke vil nå at modne på friland. I en almindelig dansk vinter overlever en del af de mindste figenansatser og giver figner næste år. Foto: Karna Maj

Frostskader

Frostskader kan være et problem i visse vintre, højst et par gange i et årti. Hvis grene eller frugtanlæg er ødelagt af frosten, er det oplagt at benytte lejligheden til en tiltrængt foryngelsesbeskæring – de ældre grene bliver forholdsvis nøgne og ufrugtbare, da tilvæksten sker fra endeknopper og med få sidegrene.

Hvis man hypper lidt jord om basis af figentræet eller dækker med blade, gran eller andet, overlever træet altid og skyder blot nedefra. I de mere udsatte dele af landet kan det være nødvendigt at beskytte med en halmmåtte. Dyrket som busk med flere stammer regenerer den lettere med skud fra basis efter en hård vinter.

Figner i potter er noget mere udsat. Her betaler det sig at flytte potten til et beskyttet sted som garage, udestue eller simpelthen at lægge træet ned og dække det til med jord.

Lad være med at gøde dine frugtbærende figentræer, med mindre du er me-re glad for grene end for frugter. Giv dem blot lidt jorddække, evt. som grov kompost. Bærer de et stort antal figner skal de evt. gødes sparsomt og i tørre år vandes for at forhindre, at fignerne falder ned, før de er modne. Til pottekulturer tilføres lidt god kompost eller der vandes med mildt gødningsvand, og de ompottes med 4–5 års mellemrum.

En varm vokseplads

Fuld sollys og helst også læ i en lun krog af haven er en betingelse for succes. Frit udplantet forekommer figentræet mig at være en sjusket, halvvejs krybende gevækst, som næsten ingen frugt bærer.

Ved sydmuren kan man espaliere figentræet i vifteform og på denne måde styre væksten og fremme modningen af frugterne. Sørg for en vis afstand mellem skuddene, så der kan komme lys til de modnende figner.

Et figentræ kan selvfølgelig også plantes i et drivhus, men det kræver en fysisk barriere, som effektivt afskærer figentræet fra den gode jord og for meget vand, ellers overvokser den hurtigt hele drivhuset uden at give ret mange figner. Figentræet er selvskrevet til havestuen.

En god form til figentræer i potter er opstamning til 170 cm, hvorefter man kniber skuddene, så de fordeler sig til en krone. På den måde får man et kønt lille træ til gårdhaven og terrassen. Står figentræet i en potte, er det vigtigt, at jorden ikke får lov at tørre helt ud.

Frugtsætningen

I et tropisk klima vokser figentræet næsten året rundt og kan bære frugt op til 3 gange på et år. Det samme kan vi kun opnå i et opvarmet drivhus i Danmark. Men visse sorter af figner har en evne til at overvintre små frugtanlæg fra forrige år, især i milde vintre. Disse modner sidst på sommeren, og de figner, der er ansat i indeværende vækst-sæson, modner i efteråret, hvis træet står eller flyttes ind i en havestue. På friland modner de ikke, og som regel er det kun de ansatte frugter under nøddestørrelse, der kan overleve vinteren.

De små figner vokser til en størrelse på 2–4 cm i diameter først på sommeren, hvorefter de synes at stå stille i udviklingen gennem et par måneder. Men pludselig, over nogle få dage, svulmer fignerne op. Først bliver de lysere, derefter mørkere og de begynder at sprække og rynke. Så er de ved at være klar til at plukke. Det kan være nødvendigt at sætte net op mod fugle. Fignerne er så søde, at heller ikke hvepse, myrer og bænkebidere kan modstå deres fristelse. Står figentræet i en potte, kan en un-derskål med vand holde myrerne væk.

Anvendelse af fignerne

Spis dem lige fra træet. De er modne, når de dufter sødt, hænger slapt i stilken og er lige ved at falde af. Sukkersyltning og brændte karameliserede figner er en stor delikatesse til de mørke vinteraftener. Jeg har eksperimenteret med at tørre figner af egen avl og var ikke tilfreds med resultatet.

Fremskaffelse af planter

I planteskolerne er der stor forskel på de sorter, som ofte sælges under det samme navn: Bornholmsfigen eller Precose de Dalmatien. Hvis du kender én med et godt figentræ, der giver store velsmagende frugter, er du sikker på kvaliteten, og det er vigtigere, end at det er en navngiven sort.

Du kan måske få lov til at »stjæle« et rodskud, som allerede har rødder, eller nedkroge et skud – det giver en solid plante. Det er desuden let at stiklingeformere figentræer selv. Først i marts skærer du ca. 10 cm lange stiklinger, stikker dem i en almindelig god havejord i en kasse eller i potter i drivhuset, så 1–2 knopper er over jorden. Hold omhyggeligt jorden fugtig, og langt de fleste vil komme i groning. Hvis du har været uheldig med den indkøbte sort, er det i øvrigt lige så let at pode figner som æbletræer, og det kan gøres i april. Figentræer kan bære frugt allerede året efter, at de er plantet.

Kommentarer

Der er 51 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Camilla Plums økologiske frø

Øko Usædvanlige frugter og bær

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Friske figner fra egen have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider