Forum

Kommentarer til »Hent tang til aspargesbedet«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hent tang til aspargesbedet. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gunna Marstal, 15. februar 2005 kl. 9.25

Jeg mindes, at min farfar for snart 40 år siden udlagde tang mellem sine jordbær. er det også godt?

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bodil Døygaard, 28. marts 2005 kl. 22.36

Da jeg var ved stranden her i Påsken, samlede jeg 6 mindre poser med tang.Jeg kunne ikke præcist huske, at det var asparges,der skulle have tangen. Jeg har lagt lidt i staudebede og blandt roser. Er det helt forkert.?

Jeg dyrker også grønne asparges

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 29. marts 2005 kl. 0.09

Frisk tang har et saltindhold, så derfor bør man nok bruge tangen til de planter, som oprindelig stammer fra stranden. Foruden asparges er det kål og selleri. Der er også meldt om positive erfaringer med at bruge det under tomater. Jeg ville ikke bruge det til stauder og roser, da jeg ikke har hørt om positive erfaringer her.

Man har traditionelt også brugt tang i frugtplantager, bla. på Fejø. Fejø Forsøgsplantage har gennemført et forsøg med tang som gødning til frugttræer, og konklusionen var, at man fraråder brug af tang som gødning til økologiske frugtplantager, bla. på grund af ukrudtsproblemer og at kun komposteret tang tilførte kvælstof med det samme. Jeg har set ukrudtsproblemerne i forsøget, og i en privathave ville man med et hakkejern have fjernet ukrudtet let, inden det blev så stort som i forsøget, hvor det stod meterhøjt. Jeg har brugt tang som jorddække under frugttræer mod ukrudt og mener, at det er fint til privathaver, hvor vi jo ikke går efter superudbytter, som kræver tilførsel af kvælstof i en bestemt mængde hvert år. Man kan læse om forsøget her: www.fejoe-forsoeg.dk/dokumenter/010711.asp

Jeg har for en del år siden haft kontakt med en dame på Fejø, som i mange år har brugt jorddække med tang i hele sin køkkenhave, og hun sagde, at alle hendes afgrøder trivedes med fint med det.

Læs mere om tang her:

www.havenyt.dk/soeg/?q=tang

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Storm Hansen, 30. september 2005 kl. 15.38

Tang som "Dræbersnegledæmning"?!

Imens jeg sidder og læser disse indlæg omkring tang i haven, så sidder jeg og tænker på om man ikke kunne bruge tangen som indramning af den lille køkkenhave!

Dræbersneglene er jo ikke er glade for salt, hvis saltmængden i tangen er stor nok til at sneglene vender om, så er det problem vel løst i den lille have?! Nogle der har erfaringer?

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette, 28. februar 2006 kl. 9.19

Jeg synes det er meget spændende at man kan bruge tangen til noget, i stedet for som det gør i Køge Bugt ligger i store bunker og giver problemer med lugt og gener. Men hvordan med tungmetaller findes de i tangen og vil de så gå videre i afgrøderne i haven

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe Mikkelsen, 21. marts 2006 kl. 17.04

Kan jeg bruge træflis på asparges bedet?

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 22. marts 2006 kl. 9.12

Kære Birthe Mikkelsen

Jeg vil bestemt fraråde dig at bruge træflis på aspargesbedet. Jeg er ret sikker på, at de små nye skud vil blive beskadiget af flisen.

Det er desuden bedre at bruge et jorddækkemateriale, som gøder, end et, som forbruger kvælstof til nedbrydning af et så kulstofholdigt materiale som træ.

Med venlig hilsen
Karna Maj

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe Mikkelsen, 23. marts 2006 kl. 21.10

Kære Karna Maj

Jamen, så vil jeg da ta' flisen af igen.

Tak for dit gode råd

Når du skriver jorddækkemateriale, mener du så den jord, jeg kan hente gratis på vores kommunale affaldsplads?

m.v.h. Birthe

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Nymand, 27. februar 2008 kl. 8.56

Er det nok at gøde asparges med tang? Eller skal de også have andet?

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. februar 2008 kl. 17.40

Hej Lene

Mine asparges har givet et middel udbytte og kun første vækstsæson fået en skovlfuld velomsat kompost, opbygget af en blanding af haveaffald.

Jeg kammer ikke jord op (som til hvide asparges), men høster og nyder de grønne sprøde skud.

De sidste 5 år har jeg gødet med tang i aspargesbedet ved at lægge et lag ud på 5–10 cm af nyopskyllet tang i løbet af marts måned.

Omsætningen (og dermed også næringstilførslen til jorden omkring hver aspargesplante) går langsomt de første måneder – men i høj- og eftersommeren (hvor asparges sætter sin imponerende masse af grønne mandshøje skud op) går det en del hurtigere. Enkelte steder i bedet kan der være næsten bar jord inden vinteren – der dækker jeg med lidt hækafklip, som let kan fjernes igen, når det er tid til at dække med tang.

Hvis jeg er heldig at få fat i noget velomsat hestemøg, så vil jeg da for afvekslingens skyld gøde en sæson eller to med det – men i beherskede mængder.

Venlig hilsen
Lone

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Nymand, 27. februar 2008 kl. 22.32

Hej Lone

Tusind tak for hjælpen

Lene

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ann Bytoft, 9. april 2008 kl. 10.05

Jeg står for at skulle plante asparges (grønne), men er i tvivl om lysforholdene. Skal det være fuld sol eller er halvskykke ok?

Venlig hilsen

Ann

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ann Bytoft, 9. april 2008 kl. 10.06

Jeg står for at skulle plante asparges (grønne), men er i tvivl om lysforholdene. Skal det være fuld sol eller er halvskykke ok?

Venlig hilsen

Ann

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. april 2008 kl. 10.38

Hej Ann Bytoft

Asparges vokser oprindeligt på strandenge, hvor lysmængden er stor.

Så de forædlede sorter må også trives bedst i fuld sol.

Men selv en vild asparges må jo trives som den nu kan, hvis der vokser en hvidtjørn op syd for den :-)
Med dette prøver jeg på at sige, at vi jo i vores begrænsede haverum må gøre vores bedste og så acceptere, at det ikke altid er optimalt.

Venlig hilsen
Lone

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 10. april 2008 kl. 16.08

Tang skal- i følge Annamärta Borgen ligge 6 år på sten før, det må bruges til roser. Kilde "Krydderurter på Knatten" (kan lånes på biblioteket. Hendes rosenbog er også god!)

Der er meget salt i tang, og man salter jo heller ikke nær planter. (Selv bruger jeg kattegrus- den billige, som skridsikring i sne/frost. Det kan blot fejes væk. Den hvide klumpende type overlever i haven i flere år. Og det klumper (og farver) udmærket på fodtøj! Så hellere det røde moler- også i kattebakken. Jeg plejer at tømme kattebakker under buske og træer, der går man jo ikke. Men det gør man- når der skal beskæres...)

Mvh

Tine Andersen

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 14. marts 2009 kl. 14.49

Først nu har jeg læst om jeres erfaringer – eller mangel på samme – med brug af tang i haven.

Jeg har lyst til at bidrage med mine egne erfaringer gennem de sidste 25 år.

Hele familien drager til stranden i juleferien for at hente tang. De første år i sorte sække, senere i trailer. Vi går efter den halvgamle tang; altså ikke den helt friske og ej heller den der ligger langt oppe på stranden og som er ved at være groet til. Har vi valgmuligheder foretrækker vi ålegræsset, fordi det er nemmere at arbejde med. Blæretang bliver stiv og "stikker" i tør tilstand.

Når vi kommer hjem spredes tangen på terrassen, typisk i et lag på 20–30 cm. Her ligger den så og bliver "vasket" af nedbøren til den skal bruges i juni. Måske ligger den i vejen tidligere, fordi vi vil bruge terrassen, men så skubber vi den bare sammen i det ene hjørne.

I starten var jeg forsigtig med at bruge den mellem andet end asparges, løg, porrer og kål. Men årene har vist at jeg kan bruge den allevegne. Er der overskud bliver det komposteret sammen med resten af haveaffaldet.

Hvor meget lægger jeg så på? Ja, det er jo forskelligt alt efter hvor store de planter er der hvor jeg vil dække med tang. Men lad mig bruge porrerne som eksempel. Porrerne får typisk et lag på godt 20 cm og når de så graves op i oktober–november er min tunge, trælse lerjord blevet som blød smør at grave i og tangen er "væk". Porrerne har ikke fået anden gødning og er store og fine (aldrig udplantet før efter 5 juni). Jeg lægger tangen på efterhånden som porrerne gror – ellers bliver de jo helt væk.

Foruden at være en mirakelkur til tung lerjord og gøde, holder jorddækket også på vandet, beskytter jorden mod vind og vejr og hindrer ukrudtet i at spire.

Andre sidegevinster er at terrassen, hvor tangen har ligget, er uden algevækst og der kommer ikke meget ukrudt i fugerne.

Til sidst vil jeg bare fortælle at man skal huske at lukke sækkene med tang, hvis de skal ind i bilen. Tanglopper (eller hvad et nu var) kan leve i flere måneder inde i bilen uden tang!

God fornøjelse!

Venlig hilsen fra Hanne

Nyt svar til emnet »Hent tang til aspargesbedet«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hent tang til aspargesbedet«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider